... og nøglen sidder indvendig!

Kære Niels
Jeg deler din vrede og indignation. Men du skal også have et kollegialt skulderklap for din store indsats som skribent. Du bliver bedre og bedre. Længe har du været Danmarks bedste folkeskoleskribent! Din research er i orden, du skriver klart, analyserende og udtryksfuldt. Med følelse og forstand. Men nu også med poesi!

Tak igen, igen, Sauer for din utrættelige og velkvalificerede indsats - et sagligt og fremragende indlæg!!

...bare synd at mange sikkert ikke komme langt ind i det.

Når Godwin's lov allerede bliver opfyldt efter få linier taber man automatisk læsere - og skal man tro mange kilder om Godwin's lov så taber man også helt automatisk diskussionen, idet øjeblik man begynder at hive argumenter med relation til nazismen ind i den...

Synd at en ellers god skribent begår den IMHO store fejl...

Niels Christian Saur har på den mest præcise og rammende måde tydeliggjort, hvad det er , lærerne og skolen er oppe imod.
Det er ikke et kønt syn.
Dette indlæg fortjener at blive læst af alle, der ønsker at sætte sig ind i, hvad der sker omkring os - og det bør også bringes til kendskab hos dem, der ikke ønsker at se det.

Ikke alene uddeles der skurkekasketter til Corydon, Ziegler m.fl i øjeblikket. Deres spin er ganske enkelt for let at gennemskue, så dummebøder, som skyldes en kombination af kynisme og arrogance, er også på sin plads.

Et fremragende eksempel så vi i går, da Coruydon gentog sine benægtelser for åben skærm og TV2′s Mikael Kamber konfronterede ham med følgende: “Jamen, Bjarne Corydon, der står jo sort på hvidt, at I har haft denne aftale. Kan du ikke forstå, at seerne har svært ved at tro dig?”

Jeg tror ikke Corydon har hørt om Lincolns citat.

I februar/marts sidste år gik KL i medierne "lærerne underviser for lidt. De skal undervise mere". Antorini bakkede hurtigt op "lærerne skal være mere tid sammen med eleverne".
Jeg var lamslået, gik min forhandlings"modstander" i medierne med overenstkomstpropaganda og blev de bakket op af min undervisningsminister?
Det er over et år siden.

Ingen krumspring magten gør overses!

Du dulmer mit slidte lærerhjerte, med din øsle indsigt på det hele.
Tak.

Tak for de mange venlige ord.

Kim R: Undskyld, måske bliver det lidt for indforstået. Jeg ville aldrig have refereret til Goebbels, hvis ikke citatet var blevet bragt ind i debatten af tidligere chef for KL's skoleafdeling Jonathan Schloss i en kronik i KL's eget blad, Danske Kommuner, for nogle måneder siden. Jeg var også lige ved at tabe underkæben, da jeg så det. Han skrev:

"...Konflikten har ulmet i mange år, men nu tyder det på, at den ultimative blodsed er indgået mellem KL og Finansministeriet. Konfliktens historiske karakter påkalder sig erindringsbilleder fra fortiden – man ser for sig de ledende embedsmænd kigge hinanden dybt i øjnene i et mødelokale på Stengangen, og den ene stiller de andre det helt afgørende spørgsmål:
"Ich frage euch: Wollt ihr den totalen Krieg? Jeg spørger jer: Vil I have den totale krig? Vil I have den om nødvendigt så altomfattende og radikal, som vi i dag kun kan begynde at gøre os forestillinger om? Så rejs jer, folk, og lad stormen bryde løs" (frit oversat J. Goebbels, Sportpalastrede, 1943).

Svaret fra de i offentligheden ukendte mænd i mørke jakkesæt fra FM, UVM og KL må have været et klart ja. "

Ja man skal høre meget før ørerne falder af....

Se evt: http://www.danskekommuner.dk/Artikelarkiv/2013/Magasin-01/Krigen-om-skolelarernes-arbejdstid/

Endnu engang tak for et velformuleret (galge-)humoristisk indspark, som skærer lige ind til benet! Sådan skal den ged barberes ;) Jeg nyder dine metaforer og dine præferencer til alt fra Hitler til Lincoln - respekt!

Dejligt din energi virker endnu! Tak

En konflikt er jo ofte kendetegnet ved at man har travlt med at sværte modparten til, og det lever dette indlæg i sandhed op til. Og det skal med rette siges, at de har gjort deres for at stå for skud. Men hvad er Sauers bud på fremtidens skole? I bund og grund er der vel to parter i denne konflikt som fastholder et skolebillede af fordums tid. Er det ikke tid til nytænkning af skolen og dens indhold og så efterfølgende se på en arbejdstid der passer til dette. Kan anbefale at læse artiklen fra politiken http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1940033/begge-parter-i-skolekonflikten-er-konforme/
Det er altid nemt at finde de andres fejl, men det sværeste er at se på løsninger i en tilspidset situation, så man kommer ud af konflikten med et mål, der giver værdi for de implicerede. Især eleverne som er gidsler i dette drama.
Lockout er ikke i orden ej heller at svine sine medarbejdere til, men derfor er det stadig tilladt at foreslå noget helt nyt frem for diverse løsninger, der alle bunder i fortiden.
Nuværende reformudkast er ikke nytænkende, og som de professionelle vi er, skal vi komme med et bud på fremtidens skole. Det vil give respekt og ikke mindst uddannelse i verdensklasse!

Når KL siger, at de ikke kan komme til at diskutere arbejdstid, så længe Danmarks Lærerforening står imellem skoleledelse og lærere, så illustrerer Sauers indlæg på mange måder KLs udfordring. DLF er skarpe retoriske.

Men hvad sker der, hvis man fremsætter saglige argumenter overfor ministeriet? Professor Peter Allerup oplevede at blive hånet til tavshed. Heldigvis slap han for påtale fra sit eget Universitet, men han kunne sagtens have endt i den situation, hvor Århus Universitet havde sat ham stolen for døren, fordi de var bange for økonomiske repressalier fra ministeriets side.

Jeg har oplevet at min skoleleder blev kontaktet af en ledende embedsmand i ministeriet, der ville klage over mig, fordi jeg fremførte konkret og saglig kritik af den manglende videnskabelige dokumentation for de nationale test overfor Folketingets Uddannelsesudvalg.

Ministeriet et blevet en uhørt magtbase, der bruger midler, Machiavelli ville misunde. Ministerierne er ikke længere befolket af dygtige fagfolk, der kan vise retning og inspirere i skolen. Ministeriets personale er uddannet til magt, og ved ikke andet om skolen, end hvad de mener, vil lyde godt i en nytårstale.

Jo, det er tid til nytænkning af skolen og dens indhold. Fra mit perspektiv (læsevejleder) så jeg gerne, at man holdt op med at betragte skolen som det eneste sted, hvor børn skal blive klogere, og begyndte i højere grad at arbejde med indkulturering, hvor familier tog ansvar for deres barns skriftsproglige udvikling. Det gibber i mig, hver gang jeg hører, at nu skal vi have en lektiefri heldagsskole.

Men vil det sælge biletter i en nytårstale, at forældre skal bruge tid på naturlige læse- og skriveaktiviteter med deres børn?

Tankevækkende læsning Marina. Magtmisbrug er en kedelig ting, og uvidenhed er endnu værre. Forhåbentlig kan snakken om skoledagens længde og lærernes manglende arbejdsindsats erstattes af en kvalificeret snak om indholdet i morgendagens skole, så vi får den reform, der skal til for at få en skole i verdensklasse. Det forslag der pt. er på bordet er fornærmende ringe. Jeg håber, at denne lockout ender, og at parterne starter på en helt frisk, men desværre vinder magten nok denne omgang og tromler en forfejlet tilgang til verden ned over skolen. Hvis det sker vil jeg krydse fingre for, at skolelederne får frihed til faktisk at være en del af deres skole i stedet for hele tiden at skulle kigge opad.

