Folkeskolelærere, gymnasielærere, lærere på produktionsskoler, amulærere, sosu-lærere, amulærere samt sprogskolelærere mv. gør sig i disse tider bekymringer over forberedelsestiden; tid til opgaver i forbindelse med undervisningen retteligen kaldet.

Børn/elever som har forældre der er smede, tømrere, gartnere, automekanikere, selvstændige er totalt hamrende (sådan da) ligeglade med om vi som lærere har 12 eller 16 timer til 'opgaver i forbindelse med undervisningen' (forberedelse) så længe eleven/barnet (børnene generelt) præsterer. Og det kan de jo se og høre i medierne, at danske børn ikke klarer sig lige så godt i konkurrencen med andre lande (PISA eks. mv.....) Og så kan vi som lærere stå og sige, at 'ja, men....' og 'fordi, fordi' og 'sådan og sådan'. Det interesserer altså ikke salgschefen i Bilka eller fabriksarbejderen på Tom's chokoladefabrik.

Hvad der derimod interesser dem - måske - er det her: aftaleretten. Se Niels Christian Sauers blog:
http://www.folkeskolen.dk/527864/machomanagement

Aftaleretten sikrer at fagbevægelsen og tillidsmanden (TR) har ret til at forhandle med ledelsen på den enkelte arbejdsplads om løn og arbejdsforhold. Som Sauer skriver: "DLF skal knuses, slet og ret jævnes med jorden. Den enkelte lærer skal stå mutters alene, totalt ubeskyttet, overfor skolederen, som skal have ’hals og håndsret over lærerne’, for nu at citere Pernille Vigsø Bagge fra SF, der ikke mig bekendt plejer at gå ind for en tilbagevenden til feudalismen. Sagde hun virkelig det? Ja, man tror det er løgn. I Information d. 15.12.2012. "

Og hvorfor skal DLF så det? Fordi når DLF først er blevet det, ja så er det meget nemmere at komme igennem med de samme krav overfor andre fagforeninger, både på det offentlige, men så sandelig også på det private område.

Og derfor mener jeg at vi skal gå ud og fortælle smedene, automekanikerne, fabriksarbejderne, tømrerne mv. at næste gang er det sikkert deres tur til at få deres aftaleret blæst væk, næste gang kommer arbejdsgiverne i det private måske/sikkert med et stykke papir, hvor der står, at aftaleretten er væk....og at de bare skal arbejde efter ledelsens ordre. Det er nemlig man forstår som håndværker eller automekaniker, smed, tømrer, eller frisør.....

Karsten Aaen,
Jeg er helt enig! Jeg har med dette indlæg forsøgt at skildre mine bekymringer i den virkelighed jeg kender bedst - i klasseværelset og som mor for mine børn.
Din pointe viser præcist hvor kompleks og omfattende denne konflikt er! Jeg ved ikke, hvordan vi når de andre faggrupper- sikkert ikke her på Folkeskolen.
Venligst Ditte

Jeg tror nu, alle sagtens kan forstå, at lærere er bekymrede for udsigten til at have 30 eller flere lektioner om ugen. Man kan sagtens være smed, og alligevel regne ud, at lærere gerne vil have tid til at rette en stil eller læse en fagbog. Og at det kræver noget koordinering at få en skole til at køre.

Det der overrasker de flere, (også lærere) er KLs påstand om, at vi underviser så lidt. Jeg håber på, at kunne skrive lidt om KLs beregninger i løbet af i morgen.

Jeg postede denne tekst i går på en ny FB side 'Folkets skole':
http://www.facebook.com/groups/505045569531672/


Inspireret af overskriften på et indlæg i JP er jeg kommet på den tanke at vi har brug for en ny forståelse af hvad vil ønsker af lærerne. Dette vi vil er ikke bare mere lærdom proppet i hovedet på den arbejdende befolkning, men vi vil vel have at vores børn skal have både dannelse og uddannelse!

