Efter at have set det seneste af programmerne, tænkte jeg, at her var der virkeligt meget interessant indhold at diskutere:

- Hvad er styrker og svagheder ved undervisning på hhv. den kinesiske og danske facon? (udenadslære er fx øjensynligt ikke vejen til et godt engelsk)
- Hvilket ansvar har forældre for at støtte op om undervisningen af deres børn?
- Hvor motiverede er eleverne for at modtage undervisning?
- Er der tilstrækkelig respekt for lærerne i den danske folkeskole?
- Mangler vi i Danmark en forståelse af at "læring" involverer hårdt arbejde og en stor indsats?

Alt dette tænkte jeg, ville blive debatteret lidenskabeligt på folkeskolen.dk - jeg blev klogere.

Ovenstående spørgsmål er tilsyneladende ikke en debat værd - man vælger i stedet at tage programmerne som et angreb på en lærergerningen og gøre alt hvad man kan for at affeje tv-udsendelserne med mere eller mindre velfunderede indvendinger. Dette indlæg tager dog prisen som det mest gakkede:

Med rigelig brug af en masse antagelser ("det betyder øjensýneligt", "hvis det er rigtigt" etc) bruger man alt fra en kinesisk elevs afstand til sin skole og skribentens egen oversættelse af et ret ubehjælpsomt engelsk udsagn, til de hvide duge på bordene som bevis for, at danskerne er blevet taget ved næsen.

Når man tænker på, hvor hurtigt samme skribent er til at udlægge alle kommentarer om folkeskolen, som ondsindede angreb på lærerstanden, er det overraskende, at han er så hurtig til at udlægge os andre danskere som noget nær idioter, der ikke kan skelne mellem tv-underholdning og forskning...

Hvis man vælger at ignorere en oplagt mulighed for at diskutere fx elvernes manglende motivation, uro i klasserne eller forældrenes rolle, for i stedet, endnu engang, at male et billede af lærerstanden som en ugleset paria i samfundet, gør man kun sig selv mindre relevant i debatten og man gør bestemt ikke folkeskolen eller lærerstanden nogen tjeneste.

Skal det forstås sådan, at det er ok at bilde folk ind, at her foregår en ligeværdig konkurrence, når man i realiteten har sat et almindeligt skolehold overfor et superligahold? Bare det kan bruges til at kritisere folkeskolen, så er det fint eller hvad?

Jeg er i øvrigt helt enig i, at folkeskolen har alvorlige problemer, som må diskuteres og takles. Også i, at skolefolket har en særlig forpligtelse her. Men det skal da ske på et ordentligt grundlag.

Kineserne er tilsyneladende bedre end danske elever til stort set alt. Det synes at være konklusionen at være på DR's serie om danske og kinesiske skoleelevers præstationer.
I 2012 skrev Zhong Daoran, en 22 årig kinesisk økonomistuderende, debatbogen ’Det tilgiver jeg jer aldrig!’ – en bog, som kun kan købes på det sorte marked i Kina. Her præsenteres vi for et andet billede af det kinesiske undervisningssystem – bagsiden af PISA-miraklet, kunne man sige.
Informations korrespondent, Martin Gøttske, skrev om bogen sidste efterår, læs eller genlæs artiklen her
http://www.information.dk/313955

14. maj 2013Jens Christoffersen

Pludselig slår det mig, hvilken næsegrus beundring det officielle Danmark nærede overfor Nazityskland op til krigens start i 1939. Langt ind over den politiske midte var danskerne slået af beundring over de fantastiske fremskridt, Hitler og hans gangsterbande havde fremtryllet i dette ødelagte og demotiverede land. Havde man dengang sat en konkurrence op som den, vi her har været vidne til, er jeg stensikker på, at tv-holdet var kommet hjem med en tilsvarende besyngelse af det tyske system. Jublende unge nazister, der marcherer, mens de synger sange til Hitlers pris, erklærer deres kærlighed til fædrelandet og demonstrerer deres fantastiske kunnen - uden antydning af den gru, de levede med hvert sekund lige under den blankpolerede overflade. Præcis som Harbin skole nr. 69. Giv mig en brækspand!

Det er ret beset temmelig rystende, at sådan noget kan gentage sig i dag. Der er ikke skygge af tvivl om, at det kinesiske system, danskerne her har ladet sig dupere af, er præcis lige så utroværdigt som det tyske anno 1938.

Folkeskolens største problem er destruktiv uro, og det må og skal takles. Men ikke på baggrund af et kig ind i en fangelejr, hvor de afrettede stakler kysser støvlen fra de står op til de går i seng, mens de bedyrer, at det smager vidunderligt. Hvad er det dog for en flok klaphatte, der har fået os til at gå i sort over sådan en omgang svindel og humbug?

