Nye kostråd må gerne få modspil, så de kan blive debatteret. For det er vel ikke meningen, at de bare skal stå og lyse som skriften på væggen, når maden på bordet sættes til livs. Så tak for det relevante modspil, dog har jeg et par bemærkninger vedrørende dette farvel.
Anne Birgitte Agger skriver i sit indlæg, at ” Hvis sund mad kun gøres op i tal eller anbefalinger, der skal stemme, får vi aldrig skabt en sund og livsglad spisekultur, der helt naturligt handler om diversitet og råvarer, en madkultur, der bygger på mindre kød, mere grønt i sæson, flere uraffinerede kornsorter, gode gryn osv. ”, her beskrives faktisk bare med andre ord, det som kostrådene gerne vil guide os til. Mindre kød, mere grønt og flere fuldkornsprodukter. Lige de tre parametre kan ikke gøres op i tal i en næringsberegning, så lige præcis her har kostrådene måske alligevel deres relevans.
Det som jeg derimod savner i ernæringsanbefalinger og kostrådsformidlingen, er sammenhængen mellem de to størrelser. At kostråd og næringsstofanbefalinger er to sider af samme sag, og at de er kommet til verden med samme mål for øje; nemlig at vi skal kunne forstå at vælge, vurdere og sammensætte vores mad sundere, end vi gør. At der er behov for retningslinier, er jeg ikke et splitsekund i tvivl om. Men hvordan disse skal formuleres og formidles, er straks sværere. Og om vi skal inddrage næringsstofanbefalingerne i kostrådene i en ny og mere målrettet vejledning, og være mere klare i mælet omkring det? For som det er nu, kastes bolden rundt imellem de forskellige enheder: Fødevarestyrelsen, fødevareinstituttet på DTU, og LIFE KU´s institut for fødevarevidenskab, og det nye forskningscenter OPUS. Men hvis ingen griber den og holder fast, bliver det ved med at være et åbent spørgsmål, hvilken kost der er ”den rigtige”. En af næringsdataudviklingens ”grand old men” professor i biokemi Richard Ege satte for øvrigt dette i perspektiv allerede i 1950 ved at fastslå, at ”der findes mindst 100 forskellige måder at spise sundt på”.
Men jeg kan slet ikke forstå denne tids dagsorden, hvor kun ernæringseksperter ved hvad de enkelte fødevarer indeholder, og resten af befolkningen så lades i stikken med hensyn til hvad og hvor meget de skal spise og drikke. Næringsstofanbefalinger skal være for alle, og en form for paradigmeskift indenfor ernæringsformidling kunne bestå i at smelte kostråd og næringsstofanbefalinger sammen til et enkelt og overskueligt system, og opliste alle de muligheder, der er for at spise sundt. Her er jeg enig med Anne Birgitte Agger i, at der skal gøres op med den restriktive tone i formidlingen. Og tallene skal illustreres i fødevarer. Som kostrådene er godt på vej til, ved at skrive at 75 g fuldkorn svarer til 2 dl havregryn og 1 skive rugbrød (men måske havde det været mere normalt for danskere at forholde sig til 1 dl havregryn og 2 skiver rugbrød…). Og når maden skal gøres op i tal, skal den vurderes i en sammenhæng med minimum en uges menuplan ad gangen, som anbefalingen også siger, at den skal. Men de programmer, man har udviklet til at beregne kost, har ikke taget den del af arbejdet på sig, så det må man selv finde ud af. Denne gennemsnitsberegning burde være indlagt som standard i alle kostberegningsprogrammer.
Mit håb for fremtidens ernæringsanbefalinger/kostråd er, at eksperterne/myndighederne sætter sig sammen og udvikler en helt ny type anbefalinger i flere lag. Med et overskueligt lag for den brede befolkning, og til de som gerne vil gå dybere ind i det, så kan klikke sig videre gennem lagene, og blive klogere på ernæring. For som det er i dag, kan hverken læger, sygeplejersker, kokke eller køkkenfolk finde ud af hvad der er op eller ned på sund sammensat kost! Og hvorfor holder de, som har den fornødne viden, kortene så tæt ind til kroppen? Set fra min synsvinkel er det fordi, at de ikke har de muligheder på arbejdsmarkedet, som er nødvendige for at kunne råbe højt nok. Kosteksperten sidder i elfenbenstårnet, og det fremmer hverken udvikling eller ordentlig dialog. Så jeg anbefaler flere ernæringsberegnerjobs og sammenhæng mellem anbefalinger og kostråd.