For første gang har min gamle statistiklærer åbnet munden. Forudsætninger for sammenligninger holder ikke, da opgaverne ikke er ens i de forskellige lande.

Støt og ros elever i det de er gode til.

Jørgen Korsgaard skriver, at ”aftalen har tre overordnede mål, der sætter en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling”, og det skal J. Korsgaard da nok have megen ret i.

”Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan”. Og ”alle elever” kan da vist nok kun betyde såvel de bogligt dygtige, de bogligt svage og alle de ubehandlede psykiske patienter, som nu af rene sparehensyn proppes ind i de klasser, hvorfra de engang blev taget ud, fordi de netop ikke kunne lære noget dér. Og at de skal blive så dygtige, som de kan, betyder, at såvel de bogligt svage, der tabes i udelthedens morads, som de dygtige, der forsømmes i undervisningen, i lige netop sådanne forsamlinger kan blive så dygtige, som de kan blive. Det er ikke helt logisk, at det forholder sig sådan med mindre, at man ser problemet således, at når dygtige elever konsekvent forsømmes, så kan de selvfølgelig ikke blive dygtigere end forholdene tillader. Og så er de altså blevet så dygtige, som de nu engang kan blive under de givne forhold. Men det er nu det, man siger, bare for at kunne bevare den undervisningsumulige udelte skole.

”Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.” Og da noget nær et kvart århundredes liv med udueligheden utvetydigt har vist, at skolen aldrig har kunnet hæve uddannelsesniveauet for de bogligt svage op på niveau med de dygtige, hvorved forskellen mellem disse to elevkategorier derved ville blive udjævnet og altså hvorved betydningen af elevernes sociale baggrund blev ophævet, så vælger man i stedet for at lade selve ophobningen af alle elevkategorier i det samme lokale sørge for, at de dygtige bliver presset ned på et middelmådighedsniveau, der ikke ligger så langt fra de bogligt svages niveau. Altså det accepteres bredt, at de bogligt dygtige må ofres, for at skolen kan ”mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater” Og det betyder så desværre, at de dygtige aldrig kan ”bliver så dygtige, de kan blive, altså som deres evner tilsiger”. Tværtimod.

”Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis”.Her må det erindres, at befolkningen i almindelighed og forældrene i særdeleshed til hudløshed har lyttes til politikernes krav om, at lærerne skal se at komme i gang med at differentiere deres undervisning, uden at man samtidig har fået fortalt, at netop undervisningsdifferentiering er umulig at praktisere i de sammenhobede udelte klasser. Og det har så medført, at skolens indretning har haft til konsekvens, at tilliden til lærerne er raslet ned og at lærernes trivsel er reduceret tilsvarende. Så meget er tilliden dalet, at de forældre, der har muligheder for det, har søgt over til de frie skoler. Altså tilliden og trivselen skal styrkes, samtidig med at man har gjort alt, hvad der overhovedet kan gøres for nedbryde tilliden og fjerne trivselen.

Du kan ikke lave differentieret undervisning med de forhold I har i dag. Alle må lære det samme. Mine forældre lyttede til lærerne ikke politikkerne.

Det, vi så gjorde i 1960'erne, var, at deltage i specialundervisning efter normal skoletid. Bortset fra ordblindeundervisning deltog jeg i skak, idræt, historie, fysik, matematik og latin. Så jeg investerede af egen interesse.

Men en af mine gamle Nokia kollegaer har udviklet en teknologi, så alle elever kan se det samme materiale automatisk på Tablet eller PC, som læreren. Det sparer tid.

Men løsningen tillader også, at du kan have forskelligt materiale til forskellige elever om det samme emne.

Jeg mener, at en løbende opgradering af lærernes viden er nøglen til, at der kan laves differentieret undervisning. Og lige præcis lærernes egen opgradering er blevet misligeholdt i mange år.

Elever fra forskellige sociale miljøer agere ikke ens. Men jeg mener ikke, at det skal være en lærer's opgave at opdrage elever til at møde til tiden, at læse lektier, at øve sig o.s.v.. Det er forældrernes ansvar.

Det intersante med Pica er, at du ikke statistisk kan anvende modellen til at sammenligne med andre lande - kun i Danmark.

Hvad er det at være dygtig? Jeg har mødt mange håndværkere, kleinsmede, værktøjsmagere, der er dygtigere end en professor. De er blevet meget rige på gode opfindelser - hvis dygtighed skal måles i penge.

Jeg tror dygtighed skal måles i den enkelte elevs ønsker og tilfredshed.