Medregnet til sammenligningsgrundlaget for de to såkaldte distriktskoler kan tilføjes muligheden for og antallet af ressursestærke elever i 9.z's område som har fravalgt skolen tilfordel for privatskoler i området.

Det er jo selvklart, at man ikke kan bevise statistisk signifikante forskelle med to så små grupper, som der er tale om i programmerne - det mener jeg nu også bliver nævnt flere gange. Havde du fundet en klasse, der ikke var "superliga" ville resultaterne stadigt ikke være valide. Det bør alle kunne blive enige om.

Men programmerne tydeliggør en enorm forskel i disciplin, ro i klassen og arbejdsindsats mellem de to lande og det må man da vel for søren kunne bruge som afsæt til en produktiv debat om situationen i den danske folkeskole og hvordan denne kan forbedres, uden at man skal skydes i skoene at man har ladet sig dupere af det kinesiske system.

Du er enig i at der er udfordringer som skal håndteres. Du kunne jo som lærer vælge, at komme med et bud på hvordan uroen og den manglende respekt for læreren kunne imødegås. Du vil øjensynligt hellere drage tossede sammenligninger mellem danske tv-seere anno 2013 og fascinationen af Nazityskland [sic!] anno 1939.

Det er du selvfølgeligt helt fri til, men du skal være klar over, at du så er med til at overlade den offentlige debat til de stemmer, som evner at diskutere folkeskole uden at male fanden eller Hitler på væggen. Og det er synd - for lærernes input er uundværligt i debatten om folkeskolen.

Martin H: Nu kan man jo ikke skrive alt hve gang. Denne blog handler om et tv-hold og en dansk offentlighed, der muligvis er blevet snydt så det driver. Debatten om uro mv har jeg rent faktisk deltaget aktivt i siden 1996. Check evt. min produktion af artikler, kommentarer, læserbrev og blogs. Der er næppe nogen, der har beskæftiget sig mere med uroproblemet end undertegnede. Og jeg er som du ret frustreret over, at det i den grad er op ad bakke at få gjort noget ved det.

Hver gang, der har været en optakt til at snakke om 9.z mod Kina fx i tv, har introen lydt noget i stil med, at den kinesiske klasse lammetævede (i forskellige formuleringer) den danske. Styrkeforholdet mellem de to klasser bliver med andre ord brugt som en af de centrale præmisser for den videre debat. I stort set alle debatter fremhæves styrkeforholdet desuden som pinligt for Danmark og bruges efterfølgende bl.a. til at jorde lærerne endnu en gang.
Derfor er det i mine øjne særdeles relevant at forholde sig kritisk til den præmis og de facts, der ligger bag.

Diskussionen om Indstillingen til skole og disciplinen i den danske folkeskole er enormt relevant, og den har været diskuteret i mange år på lærerværelser og mellem lærere i det hele taget. Den del af diskussionen et helt fin. Resten er dog noget tvivlsomt og har desværre den effekt, at den igen igen giver Maren i kæret mulighed for at svine folkeskolen til på mavefornemmelser. Det har folkeskolen i mine øjne ikke brug for mere af. Tværtimod!

Efter at have hørt nøje efter og sammenholdt det med det efterfølgende, hører jeg, at Leo siger at han vil gå på no 3 middle school. Hans efterfølgende 'this' må være en sprogfejl. Han mener 'that'.

Til gengæld bliver historien om optagelsesprøve mere og mere prekær. Tilrettelæggeren Lisbeth Dilling mener ikke, at der har fundet en frasortering af svage elever sted, men det holder næppe. Hun forklarer at der er tale om "...et system, hvor eleverne forud for deres start kom til en test samt en samtale med skolen. Testen og samtalen skulle afklare, om eleven var uddannelsesparat - og virkede også den anden vej, idet forældrene kunne bruge samtalen til at vurdere, om skolen var den rette for deres barn." Det er den samme form for 'optagelsessamtale', man bruger på fx Blåbjerggårdsskolens da Vinci-linje. Her hedder det sig også, at man ikke har nogen fra frasortering, men man vil gerne sikre sig at eleverne ved, hvad de går ind til. I realiteten fungerer det som en optagelsesprøve, der holder de svage elever væk ganske frivilligt.

Og så er der stadig den dygtige Susan, der er flyttet hjemmefra for at gå på netop denne skole.

Hvor stor en procentdel af den kinesiske klasse er tosprogede? Hvor mange er diagnosticeret med ADHD eller andet? Hvor mange er selv ansvarlige for at stå op til tiden, få mad, gå i seng i ordentlig tid? Hvor mange kinesiske forældre stoler ikke på lærernes udsagn og bedømmelser? OSV. OSV.
Som tidligere anført, sammenligning er håbløs. Gad vide hvordan resultatet var faldet ud, hvis man i dansk/kinesisk havde testet eleverne i det, danske elever er trænede i -at gennemskue en tekst, danne sin egen mening og diskutere, ikke blot lære udenad!

