Arbejdspladser til 92 lærere i tre klasselokaler? Altså godt 30 lærere i hvert rum? Jamen det er da skingrende ulovligt? Er de rigtig kloge?

Nej de er ikke rigtige kloge, men det er desværre den virkelighed vi står overfor ude på skolerne, vi har i dag fået af vide at der ikke er penge til arbejdspladser
og ledelsen ved ikke hvad man skal gøre, men der er så blevet indkøbt en sofagruppe til lærerværelset, så vi kan have et sted at sidde og slappe af. Jeg ved ikke om jeg skal grine eller græde.

Næ, der skal hverken grines eller grædes. Der skal laves en henvendelse til Arbejdstilsynet med henblik på en APV vurdering. Hvis reglerne er brudt, kommer der straks pålæg. Man kan stadigvæk ikke gøre helt som, man har lyst og agt. Henvendelsen til Arbejdstilsynet kan laves anonymt, så man ikke bliver fyret i næste runde.

I øvrigt tror jeg det bliver meget svært som lærer at efterleve den meget fornuftige grundregel, som overskriften udtrykker: Jeg når det, jeg når. Hvor længe kan man overleve som lærer, hvis man ikke har nået at forberede sig tilstrækkeligt til undervisningen? Eleverne er jo ligeglade med lærerens undskyldninger om, at tiden ikke slog til i går. så derfor er min undervisning i dag desværre ikke helt på plads. De vil reagere med uro og manglende lyst til at deltage, og læreren vil gå hjem og være ked af det. Derfor bliver lærerne nødt til at bruge tiden på skolen til først og fremmest at sikre sig, at de har deres egen forberedelse på plads inden de går hjem. Og så må al det andet vente.

Det er da heldigt, at Maria Fogh Jensens datters institution først lukker kl. 16.45, samt at hun ikke bor så langt fra sin arbejdsplads, og desuden har en mor, der kan hente, når det kniber.

Det er desværre ikke alle, der er lige så heldige, i mange kommuner lukker institutionerne fx kl. 16.30 og dagplejen endda kl. 15.30 om fredagen. Har man derudover lidt langt til arbejde, og ikke lige et par raske og rørige bedsteforældre ved hånden, der kan hente, når det brænder på, hvad så???

Skal man finde et andet job tættere på? Lidt svært, hvis man bor i et område, hvor lærerjobbene ikke ligefrem hænger på træerne, hvilket de ikke gør mange steder, da lærerstaben er blevet reduceret i løbet af de sidste år. Sælge huset og flytte? Svært med liggetider på 3-4 år eller mere, (for sådan ser det jo ud de fleste steder i "udkants-Danmark"). Hvad så med at finde en ung pige eller en bedstemor, der kan hente og bringe dem til og fra institutionerne? Tjahhh, sådan nogle er nok lidt svære at finde, især hvis man bor langt ude på landet. De skal i hvert fald have kørekort og bil og være interesserede i at transportere børnene dagligt mellem hjem og institution, (der røg vist de fleste unge piger m/k fra).

Jeg mener, at en tilstedeværelsespligt på over 37 timer om ugen er helt utilstedelig. Vi har ikke haft en 40-timers arbejdsuge i Danmark siden 1974.

Nogle vil så måske nok indvende, at lærerne jo kun har arbejdet 40 uger om året mod de 46 uger, som andre lønmodtagere har arbejdet. Til det kan jeg kun svare, at vi er mange, måske især småbørnsfamilier, der har valgt at arbejde nogle flere uger end de 40 skoleuger, netop for at nedbringe den ugentlige arbejdstid samt få fordelt arbejdsmængden lidt mere, selvom der også har været uger, hvor vi p.g.a aftenmøder, lejrskoler m.m. har arbejdet mere end de 37 timer. Vi er altså ikke nået helt op på at have et arbejdsår bestående af 46 arbejdsuger, som andre lønmodtagere har, men vi er nået op på de ca. 1680 timers arbejde, som alle fuldtidsansatte leverer, på måske 43-44 uger.

Den mulighed for selv at kunne tilrettelægge vores arbejde, og kunne tilpasse det diverse institutioners åbningstider samt skabe sammenhæng og balance mellem familie- og arbejdsliv, fratages vi nu. Dermed ikke sagt, at en højere grad af tilstedeværelse på skolerne ikke vil være ønskelig, men i 38-42 timer om ugen? Det er, efter min mening, den rene galskab.

Der er så dem, der siger, at sådan er det også inden for andre brancher. Butiksansatte, sygeplejersker, pædagoger m.fl., der arbejder på "skæve tidspunkter", har jo de samme udfordringer. Men så har de vel som oftest kendt til betingelserne, inden de bosatte sig, og indrettede sig efter dem. Med reformen rives tæppet væk under fødderne på lærere, der i god tro har bosat sig et sted, fordi de troede, at de kendte til betingelserne ift deres arbejdstid, og har indrettet sig derefter.

Jeg mener, at denne reform, på mange måder, kommer til at gøre det (for) svært for de lærere, der har børn. Den vil komme til at "stjæle" tid fra børnene/familierne.

Lærerbørn vil komme til at tilbringe flere timer i institution, og de vil komme til at se mindre til deres forældre. Det vil blive svært, eller måske endda umuligt for forældrene, at deltage i deres fritidsliv. Og det hjælper ikke meget, at man, som en slags "plaster"på såret, kan have lidt ekstra samvær med dem i uge 31! Det er i dagligdagen, at behovet er der."Mor kan desværre ikke nå, at hente dig fra spejder mere, så slut med det, til gengæld kan vi være sammen mellem jul og nytår! Hurra for det.

Til gengæld kan man, som lærer, så se frem til at skulle tilbringe meget mere tid sammen med andres børn... Ens egne børn, kommer til at betale prisen.

Et klasseværelse kan rumme lærerarbejdspladeser til max 10 lærere - hvis reglerne om arbejdsmiljø skal overholdes. Med mindre der er MEGET højt til loftet. Der skal være et vist antal rummeter luft pr person.

Skoler har lov at overtræde denne del af lovgivningen i undervisningen, men jeg tror ikke, at de også må overtræde denne del ved kontorarbejde.

Hvordan tæller man timer op i dag? Jeg ser lærere, der arbejder fra 8-16, derudover har de forældremøder, teammøder og pålagte udviklingsmøder. Hvorfor må lærer arbejde over 40 timer om ugen. Hvornår skal de på kurser? Hvis lærerne skal normaliseres, så skal de vel følge det øvrige arbejdsmarked? Hvem kan svare på disse spørgsmål? Jeg vil virkelig gerne have nogle seriøse svar.