Jeg håber vi kan komme ud over 'kanten' med den info, men som du selv er inde på så er 60000 kommunikerende skolelærere jo matchende middelstore staters propagandaafdelinger, og det havde Bjarnebanden nok ikke regnet med i deres ligning?
Forberedelse er vigtig!
Vores sammenhold, styrke og internettet og mobiltelefonernes muligheder gør os langt farligere end kommunikationstjenesterne i gamle østlande. Vores farligste våben i denne kamp er dog ikke vores antal, vores viden eller vores sammenhold. Det farligste våben for vores modstandere er The truth is still the truth, no matter how hard they try!
Gandhi sagde (frit citeret) "at det der giver håb når man møder tyranner og magtmisbrug er, at i sidste ende er de alle faldet. Sandheden, menneskeligheden og kærligheden vil sejre"
Kæmp bare imod Bjarne, men selv hvis I skulle få ret, er det langt fra det samme som at have ret!

Når du lukker munden op, så taler den danske lærersjæl. Du formulerer dig bare flottere. Tak for din indsats igennem mange år for at udbrede kendskabet til lærerarbejdet.

Glem Godwins lov - efter Jonathan Schloss's artikel er det helt i orden med citatet.
Problemet er, at jeg somme tider spekulerer på, om de mennesker, der går ind for NPM - og er vant til at læse i den form, der nu engang hører til der - overhovedet er i stand til at læse artikler som dine. Det er du jo for øvrigt også inde på i indledningen.
Men vi andre kan - så tak for artiklen!

Til Thomas Thygesen:
Hele NPM-terminologien er gennemsyret af udsagn om fornyelse, om vigtigheden af forandring ("forandringsledelse") og modsat afvisning af "fordums tid", karakterisering af modstanderne som folk, hvis "sidste salgsdato" er overskredet osv.
Det er simpelt hen ikke argumentation - det er tilsvining i sig selv. Der er intet som helst belæg for, at eleverne vil blive bedre til at læse og regne, hvis lærerne bliver helt umyndiggjort - eller, for at bruge en anden terminologi, vi får "styrket ledelsesretten".
Det er nemlig sådan, at det ikke er ledelsen, der står i klassen, når Ahmet bliver rasende, når Gustav går amok, når Anne-Sofie bliver fornærmet og ikke vil noget som helst - eller alle de andre tilspidsede situationer. Det er læreren, der skal handle i undervisningssituationen; lederen er der nemlig ikke - og hvis læreren ikke har pondus og naturlig autoritet, går det hele i smadder. Lærere, der finder sig i hvad som helst, kan simpelt hen ikke styre børnene.
Det, der er brug for i folkeskolen, er faktisk ikke store, forkromede reformer, som en undervisningsminister kan sætte sit navn under. Det er snarere, at få de små, dagligdags ting til at fungere bedre. At få test, der hjælper os i dagligdagen - i stedet for test, der postulerer fin, nytænkt adaption. At få klasselokaler, der har udluftning og er store nok til den størrelse klasser, der findes i dag. At have råd til computere og programmer - at have råd til ture ud af huset og til bøger. Samt gerne at have to lærere til rådighed i de klasser, hvor det virkelig brænder på - når det brænder på. Det er ikke særlig nyt, det bygger faktisk videre på, hvad man har gjort i fortiden - men det virker.
Der er ingen som helst grund til at tro, at danske børn "kommer i verdensklasse", fordi kommunerne får en hidtil uhørt mulighed for at skære ned på lønningsudgifterne, samtidig med at de sætter timetallet op. Det kan godt være, at det vil blive "fremtidens skole" - men det vil ikke gøre eleverne dygtigere.
Den eneste mulighed for DLF til at konkurrere med Antorinis bud på fremtidens skole vil være at love storslåede resultater for slet ingen penge. Det vil i det lange løb ikke give respekt - før eller siden vil realiteterne slå igennem.

Skrevet et meget læseværdigt indlæg på Folkeskolen.dk, hvor han skarpt og trods det alvorlige emne med stor humor klæder Antorini, Corydan, Ziegler og resten af KL af til skindet (- ikke noget kønt syn - læs det, hvis du tør).
Tak, Niels! ;-)

Jeg er lidt i tvivl om du har læst mine indlæg Thora. Jeg forstår ikke de ting, som du drager ind i forhold til det jeg skriver om. Jeg mener ikke man skal fornægte fortiden ej heller bare lave nyt for at lave nyt. Men jeg ved, at det eneste der er bestandigt er forandring, og den kan man lige så godt være med til at styre, så man er sikker på, at det drejer sig om kvalitet og ikke alt muligt andet uvæsentligt for skolen. Læste du mit link til artikel? Jeg går på ingen måde ind for NPM tværtimod, men jeg mener, at det er tilladt i en tilspidset situation også at se på veje ud af miseren i stedet for at skyde på hinanden. For nuvel skal hverdagen fungere som du skriver, men skole er og bliver ikke en stationær størrelse, hvis det er elevperspektivet man forholder sig til! Hvis vi bryder op med de stive rammer vi arbejder under, så ville mange af de udfordringer du beskriver langt nemmere kunne løses. Og som jeg også skriver så skal en arbejdstid selvfølgelig have sammenhæng med den reform der laves og ikke være en spareøvelse.

Tak for dine skarpe ord og opdaterede viden. Jeg håber, at du sender dit indlæg til andre redaktioner, fx. Politiken.

Meget flot - som talt ud af mit hjerte - hvis jeg havde samme viden håber du sender til alle .

Men overbeviser næppe nogen om timetælleriets velsignelser.

Thomas DT: Du spørger, hvad mit bud på fremtidens skole er. Skal jeg svare ultrakort, vil jeg pege på to ting:

1. GØR SKOLE TIL LÆRERNES PROJEKT. Det er lærerne, der skal bære skolen under alle omstændigheder, og vi vil gå gennem ild og vand for den, 'hvis vi bar' ku' få lov'. Nogle af os husker stadig de fire år, hvor lærerne kunne få timer - ikke penge - til at afprøve ideer, de brændte for. (FUR, 1987-91) Aldrig har skolen fået så meget gratis arbejde ud af lærerne! Ganske frivilligt, fordi det var sjovt! Glade lærere er gode lærere. og gode lærere bliver bedre lærere. NMP-folkene er ved at styre skolen i stumper og stykker.
2. GØR UNDERVISNING TIL SKOLENS HØJSTATUSJOB! Vis de lærere, der står derude med de store skemaer og de vanskelige klasser respekt! Lyt til dem, giv dem mere autonomi, giv dem tid til forberedelse, fælles refleksion, samarbejde og videreudvikling. Skær hele accountabilityræset ned til det absolut nødvendige. Hold op med at påtvinge lærerne arbejdsformer, som de ikke selv står inde for. Betragt dem som ledere i deres egen ret. Giv lærerne mulighed for / myndighed til at lede deres klasser, så vi kan få noget mere ro i undervisningen. Opret bemandede akutberedskaber til takling af uroproblemer, der løber løbsk.

Den kronik, du refererer til, er skuffende. Man læser og læser og tænker så, nu kommer det, men der kommer ikke rigtig noget, og når der så endelig til sidst gør, så er det bare en lille forsigtig bemærkning, der peger på genindførelse af den niveaudelte skole. Det er der godt nok ikke meget fremtid i.

Christian Sauer du er min helt i hverdagen! Og nu også i denne absurde konflikt. Har længe gået og luret på syntesen fra din pen og pandelap. Den var sandelig værd at vente på! Jeg giver dig et godt, gammeldags 13-tal!

"GØR UNDERVISNING TIL SKOLENS HØJSTATUSJOB!"

Her er det interessant at se på hvad der skete i Canada hvor lærerjobbet også var et job uden den store status.

Her talte man også lærerne ned, i stedet for op, viste dem mistillid frem for tillid. Resultaterne var derefter.

Men så vendte hele udviklingen da snusfornuftige politikere fik genskabt respekt for faget gennem en charmekampagne for lærerjobbet. Pludselig var tilliden genskabt, man lyttede til lærerne, viste dem masser af tillid, endda i så høj grad at danske politikere tog derover "for at lære" om den canadiske succeshistorie.

Desværre virker det ikke som om, at vores folkevalgte har lært noget som helst.

