Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Torben Larsen 17-05-2013 11:43
Optjeningskravet er stadig vigtigt
Som Gordon Ø. skriver, er arbejdsmarkedsydelsen bedre end ingenting, men det essentielle krav om optjeningsperiode på 26 uger i stedet for 52 uger er efter Enhedslistens udspil bortfaldet – i hvert fald indtil videre. Det lykkedes ikke at overbevise regeringen om, at i lærerfaget kan en start på lærerlivet for en dimittend være flere vikariater af varierende længde og dermed løbende optjening til at få a- kasse ydelser i ledighedsperioder.
Hvis det ikke lykkes at optjene de 52 uger, vil man så stadig have et økonomisk incitament til at blive i A- kassen?
Det uhyggelige ved 60 til 80 % af dagpengene, som svarer til kontanthjælp, er, at ledige faktisk kan få mere økonomisk ud af at fravælge a – kassen forudsat, at de ikke har formue eller ægtefælle – samlever, der tjener 2 gange kontanthjælpen.
Kontingentet kan spares og samtidig åbner det op for tilskud til f. eks husleje, tandlæge, medicin etc.
Er man to ledige med børn og bor til leje, skal der virkelig overvejes, hvad der bedst kan betale sig.
Det værste man kan tage fra en ledig er håbet om at finde beskæftigelse, så trods alt vil flertallet nok blive i a- kassen, men på sigt skal optjeningskravet ned på de 26 uger igen.