Konflikten som folkets skole er ramt af illustrer på eksemplarisk vis hvordan retorikkens magt frister os til at fokuserer på hvem der bestemmer - frem for og før vi ser på konsekvensen?

I dette tilfælde handler det for mange om hvem der har "ledelsesretten". Medens hele folkeskole systemt netop kunne gå ud på at ud distribuere ledelsesretten ud til folket!

Konsekvensen af debatten er at der sås tvivl om hvorvidt vi kan have tillid til fagfolk/embedsmænd i staten. Men heri ligger hele paradokset, for denne tillid til embedsmanden ligger netop i at vi kan stole på at fx læren opfører sig dannet og demokratisk!

Hvis jeg, som forælder af ukendt disposition, skal have tillid til læren... så må dette bygge på at jeg kan stole på at læren 'ikke' optræder som 'udøvende politik magt' over for mine børn! Den demokratiske dannelsen må altså komme udtryk som et almindeligt menneske til menneske forhold, mellem lærer og elever. Hvor i jeg kan være 100% sikker på at læren 'afholder' sig fra at optræder som repræsentant, for den siddende regering...

Omvend vil jeg som forældre yde læren den tillid, at jeg ikke angriber ham for hans personlige bidrag - så længe disse netop udfoldes på dannet vis!

Således må folkeskolen, altså være dannet/indrettet således at både lærenr og elever kan agere således dannet. Det bliver således skolelederens fremmeste opgave at danne et værn - fx. imod emsige politikere eller forældre, som vil 'diktere' skolen politisk.

Det miljø folkets skole skal etablere er altså demokratisk/åbent, et sted hvor mine børn kan møde læren i hans umage/autentiske form - her kan barnet lærer hvad uddannelse vil sige, nemlig at man ikke pådutte andre sin politik, heller ikke hvis man, for en kort stund, har magten der til!

http://blogs.jp.dk/denroedejyde/2013/04/17/lock-out-og-tillidsreform/

Som elektriker og derefter ingeniør kan jeg oplyse dig om hvad jeg forstår og ikke forstår.

Du har ret i at jeg som forælder er ligeglad med om der er 50 minutters forberedelse og 2 minutters undervisning. Det handler om resultater, og ja, primært de faglige kvalifikationer, herunder samarbejdet med andre mennesker/elever.

Først og fremmest er Sauers indlæg noget fordrejet og forkvaklet sludder, DLF skal ikke knuses og ligeså skal andre fagforeninger heller ikke. At lærerne skal have forhold som KL kræver det, adskiller sig ikke fra alle andre arbejdspladser og på de arbejdspladser administrerer man det ganske fint og helt forskelligt fra de sorte og dystre udlægninger af den alment anvendte arbejdsform som Sauer bl.a. forsøger at tegne, så hvorfor skulle det ikke fungere på skolerne at lederne bestemmer? Sådan er det alle steder. Det er en respektløs holdning som Sauer, og andre lærere har, overfor de ledere de skal samarbejde med i fremtiden, når de tegner et billede af en leder der ikke evner opgaven at lede og ukritisk lader alskens dårlige betingelser regne ned over lærerne.

Lærerne mister jo ikke deres forberedelse - man indfører betingelser som på enhver anden arbejdsplads. "Man ved hvad man har, og ikke hvad man får" og i den forstand forstår jeg til dels at forholder sig kritisk til modpartens krav og det skal man også. Men man skal også forholde sig til, at vi lever i en globaliseret verden hvor vi er dybt sårbare hvis ikke vi forstår at omstille os til kriser, skiftende kompetencebehov, stigende konkurrence, løntryk osv osv.