Bare en lille venlig kommentar til Jonathan Schloss:
Ligesom du har lavet andet, siden du forlod KL, så har Danmarks Lærerforening også arbejdet.
Det arbejde har bl.a. resulteret i indgåelse af en arbejdstidsaftale, aftalt med KL ved overenskomsten i 2008.
Den aftale er en professionsaftale - milevidt fra den lønmodtagertankegang, mange politikere, meningsdannere og debattører på uopdateret vis beskylder DLF for at hylde.
Reelt har aftalen afskaffet timetælleriet. Lærerne får en undervisningsopgave - normalt én gang årligt - med tilhørende opgaver i relation til undervisningen, og så går det derudaf med at løse de opgaver, der skal løses for at lave god skole.
Aftalen er progressiv og moderne. Evalueringen af den er flot.
KL's dagsorden er ikke det faktuelle. KL vil frigøre sig for fagforeningens indflydelse - på trods.

Jonathan Schloss: Nu har Astrid forklaret sagen, så blot dette til din opdatering: I vore dage er det er DLF, der er imod timetælleriet, og det er KL, der vil genindføre det - mhp. at individualisere lærernes arbejdstid.

Til Sauer. Jeg er helt enig i, at vi ikke skal lave skole, hvor der skal timetælleri til. Der må være mange måder at modvirke dette. Jeg glæder mig stadig til at se reelle bud på fremtidens folkeskole. Og jeg tror på, at det kan komme lokalt fra hvis muligheden for lokal frihed gives. At du ser artiklen jeg linkede til som et bud på den niveaudelte skole ved jeg ikke, hvad jeg skal tænke om. Måske har du ret, men undervisningsdifferentiering handler vel netop om at gøre forskel på elever, og vi kan vel næppe holde fast i at elever skal være i bestemte kasser, lige som vi heller ikke vil være det. Fagindholdet i dag trænger til et supplement, og at det eksisterende fastholder en stor gruppe elever i dårlig udvikling må tages alvorligt. At få dem med handler nødvendigvis ikke om niveaudeling men om at give tilbud, som kan få dem på banen igen og give dem troen på deres evner og muligheder.

@Astrid: Med det store forbehold at jeg ikke længere arbejder professionelt med folkeskolen, så stiller jeg mig noget tvivlende ved, at timetælleriet de facto er afskaffet i folkeskolen. Jeg har et antal folkeskolelærere og kommunale skoleforvaltningsfolk i min nærmeste familie og omgangskreds. Og i deres verden fylder udmåling af timer til diverse opgaver stadig. Hvis man kigger på, hvad skoleledere, skoleforvaltningsfolk, tillidsrepræsentanter og DLF kredsformænd bruger store dele af deres tid på, så er det stadig forhandling, fortolkning og opgørelser i forhold til lokale arbejdstidsaftaler. Det er tid som i min verden kunne være brugt mere konstruktivt og udviklende fremfor på dette revisor og jurist arbejde.

@Sauer: Jeg kan bestemt ikke prale af at have læst alle KL´s sikkert glimrende udspil og hjemmesider. Men det forekommer mig usandsynligt, at KL skulle gå ind for mere timetælleri. Det udsagn må du meget gerne dokumentere. At individualisere lærernes arbejdstid har intet med timetælleri at gøre. Ingen andre fagprofessioner sidder og deler deres arbejdstid op i forskellige kasser. Så hvorfor i alverden skulle KL ønske sig det? Alle andre fagprofessionelle får nogle opgaver og må så selv efter bedste evne disponere deres tid. Og slår tiden ikke til må de tage en snak med deres chef om, hvordan de skal prioritere deres opgaver. Så simpelt er det.

SÅ - til begge: fuld respekt for, at I p.t. kæmper en stor mediekrig med KL og Regeringen. Her skal DLF selvfølgelig fremstå som fleksibel, moderne osv. Og modparten som det modsatte. Men kernen i DLFs kamp er selvfølgelig at beskytte jeres medlemmer mod at arbejde for meget samt sikre fagforeningen fortsat indflydelse. Det er da en ærlig sag, som det vil klæde jer at stå ved. Ligesom det klæder Corydon at stå ved, at Finansministeriets opgave altid har været at få noget mere for skattepengene.

KL vil naturligvis aldrig sige, at de går ind for timetælleri. Men KL’s timetælleri kommer ind, der hvor skolelederen skal afgøre, hvor meget tid den enkelte lærer skal have til forberedelse. For at kunne det, er skolelederen nødt til at foretage en række vurderinger, der skal munde ud i en rimelig tildeling af opgaver.

Hvordan vil du individualisere arbejdstiden UDEN at tælle timer? Individualisering er jo netop tildeling af opgaver af forskelligt omfang, vurderet ud fra, hvad den pågældende medarbejder kan nå?

Den aftale vi har i dag, giver lærerne en SAMLET undervisningsopgave, hvor det eneste, der er talt op, er undervisningstimerne, typisk 23-24. I tilknytning til disse timer udløses en tidsmængde, der skal dække ALT ANDET: Forberedelse, efterbehandling, alt samarbejde (internt og eksternt), skole-hjem kontakt, forældresamtaler – og møder, evaluering (elevplaner, test), dokumentation, kommunikation (herunder Skoleintra, forældreintra og personaleintra), elevsamtaler, årsplaner, ugeplaner og meget mere. Der finder INGEN optælling sted. Der er afregnet for mindst 90 % af arbejdet. Tilbage til optælling er særfunktioner, der er meget ujævnt fordelt såsom vejlederfunktioner, bibliotekarfunktioner, efteruddannelse etc..

Kernen i DLFs kamp er at sikre en god folkeskole. Og det hænger uløseligt sammen med at sikre lærerne så gode arbejdsbetingelser som muligt indenfor rimelighedens grænser. Glade lærere er gode lærere, og gode lærere giver en god skole, forenklet udtrykt.

Thomas: Kronikørernes hovedpointe ligger i denne formulering: " Tving ikke elever til et hav af fag og uddannelser, som de ikke er egnede til." Det er den niveaudelte skole credo.

Undervisningsdifferentiering handler netop IKKE om at gøre forskel på elever, som du hævder. Det er elevdifferentiering. UV.diff. handler om at gøre forskel på undervisning. At tilpasse undervisningen til den heterogene elevgruppe, ikke at homogenisere eleverne i grupper, der passer til undervisningen.

Det er da interessant det med et nyt parti. Jeg tror mindst 80% af lærerne har stemt på et af de tre regeringspartier. Jeg ved, der er mange, som ikke gør det igen, hvis arbejdsgiverne får deres vilje...men som godt vil have andre alternativer end Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

@Sauer: Du skriver "Hvordan vil du individualisere arbejdstiden UDEN at tælle timer? Individualisering er jo netop tildeling af opgaver af forskelligt omfang, vurderet ud fra, hvad den pågældende medarbejder kan nå? ".

Her har vi en kerneproblemerne. Undervisningssektoren har i så mange år været baseret på timetælleri, at ingen få kan forestille sig en verden uden.

Selv har jeg været chef siden jeg var 29 år gammel (et par dage siden). Jeg har været chef for læger, sygeplejersker, hk'ere, djøf'ere, ingeniører og, ja, skolelærere. Og aldrig, aldrig i de mange år har jeg interesseret mig for, hvor mange timer, de har brugt på de forskellige opgaver. Aldrig har jeg spurgt til, hvor mange timer de skulle bruge på hint eller dette.

Jeg har til gengæld haft utallige dialoger om, hvilke opgaver som var vigtigst, hvilke som kunne vente, hvilket kvalitetsniveau som var rimeligt osv. Nogle har arbejdet mere end 37 timer for arbejdet var deres liv, nogle har bestemt ikke pga familie o.a. Det har ikke været min interesse, hvad deres tidsforbrug var, det har været opgaveløsningen, som var interessant.

Præcis samme tilgang vil de gode skoleledere have.

Sauer, det er DLF som vil timetælleri pga angst for ubetalt merarbejde. Og det er fair, men stå dog ved det. Ligesom GL gør. De har beordret gymnasielærerne til at tælle timer. Ja de har sågar udviklet små apps til at tælle timer. Ja, hver gang gymnasielærerne tænker en tanke, læser en avisartikel eller andet der kunne tænkes at være arbejdsrelevant, så skal taxameteret slås til. I min verden er det ubegribeligt gammeldags fagforeningstænkning a la 1870. Men det er ærligt og klar tale.

Jamen Schloss, hvornår går det op for dig, er du er misinformeret? Tror du, jeg lyver eller hvad? Sæt dig nu IND i sagerne! Du er jo tilsyneladende ikke engang klar over, at gymnasielærernes arbejdstidsaftale er komplet usammenlignelig med folkeskolelærernes, netop fordi de har en masse optælling, som vi ikke har. Det samme gælder i øvrigt for friskolelærernes aftale, der er identisk med den aftale, folkeskolelærerne forlod i 2008.

