Tak til Hjortdal for hans ærlighed omkring denne sag. Skolelederens skøn over lærerens kompetencer er ikke så ligetil. Hvad så, når skolelederen skal til at differentiere forberedelsestid på baggrund af sådanne skøn, sådan som politikerne forventer?

Med glæde ser jeg, at mit indlæg har skabt debat om, hvornår et fag kan kaldes et linjefag eller sidestilles dermed! Jeg mener, at de nævnte grundfag skal sidestilles med linjefag – dog kun som tænkt med ret til at undervise til og med 7. klasse. Hvis man sammenligner daværende timetal med nuværende i samme fag, vil jeg påstå, at det er ens for linjefag og daværende grundfag!

ti. 3. sep. 2013 kl. 16:43Torben Larsen Tag lige et gran salt til!
Hvad med alle os, der er uddannet før 1995? Vi er uddannet i grundfagene dansk, matematik, kristendom, billedkunst, samfundsfag, idræt og musik i henholdsvis 1 og 2 år. Kommer vi under betegnelsen ikke linjefagsuddannet i faget?
http://www.folkeskolen.dk/533299/kortlaegning-disse-tre-fag-skal-laererne-efteruddannes-i-#st2202

Dette er en respons på Torben Larsens kommentar, men ikke udelukkende til ham ☺ Jeg anerkender fuldt ud at der er mange lærere, som ikke har formelt linjefag i alle de fag de underviser i, og at de kan være udmærkede lærere uden. Nogle har måske været på flere opdateringskurser og/eller egentlig efteruddannelse gennem årene. Her ingen alarm.

Skolereformen er netop et TILBUD til de lærere, som længe og måske lige fra starten har ønsket at være bedre rustet til at varetage undervisningen i et fag, hvor vedkommende ingen linjefagsuddannelse har. Skolereformen, som jeg forstår den, giver ligefrem disse lærere RET til at blive efteruddannet.

For min skyld kunne lovgrundlaget godt være formuleret således: Fra og med 2014 tilsiger den nye skolereform at alle nyansættelser kræver linjefagsuddannelse i de pågældende fag. Fra og med 2014 har alle de nuværende lærere som ikke har linjefag eller tilsvarende kompetencer, og som har behov for det, krav på efteruddannelse.

Kravet om linjefagsuddannelse er for mig at se udelukkende et plus i forhold til at skabe respekt om lærergerningen. Det har længe heddet sig at enhver idiot kan undervise i folkeskolen, undskyld mit franske. Fagpolitisk er det i øvrigt yderst interessant at et obligatorisk krav om linjefagsuddannelse udgår fra en regering og ikke fra DLF!

Et par bemærkninger til gråtonerne. Jeg er overbevidst om, at blandt de lærere uden linjefag og som ikke selv synes de ikke har behov for efteruddannelse, er der nogle som tager fejl.

Torben Larsen refererer selv til læreruddannelsen fra før 1995. Er man ikke siden blev efteruddannet i et fag som matematik er der stor risiko for at man ikke er i stand til – på optimal vis – at varetage en moderne matematik undervisning baseret på kompetence-tænkning, som den fremgår af Fælles Mål.

Torben Larsen lufter en anden fordom. Hans kommentar antyder at det at undervise de yngste ikke kræver ligeså megen uddannelse som det at undervise de ældste. Det er klart at det fag-faglige stof for læreren er børnelærdom i forhold til de yngste, men det er det vel også i forhold til de ældste – det er vist de færreste lærere der selv har problemer med selve det fag-faglige stof i folkeskolens generelle pensum? Det interessante er udfordringen med at planlægge og gennemføre en undervisning –· og her er det ikke lettere at undervise de yngste, nogen vil mene tværtimod.
Tager vi i den sammenhæng også faget matematik pågår der andre steder på her på hjemmesiden interessante diskussioner netop om behovet for en tidlig og kvalitativ indsats for at undgå ”at toget er kørt” for flere elever fx i forhold til algebra inden de når op i udskolingen. De GRUNDLÆGGENDE (og nødvendige) forståelser, færdigheder, begreber og holdninger får (eller burde få) eleverne i de tidlige skoleår. Det kræver gode og godt uddannede matematiklærere!

Med læreruddannelsen fra 2007 indførte man derfor store og aldersspecialiserede linje fag. Uanset om man efter første år var tlt ”de store” eller ”de små” fik man en matematiklæreruddannelse på 2 år og 72 ects! Det har man sat overstyr med den nye læreruddannelse, hvor man kan nøjes med 40 ects i matematik og dansk og 30 ects i de øvrige fag. 30 ects svarer til 3 moduler/ ½ årsværk/ 1 semester. Det kan man ikke kalde en uddannelse i et FAG – dårligt et kursus ¬– der er tale om en INTRODUKTION til faget. ØV!