DK er for nuværende alt for dårlig rustet til begå sig i en global verden, og som det lille land vi er skal vi konstant kunne omstille os med meget kort varsel for at mitigere effekten af konkurrence fra store nationer, både på arbejdsmentaliteten, lønninger, kompetencer m.v. Fagforeninger er den største TRUSSEL mod DKs evner til dette, fordi de er ensidige i deres kamp for at tilgodese lige præcis deres lokale medlemmer i en miniput nation fremfor helheden. Når kineserne og tyskerne kommer buldrende er de ligeglad med den danske model og vores søde folkeskoler - det handler om overlevelse. Det handler ikke om at have det sjovt, men om at vinde. Globale "styrker" dækker ikke over den danske velfærdsmodel. Det må vi danskere indstille os på, hvis vi stadig vil leve et liv som vi i dag har som dansker. Helt konkret betyder det, at fagforeningerne har været for grådige uden hensyntagen til at der er en lineær sammenhæng mellem stigende lønninger og udflytning af danske jobs. Så er det fint at fagforeningerne gerne vil have ordnede forhold for ansatte, men hvem skal betale? I særhed er offentlige jobs en udgift som ikke i sig selv skaber hård valuta til Danmark, - det offentlige servicerer "bare" den gren af erhvervslivet der betaler for "festen" - altså dem som hiver hård valuta til landet. Derfor er en sænkning af selskabsskatten fornuftig, så ikke de valuta-skabende virksomheder forlader den synkende skude og derfor er et opgør med offentlige fagforeninger nødvendig. Ikke for at knuse dem, men for at få dem til at indse at der skal ske nogle ting hvis ikke DK skal falde længere bagud end vi allerede er. Hvilken dansker, eller fagforening, kan stolt sige "Ja, jeg fik skrabet lidt højere lønning hjem, desværre blev DK så dyr at vi mister arbejdspladser". Hvem skal betale lærerens løn hvis Danmark ingen penge har?

Jeg glæder mig også til at regeringen i Danmarks interesse, tager et opgør med private fagforeninger, - for de danske lønninger skal ned, de danske udgifter skal ned så vi igen kan blive attraktive. Man kan godt sænke både løn og udgifter, så vores økonomiske rådighedsbeløb forbliver den samme. Jeg er ligeglad med om jeg får 10.000 kr eller 40.000 kr om måneden så længe min købekraft er den samme - men fagforeningerne vil bare have mere og mere, forståeligt nok da det er deres job. Men det skal ændres. Personligt går jeg også gerne ned i løn hvis det kan få flere i arbejde. Jeg er modstander af skatten blive hævet, for det vil få den stupide masse som fagforeningerne også repræsenterer, til at kræve mere i løn og det er skruen uden ende - og hvor vi er havnet nu, er at DK er uinteressant at investere i. Og ja, det er 100% fagforeningernes skyld. Tænk lige, at vi i DK har en virksomhed (fagforening) der lønner en masse mennesker og som primær formål har at kræve mere i løn til sine medlemmer - lønstigning er på dagsorden hver evig eneste gang.

Den danske model er ødelæggende for Danmark i en globaliseret verden. Det kræver forandringer, hvilket indebærer nogle opgør og effektiviseringer, som vi alle må deltage i.

Så Hr. Karsten Aaaen, lad være med at tro at alle andre er dumme og ikke forstår hvad det, også, handler om.

Men ja, gå du ud og fortæl smedene, elektrikerne, tømrerne, automekanikerne, ingeniørerne, bogholderne, butiksassistenterne - at ved næste overenskomstforhandling bliver det indført at deres leder bestemmer hvad de skal lave. Hov, vent. Sådan er det allerede.

"Med håbet om at flere forældre blander sig i debatten vil jeg afslutte dette indlæg. Dette er ikke blot lærernes kamp, men kampen for børnenes fremtidige skolegang."

Der er jo en sammenblanding af lærernes kamp, og som du nævner, også kampen for børnenes fremtidige skole. Men hvorfor er din mening om hvad der er rigtigt for børnene, mere rigtig end KL for eks? De ledende kræfter i kommunerne, KL, skolelederne og regeringen m.v., har vel også børn og har vel derfor samme ønske som dig? Og hvem har så den mest rigtige version af den optimale fremtidige skole?

Jeg anerkender gerne at der er nogle lærere, bl.a. dig som også bekymrer sig om børnenes fremtid, men for langt de fleste af de indlæg her på folkeskolen og lærer-indlæg jeg har læst på Politikken/Berlingske har kernen været lærernes egen kamp omkring arbejdsforhold m.v.