For gud ved hvilken gang: Timetælleriet i folkeskolen ER afskaffet. Læreren har en samlet undervisningsopgave, hvor det eneste, der sat tal på, er undervisningstimerne, og det kan man jo aldrig komme ud over, for skolelederen er jo nødt til at vide, hvilke lærere der tager hvilke timer. Men alt (op til 95% af arbejdstiden) ud over selve undervisningen er altså kastet ned i én stor sæk, og så må læreren få enderne til at mødes i det daglige. Det sker netop ved udvisning af den tilgang til arbejdet som du beskriver: ”… dialoger om, hvilke opgaver som var vigtigst, hvilke som kunne vente, hvilket kvalitetsniveau som var rimeligt osv. Nogle har arbejdet mere end 37 timer for arbejdet var deres liv, nogle har bestemt ikke pga familie o.a. Det har ikke været min interesse, hvad deres tidsforbrug var, det har været opgaveløsningen, som var interessant”.

I det omfang dette ikke er tilstanden i dag, skyldes det dårlig ledelse, ikke dårlige aftaler. Jamen sådan er det altså!

Der er i øvrigt ingen kunst i at lade være med at tælle timer i de jobs, hvor man har fast arbejdstid. Der begynder arbejdet, når man kommer, og det slutter, når man går. Men det er ikke det, KL vil. Sådan set heller ikke det, vi vil.

KL vil kunne sige til læreren, værsgo, her er dit arbejde for det næste år. Vi mener, at det passer nogenlunde med de 1680 timer, du har til rådighed. SLUT.

Problemet opstår så, når læreren opdager, at han skal bruge 50 timer om ugen på at nå det pålagte arbejde. Jeg taler ikke om en midlertidig spidsbelastning, men om en permanent tilstand. Uge efter uge, måned efter måned. For så er det nemlig lærerens eget problem. Skolelederen vil bare kunne svare, at du er for langsom, du må se at rubbe neglene, eller også må du finde dig et andet job, for min vurdering er, at dette job kan klares indenfor den tidsramme, du har fået. Basta slut.

Hvis resurserne var til stede til at lederen kunne styre fri af overbelastning af lærerne, så ville vi ikke gøre så mange ophævelser. Men det er netop, vi VED, at resurserne ikke vil være. Kommer regeringen gennem med sine planer, vil der skulle leveres op mod 20% mere undervisning for de samme penge, og så knækker filmen selv for den bedste skoleleder.

@Sauer: Jeg indrømmer det gerne - jeg fatter ikke en bjælde her. Du skriver, "Timetælleriet i folkeskolen ER afskaffet" ... "det eneste, der sat tal på, er undervisningstimerne". Samtidigt siger DLF´s skolelederforenings formand: "Men det har i høj, høj grad været kredsene og tillidsrepræsentanterne, der har forhindret, at tilstedeværelse og forskellige faktorer på fagene er blevet indført.". Når jeg læser det, så tænker jeg, ok, det er stadig ikke muligt at gøre forskel på lærerne, det er ikke muligt at gøre forskel på opgaverne, der er stadig automatiske puljer af tid. Men det har jeg så misforstået.

Automatiske puljer af tid skal ikke optælles. De er forhandlet på plads en gang ofr alle, og derfor kan de ansatte arbejde inden for disse rammer uden yderligere optælling i dagligdagen.

Hvordan kan det være svært at forstå, at automatiske puljer er en fordel, når arbejdet bliver udført af samvittighedsfulde og dygtige mennesker? Man laver da samme type puljer i andre jobs fx ved rengøring, hvor det er aftalt, hvor lang tid en given opgave må tage.

Hvis KL gerne vil have differentieret forberedelse hvorfor har de ikke forsøgt at gøre deres tanker om forberedelse operationel? Ingen andre end KL selv har nogen som helst anelse om, hvad KL egentlig forestiller sig med differentieret forberedelsestid. KLs oplæg til en ny arbejdstidsaftale virker uforberedt og dårligt formidlet.

KL kunne have opstillet en model for hvordan forberedelsestiden skal beregnes: Fx
tilsyn, forældrekontakt samarbejde og pauser i tilknytning til undervisning
planlægning, forberedelse og evaluering af undervisning
rettearbejde ved større skriftlige opgaver i visse fag på visse klassetrin?
en særlig pulje af forberedelsestid til nyuddannede lærere, der erstatter seniorpuljen?

Men det gjorde KL altså ikke, måske fordi det var nemmere og hurtigere i forhandlingssituationen at foretage en lockout?

Sætter du lighedstegn mellem automatiske puljer og timetælleri? Jamen de to størrelser er da direkte modsatrettede. Jo mere automatik, jo mindre tælleri. Det er da logik? Så hvad taler du om? Der er én stor automatisk pulje, og det er den, der udløses af antallet af undervisningstimer. Den dækker 95 % af den almindelige lærers arbejdstid.

Forskel på lærerne gøres der i endog meget høj grad. Men det sker ikke ved timetælling, sådan som du mærkværdigvis synes at ønske, men netop ved opgavetildeling, hvilket jeg troede netop var dit ærinde?? Lærere tildeles opgaver af forskellig sværhedsgrad ud fra ledelsens vurdering af deres styrke. Jamen hvad vil du mere??? Nu er det mig, det ikke fatter en bjælde.

Hvad skolelederformandens udtalelser angår, stritter de alle retninger. Men bemærk, at han IKKE klandrer arbejdstidsaftalen. Han har tværtimod igen og igen sagt, at den sådan set ikke ikke fejler noget, men lederne har ikke formået at udnytte dens ledelsesrum. Hvad svage ledere skal med 'øget ledelsesrum', er i grunden svært at forstå.

Uden at gøre mig klog på dit område vil jeg i øvrigt tillade mig at gøre opmærksom på, at den personale- og ledelsesmæssige situationen i sundhedssektoren ikke just fremstår som eksempel til efterfølgelse.

Puha, jeg var godt ved at komme alvorligt i tvivl om det arbejdstidshalløj. Hvis KL ikke vil have timetælleri, og DLF ikke vil have timetælleri, hvad handler konflikten så om?

Godt at Bondo kunne gøre det klart for mig på YouTube, hvad konfliktens essens er:

Bondo: "De siger, at nu skal lederne til at lede og fordele arbejdet. Gu skal de da ej, det skal vi."

Nu forstår jeg også bedre, hvorfor Bondo synes, at den danske model er i krise. DLF anerkender ikke ledelsesretten, hvad der ellers er lige så helligt som organisationsretten og strejkeretten i den danske model. Tak for ærligheden og tydeligheden, Bondo.

Jeg vil da også takke for din ærlige og tydelige artikel i KL, Jonatan Schloss. http://www.danskekommuner.dk/Artikelarkiv/2013/Magasin-01/Krigen-om-skolelarernes-arbejdstid/?st=7188

I modsætning til Bondo, kan denne kronik vel ikke tilskrives et øjebliks begejstring?

@Marina: Næh, men sidst jeg tjekkede, var jeg ikke formand for nogen forening. Hvad jeg mener, som privatperson, eller hvad jeg gætter på af hændelsesforløb, har i al beskedenhed ikke den store betydning. Mine skriblerier i KL´s blad kan læses som underholdning eller provokation alt efter temperament. Men da jeg ikke repræsenterer nogen eller noget i denne sammenhæng, kan jeg jo ligesom heller ikke åbenbare nogen nye erkendelser. Det kan kun konfliktens parter. Og her har Bondo nu tonet rent flag og lagt spinnet til side. Det kan jeg lide.

Jeg tror ikke helt, at du kan dække dig bag rollen som privatperson i ovenstående kronik. Men det lyder smart, og sjovt! Det skal du have!

Uanset hvad Anders har sagt - og i hvilken sammenhæng - så er kendsgerningen, at DLF under forhandlingerne har accepteret skoleledernes ledelsesret over samtlige en lærers timer. Så det er ærlig talt svært at forstå, hvorfor man bliver ved med at påstå, at DLF ikke anerkender ledelsesretten.

