For en gangs skyld holder tysk- og fransklærerne sammen. Herligt. Selvfølgelig skal timetallet ikke beskæres.

Reformens forslag på området fremmedsprogsundervisning er det håndfaste bevis på dets fatale mangel på seriøsitet. Engelsk er folkeskolens mindst nødlidende fag overhovedet. Det er det fag, hvor dansk skoleungdom brillerer blandt ikke-engelsktalende unge på verdensplan. Det fag, som 9z fra Holme skole lammetævede de dygtige, udvalgte kinesere fra Harbin i, og det sidste fag i folkeskolen til at have brug for et yderligere løft.

Til gengæld hænger begge fagene tysk og fransk efterhånden i en så tynd tråd, at spørgsmålet er, om de overhovedet har en fremtid i folkeskolen, hvis der ikke nu og her gøres noget effektiv for at sikre deres plads i skolen.

Når man i denne situation vælger at styrke engelsk med en satsning på over 100 mill. kr om året på bekostning af tysk og fransk, har man forladt enhver form for sagligt begrundet skoleudvikling og lagt sig fladt på maven for den platte populisme.

Hvis de unges engelskfaglighed partout skal styrkes – guderne må vide hvorfor – så handler det om sproglig korrekthed og skriftlighed, hvor danske unge vitterlig kunne blive bedre. Ikke om udtale og verbal frimodighed, hvor danskerne i forvejen er helt i top. Men en sådan yderligere satsning hører sagligt set hjemme i udskolingen. Grammatik og fremmedsprogsskriftlighed styrkes nu engang ikke gennem rim og remser i første klasse.

Indskolingsengelsk er vildt frås med skolens begrænsede midler. Man kunne ligeså godt sætte guldvandhaner op på drengetoiletterne. Og det er faktisk småpinligt, at Sproglærerforeningens engelskfolk ikke kan bekvemme sig til at støtte deres tysk- og franskundervisere, men bare stiller gode miner til slet spil, tager pengene og løber.

Det er da godt at spansk, kinesisk, portugisisk og hvad ved jeg ikke også skal implementeres inden for det samme timetal. Det viser til fulde at visionerne ikke hænger sammen med virkeligheden. Desværre.

Det er fint, at Folkeskolen orienterer om problemerne for tysk og fransk i det nye folkeskoleforlig. Det ER helt håbløst, at 2. fremmedsprog svækkes i udskolingen! Dette er samtlige "sproglige" foreninger enige om: Tysklærerforeningen for Grundskolen, Fransklærerforeningen og Sproglærerforeningen. Derfor er skrivelsen til politikerne også en fælles henvendelse fra samtlige foreninger - og ikke kun fra Sproglærerforeningens tyske og franske fagudvalg, som Folkeskolen skriver. Denne enigheden er væsentlig - lad os håbe, at politikerne lytter og er indstillet på at forbedre reformen mht. timetallet i udskolingen, så styrkelsen af 2. fremmedsprog bliver reel og mærkbar.

Hjalmar Jess
Formand for Sprogpolitisk Udvalg
Tysklærerforeningen for Grundskolen

Hej Kære Hjalmar Jess,

Tak for din rettelse, jeg har skrevet det ind i artiklen og glæder mig i øvrigt over, at I i denne sag taler samme sprog.

vh
Esben Christensen

Man kunne godt tro, at der har ligget en positiv hensigt bag initiativet med at starte 2. fremmedsprog allerede fra 5. klasse. Et sådant initiativ må uvægerligt ligne en styrkelse af folkeskolens faglige undervisning. Så kom ikke her med påstande om, at politikerne ikke ønsker at styrke det faglige niveau, bare fordi man partout vil holde fast i den mest undervisnings- og uddannelsesnedtonende skoleform, der som bekendt skal fortsætte langt ud i fremtiden i en ny, ”spændende” og temmelig pjattet heldagsiklædning i en grad, så det tilsyneladende alligevel blev oppositionen en kende for meget. I hvert fald måtte Antorini acceptere, at det pjattede hulahop-indslag blev lavet om til noget, der i mangel af bedre er blevet kaldt for ”understøttende undervisning”, der trods alt stadig skal indeholde så meget tomgang, at man i udskolingsfasen har måttet skrue ned for de tysk eller fransktimer, der tilsyneladende så ud til at blive styrket. Dog har regeringen måttet acceptere, om end nødtvunget, at den ”understøttende undervisningsdel” skal handle så meget om egentlig undervisning, at man har måttet overlade arrangementet til rigtige læreruddannede lærere og ikke bare til pædagoger, der trænger til besklæftigelsesmuligheder.

