Tak for et godt og informativt bidrag til at skabe fælles forståelse for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring.
Det er uhyre vigtigt, at vi får skabet et fælles sprog, således at debatten om motion og bevægelse i folkeskolereformen kan komme til at handle om mål og indhold fremfor - som det synes at være tilfældet lige nu - tallet 45 (minutter).
I Dansk Skoleidræt har vi netop udgivet et temanummer om "Ny skole i bevægelse". Ordene, vi bruger dér, er ganske vist lidt andre, men rummes af taksonomien, som kun vil bidrage til at nuancere billedet yderligere.

Temanummeret kan hentes og læses hér: http://www.skoleidraet.dk/Default.aspx?Page=6125

Jeg er sikker på at idræt er godt.
I min familie og vennekreds findes højt estimerede forskere, der aldrig rigtig har deltaget i dette. Deres skoletids mareridt var idræt både udendørs og indendørs. Hvad er tilbuddet til disse elever i det nye bevægelsesparameter? De findes nemlig stadigvæk. De hader boldspil, gymnastik og fri leg, men de elsker bøger og IT. Hvad skal de foretage sig til august 2014? Jeg skriver dette for også at påpege, at man kan være klog uden nødvendigvis at have dyrket idræt.

Da alle idrætslokaler er bookede på forhånd, blive det på gader og stræder denne aktivitet vil foregå. Det bliver op ad bakke.

Jeg er super glad for Jespers indlæg, som forsøger, at klargøre hvilken eller hvilke former for bevægelse der snakkes om i folkeskolereformen.
Det er nemlig ikke kun bevægelse i idrætsfaget, i gymnastiksalen og at springe over buk. Det er så meget mere!!!!

Det er en fysisk aktiv pause mellem to aktiviteter, en lufter med bevægelse, undervisning udfra et syn på læring hvor krop og hoved hænger sammen, og bevægelse udfra en viden om de mange læringsstile og meget mere.

Jeg kan godt forstå, at der er mange lærere, der bliver forvirrede, og tænker, at det er en udfordrende opgave. Det er det ikke, men det kræver ændring af praksis, vaner og kultur. Og det er det sværere!!!

Vi skal turde at flytte vores undervisning ud af klasselokalet. Vi skal turde at lade eleverne bevæge sig væk fra stolen. Vi skal turde at slippe kontrollen, og lære eleverne, at navigere i nye undervisningssituationer.
Vi skal se på de rum vi befinder os i. Hvordan kan vi være aktive her? Hvor kan vi skabe rum for høj puls? Må vi løbe på gangen? Spille med blød bold i aulaen?

Vi skal guides, støttes, hjælpes og vejledes. Vi skal låne og dele den viden der allerede er ude i folkeskolen. Og vi skal tro på det!

Jeg tror på, at bevægelse OGSÅ er godt på samme niveau som IT, bøger og andre pædagogiske redskaber.

Hop og spring fra Malene Schat -Eppers, bevægelsesvejleder Husum skole

Den forlængede skoletid skal nok gøre sit indhug på idrætsforeningernes medlemstal. Hokus pokus så er vi lige vidt.

Malene , du taler om, at lovens begreb om bevægelse i skolen ".. ikke kun (er) bevægelse i idrætsfaget, i gymnastiksalen og at springe over buk. Det er så meget mere!!!!.Det er en fysisk aktiv pause mellem to aktiviteter, en lufter med bevægelse, ". Er det ikke præcis det, vi i skolen altid har kaldt et frtikvarter? Vi har altså tegninger fra skolegården helt tilbage fra 1850, hvor glade børn boltrer sig i klatrestativerne i skolegården! Hvordan kan det gå hen og blive en nyhed??

Jeg læste, at i en enkelt kommune indregnede man frikvartererne i den nye aktivitetsplan. Det gik nærmest o- p lige op. Keine hexerei nur behaendigkeit.

Og de svar kommer her.

