Normalisering? Der er da normalt 37 timers arb. Uge.når lærerne skal læse alle timer, mens der er elever, så skal de arbejde ca. 6 timer mere end alle andre. Når man lægger transporttiden til, så er institutionerne lukket. Jeg vil gerne vide, om man kommer til at skylde de timer, man tager fri for at gå til læge mm med sig selv og sit barn, og hvis man skylder, hvornår skal de timer så læses? Josephine Kaldan

"Hvis du har haft møde indtil klokken halv fire, så har du kun en halv time til at forberede syv lektioner til næste dag. Det kan jo ikke lade sig gøre", siger Sune.

Nej, det kan det ikke. Men hvis du har fuld tilstedeværelse, så SKAL du være færdig, når du går hjem. Derfor er der kun een ting at gøre: Lad være med at have møder til halv fire.

Lærere med fuld tilstedeværelse bliver tvunget til at sætte prop i møderiet, så de kan have det hele fra hånden, når de går hjem. Vil skolelederen ikke acceptere det og sikre dem den fornødne tid til det ved at slække på kravene til mødehyppighed og -varighed, må lærerne, med Antorinis ord, FIKSE DET SELV. Dvs bruge de afsatte mødetiden til forberedelse. Anden mulighed eksisterer ikke. For man får aldrig lærere til at møde uforberedt op dag efter dag. Det dør man af.

"Med Lov 409 er der lagt op til, at lærerne - med mindre kommune eller skoleleder beslutter noget andet - skal tilbringe al deres arbejdstid på skolen." Dette kan kommunen eller skolelederen ikke bestemme udenom kredsen/læreren.
Lov 409 § 7. "Opgørelse af arbejdstiden
Den præsterede arbejdstid opgøres således:
1. Arbejdsdage medregnes med tiden mellem mødetidspunktet og det tidspunkt, hvor den ansatte kan forlade arbejdsstedet."
Dette giver en ret og pligt til fuld tilstedeværelse på skolen.
42 timer ugentligt i 40 uger bør ikke kunne forekomme. At tænke sig, at læreren skal møde fuldkomment uforberedt op til den første lektion efter sommerferien - men vi har i det sidste års tid selvfølgelig set flere ting, som vi troede var helt utænkelige. Og efter 1. august er skolelederens ord jo mere lov end nu, så hvem ved?

Jeg blev i går bekendt med vores rammetidsaftale i Vejle kommune. Som pendler 40 minutter hver vej, OG som min status er enlig mor, ser min fremtid som ansat i en anden kommune ud til at være talte. Min datters institution lukker 16.30, og jeg har fri 15.45 3 ud af 5 dage, (4 dag til kl 17.00), dette vil i praksis betyde, at jeg skal sende mit barn i daginstitution fra åbne til luk, 4 dage i ugen. På sigt betyder dette et fald i ansøgere til stillinger, da mange ikke vil kunne få familieliv til at gå op med at pendle. Jeg græd i går, da jeg rent faktisk holder af min nye arbejdsplads, men ikke kan se hvordan fremtiden skal kunne lade sig gøre. Parolen fra venner og familie er blot, at "sådan har vi andre jo haft det i årevis".

Jeg mangler simpelthen at høre et argument for hvorfor det bliver en bedre skole af at vi er på skolen til kl 16 - 17 tiden UDEN MULIGHED for at flexe på nogen som helst måde??? Giv mig nu et....

Hvorfor kan jeg ikke aftale at læse en roman vi skal bruge i dansk til aftenlæsning??
Hvorfor må jeg ikke se den fil vi skal bruge hjemme i min sofa fredag aften?
OSV.

Det er helt i skoven og jeg har ikke mødt én eneste der med hånden på hjertet kunne sige - DERFOR..... Kom nu med et argument.....

Det er nok det forkerte forum at spørge om, hvorfor folkeskolen skulle blive bedre af fuld tilstedeværelse, men her er et bud, for den underliggende årsag er nok ønsket om mere kontrol med lærernes arbejdstid!
Hvem kan se, om du læser skoleromanen derhjemme endsige ser skolefilen og ikke Simpsons?
Dine fag, som på profilen er matematik, fysik og idræt, er nogle af de fag, som hævdes ikke at have brug for så meget forberedelse, da det er begrænset, hvor mange nye opdagelser, der fremkommer i fysik og matematik - og idræt har vel heller ikke forandret sig væsentligt siden lovgiverne gik i skole? Nu tvinges lærerne til at blive på skolen og for ikke at kede sig, vil de udvikle deres undervisning og på grund af den øgede inklusion, vil lærerne også inddrage nye metoder i deres undervisningsdifferentiering, nu de alligevel sidder og gentænker deres fag?
Måske har nogle også undret sig over, at skolelærere er så rigt repræsenterede i det politiske liv, se bare her op til kommunalvalget, og er kommet til den konklusion, at lærere har alt for meget fritid, siden de kan deltage så aktivt i foreningslivet?

Så I bund og grund handler det om mistillid til at vi kan finde ud af at arbejde andre steder end på skolen? Godt argument - mistillid til medarbejderne...:/

Jeg har intet i mod at opholde mig på arbejdspladsens matrikel i arbejdstiden, når det giver mening. Der vil bare være tider, hvor det ikke giver mening, hvis man forstår hvordan en skolelærers arbejde er skruet sammen.
Så synes jeg det overhovedet ikke giver mening at muligheden ikke foreligger at man kan arbejde hjemme når det vil være mest optimal.

Hvor blev fleksibiliteten af på arbejdsmarkedet af???

