Det er dejligt at billedet nu tilsyneladende bliver lidt mere nuanceret end det glansbillede politikere og ledende embedsværk normalt præsenterer som værende den inkluderende folkeskole i Vordingborg. Jeg kan kun håbe, at Christine Antorini også har haft blik for det, som skal forbedres.

Jeg er sikker på at alle medarbejdere i skolen gør, hvad der er muligt inden for de rammer som er udstukket af de lokale politikere, men kan heller ikke gøre mere end rammerne giver mulighed for - fx besluttede tidsrammer, tildelte ressourcer: menneskelige og økonomiske. Jeg er også sikker på, at børn/elever og forældre gør hvad der står i deres magt for at børnene får en god og udbytterig skolegang.

Samtidig ved jeg, at en del børn/elever med særlige behov i det forgangne skoleår har måtte betale en høj pris, når inklusionen ikke har kunne fungere eller kun er lykkedes delvis. Elever har oplevet det som skolechefen udtrykker på denne måde: vi har måtte lægge vejen, mens vi kører. Der er elever, som ikke har kunne møde op og gå i skole, fordi de simpelthen ikke kan magte og overskue det, sådan som det skole- og undervisningstilbud som de har fået, er.

Det er altid godt at lære af det, som er lykkedes. De positive historier er lette at fortælle, og dem samler vi alle gerne på. Men alt det som ikke virker eller ikke har virket efter hensigten skal også frem i lyset - der skal også læres af det - det skal gøres bedre både her i kommunen og andre steder. Andre kan gerne kopiere succes'erne, men skal også vide, hvor det ikke gik som det skulle og undlade at gentage det.

Målet må være en skole for alle børn, hvor alle trives og indgår ligeværdigt i fællesskabet og hvor det enkelte barn udvikler sine potentialer. Vi må arbejde mod det mål. Der er er et stykke vej endnu til inklusionen er reel ...




det ville
Da alt det nye blev iværksat august 2012 - sidste år - fik lærerne 30 timers uddannelse i klasserumsled
Her savner jeg den nuancering der handler om børnene/eleverne.