hej Martin Führ!
Hvor henne er det egentlig, at lærere stadig har muligheden for at sende børn op på kontoret på grund af en enkelt bemærkning - eller kan ringe hjem i så lille en anledning?
Det er da helt klart, at den omtalte dreng med bemærkningen om den flotte røv udtrykker, hvor han er i sin udvikling, og at det med sex har han styr på. Det vil selv en lærer helt uden den ringeste humor kunne se. Men jeg synes, du skal være opmærksom på, at han også udtrykker andre ting: Han siger også, at en mand har ret til at vurdere og kommentere på en kvindes krop hvor som helst - også når der på ingen måde lægges op til det. Hvis læreren så kvitterer med at sige, at hun finder det sødt - så har han lært, at det er helt i orden. Han vil så helt uhæmmet kunne bruge det til at kommentere sine klassekammeraters fortrin og bagdele (bogstavelig talt ...) - muligvis også lærerindens kollegers kroppe, f.eks. kan han udtale sin mening om hende den gamles brede røv - eller de hoppende patter på hende den fede.
Det vil han kunne gøre i et miljø, hvor der ikke hersker mulighed for, at læreren kan gøre det omvendte, nemlig at kommentere på hans pubertetkrop. Det ville - uanset bias i udtalelsen - være utilladeligt (det synes jeg også). Jeg forstår ikke, hvorfor du synes, det er OK at børn taler til voksne på en måde, voksne ikke må tale til dem.
Hvis jeg nu f.eks. valgte at skrive en vellykket morsom kommentar om dit udseende ud fra det stemningsfulde helsidesfoto i Folkeskolen af dit dekapiterede hovede, så ville det formodentlig også sige en hel del om mig - hvor jeg står i min tilværelse, hvad jeg har for følelser i almindelighed og følelser omkring at få at vide af udenforstående, hvordan jeg bør finde mig i mine skoleelevers humor i særdeleshed.
Men du ville nu nok blive ret sur alligevel, selv om tidsforskellen i den skriftlige kommunikation ville give dig lejlighed til at skjule det.
En sur og vrissen bemærkning er sædvanligvis mindre effektiv end en humørfyldt; og det må vitterlig være ganske svært at være lærer uden at have humor. Men jeg vil på det bestemteste råde mine kolleger til at bremse bemærkninger af den citerede art på de måder, de nu har til det - det er ikke adfærd, man skal bakke op om ved at acceptere det.
I lige netop den sammenhæng synes jeg oprigtig talt, at det er urimeligt af dig at tale om "gelotofobiske" lærere.
Der er masser af børn i skolerne, der i højt humør og med den største overbevisning om, at de kan tillade sig det, overtræder deres læreres og (betydeligt værre) deres klassekammeraters grænser dagligt. Det er en del af en lærers job at forsøge at lære dem at lade være.
Andre mennesker skal ikke finde sig i at være legetøj for afprøvende humor.

Historien om børnenes humor minder mig om en ikke helt så morsom del af min egen skoletid. Jeg boede i Skotland det meste af min opvækst, men talte stadig dansk i hjemmet og holdt mine ferier i DK.

Selv den lille forskel mellem to europæiske lande betød, at jeg var meget anderledes end de andre børn - selvom jeg egentlig havde høj status i klassen. Jeg havde lange fletninger og runde kinder, som mange danske piger har, men som ikke er almindeligt i Skotland.

Og hold op, hvor har jeg lagt ryg til mange underlige drillerier, fordi jeg var lidt anderledes. På et tidspunkt blev det populært at trække op i mine fletninger, så de lignede antenner. Jeg lod som ingenting, men en dag hvor en lærer også deltog i den morsomme leg, blev det for meget. Jeg gik hjem og klippede pagehår med køkkensaksen.

Jeg er enig med Martin Fuhr - humor er en måde at vise magt og positionere sig, og derfor bør man ikke bare grine med, når humor er nedværdigende overfor medmennesker. Jeg mener at artiklens case med bemærkningen om en lærers røv er lige så upassende som en tilsvarende bemærkning om størrelsen på en lærers køn ville være.

Det kommer an på konteksten! Så enkelt er det, og nu er det allerede ved at udvikle sig til chikane, diskrimination,racisme og personlige historier, som overskygger den egentlige problemstilling - synes at kommentarerne bliver lidt for yderliggående.
Martin Führ har jo bare sat humoren i perspektiv. Måske vil han bare have os til at reflektere over det? Han opfordrer vel kun til selviagttagelse af 1., 2. og 3. orden??? Sagt med andre ord, han udfordrer vores refleksionskompetence...

Just my opinion...:-)

Alle har ret, og alligevel har ingen ret...

Nej, det er ikke rigtigt. Han argumenterer for, at den kvindelige lærer skal tage bemærkningen om sin bagdel i stiv arm.. Det kan han ikke gøre, der er klasser, hvor klasserumsledelsen er på plads, og der kan sådan en bemærkning snildt gouteres, men der findes klasser, hvor en sådan bemærkning overhovedet ikke kan accepteres, fordi det fører til et skred i alle retninger. Jeg tror, alle lærere kender begge dele. I mine klasser har vi ofte ved hjælp af små cases demonstreret, hvor lidt der skal til, for at enkelte elever eller læreren føler stærkt ubehag. Det er vigtigt at kende mekanismerne for at undgå dem både for lærere og elever.

Hvorfor skriver du at jeg tager fejl, når du selv konkluderer, at det kommer an på konteksten...tsk...tsk...?

Man kan jo kun lære noget af Martin Führ. Hvordan du selv vælger at opfatte det, har jo noget med dig selv at gøre. Der sker vel intet ved at kaste lidt lys over sagen, og få os til at reflektere lidt...vel...?

Konteksten er rimelig tydelig. Det handler om en lærer på arbejde, der skal håndtere at modtage komplimenter for sin lækre røv. Kom bemærkningen fra en kollega, og gentog det sig, ville hun være i sin gode ret til at tale med arbejdsmiljørepreswntanten om sexchikane.

Nu kommer det fra en elev, og der er selvfølgelig ikke nogen grund til at overfuse det uskyldige barn, men det er en naturlig anledning til at forklare reglerne om god opførsel på en arbejdsplads.

Det er selvfølgelig i orden at have det sjovt, og jeg har også været med til en del morsomheder omkring en foredragsholder, der var iklædt for stramme bukser, og hvor kønnet var meget tilstede. Men det er noget, man gør over en øl i venners lag. Det giver ikke ret til at genere mennesker, der passer deres arbejde.