Hvis DLF ikke anerkender ledelsesretten, så må der vel et lovindgreb til?

Men mon ikke han mener, at han stadig synes, det er lærerne, der skal have tingene til at ske ude på skolerne og det er dem, der skal træffe alle de mange beslutninger, der reelt betyder, om eleverne går derfra med et udbytte eller ej. Det kan lederen ikke, og det ændrer det øgede ledelsesrum ikke på.

Det er stadig os, der skal lede og fordele vores eget arbejde i lige så høj grad som i dag. Det er stadig lederne, der sætter de overordnede rammer. Vi kommer stadig til at prioritere frem og tilbage og rykke rundt på vores opgaver selv, når det giver mening. Det kan ledelsen ikke gøre effektivt.

Mener du, at ABC har lagt skjul på, at han synes, der skal være en høj grad af selvstyring/selvledelse for lærerne?

@Stig+Bo: I statens personaleadministrative vejledning er ledelsesretten defineret autoritativt som følger:

"Ledelsesretten er en almindelig retsgrundsætning, som allerede blev fastslået i den første hovedaftale mellem DA og LO - septemberforliget i 1899 - der fastslår, at arbejdsgiveren har retten til at lede og fordele arbejdet.

Ledelsesretten giver arbejdsgiveren retten til bl.a. at
- ansætte netop den arbejdskraft, der ønskes - såvel organiseret som uorganiseret
- give direktiver for arbejdets udførelse
- fastlægge arbejdstiden inden for de eventuelle grænser, der måtte være overenskomstmæssigt fastlagt
- indføre bestemmelser for opholdet på arbejdspladsen
- afskedige ansatte, når det er rimeligt begrundet i enten den ansattes eller arbejdsgiverens forhold." Citat slut.

ABC: "De siger, at nu skal lederne lede og fordele arbejdet. Gu skal de da ej. Det bestemmer vi da"

Jonatan: Det lyder godt nok, som om ABC og dermed DLF har et problem med ledelsesretten. Men hvis ABC ikke udtaler sig på vegne af DLF, så er det jo bare om at sige det.

... og selvfølgelig skal lederen udøve sin ledelsesret i samarbejde med de ansatte.

... og selvfølgelig skal den fagprofessionelle udøve sit fag på baggrund af dialog med ledelsen og indenfor de mål og rammer, som ledelsen har udstukket.

Debatten viser om noget, at skole ikke er et projekt for en gruppe men for alle parter omkring skolen. Dette projekt er aldrig startet desværre og før end der kommer et fremadrettet samarbejde om skolen, så vil der være konflikt og dårlig stemning mellem ansatte og arbejdsgiveren KL og folketinget. Det er ganske enkelt rystende hvilken jargon der hersker. Øv for det. Jeg håber, at der snart skylles ud og startes på en frisk.
Personligt synes jeg stadig at der er alt for lidt snak om indhold... ærgerligt da denne snak ganske givet kan lede frem til en forståelse af ledelses- og lærerarbejdet i skolen.
Lærere vil meget gerne ledes og lærere vil meget gerne være medledende. Masser af professionelle lærere gør dette arbejde hver dag, og de vil garanteret gerne bidrage til at udvikle skolen og hjælpe andre hvor det kniber.
En lille kommentar til tidligere udveksling med Sauer...
Undervisningsdifferentiering handler netop om at gøre forskel på elever, som jeg hævder. Men selvfølgelig med afsæt i undervisningen. Hverken artiklen eller jeg taler om at lave homogene grupper. Det handler mere om at se på et anderledes fagudbud i skolen og at give eleverne andre muligheder end i dag. Det er ikke altid nemt at se ting, der ikke er i dag, men det skal ikke fraholde os fra at prøve veje, der er mere i trit med nutidens samfund og de behov eleverne møder med i skolen.

Ledelsesretten giver arbejdsgiveren retten til bl.a. at
- ansætte netop den arbejdskraft, der ønskes - såvel organiseret som uorganiseret

Er du nervøs for, om Bondo vil have lærerne til at stå for ansættelserne på skolerne?


- give direktiver for arbejdets udførelse

Ja den er jo straks værre i et job med metodefrihed og stor grad af autonomi. Mon ikke undervisningen bliver bedst, hvis læreren stadig laver en undervisning, som han/hun kan stå inde for?


- fastlægge arbejdstiden inden for de eventuelle grænser, der måtte være overenskomstmæssigt fastlagt

Det er så her DLF har accepteret en udvidet ledelsesret i forhold til nu. Mon ikke læreren stadig kommer til at rykke rundt på deres samlede mængde tid alt efter behov? Er du modstander af det?

- indføre bestemmelser for opholdet på arbejdspladsen

Det kan de jo allerede nu. Anfægter Bondo det i udtalelsen?


- afskedige ansatte, når det er rimeligt begrundet i enten den ansattes eller arbejdsgiverens forhold."

Igen - tror du alvorligt, at Bondo mener, at lærerne skal stå for det?



Men det er da klart, at der gribes efter en skandale her. Det bliver bare lidt useriøst, når du lister de 5 punkter op, som han er modstander af dem.


Har du læst Fabrins udtalelser i weekenden? Hvad tænker du om dem? Tegner han den generelle holdning i KL, tror du?

Schloss: Skal jeg forstå dig sådan, at du nu er enig med mig i, at diskussionen om timetælleri er vendt på hovedet i og med, at det er KL, ikke DLF, der ønsker timetælleri? Godt, så kom vi så langt.

Hvad angår ledelsesretten: En lærer er en leder i forhold til sin undervisning ude i klassen. KL lyder som om de mener, at man kan styre en lærers undervisning fra skolelederens skrivebord. Det mener end ikke Skolelederne selv. En lærer er i sin undervisning som en kaptajn på sit skib.. Han ejer hverken skib eller last, og han bestemmer ikke destinationen, men han har kommandoen til søs. Ligesom en lærer hverken ejer skole eller klasse og ikke bestemmer undervisningens mål, men han må og skal have ledelsesbeføjelser i klassen.

Hvis skibet skal styres fra rederikontoret, går det ned med mand og mus i den første storm.

Kan du tilslutte dig denne pointe, Schloss?

Bo: Jeg synes, ABC selv skal forklare, hvad han egentligt mener med, at lederne ikke skal til at lede og fordele arbejdet. Jeg tænker, det bliver rygsvømning for fuld fart, a la den gang Mitt Romney skulle forklare, hvad det egentligt var han mente om de fattige, dengang han uden at vide det blev broadcastet på YouTube under valgkampen. Mht. Fabrins indlæg så er det min tidl. chef, så det vil jeg helst ikke kommentere på.

Sauer: Du fortolker vores "enighed" lidt hårdt. Jeg konstaterer, at både KL og DLF siger, at de ikke vil timetælleri. KL vil have hel fri arbejdstid uden mekaniske / automatiske bindinger af nogen art. DLF vil have en eller anden form for mekanisme / automatik, der sikrer, at lærerne ikke kommer til at undervise for meget. Enten i form af en pulje til forberedelse, en maks antal undervisningstimer pr. lærer eller andre kreative metoder til at nå det samme mål. Så ja, ingen ønsker timetælleri i hverdagen. Men nogen, DLF, ønsker stadig central regulering af arbejdstiden for at undgå ubetalt merarbejde. Mht. ledelsesret, så tror jeg i virkeligheden ikke der er den store konflikt mht. den pædagogiske ledelse; begge parter lyder som om de vil dialog leder og medarbejder imellem, hvor det i praksis er den fagprofessionelle som træffer beslutningerne i hverdagen, men hvor det på de store linier og i tilfælde af uenighed er lederen som beslutter.

Konflikten mellem KL og DLF er således i min analyse formentligt ganske gammeldags - nemlig, skal der være mekanisk loft mod at arbejde for meget, eller tror man på at god ledelse kan fungere frit.

Jeg er synes om spørgsmålet i din sidste sætning: "Tror man på at god ledelse kan fungere frit?" Mit svar som lærer på en mellemstor skole med omkring 450 elever og ca 70 lærere er: "Nej - bestemt ikke frit!"

Hvis ledelsen vil gøre forskel på læreres forberedelsestid, sådan at engagerede lærere får mere tid til deres engagement, vil skolen løbe ind i en mængde problemer angående vilkårlige tildelinger, myter om lederes særligt udvalgte, tordenskjolds soldater, distanceblændere, jantelov. Disse ting vil ikke på nogen måde gavne skolens psykiske arbejdsmiljø eller det kollegiale samarbejde.

