En vigtig faktor for at timerne kommer til at fungere, er den samtale-drøftelse-undren lærerne har inden de underviser sammen...
Nok er det inden for sammen område - sløjd og håndarbejde - dog kan undervisningens tilgang være meget forskellig, det er min erfaring. Vi taler nødvendigvis heller ikke sammen "sprog" og vores tavse viden bliver vi nødsaget til at sætte ord på, når vi er flere undervisere i samme lokale. Jeg tror ikke at der er nok fokus på hvor stort forarbejde der skal til for at få lektioner med to undervisere til at lykkes.

Jeg kan ganske enkelt ikke se hvad disse fag skal til for. Hvem er det lige i dag der stopper sine egne strømper, laver egen husflid, eller laver en stol derhjemme. Og hvorfor skal børn have en forståelse for konstruktion af fysiske ting? Når man om få år bare kan printe alt ud på en 3D printer...

Det var så det den lidt drillende indledning...her kommer en lidt anden vinkel på det.

Skal eleverne have håndværk og design, burde det retteligen hedde: håndværk, teknik og design. Og de burde lære noget om hvordan man designer ting, fra idé til produktion. Og de burde også lære noget om hvordan man f.eks. blander mørtel og reparer smårevner på et hus, og også gerne noget om, hvordan man maler vægge. Og hvilke flader (altså materialer der er) og hvordan disse flader reagerer på forskellige farver mv. Også gerne viden om hvordan man bygger et rækværk eller en mindre terrasse eller lægger fliser mv. Og så burde dette fag ligge i skolens 7.-9.klasse...

Men hvor design/håndarbejde lige skal ind henne her - ja, det kan jeg altså ikke lige se....sy gardiner? Syr folk virkelig gardiner i dag...?

Det er faktisk sådan, at finmotorikken, styringen af hænderne, har tæt sammenhæng med f.eks. talen.
Det er et meget, meget interessant spørgsmål, om det fremmer muligheden for at se former for sig, at man har følt dem i sine hænder - for hvis det er tilfældet, er det en dårlig idé at forlade sig på 3D-printeren, rent bortset fra sansen for materialer - og udsigten til at 3D-printeren kan frembringe forskellige strukturer og konsistenser ...
Hvordan du ville få elever i 7.-9- klasse til at interessere sig for et praktisk, håndværksmæssigt fag, hvis de ikke havde erfaringer med det fra tidligere år, det går over min forstand.
Så kommer vi til dine betragtninger om nyttige arbejdsopgaver: Ja, folk syr gardiner i dag. Og puder. Det er lige så relevant at kunne udføre tekstile reparationer og tilretninger, som det er at kunne udføre disse ting i træ og beton. Bare er det måske tiltrækkende for to forskellige køn?
Besynderligt, at du tænker på flader, materialer og farver - men finder det tekstile ligegyldigt ...
Utallige elever har fundet frirum i de praktiske fag - især, hvis læreren her GAV dem et frirum - hvis læreren forstod at give valgmuligheder uden altid at kræve kreativt design.
Det er, for mange af os, en tilfredsstillelse at lave noget med vores hænder - at udtrykke os gennem indretning i hjemmet, eller smykkefremstilling, eller fremstilling af eget tøj. Eller reparation af motorcykler, eller bygning af egen computer. Selv om de opnåede resultater står tilbage for professionelles arbejder, er produktet dog alligevel vores eget!
Folkeskolens praktisk/musiske fag er der for at lade eleverne bruge deres hænder og opøve deres æsttiske sans, for at de skal kunne forstå håndværket bedre ved selv at have gjort erfaringer i det små.
Det er der også for at give respekt for håndens arbejde, og for at lægge noget anderledes ind i skoledagen, så eleverne møder hinanden i andet end snakkefag.
Derfor finder jeg det også ret katastrofalt med den store indsats for at lægge sløjd og håndarbejde sammen i ét fag. Ganske vist er disse fags egentlige formål omtrent ens, men hvordan skal man fremelske respekt for håndværket, mens eleverne styrter frem og tilbage mellem to lokaler og får en lærer, der i bedste fald kan telknikkerne fra det ene fag, i værste slet ikke nogen af teknikkerne?
For det er ikke anbefalelsesværdigt at save og sy i samme lokale.
De fleste af pigerne i min klasse ville vildt gerne have lært at strikke og arbejde med stof, flertallet af drengene ville meget gerne kunne lave noget pænt i træ, for slet ikke at tale om metal. Alle ville gerne have flere timer i praktiske fag - de vil bare gerne selv vælge hvilke. Der spores i grunden ikke den store begejstring for tanken om et konglemerat af fagene.
Som det er nu, lærer de for lidt til at fornemmelse for aterialer og teknikker kan støtte deres kreativitet.
Skulle jeg drømme, kunne jeg tænke mig en fremtid for fagene, hvor eleverne som nu alle fik et halvt års erfaring med hvert fag - og derefter kunne vælge sig ind på et af fagene til et flerårligt forløb med indbygget progression. Det ville formentlig gøre disse fag ret kønsopdelte; man kunne så evt. skabe muligheder for tværfagligt samarbejde.
Men at slå dem sammen og lægge stor vægt på design - før eleverne når at få mindste stoffornemmelse - det er lige trist for begge fag.
Det er også at se bort fra den store indflydelse, som en lærers begejstring og dygtighed indenfor hans/hendes fag har at betyde.

