Jeg er helt enig i, at det er positivt at læremiddeltjek.dk, Illum-Hansen og Bundsgaard går analytisk og struktureret til værks i vurderingen af læremidlerne. Jeg synes dog, at der ligger en diskussion forud for vurderingen af læremidlerne, som fylder for lidt i debatten:

Er det en god ting, at læremidler er didaktiserede fra forlagenes side?

Man kan, for at få svar på det spørgsmål, overveje, om det er rimeligt at vurdere et læremiddels kvalitet på kriterier som progression, sammenhæng og differentiering?

Hvad nu, hvis læreren gerne vil differentiere ved brug af fx flere gennemgange, tid eller lignende - er det så fortsat et rimeligt krav, at læremidlet i sig selv skal give mulighed for differentiering?

Hvad nu hvis læreren gerne vil trække aktuelle tekster, fx nyhedsartikler, ind i undervisningen - er det så fortsat et rimeligt krav, at læremidlet skal have en indbygget sammenhæng - og er det overhovedet læremidlets opgave at opstille mål for undervisningen?

Og hvad nu hvis læreren gerne vil bruge dele af læremidlet som en del af et længere forløb - er det så fortsat et rimeligt krav, at læremidlet skal have en indbygget progression, eller skal læreren sikre progressionen?

Man kan overveje, om ikke læremidlerne nødvendigvis må vurderes ud fra den kontekst de skal anvendes i - og om det ikke kun er den enkelte underviser der, som didaktiker og tilrettelægger af forløbet, kan vurdere dem? Naturligvis kan man som lærer tale med sine kollegaer om hvorvidt og hvordan et læremiddel egner sig til et bestemt forløb, forudsat at kollegaen også kender den kontekst, som læremidlet skal anvendes i.

Måske er det en overvejelse værd, om forlagene bør fokusere på at levere læremidler der i højere grad fokuserer på indholdet, og lade det være op til læreren at stå for de didaktiske overvejelser omkring målfastsættelsen, metoderne, progressionen, differentieringen og sammenhængen?

Mvh
Niels Jakob

Tak for indspark. Spørgsmålet om didaktisering fra forlagenes side er helt klart vigtigt. Jeg opfatter det dog ikke som et enten/eller-spørgsmål. Nu ved jeg godt, at vi går rimeligt kritisk til værks i vores læremiddeltjek, men det ændrer ikke ved, at didaktisering fra forlagenes side er en stor hjælp for mange lærere i en travl hverdag. I øvrigt gælder det samme lærer-til-materiale, virksomhedssponsorerede læremidler og materialer fra diverse skoletjenester.

At læremidler er af svingende kvalitet ændrer jo ikke ved, at de kan bruges som input, afsæt, inspiration og støtte. Didaktiske læremidler er heller ikke ensbetydende med, at lærere sælger ud af deres didaktik. Tværtimod vil en erfaren lærer typisk redidaktiserer læremidler ud fra sin egen didaktik og kombinere med andre materialer, der skal didaktiseres, så de passer til den aktuelle undervisning.

Hvorvidt det er rimeligt at vurdere et læremiddels kvalitet på kriterier som progression, sammenhæng og differentiering afhænger af læremidlets karakter. Det er helt klart rimeligt i forhold til lærebogssystemer, fordi de typisk er designet med henblik på undervisningsopgaven som helhed. Der er også mange typer af læremidler, hvor det ikke er rimeligt. Af samme grund har Jeppe Bundsgaard og undertegnede udviklet forskellige måder at evaluere på, der varierer med typen af læremiddel, jf. http://laeremiddel.dk/evalueringsvaerktojer/guideline-til-digitale-miljoer/

I øvrigt er det jo ikke sådan, at sammenhæng og progression udelukker, at læreren trækker aktuelle tekster, fx nyhedsartikler, ind i undervisningen. Det spørgsmål Niels Jakob her rejser, vedrører snarere, om læremidlet lukker sig om sig selv (hvilket en del desværre gør) eller åbner for integration med andre ressourcer i omverdenen. Jeg forventer, at digitaliseringen af læremidler i løbet af de næste par år vil bidrage til et mere varieret læremiddelmarked, hvor det bliver muligt at købe flere forskellige typer af didaktiske læremidler, der ikke har systemkarakter.

