Der er for få som hende, og for mange skoler/kommuner, hvor man på ægte gammeldags Sovjet manér, ikke kan tåle at høre berettiget kritik.

Jeg prøvede noget tilsvarende engang, hvor jeg ragede uklar med de kommunale forvaltning over en faglig artikel, jeg havde lavet. Dengang hjalp det med et brev fra juristerne i DLF til skolechefen.

Men det er meget ubehageligt at opleve som ansat. Man føler sig på en gang truet på sit levebrød, og på samme tid som en forkæmper for demokratiet i et land, som egentlig burde bygge på demokrati og åndsfrihed.

Skoleledelser bør i særligt høj grad huske på det moralske ansvar, der påhviler alle i et demokrati. Selv om man er vred, så bør man vise stor respekt for de demokratiske frihedsrettigheder.

Godt gået Anne!

Sådan Anne, hatten af for dig! Lad os minde hinanden om, at for hver gang de slipper godt fra at intimidere nogen, breder det sig som en pest og lukke munden på de nærmeststående. Lad os holde fast i, at vi lever i et af verdens mest frie lande. Vel kan vi møde uvilje og småchikane, når vi taler magten midt imod, men vi bliver hverken hentet om natten eller sendt til Sibirien. Hvis ens skoleleder er så dum, at han tror at han kan slippe godt fra at behandle sine lærere på denne måde, vil DLF uden tøven køre sagen. SÅ kan de lære det, hundehovederne! Kontakt DLF via TR eller kreds eller et hovedsturelsesmedlem, hvis I kommer ud for den slags!

Jeg oplevede, at DLF forsøgte at nedtone konflikten, så jeg kunne få min artikel publiceret uden yderligere konsekvenser arbejdsmæssigt, og det lykkedes faktisk også. I dag har jeg et udmærket forhold til forvaltningen, og vi er alle blevet lidt mere kloge på grundlovens paragraf 77.

Kære Anne.
Tak fordi du havde det nødvendige mod og de nødvendige kræfter til at forfølge denne sag. Det er helt afgørende, at vi forsvarer vores ytringsfrihed. Her er der meget hjælp at hente hos Ombudsmanden.

I forordet til Justitsministeriets vejledning om offentligt ansattes ytringsfrihed står der, at den offentlige debat er af afgørende betydning i et demokrati, og at det er vigtigt, at også offentligt ansatte har mulighed for at deltage i debatten. Og videre står der:
"Det er ikke er ikke blot af betydning for den enkelte ansatte, men i mindst lige så høj grad til gavn for samfundet som sådan, fordi offentligt ansatte - i kraft af deres specialviden inden for deres forskellige fagområder - i en række tilfælde vil kunne medvirke til at højne det faglige niveau i den offentlige debat. Offentligt ansatte vil således blandt andet kunne bidrage med oplysninger om, hvilke praktiske konsekvenser politiske beslutninger har haft eller vil kunne få".

Ombudsmanden udtalte i den forbindelse: "Man har som offentligt ansat en vidtgående frihed til at udtale sig om resursespørgsmål, som kan have væsentlig betydning for de fremtidige forhold på arbejdspladsen, for eksempel nedskæringer".

Obudsmanden udtaler også: "En lovlig ytring kan ikke danne grundlag for, at ledelsen anvender såkaldte 'negative ledelsesreaktioner'. Det betyder, at en lovlig ytring ikke i sig selv kan føre til afskedigelse eller andre former for direkte eller indirekte sanktionering, for eksempel ændring af den ansattes arbejdsområde eller at den ansatte ikke tilgodeses ved tildeling af løntillæg".

Der er al mulig god grund til at sætte fokus på det i forbindelse med din sag Anne - endnu en gang TAK!

Skolelederen udtaler til Folkeskolen.dk: "Der er lavet en tilrettevisning gennem de formelle fora og sagen er sluttet af med en forhandling". Jeg tager det for givet, at såvel 'tilrettevisning' som 'forhandling' drejer sig om skolelederens ageren, ikke Anne Thorning-Petersens?

Det skal du ikke være sikker på Niels. Disse sager er meget mudrede,

Jeg oplevede, at min lokale afdeling af DLF havde meget svært ved at håndtere sagen. I første omgang lød det til, at DLF helst så, at jeg trak min artikel tilbage. Siden hen blev det til, at juristerne fra DLF kridtede reglerne op. De samme som Bondo beskriver.

Jeg modtog aldrig nogen form for undskyldning fra min kommune, men sagen ligesom ebbede ud og forsvandt efter DLFs brev (mens jeg gik i flere uger med et galoperende hjerte og et hamrende blodtryk..)

For de, der gerne vil se artiklen, så er den her: Læsepædagogen nr 4 2009.

http://www.laesepaed.dk/index.php?option=com_docman&task=cat_view&gid=44&Itemid=52

I dag er der en ny forvaltningschef, så sagen er helt glemt, og egentligt er det dumt af mig at skrive om den - men det er nu vigtigt at få belyst, at det danske demokratiske frihedsrettigheder ikke er helt så sikkert funderede, som man normalt forestiller sig

Marina: Det er jeg heller ikke - altså sikker på, at tilrettevisning mv. er vendt den rigtige vej. Men Jonna (kredsformanden i Vordingborg) udtaler jo at tilrettevisningen er trukket tilbage. Det kunne lyde som om, at skolelederen ikke vil indsé det, og i så fald er denne sag endnu ikke helt død?

Det ville være flot, hvis skolederen fandt sin indre Mandala frem og kom med en uforbeholden tilbagetrækning af tilrettevisningen. Det kan godt være, at hændelsesforløbet om fyringerne kan opfattes på forskellig vis, men demokrati og ytringsfrihed står over sådanne uenigheder.