Der bliver nødt til at være en form for systematik i tildeling af forberedelsestid, og her kan DLF spille en positiv rolle, når disse principper opstilles på kommunalt plan. Det er mig en gåde, at KL vil kaste grus i dette velkørende samarbejde. Jeg forstår det ikke.

Så må du jo selv vurdere, om du ser den som fyldestgørende.
En del folk havde på et tidspunkt også travlt med at i-tale-sætte Enhedslisten som et parti, der ville omstyrte samfundet ved revolution ved først kommende lejlighed. Den køber jeg heller ikke.


Jeg tror heller ikke, du skal være så bekymret for, om lærerne kommer til at arbejde for meget. Vi kan jo i høj grad selv skrue op og ned for vores arbejdsindsats. Det ændrer det øgede ledelsesrum jo ikke på. Jeg har utallige skruer, jeg kan justere på, for at få min arbejdstid til at hænge sammen, og når alt kommer til alt, så er der jo ikke flere timer i arbejdsdøgnet, end der nu engang er. Det er jo 'fordelen' ved at stemple ud og ind.
Ulempen er til gengæld, at jeg ikke fremover vil lægge den ekstra indsats ved siden af, for der er jeg jo ikke på arbejde længere.

Den egentlige problematik er, hvordan vi sikrer en ordentlig kvalitet af folkeskolen. Her er lederen reelt underordnet. Det, det handler om, er, hvorvidt vi tror på, at kommunalbestyrelsen vil prioritere kvalitet over økonomi. Det skal ses i lyset af, at skolereformen kræver en merproduktion på 3-5 lektioner pr lærer, og at vækstpakken kræver, at kommunerne derudover finder 12 milliarder. Det er i den virkelighed, at kvaliteten skal sikres. Det, tror jeg, vil være noget optimistisk at forvente vil ske - især når man kigger på kommunernes generalieblad de sidste mange år på skoleområdet.

Forøvrigt skal der jo stadig tildeles midler til skolelederne/skolerne ud fra en eller anden centralt defineret skabelon. Skolelederne får altså hverken mere eller mindre ledelsesrum af, at en minimumsstandard defineres på nationalt plan. Hvis KL får deres vilje, vil det blot være en regnedreng fra kommunen, der kommer til at definere denne standard fremover.
Jeg er ikke sikker på, at det vil give en mere kvalificeret tildeling.

Citat fra Jonathan Schloss: "Og aldrig, aldrig i de mange år har jeg interesseret mig for, hvor mange timer, de har brugt på de forskellige opgaver. Aldrig har jeg spurgt til, hvor mange timer de skulle bruge på hint eller dette."
Her ligger måske et stort problem begravet. Hvordan har du prioriteret mellem opgaverne, hvordan har du fordelt dem, hvis du ikke har interesseret dig for, hvor lang tid de tog?
I mit daglige arbejde interesserer det mig naturligvis, hvor lang tid en opgave tager. Det tager længere tid at vedligeholde 120 computere end 50 - men det tager endnu længere tid, hvis de skal flyttes fra et lokale til et andet og tilbage, på grund af f.eks. renovering.
Det tager længere tid at opretholde en fornuftig kontakt med elever og forældre, hvis man underviser 2 klasser, end hvis man underviser én - også hvis det er i samme fag.
Det tager længere tid at forberede individuel undervisning i en klasse emd 26 elever end i en klasse med 21. Det tager længere tid at retted eres opgaver, det tager længere tid at få dem til at fungere sammen.
Det tager længere tid at planlægge en undervisning i en dårligt fungerende klasse end i en velfungerende klasse.
Det tager ganske afgjort længere tid at holde opsyn med elever i 6 timer end i 4.
Alt det kan måske løses af en dygtig leder med overblik. Der er bare det, at samme dygtige leder med overblik har udsigt til en skolereform, der vil pålægge lærerne I GENNEMSNIT 20% flere undervisningslektioner - foruden at der vil komme det helt uforudsete problem med at dække aktivitetstimerne, når forældrene som forventeligt melder deres børn ud af SFO på grund af den længere skoledag.
Samtidig vil der blive placeret flere elever med diagnoser i normalklasserne - der skal jo spares på specialundervisning. Der er ikke forståelse for, at skolelederen skal have et skjold mod kommunale besparelser - f.eks. i form af en gennemsnitslig sammenhæng mellem lektioner og tilhørende ekstra tid.
Det værste er dog hykleriet i udmeldingerne til borgerne. Her er der konkrete løfter om lærernes tid med børnene - hvorfor får de ikke bare at vide, at du aldrig har spurgt til, hvor lang tid en opgave tog - og at du derfor ikke vil pålægge skolerne et bestemt timetal, bare de udfører opgaven? Måske fordi ingen ville tage det udspil alvorligt ... men når det angår lærerne, skal der ikke loves noget. Vi skal have tillid til, at vi selvfølgelig ikke vil blive overbelastede; hverken vi eller vores fagforening vil få mulighed for at sige fra, når vi har arbejdet i det antal timer, vi har fået løn for at arbejde.
Denne tillid mangler vi, det indrømmer jeg gerne. Især efter de seneste år, hvor vi har oplevet store nedskæringer. For i modsætning til, hvad mange tror, er der de senere år blevet meget mindre ressourcer ude på skolerne, hvor eleverne er. Klasserne er blevet større, støtten blevet mindre - og støtte er i dag sjældent en anden lærer, altid en pædagog eller - endnu bedre og billigere - en studerende.
Hvor store nedskæringerne har været, kan aflæses af antallet af nyuddannede, der ikke har fået gnist af mulighed for at få ansættelse.
Den træthed, man som lærer oplever efter en skoledag, står i stærk sammenhæng med antallet af børn, man skal forholde sig til - antallet af børn, der forventer nærvær og tilstedeværelse. Der er ingen samlebåndseffekt, ingen større gevinst ved at bruge gammelkendt stof - for børnene forventer, at du er der for dem, at du tilgodeser hvert enkelt, at stoffet er tilrettelagt for dem. Hver lektion er et møde mellem stoffet, læreren og eleverne.
Derfor har man ikke haft gode resultater af programmeret undervisning; derfor er det vanskeligt at påvise gode resultater af "best practise"; af samme grund er ledelsens indflydelse begrænset - for ingen leder kan have overblik over 50-60 underviseres arbejde - hvilket er, hvad de skulle have for at prioritere individuelt over hver enkelts tid.

Et fagforeningspolitisk debatindlæg, som jeg beder samtlige kto forbund og KL om at tage stilling til.

Den danske model kan ganske enkelt ikke virke, når den ene part drænes for penge i en konflikt og den anden part tjener penge på en konflikt. Så derfor skal der findes en anden model for konflikter med en offentlig arbejdsgiver. Det kan ganske enkelt ikke være rigtigt, at arbejdstagere i en konflikt skal kæmpe mod en arbejdsgiver, der A/ tjener/sparer penge på konflikten og som B/ har en uudtømmelig pengekasse (der iøvrigt består af arbejdstagernes skattepenge).

Det kunne jo være, at man i en sådan situation (som den nuværende) skulle idømme hver enkelt kommune en dagbod for hver dag, de ikke overholder deres undervisningsforpligtigelse? En sådan dagbod skulle som minimum være af samme størrelse som deres daglige besparelse til lønninger + pensionsbidrag.

I et sådant tilfælde koster det arbejdstager et betydeligt dræn i strejkekassen og arbejdsgiver (kommune) et væsentligt tab i skatteindtægter.

Det var måske også en udvej ud af de meget stædige mistanker om urent trav, der er til samarbejdet mellem regering og KL.

Det jeg savner, er "fairness" i en igangværende konflikt. Derfor også politikere der vil bringe dette frem i debatten. Hvis den danske model skal virke, skal der være et økonomisk incitament hos begge parter. Dette vil være med til at tvinge begge parter til forhandlingsbordet.

Sådan er det i det private, hvor arbejdsgiversiden også mister - produktion og omsætning. De kan således ikke bare læne sig tilbage og spare penge dag for dag.

