Ja, og PISA måler faglig læsning - tekstforståelse. Men når forfattere og andre læser Fælles Mål for at finde ud af hvad eleverne skal kunne, så kunne det se ud til, at eleverne ikke skal kunne noget med faglig læsning.

Ved en evaluering af de nationale test i 2007 dumpede KU opgaverne i tekstforståelse, fordi de ikke målte tekstforståelse, men viden om dansk kunst og litteratur (som jeg husker det).

http://www.folkeskolen.dk/49463/eksperter-dumper-national-test-i-laesning

Der findes mange danskmaterialer, hvor børn skal læse fx tekster om dyr eller opskrifter, ned henblik på at undervise i faglig læsning. Min oplevelse er, at disse materialer er mest udbredt i indskolingen, hvor dansk er et meget stort fag, og der er meget tværfaglig undervisning.

Men skal man lære at læse tekster om tunge faglige emner i danskundervisningen på mellemtrinnet og i overbygningen, hvor der foregår faglig læsning i fag som fx biologi? For mig at se, er det mere hensigtsmæssigt at læse teksterne om fotosyntese i biologitimerne, hvor det faglige indhold også bliver belyst på anden vis.

Det er ikke selve fotosyntesen, de skal lære om, men formålet med teksten, måden den er sat op på, og tekstens særlige sprog der er det centrale.

Jeg har netop fornøjelsen af at oversætte materialet Stjernestøv og Guldkorn for Dansk Psykologisk Forlag. I dette materiale lærer eleverne med udgangspunkt i en modeltekst at forstå, at alle tekster har et formål, og at tekstens mål bestemmer tekstens struktur, ordvalg og grammatik. I materialet præsenteres eleverne for såvel fiktive tekster som tekster fra hverdagslivet som f.eks. en opskrift, et læserbrev og en brugsanvisning.
Materialet støtter læreren i modellering, og eleverne guides igennem et struktureret skriveforløb.

I mit arbejde, som skolebibliotekar, bliver jeg præsenteret for de nyeste materialer på området, og glæder mig over, at mange forlag og forfattere har fokus på genrepædagogik og teksttypers karakteristika.

Du har ret i at et er vigtigt at have fokus på funktionelle genrer, men dette fokus bør ligge i fagene, hvor teksterne er i brug. Det bør ikke være en danskfaglig opgave at håndtere en matematiktekst eller en instruktion i sløjd. Disse tester hører til i en særlig kontekst og i et særligt fagligt domæne.

Det skaber kun forviring, hvis sådanne tekster bliver behandlet uden for deres faglige sammenhæng. Fx når ord som potens bliver belyst i alle betydninger på en gang...

Sådan kort beskrevet står der blandt andet følgende i Fælles Mål 2009:
2. klasse: begynde at læse sig til viden i faglige tekster
4. klasse: læse sig til danskfaglig viden
6. klasse: læse sig til danskfaglig viden
9. klasse: læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internet

I undervisningsvejledningen er der et helt afsnit om faglig læsning -

http://www.uvm.dk/Service/Publikationer/Publikationer/Folkeskolen/2009/Faelles-Maal-2009-Dansk/Undervisningsvejledning-for-faget-dansk/Laese

Her stå blandt andet
”Forpligtelsen til at udvikle elevernes faglige læsning er et fællesanliggende for hele lærerteamet. Alle lærere skal undervise i at anvende de tekster og faglige begreber, som er typiske for deres fagområde i hele skoleforløbet. Dette område må løbende drøftes på klasseteamets møder.”

Så der er ingen tvivl om at faglig læsning hører hjemme dansk, men det spiller også en selvstændig rolle i fagene.

Når man kan iagttage, at læremidler i dansk ikke støtter faglig læsning, så vil man sikkert også kunne sige det samme i lærermidlerne i alle de andre fag.

Da faglig læsning vel er næsten det samme som PISA-læsning og da skolen af politikerne vurderes på PISA resultaterne – sær læsning - så er det nok en god ide, at faglig læsning får en central rolle i i fagenes læremidler - også når forlagene planlægger deres udgivelser.

Kan anbefale systemet "Tid til læseforståelse" fra Alinea. Her er alle mulige slags tekster repræsenteret med spm. i forskellige læse og forståelseskategorier.