Folkeskolen er i mine øjne helt ude af trit med den virkelighed vi befinder os i, global verden. Og jeg tror ikke jeg er alene, bare lav en Google søgning på "stigning i antallet af privatskoler". For mig handler det ikke om lærernes forberedelsestid, men om at der uundgåeligt skal ske nogle forandringer med folkeskolen og der har folk, KL, regeringen m.v. en mening om det. Der er også nogle der bruger folkeskolens "monopol" som argument for at forældre er glade og tilfredse, men sikrede regeringen fri konkurrence og betalte for en elevplads på privatskoler, så ville stigningen af elever på privatskoler fra 2000 til 2010 ikke kun være på 28,6%. Jeg ser ikke noget galt i at man, ligesom på alle andre arbejdspladser, har en leder ind over ens forvaltning af arbejdstid og opgaver - tværtimod kunne det være at det gavnede.

Jeg ser på den ene side KL og regeringen, der vil forandre og udvikle, og DLF på den anden side, der vil have tingene fortsætter som de er. Det er muligt at KL og regeringen tager fejl og/eller laver fejl i processen, men i det mindste tager de kampen og har viljen. Og det er rigtig synd for de lærer som dig, der bekymrer dig om børnenes fremtid, at der er så mange lærere som for tiden forsøger at skabe et billede af at lærerens arbejdsbetingelser er meget ringere end alle andres, at de har det så hårdt og dermed ikke også kan arbejde under at en leder skal bestemme hvad de skal lave.

Og hvad angår forberedelse og hvad det indebærer, så må I lærere endelig ikke tro at det ikke eksisterer hos andre/private ansatte. Der bliver det bare kaldt interessetimer og forventes at man gør det gratis.

@Ditte: Tak for et god indlæg, hvor du skriver med følelserne og brænder for din sag, uden at forfalde til frustrationerne.

Nu hvor konflikten snart er slut, er der brug for nogen, som kan kaste konstruktive blik på fremtiden og det arbejde, som kommer.

Og det er nok hverken degnofober eller dinosaurer, som kan løfte den opgave.

Mange tak for jeres kommentarer, som er med til at nuancere debatten.
Jeg bliver bl.a. spurgt om hvorfor min mening om fremtidens folkeskole skulle være mere rigtig end KL og regeringens. Lad mig starte med at sige, at KL og regeringen gerne vil have så meget som muligt for pengene. Det kan jeg godt forstå! Lige nu kommer de med en reform der skal finansieres af en overenskomstforhandling (dermed sammenblandingen). Lærerne skal undervise mere og forberede sig mindre. Al nyere forskning peger på, at det ikke er mængden af undervisningstimer men kvaliteten af disse, som er afgørende for elevernes læring. Med dette og en masse praksiserfaring siger lærerne fra. Jeg har, såvel som mine kollegaer, taget en uddannelse for at skabe læring og trivsel hos den enkelte elev. Jeg har set det lykkes og jeg har desværre også set det modsatte. Jeg ved hvor vigtig min forberedelsestid er, for at dette kan lykkes, og jeg ved, at det ikke er vejen frem at spare forberedelsestiden væk.
KL og regeringen ønsker at skabe forbedringer uden at tilføre midler. Det vil jeg gerne hjælpe med, men jeg (og mine kollegaer) er ikke blevet spurgt hvordan vi kan opnå det. Lærerne vil den gode skole, vi brænder for det og har en masse erfaringer, der kan bidrage til at gøre skolen bedre. Men vi bliver ikke hørt. Det er rigtig ærgerligt, for vi er mange der har masser af idéer til, hvordan vi kan skabe mere læring uden at tilføre flere midler.
Jeg vil i dag skrive lidt om ledelsesretten og den gode ledelse, jeg ser på min arbejdsplads. Jeg håber, at I vil læse med og igen bidrage til debatten. Tak.
Venligst Ditte