Nu kan jeg ikke lige se, hvor jeg lufter fordommen om, at det er nemmere at undervise i de små klasser end de store? At lærerårgangene indtil ca. 1995 kunne - og kan undervise til og med 7. klasse i f.eks. matematik skyldtes, at man havde rigtig mange timer på grundfaget– ligeså mange, vil jeg tro, som i det aldersopdelte undervisningsfag nu?
Jeg vil give dig fuldstændig ret i, at det er meget sværere at undervise de yngste end i overbygningen. Det er måske derfor, at der i mange aldersopdelte skoler praktisk taget ingen mænd er i indskolingen?
Jeg vil også medgive dig, at de ældre lærere ofte er nogle multitalenter. Vi fik netop mulighed for at udvikle det brede interessefelt, vi mødte op med som lærerstuderende. Derfor har du også ret i, at fagene har forandret sig og vel især på den måde, at en lærer nu om dage er ”ekspert” i to fag - og på herrens mark, hvis han/ hun bliver nødt til at undervise i andre fag end sine undervisningsfag?

Læreren skal altså nu have linjefagsuddannelse eller noget tilsvarende i et fag for at kunne undervise i faget i folkeskolen.

Egentlig er det igen bare et slag i luften, for at regeringen kan demonstrere vilje til at hæve niveauet på baggrund af en på alle andre områder manglende vilje til at hæve den faglige kvalitet i folkeskolens undervisning. Med fortsat udelte sammenrodede klassesammensætninger og fuldstændigt urimeligt opblandede rummelighedsklasser med bogligt dygtige, bogligt ikke-dygtige, psykiske ubehandlede patienter rodet sammen i en pærevælling og med en heldagsskole, der ikke er andet end den sædvanlige udelthedsskole trukket ud over flere af dagens timer og fyldt godt op med spring, løb og anden hurlumhej for at sikre, at der ikke undervises for meget i heldagsmonsteret, har regeringen fået et ubændigt behov for at demonstrere, at den da også kan vise vilje til at at hæve uddannelsesniveauet i ellers tilstræbt fordummelsesskole. Og så er det, at lærerne skal være linjefagsuddannede for at kunne undervise i et fag i skolen.

Og så gør man pludselig et problem ud af lærere, der er uddannede før 1991, og som har haft grundfag i en række fag og altså ikke linjefagsuddannelse i disse fag. Men man må da bestemt hævde, at sådanne grundfagsuddannede lærere selvfølgelig er fuldt kompetente til at undervise i folkeskolen på det grundlag, som de således er uddannede på. For man kan selvfølgelig slet ikke tænke sig, at nogen lærerstuderende på noget tidspunkt, heller ikke før 1991, har modtaget undervisning i noget fag på en læreruddannelse uden at det giver kompetence til at undervise i folkeskole. Der findes nemlig ikke nogen læreruddannelse, der har undervist lærerstuderende i noget, som de pågældende lærerstuderende ikke kan bruge til noget som helst senere som lærer. Man kan ikke tænke sig, at et hold lærerstuderende har deltaget i en grundfagsuddannelse, hvor underviseren fortæller de studerende, at det, som de nu bruger tid på, bare slet ikke kan bruges til noget som helst. Så tåbelig har en læreruddannelse trods alt aldrig været skruet sammen

Problemet består imidlertid i, at skolelederen i fremtiden skal vurdere om den pædagog, som skal varetage den faglige undervisning i en 1., 2. eller 3. klasse har linjefagskompetence eller erhvervet sig tilsvarende kompetence i det fag, som pædagogen skal undervise i. Det kan en pædagoguddannet vel næsten ikke have uden at have gennemført en egentlig læreruddannelse oven i sin pædagoguddannelse. Og da slet ikke, hvis man fastholder bestemmelsen om, at læreruddannelsens grundfagsuddannelse ikke længere er tilstrækkelig til brug i en folkeskole. Det kan ikke være forsvarligt at kræve linjefagsuddannelse til en læreruddannet samtidig med, at man undlader at kræve linjefagsuddannelse eller noget tilsvarende af pædagogen.

Og hvis regeringen alligevel fastholder kravet til linjefagsuddannelse i et fag, som læreren skal undervise i, samtidig med at en pædagog bare skal kunne gå ind og undervise i danske eller matematik i en 2. klasse, så kan det kun betyde, at regeringen er flintrende ligeglad med undervisningens kvalitet på indskolingsområdet.