Ville bare gerne have en forklaring på hvorfor man her i år 2013 stadig skal have sløjd og håndarbejde. Kreativt arbejde er vigtigt - især er det vigtigt at lære eleverne at tænke skæve tanker. Og outside the box....

Når jeg f.eks. skriver om mørtel mm. er det fordi det var noget jeg godt selv kunne have haft brug for da jeg gik i skole - og som jeg helt klart savner nu.
Og piger har altså også brug for sløjd ligeså meget som drenge har - ligesom drenge har brug for håndarbejde. Det behøver måske bare ikke lige være 'pigeting' man laver som dreng. Jeg har f.eks. set en Big Daddy i stof (hæklet, tror jeg det var) fra computerspillet Bioshock. Når jeg taler om design, taler jeg altså om processen med at få ideer.....til et kunstværk eller en terrasse f.eks. eller en kjole f.eks.

ps:
hvad med os som ikke har hænderne skruet rigtigt på? (som f.eks. mig) Men som godt kan forme ting i ler med vores hænder, godt kan lave et flot billede/maleri eller et pænt linoleumsnit. Eller kan lide at lave mad....
Men de ting hører jo hjemme i billedkunst og i hjemkundskab...ikke i sløjd eller håndarbejde. Eller som f.eks. kan få idé til et kunstværk hvor man bruger f.eks. pap/karton til knogler og skriver ord på disse knogler...Men som ikke kan strikke, hækle, eller save.....men godt kan få ideer til f.eks. kultegninger, oliemalerier, akvareller, linoleumssnit eller en ny salat f.eks.

Arbejder en kunstmaler da ikke med hænder? En kunstner som laver linoleumssnit? Jeg spørger bare....

nb: hvilken respekt for håndværket er der i dag når selv uddannede møbelsnedkere står og finpudser og finsliber kanterne på de køkkenskuffer en maskine har fremstillet. Og måske igen også: har det noget med godt håndværk at gøre når automekanikeren sætter en elektronisk dims på bilen, og tænder for den. Og dimsen så reparerer bilen....

Og igen: Jeg er ikke uenig at der der skal mere fokus på kreativitet og det man kalder kreative fag i folkeskolen - eller i samfundet - generelt. Jeg ville gerne vide hvorfor man skal have sløjd og håndarbejde i skolen her i år 2013.. (og ja, overskriften var bevidst en smule provokerende...)