Indfør en dagbod af en størrelse der svarer til den daglige besparelse til lønomkostninger + pensionstillæg. Således tjener en offentlig arbejdsgiver ikke på en konflikt og mister samtidigt skattekroner i konfliktperioden. Dermed har den offentlige arbejdsgiver i lighed med arbejdstagersiden et økonomisk incitament til at forhandle.

Dagbøderne kan gå til en fond der understøtter f.eks. forskning indenfor uddannelsesområdet. Ved andre konflikter hvor arbejdsgiver siden tjener/sparer på en konflikt og derfor skal betale dagbøder, kan dagbøderne gå til en fond der udvikler sundhedssektoren, ældreområdet, offentlige arbejdsvilkår eller forbedrer forvaltningsområdet.


En sådan ændring af aftalegrundlaget kunne jo være et ultimativt krav fra kto forbundene ved næste overenskomst forhandling

I deres måde at håndtere sagen på, men det ændrer ikke det legitime i intentionen. Jeg har tæt på foragt for den danske folkeskole, ikke lærerne individuelt, - men da folkeskolen i høj grad er repræsenteret af lærerne kan man, som en lærer ville sige "et lille 9-tal", godt sige at der er et lille lighedstegn mellem folkeskolen og lærerne.

Det politiske system bærer også sit ansvar, men når nu der er politisk vilje til at "gøre noget" ser vi forældre hvordan lærernes modvilje mod udvikling og forandring forårsager en lockout. Ja, vi forældre kan godt se, til trods for DLF og lærernes forsøg på, som du ville skrive det, at "frame" KL som den eneste synder, at lærerne i høj grad har deres ansvar når de ikke, modsat resten af samfundet, vil udvikle sig i takt med globalisering og kriser - "Ja, vi lærer er forhandlingsvillige så længe intet forandrer sig".

Når du skriver der er uhyggelig mange forældre der er glade for deres børns lærere, er det IKKE ensbetydende med at vi er glade for folkeskolen som den fungerer nu. Min opfattelse af folkeskolen, som lærerne jo i høj grad også er med til at "designe", er bestemt ikke at den fungerer som du beskriver lærerne, dygtig og ambitiøs. Jeg synes folkeskolen er alt for dårlig og uambitiøs. Ligesom din, foreløbige udokumenterede påstand om uhyggeligt mange forældre er glade for deres børns lærere, er der uhyggeligt mange forældre som betragter folkeskolen alt for dårlig i sin nuværende form og det indebærer også lærernes rolle.

Din forherligelse af folkeskolelæren og din/deres uundværlighed er skræmmende, og jeg føler en arrogance fra lærernes side af. KL/regeringen skal åbenbart ikke komme og tro, at de kan lære en gammel hund nye tricks, for som DLF udtrykker - så skal den nuværende aftale holdes uforandret, mens DLF kan trække tiden ved at modsætte sig i efterfølgende forhandlinger så lærerne kan fastholde tingene uforandret, - og så sker der ikke noget med den folkeskole så uhyggeligt mange forældre er utilfreds med.

Jeg er uddannet elektriker og computeringeniør, og mit eneste forhold til situationen er min søn. Jeg tager ham hellere med på arbejde og underviser ham hjemme, end at jeg ser KL/regeringen bøje deres visioner og intentioner om at udvikle folkeskolen til noget bedre.

Du er IKKE uundværlig, så vil du venligst komme ned fra den tagrende inden du falder.

Hvordan ville du i grunden stille dig, hvis dit arbejdes tilrettelæggelse blev overladt til en eller flere, der intet kender til dit job? Der aldrig har overværet det - der kun har set det færdige resultat?
Hvordan ville du tage det, hvis der kom en og dikterede, hvad du skulle lave og tildelte dig den halve tid af det, du plejer at bruge - for det var, hvad han ønskede at betale? Uden at han kendte noget til materialer, værktøjer og arbejdsgange?
Hvor alvorligt ville du tage kritik fra en, der started med at erklære sin foragt, ikke bare for dig, men for hele dit erhverv (faktisk er vi jo da også nogen, der har oplevet dårligt elektrikerarbejde og fejlslagne computerprojekter)?
Hvis du sagtens kan klare en ambitiøs uddannelse af din søn, mens du arbejder ved siden af - så er du i den heldige situation, at der er undervisningspligt i Danmark, ikke skolepligt. Det vil muligvis i det lange løb isolere drengen noget, hvis du fortsætter på den måde; men det kan være, at du også har et bud på, hvordan det skal klares.
Selvfølgelig er der lighed mellem skolen og dens lærere - og det er kun hykleri at kritisere skolen og DLF, mens man slet ikke har noget imod den enkelte lærer. Hvis du tror på, at en gruppe politikere og DJØF'er er i stand til at udtænke en skole og diktere lærerne arbejdsmåder, der vil gøre undervisningen bedre end den nuværende - uden at konsultere praktikere og forskere - så har du ganske rigtigt ingen grund til at have tiullid til de danske lærere. For så er uenigheden afgrundsdyb.

Det nytter ikke noget, at du hamrer løs på lærerne og DLF. Vi har ikke haft nogen som helst formel indflydelse på folkeskolens styring siden 1990, hvor Bertel Haarder nedlagde den tostrengede skoleledelse, som lærerene var medansvarlige i og smed os ud af alt samarbejde.

Stort set alle de store skolepolitiske beslutninger siden midten af halvfemserne er sket i strid med skoleforskningens anbefalinger. Den kommende skolereform mangler enhver form for evidensmæssig forankring i det, vi ved, der virker. Det er dilettanternes triumf.

Du betvivler min oplysning om forældretilfredshed. Ifølge Ugebrevet Mandag Morgen 8.8.2011 er 1 % af forældrene til børn i folkeskolen meget utilfredse, 9 % er utilfredse, 2 % er hverken eller, 59 % er tilfredse og 29 % er meget tilfredse.

DLF har fremsat snesevis af forslag til forbedringer af folkeskolen: http://www.dlf.org/danmarks+l%C3%A6rerforening+mener/aktuel+politik?

Du er fremragende. Kunne du ikke med dit store overblik skrive en artikkel, der gennemgår folkeskolelærernes mindre og mindre indflydelse siden lærerrådets afskaffelse, lærernes løntilbageholdenhed for at skaffe plads til arbejdsløse, afskaffelse af tjenestemandsprincippet til fordel for konfliktret, der kun er til arbejdsgivernes fordel. Alle de skolereformer, der har tvunget lærernes arbejdsglæde bort gennem stigende mistillid og øget brug af tid på raportering og dokumentation. Altså en historisk gennemgang lærerprofession samt løn og arbejdsvilkår siden 1980 og frem. Mvh. John Sørensen

Kære Jonathan Schloss, hvis du stadig følger med: Du mener ovenfor, at det er DLF, der vil timetælleriet og KL, der vil af med det. Nu må du vågne op. Se her uddrag af brev fra Moderniseringsstyrelsen (KL's opdragsgiver) til gymnasierektorerne med beskrivelse af krav til skolerne fremover:

”Alle gymnasieskoler er derfor forpligtet til at etablere tidsregistrering pr. 1. august 2013. Tidsregistreringssystemet skal etableres på den enkelte skole”

(…)

”Når der ikke er akkorder, bliver det et ledelsesansvar at være i løbende dialog med lærerne om tilrettelæggelse, udførelse og prioritering af arbejdet inden for deres arbejdstid.”

(…)

”Medarbejderen skal altid gå i dialog med lederen, inden der påbegyndes og efterfølgende registreres tid for en opgave, hvor tidsforbruget vil indebære, at den forventede arbejdstid vil afvige markant fra den forventede arbejdstid set i forhold til at holde en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge på årsbasis. Derudover er tidsregistrering en nødvendig forudsætning for at kunne opgøre den samlede arbejdstid ved årets afslutning og derved danne grundlag for opgørelse af merarbejde.”

(…)

”Desuden kan skolens tidsregistreringssystem bruges af den enkelte lærer til at holde løbende styr på arbejdstiden.”

(…)

”Medarbejderen skal registrere den samlede præsterede arbejdstid. Tidsregistreringssystemet kan samtidig med fordel indrettes således, at det letter skolens øvrige administrative procedurer ved også at give overblik over fravær fordelt på forskellige årsager såsom ferie, sygdom, barns sygdom, omsorgsdage mv. Endelig vil det være muligt at opdele selve arbejdstiden på fx opgavetyper eller projekter.”