Bemærk også, at der er en tendens til at underkende, hvor vanskeligt det er at skabe fagligt begrundet progression og differentiering i undervisningen og stille kvalificerede opgaver, der hverken er for lukkede (svaret er entydigt og findes i læremidlet ellers lærerens fremstilling) eller for åbne (eleven kan selv finde på et svar), men lige præcis udfordrer i forhold til elevernes nærmeste udviklingszone. Det er jo ikke blot et spørgsmål om at variere og give eleverne forskellige muligheder.
Når det er sagt, så har Helge og Niels Jakob en pointe i, at det er vigtigt et vurdere et læremiddel i relation til den konkrete kontekst, det skal bruges i. Af samme grund har vi udviklet adskillige modeller til det formål. Vi har dog samtidig en forestilling om, at de fleste vejledere, skolebibliotekarer og fagteams er i stand til at vurdere, hvilke dele af vores læremiddeltjek der er relevant i forhold til deres kontekst. Det er ikke alting, der skal bygges ind i en model til læremiddelevaluering.

Endelig kan jeg ikke følge forestillingen om, at kontekster er så forskellige, at det ikke giver mening at stille spørgsmål til faglig læsning og læremidler på tværs. Lærere, elever og gruppedynamikker i klasser er forskellige, men der er også fællestræk. Fx er det vigtigt at arbejde med faglig læsning i alle fag og i alle klasser.

Mvh. Thomas Illum

Hej Thomas

Tak for kommentaren.

Jeg er enig med dig i, at mindre gode læremidler kan reddes af en dygtig lærer ved at læreren re-didaktiserer det. Et ikke-didaktiseret læremiddel kan dog også didaktiseres af en dygtig lærer - så det forklarer ikke hvorfor der skal didaktiseres fra forlagenes side.

Det er naturligvis rart med inspiration, men der er i mine øjne en tendens til, at 'inspirationen' kan begrænse lærernes didaktiske råderum, og blive en form for sovepude (forlaget garanterer et bestemt udbytte hvis jeg følger dets anvisninger, så jeg behøver (bør) som lærer ikke gøre andet eller mere). Det er nok især lærebogssystemerne, som har denne risiko indbygget.

Det er muligt, at der ikke er tilstrækkeligt fokus på at stille opgaver til eleverne der lægger sig i deres nuzo. Hvis det er tilfældet, taler også det i mine øjne for, at man lader læreren planlægge differentierede forløb, som ikke binder sig op på standarder i et didaktiseret læremiddel, men som tilgodeser den enkelte elev.

Du har ret i, at der er fællestræk mellem klasser, og i at der er ting man skal arbejde med på tværs af klasser (og fag). Derfor tror jeg også det vil være fint med flere læremidler som præsenterer forslag til indhold der skal arbejdes med på tværs af klasser, og som lader det være op til læreren at beslutte hvordan der skal arbejdes med indholdet. Med sådanne læremidler slipper læreren for at re-didaktisere, og kan i stedet koncentrere sig om at didaktisere.