Du er enig med autoriteterne i, at det alt sammen skal være så kreativt.
Det er ikke det, jeg har fokus på - ikke udelukkende, i hvert fald. Kravet om kreativitet er af og til blæst så stort op, at det hindrer eleverne i at lære, hvordan man trækker en sav eller holder på en hammer, og det forhindre visse elever i at få udbytte af de praktisk-musiske fag.
Efter at du har spurgt, hvorfor man skal have håndarbejde og sløjd, fortæller du, at også drenge har brug for håndarbejde!
Jeg forsøgte at give nogle grunde til disse fags opretholdelse - naturligvis ville jeg ikke selv sætte drenge til at brodere med lyserødt garn; og mit udgangspunkt var ikke, at piger skulle have mindre sløjd end nu eller drenge mindre håndarbejde - kun, at de derefter skulle have lov til at vælge værkstedsfag efter egne ønsker i en længere årrække end nu, så de kunne lære noget ordentligt. Med værkstedsfag kunne jeg naturligvis mene billedkunst - det er jo dog, i modsætning til de ande fag, et jeg selv underviser i.
Som det er nu, i hvert fald hos os, har elever i fjerde og femte billedkunst et halvt år i to ugentlige timer - derefter findes faget ikke. Sløjd og håndarbejde kører hvert et halvår på samme betingelser. I sjette er der hjemkundskab plus ét valgfag hvert halvår - i syvende kun ét valgfag hvert halve år. I 8. og 9. er valgfagene delt op i kurser, så et valg giver et kvart år.
Det er for lidt til, at der kan ske en progression; ingen lærer noget fag ordentligt - kun i specielt gode klasser tør man lave lineleumsnit; med så unge børn er det for risikabelt, når man skal holde øje med 26 ad gangen. Det er mange år siden jeg har haft en klasse, jeg kunne lære at lave lerfløjter (pivirøv-heste eller andre dyr); deres motorik er ikke til det inden den alder, de stopper med billedkunst.

Hvad angår de elever, der ikke har skruet hænderne rigtigt på - så vil jeg sige akkurat det samme som til de elever, der har svært ved at stave, ikke bryder sig om matematik, er umusikalske, har dårlig motorik etc.: Til et vist niveau må du forsøge at kæmpe dig op sammen med os andre i alle fag. Derefter kan du vælge - men du burde stadig vælge noget, hvor du bruger dine hænder.
Det kunne for min skyld da gerne være noget med mørtel; jeg har bare svært ved at se, hvordan det praktisk skulle lade sig gøre at lave det meningsfuldt - uden at børnene skulle få lov til at slå pudset istykker med en hammer for derefter at pudse det op igen ...
I dag er der bare ikke noget at vælge imellem. Overhovedet.
Jeg kan overhovedet ikke se, at det anfægter mine argumenter for at bevare fagene, at man ikke har meget håndværk tilbage som erhverv. Jeg talte om tilfredsheden ved at udføre hjemmehåndværk, ved at skille en karburator ad og sætte den sammen igen, ved at få et gammelt vægur til at gå igen, ved at reparere et mishandlet Børge Mogensen-bord i stedet for at købe et nyt i Ikea.
I "gamle dage" havde jeg elektronik, tre valghold om ugen - stort set alle årgangens drenge. Det var også et godt værkstedsfag, selv om det kun var nogle få, der nåede frem til at kunne bruge det kreativt. Ham, der spurgte mig, hvorfor jeg først havde givet ham den hammer, der bøjede sømmene - og så den loddekolbe, der brændte fingrene - han nåede også at få sin radio til at give lyd.
Men der var også afsat væsentlig flere timer til valghold, end der er nu. Man havde - tænk sig - råd til at lave hold på 12-14 ...