Til Josephine Kaldan
Jeg opfatter ikke reformen som et krav om at al undervisning i fremtiden skal tage afsæt i bevægelse og idræt. Jeg opfatter reformen som bl.a. et bevidst fokus på den positive sammenhæng der er mellem fysisk aktivitet og både læring og sundhed. Jeg tror ikke at din bekymring for at der fremadrettet ikke vil være et tilbud til de elever, der ikke bryder sig om idræt er berettiget. Idræt og bevægelse skal opfattes som et didaktisk værktøj på linje med mange andre. Det betyder ikke at det er det eneste værktøj lærerne må gøre brug af. Jeg vil også nævne at det jo er lærernes opgave at lave læringsforløb, der er motiverende for eleverne. Det gælder jo både de opgaver der tager afsæt i idræt og bevægelse og de der ikke gør. Vi siger heller ikke til de elever der ikke bryder sig om tysk at de så bare kan slippe for det. Så må eleven og lærerne arbejde på at finde en god måde at lærer tysk på – det samme gør sig vel gældende for bevægelse. Det er rigtigt at mange dygtige mennesker er fysisk inaktive, men det gælder også for dem at fysisk aktivitet og idræt er sundt og giver bedre kognition. Desværre er det ikke sådan at intelligens og akademiske bedrifter kan opveje de risici for livsstilssygdomme som inaktivitet medfører.

Til Richard H. Sørensen
Jeg tror at du har ret i at der bliver mange udfordringer omkring faciliteter. Når det er sagt vil jeg dog sige at hvis reformen skal have en effekt så skal bevægelsen ind i klasselokalet. Hvis lærerne vil hen i idrætssalen hver gang der skal bevægelse ind i undervisningen bliver det, som du jo også påpeger, helt umuligt. Tænk i stedet over de mange muligheder der er inde i klasselokalet og i udeområderne. Mht. dit regnestykke omkring idrætsklubbernes medlemstal så har du måske ret i at antallet af børn der deltager i den frivillige idræt vil falde – det må tiden vise. Dog er der jo den meget vigtige detalje at der er en stor gruppe børn, der aldrig kommer i foreningerne og denne gruppe børn vil få flere muligheder for idræt og bevægelse.

Til Niels Christian Sauer
Jeg møder også mange lærere, der vurderer at de allerede gør mange af de ting den kommende reform ligger op til. Og det er da dejligt – det gør implementeringen af reformen til en smal sag for denne gruppe lærere. Og nej – det er da ikke nogen nyhed at bevægelse er godt for børn, men det er helt forkert at sidestille de indsatser som reformen ligger op til med et frikvarter – og da slet ikke et frikvarter som det så ud for 150 år siden. For at idræt, leg og bevægelse skal fungere som didaktisk værktøj kræver det forberedte, veluddannede og engagerede lærere. Hvis nogen tror at man opnår bedre læring ved blot at åbne boldskabet og lade eleverne holde frikvarter så tager de helt fejl.

Må jeg høre om eksempler på type 3 BIU-type 2 aktiviteter? Altså høj intensitet og fagligt fokus? Jeg tror aldrig, at jeg har set det praktiseret...

Anna: O-løb hvor eleverne skal svare på spørgsmål undervejs, fangeleg hvor eleverne skal regne et matematikstykke for at blive befriet, stafetløb med spørgsmål, hop/løb fødekæden i Stillehavet i den korrekte rækkefølge – blot for at tage nogle få. Jeg har i øvrigt også oplevelsen af at undervisning, hvor den fysiske aktivitet har en relativ lav intensitet fungerer bedst. Taksonomien skal ikke opfattes som et argument for, hvad der fungerer eller ikke fungerer. Det er blot en forståelsesramme for at kunne tale om emnet og en opmærksomhed omkring at bevægelse i undervisningen kan se ud på mange forskellige måder.

Hej Jepser, er det muligt at kombinere de BIU-1 og 2 ? evt. et eksempel i matematik?