Og når timetallet i tysk- og franskundervisningen således er skåret ned umiddelbart før eleverne skal til afsluttende prøver i fagene, så har man jo ikke brudt med den fagnedtonende hensigt bag den skinbarlige sammenrodede udelte skoleform. Man skal jo heller ikke overdrive det faglige islæt i en dansk skole. Og nu ømmer tysk- og fransklærerne sig helt med rette. For blandt folkeskolens faglærere og deres foreninger hersker der åbenbart stadig en utidssvarende industrialder- eller bondesamfundsforestilling om, at børnenes faglige indlæring bør være kernen i en skoles virksomhed.

Imidlertid eksisterer der en kattelem, som de undervisnings- og uddannelsesomhyggelige faglærere kan gøre brug af. I hvert fald indtil det forestående folketingsvalg er overstået, hvorefter der er risiko for at kattelemmen bliver sømmet til alt afhængig af, hvordan udfaldet af valget bliver. Kattelemmen udgøres af et afsnit i Undervisningsministeriets redegørelse for begrebet ”understøttende undervisning”. Her hedder det, at ”kommunerne og den enkelte skole kan beslutte at konvertere den nye tid til understøttende undervisning til fagopdelte undervisningstimer i fagene”. Det skulle altså være muligt, at konvertere en del af den megen spildtid, som reformskolen er fyldt op med for at få de lange skoledage til at gå med et eller andet, til nyttige formål såsom flere timer i tysk og fransk i overbygningsklasserne.

Det er forståeligt, naturligt og vigtigt, at regeringen og koalitionspartierne er gået sammen om at styrke fremmedsprogsundervisningen i en ny folkeskolelov. Forståeligt, fordi vi lever i en globaliseret verden, hvor et lille land som Danmark nødvendigvis må kunne fremmedsprog, naturligt fordi bl.a. Tyskland er vor vigtigste handelspartner og vigtigt fordi der med styrkelsen ligger en fremtidssikring.
Det er imidlertid uforståeligt, at man med timetallet til andet fremmedsprog reelt slet ikke styrker faget. Det er, som det også fremgår af henvendelsen til undervisningsministeren vigtigt, at timetallet i udskolingen er, så det reelt giver mulighed for at eleverne kan opnå den fornødne sproglige kompetence.
Tysklærerforeningen for Grundskolen har tidligere givet udtryk for, at timerne til styrkelsen ikke nødvendigvis skal komme med en forøgelse af timetallet til alle fremmedsprogene.
Når ressourcerne er begrænsede, må man selvfølgelig prioritere indsatsen. Er det i den forbindelse så engelskundervisningen, som har størst behov for flere timer i folkeskolen? Eller er det tysk og fransk?
Engelsk er ikke et nødlidende fag i folkeskolen. Vores elever er dygtige til engelsk, og de bliver dygtigere år for år. Dette faktum kan alle forvisse sig om ved at gå ind på ministeriets webside og kigge på karaktergennemsnittene ved FSA. I de seneste 6 år er folkeskoleeleverne kontinuerligt blevet dygtigere til mundtlig engelsk. Fra 2006 til 2012 er karaktergennemsnittet i mundtlig engelsk steget fra 6,7 til 7,4. Mundtlig engelsk topper nu listen sammen med mundtlig dansk! Og hvordan ser det så ud for mundtlig tysk? I 2012 var karaktergennemsnittet 5,8. Tysk skraber bunden i forhold til alle andre fag! Det er tyskfaget, som trænger til flere timer og ikke engelsk! Timerne til styrkelse af andet fremmedsprog kunne derfor findes ved at undlade at tilføre engelsk ekstra timer i første og anden klasse. Engelsk har reelt ikke brug for disse ekstra timer, men det har tysk og fransk i allerhøjeste grad!
Flemming Nygaard
Formand for Tysklærerforeningen for Grundskolen