Jeg mener primært at berettigelsen for faget findes i elevens alsidige udvikling, som skal give eleven tillid til egne muligheder, evner til medbestemmelse og deltagelse i demokratiet. Altså skal eleven udvikle sig til et selvstændigt individ. Disse kompetencer udvikler faget håndværk og design, i form af arbejdet med den æstetiske virksomhed, der sætter eleven i stand til at formidle og fortolke egne og andres følelser. Samtidigt styrker den æstetiske virksomhed elevens fantasi og kreativitet. Fantasien hjælper eleven til at tænke abstrakt, hvilket er en vigtig kompetence i skolens andre fag, såvel som i deres senere virke. Kreativiteten sætter eleven i stand til at skabe noget ud fra fantasien, og er samtidigt forudsætningen for innovation, som er et område erhvervslivet og samfundet generelt har stor brug for. Kreativiteten er derfor i sig selv en vigtig kompetence. Samtidigt introducerer faget eleven for designprocessen, der kan beskrives som evnen til at løse problemer og tage velbegrundede beslutninger. Designprocessen sætter samtidigt den æstetiske virksomhed udenfor eleven selv, og kræver at eleven tager hensyn til flere faktorer i den æstetiske virksomhed. Derigennem åbner den æstetiske virksomhed sig fra blot at handle om eleven selv, til også at handle om verdenen omkring eleven. Disse kompetencer kunne sagtens udvikles i andre fag også, men det er knyttet et produkt til arbejdet, gør det meget mere anvendeligt og brugbart for eleven.

Håndværk og design giver eleven kompetencer til at skabe, ud fra æstetiske såvel som funktionelle hensyn. Gennem denne proces opnår eleverne indsigt i sig selv og verdenen omkring sig, samtidigt med at de bliver dannet til selvstændighed og sættes i stand til, på baggrund af egne beslutninger, at foretage sig velovervejede valg for sig selv og for andre.

Evnerne til at tage selvstændige beslutninger, er også hovedkompetencen i dannelsen. Dermed løfter faget en del af dannelsesopgaven, men kompetencer som fantasien og kreativiteten er ikke kun vigtige kompetencer for dannelsen, men for samfundet generelt. Håndværk og design er altså ikke blot et dannelsesfag, men et fag der i sig selv giver eleven kompetencer, der er vigtige i deres videre virke.
Det er dog langt sværere at svare på hvordan vi bedst fremmer disse kompetencer i undervisningen. På trods af at det nye fag muligvis ikke vil kunne nå omkring helt så mange håndværksmæssige kompetencer som før, mener jeg dog stadig at dette klart opvejes af det udbytte eleven vil have af arbejdet med designprocessen. Dog skal det understreges at visse rammer er vigtige for at designprocessen kan lykkes. Disse er;

1. Kompetente undervisere, der er fagligt stærke.
2. Læreren skal være vejlederen, der er positiv og går med på elevens ide, så vidt dette er muligt.
3. Faglokaler der kan rumme både de bløde og hårde materialer i rimelig afstand af hinanden.
4. Halve klasser, da der ellers er for meget spildtid, i form af at vente på lærerens hjælp.
5. Faste rammer for materialer og teknikker, så længe eleverne endnu ikke har de håndværksmæssige kompetencer, der skal til for at være mere selvstændige i deres arbejde.
6. Positivt fællesskab, hvor eleverne tør at være kreative, uden frygt for kammeraternes reaktion.
7. Et bredt udvalg af materialer og værktøj. Har man for eksempel kun lyserød emalje, vil det hæmme elevernes valgmuligheder og dermed designprocessen.
Disse er de vigtigste rammer i undervisningen, som er særlige for håndværk og design. Selvfølgelig er de faktorer der også spilder ind i andre fag også relevante, såsom elevens sociale og kulturelle baggrund. Disse 7 punkter skal altså udelukkende ses, som forudsætninger der er særligt vigtige for at fremme de kompetencer, håndværk og design, kan give eleverne.

skønt at læse