UVM mener, testen er adaptiv. De siger, at opgaver er kasseret hvis de signifikant afviger fra Rasch-modellen. De siger, at de ikke bruger e=1 - Rasch-modellen - fordi de anvendte værdier giver en mere fleksibel tilpasning til fordelingen af elevresultaterne på logitskalaen - de beregnede elevvariable, altså x-erne.

Betydningen af UVM´s måde at rapportere elevresultaterne på (1-100 skalaen) er. at man kun får at vide, hvor eleven befinder sig på en rangliste 1-100, hvor 100 er det bedste. Man får intet at vide om, hvor godt eleven har klaret opgaverne, så ingen ved noget om i hvor høj grad, elevens kundskaber lever op til de faglige mål, hvis det er det testen måler.
Så 1-100 skalaen er altså bare en rangliste uden relation til, at resultatet skal bruges til at målrette undervisningen til elevens behov for evt. bedre kundskaber.

Testen er derfor fuldstændig ubrugelig. Rapporteringen er sikkert også i strid med, at det ikke er meningen, at testen skal bruges til at rangordne elever - det er jo det, den gør.

Den mest sandsynlige forklaring på fænomenet er nok, at testen er designet til at fordele eleverne på homogene hold - altså niveaudeling ind ad bagdøren med udgangspunkt i testresultaterne.

Pris for udvikling: +100 millioner kroner
Årlig drift: + 30 millioner kroner.
Pædagogisk værdi: 0 kroner
Pædagogisk effekt - formentlig negativ

Nogle opgaver i de nationale test for anden klasse er blevet afprøvet på elever i første klasse. Andre opgaver er blevet afprøvet på elever i fjerde klasse. Nogle opgaver er blevet afprøvet på skoler med høje afgangssprøvekarakterer, og andre opgaver er blevet afprøvet på skoler med lave afgangsprøvekarakterer.

Man har så stolet på, at Rasch-metoden ville gøre sådan, at sværhederne på opgaverne blev udmålt helt korrekt. Selvom der har været store problemer med at få Rasch-metoden til at fungere, særligt på læseområdet. Det var dette, der gjorde, at de nationale test blev sat i bero nogle år, mens man forsøgte med nye modeller for opgaveafprøvning.

I dag er der fortsat påfaldende træk ved opgavernes sværhedsgrad. Men ingen forskere har fået lov til at foretage analyser af opgavebankerne i de nationale test, og ingen forskere har fået lov at få indblik i testenes statistiske grundlag.

Lige nu foregår der en evaluering af de nationale test, der er betalt af ministeriet og bliver udført af Rambøll. Det triste og tankevækkende ved denne evaluering er dog, at ingen af de forskere, som Rambøll har ansat til opgaven, har fået lov til at kigge på konkrete testforløb eller opgaver.

Folkeskolens § 55 b rummer mulighed for, at forskere kan få adgang til opgaver og testforløb i den nationale test, men ministeriet har afvist de forskere hos Rambøll, der har søgt om lov til at kigge på testene.

Det fremgår åbenbart af aftalen om en reform af folkeskolen.

at mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

at andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år.

Hvis disse mål skal give nogen mening, så skal det jo betyde at gode læse- og regnefærdigheder målt med de nationale test også skal vise sig som gode læse- og regnefærdigheder målt med andre test. Det skal vel også betyde, at både elever, forældre og lærere oplever, at et godt standpunkt i de nationale test også opleves som mindst brugbare læse og regnefærdigheder. Man skal med andre ord være ret sikker på, at testen måler det man forstår ved ”gode” læse og regnefærdigheder og at denne forståelse også er afspejlet i fagenes indhold. Da testen er totalt udokumenteret med hensyn til indhold og funktion, må det siges at være ret ambitiøst. Man sender folkeskolen ud på en rejse i ukendt land uden kort og kompas.

Det ser ud som om, at hemmelighedskræmmeriet omkring de nationale test, primært er for at skjule fejl og mangler. Der er ingen faglige begrundelser, hverken i forhold til det tekniske bag, eller i forhold til selve opgaver, for at det ikke er offentligt.

Det skader ikke selve testene, hvis forskere får adgang til at undersøge data omkring testens validitet. Selvfølgelig vil det være ubehageligt, hvis forskerne opdager fejl, men det er vel vigtigere at evt. fejl bliver rettet.
Det skader heller ikke testen, at børn, lærere og forældre ser og omtaler selve opgaverne. Læseprøven OS64 er blevet brugt i årtier, uden at der er blevet snydt på på vægten, selvom der har været adgang til at se opgaverne og omtale opgaverne. De Nationale Test indeholder så mange opgaver, at de er umulige at lære udenad.

Hvorfor fastholder man så stædigt, at de Nationale Test skal være hemmelige?
Jeg kan kun se et meningsfuldt svar på det spørgsmål: Fordi man ved, at testene er fulde af fejl - og ikke måler det man ønsker at måle.

Charlotte, der er en (lige så dårlig) grund mere til at hemmeligholde testopgaverne. De er ikke - som ved fx OS-testene - lærerens pædagogiske redskab, hvor læreren styrer brugen af resultaterne og kan holde dem for sig selv. De nationale test er et ledelses- og kontrolinstrument. Hvis lærerne får mulighed for at træne eleverne i de specifikke opgaver, vil det med usvigelig sikkerhed ske. Ja det sker allerede; lærerne har jo luret opgavetyperne og træner eleverne i dem. At have en klasse til nationale test er ligesom at have den til eksamen.