Lad mig give ordet til politikere i Lyngby-Taarbæk f.eks:

"Hvis man kan levere den bedste undervisning ved at forberede sig derhjemme, hvorfor søren skulle vi så forhindre lærerne i det? Efter seks timer i streg i en højtråbende 6. klasse, er det nok de færreste lærere, der kan sætte sig ned og levere en kreativ og visionær forberedelse til undervisningen dagen efter", siger SF's medlem af byrådet Morten Normann Jørgensen."

Hans socialdemokratiske byrådskollega Simon Pihl Sørensen er inde på det samme.

"Vi har tillid til medarbejderne og vil ikke genindføre industrisamfundet på en vidensarbejdsplads."

http://www.folkeskolen.dk/534622/lyngby-taarbaek-vil-ikke-kraeve-fuld-tilstedevaerelse-paa-skolen

Eller hvad med i Helsingør?

"Børne- og ungeudvalgsformanden mener ikke, at der er grund til at tro, at skolelederne vil fratage lærerne muligheden for fortsat fleksible arbejdstider.

- Jeg har tillid til, at skolederen ikke har det som et mål i sig selv. Og at de vil tilrettelægge arbejdstiden, så den tilgodeser undervisningen og lærerenes mulighed for at udføre deres arbejde bedst muligt, siger Gitte Kondrup."

http://www.helsingordagblad.dk/article/20131026/NETNYT/710269997

@Torben

Nå jeg beder en selvstændig om at løse et stykke arbejde har jeg heller ikke kontrol over om det der bliver lavet passer med det, som er faktureret. En håndværker, IT-mand eller hvem som helst anden kan nemt fakturere mig timer som er tilbragt på lokum med en avis i hånden.

Aha tænker du måske - så få et tilbud. Ja, det er faktisk noget i den retning, som lærerne har tilrettelagt arbejdet i mange år. Der har været til tilbud fra arbejdsgiver om opgaver som sat til så og så mange timer. Så er det lidt (ligesom hos de selvstændige) gynger og krauseller - noget tager kortere tid, andet længere. Men alt i alt passer tiden.

At du udtrykker, at man ikke skal have samme forberedelse til matematik som til dansk er lige så vanvittigt som hvis jeg begyndte at kloge mig på dit fag. Der kommer hele tiden nye materialer, metoder og ikke mindst elever. Og det i alle fag!

Tak for responsen, men jeg vil da lige gøre opmærksom på, at det ikke er mig, der udtrykker, at det kræver mindre forberedelse til matematik end dansk. Du er forresten velkommen til at kloge dig på mine fag, hvoraf et er dansk.

Og ja, det har de. Men mon ikke sosu-assistenten eller sekretæren eller akademikeren på sit kontor bytter opgaver med nogle af sine kolleger, bliver en time eller to senere en dag og går en time tidligere eller begynder en time eller to tidligere en anden dag. I nogle fag kan man også vælge mellem nattevagt og morgenvagt fra klokken 6 eller klokken 7 om morgenen.

Det kan vi lærere som bekendt ikke! Vi skal være der når eleverne, uanset om de er børn, unge, eller voksne, er der. Og det er de jo som bekendt fra kl. 8.00 til cirka 14.30 hver dag. Herefter er der så møder mv. indtil kl. 16.30 eller 15.45 mv. Og som N.C. Sauer er inde på, må man jo så lade være med at holde møder om eftermiddagen eller forberede sig til næste dag.

Mange tror at lærerfaget eller lærergerningen at sammenligne med at sidde på kontor eller være akademisk medarbejder i en kommune; det er det ikke! Og det har jeg, især under lockouten i foråret taget mange slagsmål omkring, især på EB's Nationen - her skulle man to, at 80% af disse mennesker har det som Lille Claus eller Store Claus: han kan ikke tåle at se degne, alts skolelærere....

I ved det sikkert, men lad mig give et eksempel fra min egen verden, sprogskoleverdenen. I den her uge har jeg været på arbejde i mindst 48 timer altså reelle timer, klokketimer. Lad os kigge lidt på hvad det reelt betyder for mit arbejde mv. i 2014 - skulle det ske at jeg arbejder 48 timer i en uge.

Det vil så betyde, at jeg i næste uge kan tage en afspadseringdag, f.eks. om torsdagen. (alt overarbejde skal nu afspadseres løbende - hvordan man vil opgøre dette, når lærerne er på årsnorm og ikke månedsnorm ved jeg ikke....) Jeg kan ikke være vikar? på torsdag den 28.11. 2013 så? Jeg har vel fri når jeg har fri....jeg kan ej heller tænke, at aha, den artikel må jeg kigge nærmere på, ej heller må/kan jeg søge efter informationer på internettet ift. min forberedelse.

Og jeg vil hver en tid hævde, at jeg - og andre lærere, ikke bare på sprogcentre, men stort set alle lærere i det her land i løbet af år har en gennemsnitsbelastning mht. arbejde på mindst 40 timer, og sikkert 42-44 timer pr. uge, hvis ikke mere...

Min opfattelse er, at det eneste mulige værn mod en uafgrænset arbejdsmængde er at arbejde på skolen. Det er den eneste måde, vi kan være sikre på at have tid til alle de mange opgaver, der ligger i undervisning.

Under de gamle aftaler, var det almindeligt, at nogle lærere arbejdede betydeligt mere end de normerede 1680 timer årligt. Men det skal vi ikke mere. Det har KL besluttet, og det må vi leve med.

Det er selvfølgeligt ærgerligt for de lærere, der hellere vil arbejde flere timer hjemme end blive på skolen til klokken 16.

Men jeg ser hellere at disse lærere får en individuel aftale med deres leder, end af fagforeningen udtyder en blankocheck til kommunerne om, at lærere vil kunne nå hvad som helst inden for en 35 plus 5 model.