Mvh
Niels Jakob

Alfabet tastaturet
Forfatter: John Christensen
Dato: 18.04.2013 14:39

Land Danmark År 2011 Target sprog Dansk Sektor Skoleuddannelse Higher Education Voksenuddannelse Erhvervsuddannelse Tværgående (flere sektorer rettet) X Projektets titel på Engelske, Alphabet keybord Projektets titel på Dansk, Alfabet tastatur Land År 2002-2003. Kort beskrivelse (Maks. 90 ord) Yderligere information Per Connectis Link alla Pagina del Database dedicata al Progetto nella sezione 2.Database> udvalgte projekter http://www.chriba.dk/ INITIATIV ARRANGØRENS PERSPEKTIV Følgende data vil blive indsamlet i et interview med koordinatoren af initiativet, der anmoder om ELL: Baggrund Beskrivelse af kontekst og behov initiativet reagerer på Grunde til at vælge specifikke tematiske område, målgruppe og målsprog (s). I 2002 opfinder John Christensen Alfabet tastaturet, inspireret af hans egen datter som skal lære at skrive på computer men kan ikke finde ud af de store og små bogstaver RØD for vokaler og BLÅ for konsonanter¿ fra bog til COMPUTER. Syv år senere, i juli 2009 får John Christensen Chriba.dk, kontakter til Martin Lindved fra Børnehaveklasseleder.dk og sammen begynder de et samarbejde. I august 2009 fører dette til afprøvning af Alfabet tastaturet og opstart af et projekt på Skansevejen Skole i Fredericia. Mål Beskrivelse af målene med initiativet, Det kan hjælpe rigtig mange, Børn, Tosproget, Voksne, Ordblinde, ADHD, DAMP, osv¿ over hele Verden på alle sprog. Alphabet Keybord er et visuelt værktøj, der giver små børn, elever og lærere en lettere tilgang til den digitale verden, der bruges i børnehaveklasse og skoler. Det vigtigste mål for projektet på Skansevejen Skole var 160 børn i alderen 5 -10 år fra børnehaveklasse op til 3. klasse. Den sekundære målgruppe var 45 elever fra autisme klasser i en alder af 9 - 15 år og en generel undersøgelse af elevernes opfattelse og brug af Alfabet tastaturet på alle lønklasse 1 til 9 på pc'er, der anvendes ved Pædagogiske undervisningsinstitutionerne. Projektets overordnede mål er at klarlægge hvilke muligheder Alfabet tastaturet holder for fremtidens digitale undervisning i offentlige og private skoler. Vi ønskede også at vide, om det kan bevises, at Alphabet tastaturet har en gavnlig effekt på børns læring af bogstaver, og hvis det gør læring og brug af PC mere effektiv. Approach Fremgangsmåde i planlægningen og udviklingen af initiativet Evaluering strategi, I 2009 Chriba.dk og Børnehaveklasseleder.dk indgået en samarbejdsaftale, hvor vi ville undersøge funktionen af alfabet tastatur i en typisk dansk skole. Oprindeligt alle 40 bærbare computere blev omdannet til pc'er med Alphabet tastatur. Dette blev gjort ved hjælp af selvklæbende mærkater på bogstavtasterne af de bærbare computere. Alle pc'er i børnehaven klasser blev udstyret med Alphabet tastatur og så selv i skolens bibliotek. Vi startede mange forskellige aktiviteter og workshops, hvor både Alphabet tastatur og almindelige tastaturer blev anvendt. Vi ønskede også at integrere Alphabet tastatur i hele folkeskolen og evaluere brugen af pc'er. Vi ønskede at dokumentere afviklingen ved hjælp af billeder og video og offentliggøre resultaterne på Chriba.dk og Børnehaveklasseleder.dk. De aktiviteter og den måde, vi ser på projektet set fra ethvert barns individuelle behov, evner og læringsstil. Resultater Resultater og leverancer produceret ¿ Sammenhæng mellem resultaterne med oprindelige planer og med forventningen om slutbrugerne Blev en vurdering af kvaliteten af resultaterne foretaget? Hvis ja, som blev indikatorerne vedtaget? Virkninger af projektet Opfinder af Alphabet Keyboard John Christensen anfører, at 96 procent af skrevet tekst er små bogstaver. Med det i tankerne, vil elevens »visuel oplevelse med bogstaverne meste være med små bogstaver, og derfor er de også de symboler, de leder efter på tastaturet. Resultaterne bekræftede denne teori. Martin Lindved siger, at et par uger efter, at Alphabet Keyboard blev oprettet på de pc'er på Skansevejen Skole blev han stoppet af en kollega på gangen: "Martin, det er underligt om tastaturet Flere af det andet år eleverne kunne ikke logge ind med det gamle tastatur. Samlet eleverne var 30% til 60% hurtigere på Alphabet tastatur og i nogle tilfælde dobbelt så hurtigt. Det