Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)

Zeki Laurent Sadic (lærer, IT-ansvarlig) 04-11-2013 15:09
Antorinis blinde øje
"Antorini har sat kikkerten for det blinde øje.

Regeringen er med sin erhvervsuddannelsesreform godt i gang med at ødelægge den merkantile retning. Det skriver en række direktører på landets handelsskoler"
http://www.hl.dk/debatindlaeg-antorini-har-sat-kikkerten-det-blinde-oje/609
Ryan Ferdinandsen (Vejleder (Læreruddannet)) 04-11-2013 20:33
Ja som uu-vejleder kan man vist godt begynde at bekymre sig om fremtiden!
Hold da op, det var noget af en nyhed, selvom den ikke kommer bag på mig. Under lockouten, mens jeg og mine vejlederkolleger fra DLF var på barrikaderne sammen med lærerne (jo vi blev skam også lockoutet – selvom vi arbejder under en såkaldt ”normal” arbejdstidsaftale som KL ønsker), hørte vi fra vores tjenestemænds ansatte kolleger, at de skulle udfylde et spørgeskema, der skulle undersøge, om vi bruger vores vejledningstid effektivt nok. Af gode grunde har jeg jo ikke udfyldt dette skema, men alligevel har den siden da ligget i baghovedet. Det er klart, i mit hoved, at når et stort analysefirma bliver bedt om at komme med et resultat, ja så leverer man varen.

Nå men tilbage til bekymringerne for uu-vejlederne i fremtiden. Den største bekymring er jo nok, at blive en af dem, der bliver fyret. Det er aldrig sjovt at skulle stå uden job, særligt når det er ufrivilligt.
Men for mig personligt, er alternativet til en fyring heller ikke en ubekymret affære. Sådan som vilkårene er lige nu for mig, så dækker jeg 9 adresser bestående af specialskoler og gruppeordninger. Og flere af mine kolleger dækker 4-5 ”almindelige” skoler, som dog også kan have tidskrævende unge, hvis f.eks. skolen ligger i et miljø, hvor der ikke er tradition for uddannelse. De fyredes adresser skal jo naturligvis stadig passes, dog sikkert med mere ”effektive” vejlednings metoder. Hvilket der er brug for, selvom 70 % gruppen, ”de stærke elever”, naturligvis bliver sorteret fra.

For mig virker det som et valg mellem pest og kolera. Jeg vil naturligvis ikke være en helt og bede om at blive fyret, jeg har jo også en ”husleje” at betale. Men hold da op de tilbageværende ansatte får travlt – håber det kan løses med et kursus i effektiv vejledning.
Torben Larsen 05-11-2013 12:44
Ryan, vejledere og habitus!
Hej Ryan: Nu ved jeg ikke, om du har set mit indlæg angående varslet fyring af vejledere, da det kom på før Folkeskolen havde historien?
Men essensen er bla. at jeg påstår, at regeringen er utilfreds med at vejlederne anbefaler alt for mange elever at gå i gymnasiet og derved kan spænde ben for et større optag på erhvervsskolerne.
Jeg ved ikke, om du husker, at under den borgerlige regering var spørgsmålet om vejledernes habitus også oppe at vende?
At vejlederne udfra deres egen baggrund som gymnasieelev og studerende på videregående uddannelse kun kan se gymnasievejen og derfor kun anbefaler erhvervsskoler til de ikke udpræget
bogligt stærke elever.
Du skriver, at den stærke gruppe, som du opgør til 70 %, selvfølgelig bliver sorteret fra, og der derfor ikke er så mange at vejlede for de resterende vejledere.
Når du skriver 70 % svarer det til antallet af optagne på gymnasiet. Regeringen tænker vel, at de 70 % alligevel finder vej til gymnasiet og derfor er vejledningen spildt, når procenten bare er vokset og vokset og vejlederne ikke har formået at få flere til at vælge erhvervsskoler. At regeringen nu satser på at få de sidste 30 % bare i gang med en uddannelse, er vel et tegn på, at vejlederne ikke så skriften på væggen i tide?

http://www.folkeskolen.dk/536093/bliver-for-mange-staerke-elever-anbefalet-gymnasiet
Pernille Kepler (Naturfagslærer på en friskole) 05-11-2013 16:17
Zig-Zag og tilbage igen
For ikke så mange år siden besluttede de "kloge", at UU-vejledere ikke skulle foretages af en lærer på skolen, som kendte eleverne, men skulle dækkes af ekspertteams, der skulle tage rundt på skolerne.
Vores UU-vejleder dækker vist 5 skoler fra 7. klasse - og hun gør det brand godt! Hun formår at vise en personlig interesse i hver enkelt elev - og hun anbefaler absolut ikke gymnasiet til alt og alle. Hun har et fint øje for nuancerne i det danske uddannelsessystem, og hun klæder på lærere og forældre rigtig godt på med tæt kontakt.

Det fungerer så godt, at det selvfølgelig må ændres!! Hmmmf!
Line Lykke Nielsen (lærer) 06-11-2013 00:46
De arme unge!
Godt, at man ikke selv er 15 år, og skal igang med at planlægge en uddannelse. Muligheder og valg står i kø - mens usikkerheden om, hvilken type uddannelse, man vil kunne "leve af og i" står hen i det uvisse. Uddannelser der tales op, skæres ned eller her ind til benet. Måske nedlægges UU-vejledernes jobs på den baggrund, at ingen længere vover at se frem i tiden på arbejdsmarkedet på vejne af den unge. Skud i tågen - se, det er fin ny billig uddannelsespolitik. Man kan måske til nød forstå, at den unge selv skal finde en uddannelse, at vælge sig ind på, men at tale erhvervsuddannelserne op, når man i virkeligheden skære ned, det er vildledning af en udsat befolkningsgruppe!
Ryan Ferdinandsen (Vejleder (Læreruddannet)) 06-11-2013 01:06
Torben
Hej Torben

Jeg tør slet ikke kloge mig på regeringens tanker omkring uu-vejlederne, eller om vejlederne ikke har set skriften på væggen i tide. Og når jeg skriver om 70 % gruppen er det ud fra artiklens 30 % definition. Men skulle man følge argumentationen, kunne man spørge sig selv om regeringen forstod sig på erhvervsuddannelserne? Men det er jo en helt anden snak.

Jeg kan dog nævne at der hvor jeg arbejder, er der et stort fokus på de 30 % unge. Vi har de seneste år bl.a. omstruktureret vores organisation for at møde tidens krav. Så jeg håber vi er godt rustet hvis der bliver gjort alvor af truslen.