(…)

”Ledelsen bør løbende godkende medarbejdernes tidsregistering, fx én gang månedligt, så ledelsen har indsigt i medarbejdernes tidsanvendelse. Ledelsen skal derudover én gang årligt opgøre og godkende merarbejde.”

@Sauer: Nu var der en, som belærte mig om det usammenlignelige i DLF og GL overenskomsterne ("Du er jo tilsyneladende ikke engang klar over, at gymnasielærernes arbejdstidsaftale er komplet usammenlignelig med folkeskolelærernes").

Men spøg til side: som jeg læser, det du citerer fra styrelsen, så lægger det op til tælling af det samlede antal arbejdstimer. Det er timetælleri, men det er dog ikke som det indtil for nylig var (og en del steder stadig er) på DLF området, hvor der udloddes timepuljer til forskellige opgavetyper.

Er det så godt? Personligt synes jeg, at det at tælle op, hvor meget man har arbejdet, er noget gammeldags for fagprofessionelle og akademikere. Men jeg anerkender, at nogle medarbejdere ønsker at holde snor i, hvor meget de arbejder. Jeg har dog svært ved at se, hvad man som chef skal bruge timetælleriet til. Der er det opgaveløsningen (mængde og kvalitet), som er interessant at følge med i.

Jeg vil komme med et eksempel på, hvordan A08 fungerer på min skole.

Jeg er læsevejleder og er ved at systematisere skolens praksis omkring ordblindhed. Det betyder, at jeg tilbyder dansklærere en tilbundsgående læsetestning af opmærksomhedskrævende elever. I løbet af året, har jeg fundet ud af at det i forbindelse med disse tests er nødvendigt med et ekstra møde med dansklærere og specialundervisere, og med en ekstra skolehjemsamtale.

Det spændende er, at ingen af disse aktiviteter kræver ekstra tid ifølge A08. Vi kan afprøve og udvikle en metode, der fungerer på skolen, uden påbud fra ledelsen. Fordelen ved, at ledelsen ikke giver tid til denne udvidelse af skolens testkultur er, at hvis lærerne ikke er tilfredse med min indsats, så kan de takke nej til mit tilbud. Jeg undgår at komme som et diktat fra ledelsen og dermed skulle håndtere store mængder modstand mod forandring. Samtidigt får jeg et reelt feedback på mit arbejde.

Hvis nu ledelsen skulle give tid til opgaven, så kunne det være, at vi slet ikke havde mere tid i årsplanen. Måske skulle jeg glemme alt om en klar ordblindediagnose til vi engang får bedre råd?

@ Schloss: Tak for prompte reaktion. Gymnasielærernes arbejdstidsaftale har indtil nu været komplet usammenlignelig med folkeskolelærernes, ja. Men nu har folkeskolelærerne fået stillet en GL-aftale i udsigt.

Som jeg læser det, så skal læreren både have sit timeforbrug forhåndsgodkendt og efterkontrolleret hos skolelederen. Mere gammeldags og antiprofessionelt bliver det næppe. En tragedie for skolens udvikling, intet mindre. Og det kalder de så 'modernisering'. Skal man le eller græde?

Og knapt er blækket på indgrebet blevet tørt, før skolelederne kræver flere lederstillinger med henvisning til, at de ikke kan overkomme det bureaukrati, den nye ordning afføder. Hvad sagde jeg.

Mere om tidsregistrering:

I bemærkningerne til Folketingets lovindgreb står følgende:

Der afsættes ikke særlige puljer til forberedelsestid, og der fastsættes ikke et undervisningsmaksimum eller maksimum for antallet af skoledage. Det vil således være op til ledelsen løbende at vurdere, hvordan arbejdstiden bruges bedst muligt til at løse de opgaver, der er på den enkelte skole eller institution.

Med indførelsen af nye arbejdstidsregler er det ledelsens ansvar at være i løbende dialog med lærerne om tilrettelæggelse, udførelse og prioritering af arbejdet inden for deres arbejdstid. For at understøtte denne dialog kan der på den enkelte skole/i den enkelte kommune for eksempel etableres et tidsregistreringssystem. Tidsregistrering skal ses som et ledelsesredskab, der kan give input til den løbende dialog mellem leder og lærer om lærerens opgaveløsning og prioritering. Derudover kan tidsregistrering anvendes ved opgørelse af lærerens samlede arbejdstid ved årets afslutning og dermed danne grundlag for opgørelse af lærerens eventuelle overarbejde. Desuden kan den enkelte lærer bruge et tidsregistreringssystem til at skabe overblik over sin arbejdstid.

Astrid: Og hvad skal lærene nu gøre andet end at forlange at denne tidsregistrering faktisk finder sted, hvis de skal undgå endeløse diskussioner med hinanden og med ledelsen om fordelingen af arbejdet? Balle og hans folk tror jo, at de kan slippe for at forholde sig til lærernes tidsforbrug og bare stikke teamet omkring en klasse et samlet antal timer, som de så får til opgave at fordele imellem sig. Og det kalder de så 'øget ledelsesrum'. Ansvarforflygtigelse, det er, hvad det er.

Niels: Problemet er, som jeg ser det, at lige gyldigt, hvad du gør, så er der ikke en bare nogenlunde acceptabel metode, med mindre der igen laves kollektive aftaler i kommunen eller på skolen.
Tidsregistreringen giver jo ikke adgang til et ta' selv bord.
Lærerne får fremover en årsnorm. Overtid opgøres ved normperiodens afslutning, MEN overtid vil ikke kunne konstateres blot ved fremvisning af en tidsopgørelse. Forudsætningen for at få defineret overtid vil være, at det er med lederens velsignelse, at du har brugt den ekstra tid. Hvis det ikke er tilfældet, vil det bare være ærgerligt. Så er det for egen regning.
Den professionelle lærer vil blive underlagt goodwill, indbyrdes kamp om lederens gunst og resurserne. Mange kræfter vil skulle bruges på at gøre sig selv synlig på kollegernes bekostning. Nøjagtig samme problematik som ved individuel løn.
Jeg håber, de skoleledere, der i debatten har sagt, at de vil lave aftaler for at undgå alt dette, at de får gennemslagskraft, og jeg håber, at kommunerne, belært af deres egen tavshed i forhold til KL, at de vil agere klogt og ignorere KL's forventelige appel til kommunerne om ikke at indgå aftaler, selv om det er muligt ifølge regeringsindgrebet.

@Astrid:

... Forudsætningen for at få defineret overtid vil være, at det er med lederens velsignelse, at du har brugt den ekstra tid. Hvis det ikke er tilfældet, vil det bare være ærgerligt. Så er det for egen regning.

Dette er desværre sandt, så derfor er en hver lærer nød til at gå til sin skoleleder og bede om ekstra tid hver gang der opstår en (i forhold til lærerens opgaveoversigt) uforudset opgave/problematik/begivenhed.
Denne tid samt den planlagte tid skal dog nødvendigvis registres for at evt. overarbejde kan komme til udbetaling.


... Den professionelle lærer vil blive underlagt goodwill, indbyrdes kamp om lederens gunst og resurserne. Mange kræfter vil skulle bruges på at gøre sig selv synlig på kollegernes bekostning. Nøjagtig samme problematik som ved individuel løn.

Solidaritet & kollegial loyalitet er eneste modtræk til denne problematik!


... Jeg håber, de skoleledere, der i debatten har sagt, at de vil lave aftaler for at undgå alt dette, at de får gennemslagskraft, og jeg håber, at kommunerne, belært af deres egen tavshed i forhold til KL, at de vil agere klogt og ignorere KL's forventelige appel til kommunerne om ikke at indgå aftaler, selv om det er muligt ifølge regeringsindgrebet.

Ja, håbet er da lysegrønt! Men jeg vil nok anbefale at DLF starter med at polstre strejkefonden og gør klar til at tage kampen op på kommunalt plan.

Astrid: Helt enig, men de skoleledere, der vil lege kommandersergenter, skal fastholdes på deres ledelsespligt og tvinges til at søbe den kål de selv har spyttet i. Så de kan værsgo' gå i gang med tælleriet d. 1.8.14, for ellers ender 'deres' lærere med at være lige så retsløse om en flok hovbønder.