Det som er hele problemet er at vi fortsat lever i en forestilling om at der er tale om en konkurrence, som vi kan "vinde".

Det er jo netop sådan, at hvis vi opfinder en skoleform som kan vinde, så kan andre overtage denne og dermed står 'vi' os ikke bedre! Så det som er og forbliver konstant er konkurrencens/kapitalismen og de andre mekanismer som vi benytter os af - men hvis disse mekanismer bare reproducere mere af de samme idealer, så er det kun naturligt at de vil 'reproducere' sådanne ideal-"mennesker".... hhv. en ideal konkurrent eller en ideal kapitalist. Dette er i øvrigt helt basal, og ukritisk, systemteori...

Det som udsendelserne beviser er altså at sådanne socialistiske statsskoler, kan reproducere nogle "super-mennesker", som 'næste' er så "gode" (læs: billige/effektive), at de kan udkonkurrere robotterne!

Paradokset er at vi 'samtidigt' er ved at gennemrationaliserer stat og erhvervsliv... således at vi alle sammen reelt set skal arbejde mindre. Dette efterlader hver og en af os, og vores børn i en konstant og opslidende tilstand af konkurrence... som ingen af os reelt er tjent med, er det virkeligt det bedste vi kan gøre for for vores børn?

Kom ud af kampen!

Det der kræves er ikke mere folkeskole politisk management, men en form for statsmands lederskab som er i stand til at sætte foden ned - og genoverveje hvor vi er på vej hen!

Udsendelserne spiller øjensynlig samme rolle i skoledebatten som Fattig-Carina og Dovne-Robert spillede i debatten om kontanthjælpen. Udfaldet af konkurrencen mellem 9. z og Kina er givet på forhånd - bare se på PISA ranglisten. Spørgsmålet er imidlertid, hvad udsendelserne skal bruges til.
Af debatten i medierne kan man se at emner er:
Det faglige niveau hos danske elever vs. kinesiske
Disciplin og motivation hos danske elever vs. kinesiske
Forældreansvar
Lærer kvalifikationer
Undervisningsmetoder
etc.
Alle disse emner falder åbenbart ud til fordel for KINA - de vinder over 9.z i alle discipliner undtagen engelsk. Og 9.z vinder kun i engelsk fordi engelsk spiller i stor rolle i elevernes dagligdag uden for skolen - det er altså ikke undervisningen der gør at 9.z vinder, men det er undervisningen mm. der gør, at 9.z taber.
Det eneste man bliver klogere på er det kommende resultat af PISA 2012, som bliver offentliggjort december, men som ministeren og embedsmænd allerede kender.
Resultater af PISA 2012 viser højst sandsynligt, at Danmark er havnet flere pladser under gennemsnittet. Og forklaringer er allerede givet med udsendelserne 9.z vs. Kina. Antorinis reform Corydons indgreb i lockouten er åbenbart det, der skal til for endnu engang at redde folkeskolen.
Desværre tager politikerne og deres rådgivere fejl - igen.
PISA måler ikke på elever, men på systemer. Og folkeskolen som system har været udsat for massive ændringer - skolenedlæggelser/sammenlægninger, inklusion uden støtte til de inkluderede elever, lærerfyringer mv. Ingen af disse ændringer har haft som mål, at eleverne skulle blive dygtigere og da ændringer i strukturerne har en tendens til at mindske elevernes udbytte, så er det altså forklaringen på det forventede "skuffende" resultat af PISA 2012.

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/05/16/131324.htm

Og vi bringer et lille citat:

"Forsøget

Skolen havde ikke udstyret til at teste virkningen af mobilstråling på dem selv, men det var nok i virkeligheden meget godt. Derfor måtte pigerne finde et alternativ. Og svaret blev karsefrø. Seks bakker frø blev sat ind i et rum uden stråling, og seks bakker blev sat ind i et andet rum ved siden af to routere. Sådan en udsender cirka samme type stråle som en helt almindelig mobil.å var det ellers bare at vente 12 dage, observere, måle, veje og tage billeder undervejs. Og resultatet talte sit tydelig sprog: Karsefrøene ved siden af routeren var slet ikke vokset, og nogle af dem var endda muterede eller døde. - Det er virkelig skræmmende, at der er så stor påvirkning, så vi blev også selv meget mærket af resultatet, fortæller Lea Nielsen."

Billeder kan ses via linket til dr's historie om den her historie...

Er dette da ikke kreativitet....og sam-arbejde...