var spændende at følge elevernes forskellige strategier til at løse opgaverne. En af de strategier, eleverne benyttede sig af kørte pegefingeren systematisk over tasterne i de tre bogstaver rækker. På den standard tastatur pegefingeren blev kørt over alle nøglerne og ofte eleverne forsøgte at bruge tallene som en løsning. Denne strategi viste sig at blive gentaget af flere første, anden og tredje år elever - som støtter den teoretiske erkendelse rammer for projektet, som er baseret på visuel læring. Med denne strategi, hjælpe farverne på Alphabet tastaturet for at begrænse området til kun bogstaver. Dette havde naturligvis en stor indflydelse på, hvor hurtigt eleverne kunne løse opgaven. Det Alphabet tastatur har utvivlsomt vist sig at have en betydelig indvirkning på effektiviteten af undervisningen. Eleverne springe unødvendige hindringer, og vi kan komme i gang hurtigere med formålet med undervisningen. Læreren kan bruge pc'en som et værktøj til at lære og ikke blot for undervisning i brug af pc'en. Det er de små forhindringer, affald tid hos eleverne. Alfabetet tastatur har bevist, at den kan anvendes til at reducere denne spildtid betydeligt. Projektet på Skansevejens Skole i Fredericia, Danmark har bevist, at Alphabet tastaturet uden tvivl har en gavnlig effekt på børns læring af bogstaver. Dette kan ses, måles og vurderes. Den Alphabet tastatur kan også gøre læring og anvendelsen af PC mere effektiv for både elever og individuelle lærere i skolerne. Hvorfor det europæiske kvalitetsmærke for sprog? Motivationen fører til ansøgningen om europæiske kvalitetsmærke for sprog Metode til at ansøge om det europæiske kvalitetsmærke for sprog De oprindelige forventninger Aktiviteter efter tildeling af det europæiske kvalitetsmærke for sprog Formidling og udnyttelse initiativer Andre aktioner Du kan læse mere om Alphabet tastatur på disse hjemmesider (på dansk) http://www.chriba.dk/ http://www.børnehaveklasseleder.dk/page.php?31%2F Ny hjemmeside, www.itibevægelse.dk Vurdering af virkningen af den europæiske kvalitetsmærke for sprog Fordele for initiativet har modtaget ELL Virkningerne af initiativet efter tildelingen af ELL Overensstemmelse af virkningen med de oprindelige forventninger Anbefalinger til fremtidige ansøgere til ELL Tips om, hvordan at planlægge og udvikle kvaliteten sprogindlæring initiativer, der kan ansøge om og ELL Tips om, hvordan man udnytter de tildelte Ell initiativer Evaluators PERSPEKTIV De følgende indhold afspejler udtalelsen fra Nellip projektets partner, der er identificeret og vurderet dette initiativ Overensstemmelse med europæiske politikker inden for Language Learning Beskrivelse af, hvordan projektet er i overensstemmelse med de nuværende politikker. Evaluering og kommentarer Projektet Alphabet Keyboard blev valgt til dets overensstemmelse med de europæiske kriterier på mange måder. Det har vist sig at have en betydelig indvirkning på effektiviteten af undervisningen. Eleverne springe unødvendige forhindringer og kan komme i gang hurtigere med formålet med undervisningen. Læreren kan således bruge pc'en som et værktøj til at lære på en mere effektiv måde. De er begyndt mange forskellige aktiviteter og workshops, hvor Alphabet tastatur blev benyttet. De har også integreret Alphabet tastatur hele folkeskolen. De aktiviteter og den måde, de ser på projektet set fra ethvert barns individuelle behov, evner og læringsstil. Alfabetet Tastaturet er et originalt og kreativt opfindelse. Det har åbnet tidligere ukendte tilgange til læring fra børnehaveklasse op til det første gymnasium. Projektet på Skansevejens Skole i Fredericia, Danmark har bevist, at Alphabet tastaturet uden tvivl har en gavnlig effekt på børns læring af bogstaver samt håndtering af moderne it-teknologi. Dette kan ses, måles og vurderes. Overensstemmelse med europæiske, nationale og årlige prioriteter Beskrivelse af hvordan projektet er i overensstemmelse med de prioriteter. Evaluering og kommentarer Det nationale kontor perspektiv Følgende data vil blive indsamlet i et interview med det nationale kontor, der valgte initiativet for tildeling af ELL Motivationen Det nationale agentur motivation for valget af projektet og de specifikke vurderingskriterier, der anvendes til at give det europæiske kvalitetsmærke for sprog