Tak for dette arbejde. Nej, Antorini har på ingen måde styr på sin dokumentation.

Og det værste er, at processen er selvforstærkende.

Produktivitetskommisionen henviser til se samme rapporter som Antorini, og de bygger videre på hendes påstande og tager dem et stykke længere. Tag fx den rapport, som Rambøll fremlagde om de nationale test for nogle måneder siden. Her konkluderes det MEGET FORSIGTIGT, at de nationale test højner fagligheden. Og man forstår forsigtigheden, for når man nærlæser, viser det sig, at det ENESTE HOLDEPUNKT for påstanden er, at eleverne scorer højere i de nationale test efter at de har haft dem et par gange. De 90 % af skolens pensum, der ikke testes, har man overhovedet ikke undersøgt. Og det siger sig selv, at eleverne bliver dygtigere til at score, når de har trænet lidt. Men i Antorinis udlægning,hed det, at eleverne var blevet dygtigere af de nationale test, sådan, uden forbehold. Og nu fastslår Produktivitetskommssionen det samme - med henvisning til bemeldte Rambøllrapport - og går skridet videre. Nu skal der testes endnu mere, resultaterne skal offentliggøres, og lærere, hvis elever scorer højt, skal belønnes økonomisk. Dokumentationen er ikke-eksisterende, ja vi vader faktisk i dokumentation for det modsatte.

Så nu venter vi bare på, at Antorini skal køre frem med offentliggørelse af testresultater og resultatløn med henvisning til produktivitetskommissionen.

Der findes INTET sagligt belæg for noget af det, men de bekræfter bare hinanden i, at det er vejen frem. Og journalisterne undersøger ingenting, de kolporterer bare vrøvlet kritikløst.

Så meget desto vigtigere er det, at vi lærere klæder hinanden på til at afsløre svindelen.

Det hele er vildfarelse, se Breughels billede af de blinde, der leder de blinde: http://de.wikipedia.org/wiki/Der_Blindensturz

Selvfølgelig har hun styr på reformen - hun gør præcis det som Don C har bedt hende og om det gør hun til UG, Kryds & Slange.

På samme måde som så mange andre, så konstruerer hun sin virkelighed og lukker øjnene for verden - som Adam i Mythbusters siger: "I REJECT YOUR REALITY AND SUBSTITUTE IT WITH MY OWN!!!"

Når jeg træder ud af rollen som kompetent lærer, så glæder jeg mig vildt meget til at se det her socialrealistiske eksperiment næste år - for det bliver meget spændende at se i 2014. Det kunne være gået igennem for 30-40 år siden, men nu, der vil det gå helt galt.

Hun er uærlig overfor folketing samt lærere og befolkning

... men dybest set er det jo de færreste der lytter, udover folk der er i samme situation.

Men det er debatindlæg som ovenstående, der er vigtige når aben for miseren en gang skal placeres. Ikke fordi de ansvarlige endelig vågnede op, men fordi de ikke længere kunne modstå det pres, som kom fra forældrene og deres børn, som pt ikke aner hvad der venter dem.

Så skal der findes en syndebuk. Noget medierne elsker. Og det bliver ikke os, da vi jo altid vil kunne henvise til vores argumenter og det faktum at man aldrig inddrog lærerne i processen.

Hvad jeg kan sende, er selvfølgelig ikke en liste med kilder, som skrevet ovenfor. Det er de rapporter, Antorini henviser til, i fuld længde.

Hun er ikke uærlig over for Folketinget - hun kan jo tælle til 90. Det er ikke så svært igen, kan du det, så er der ikke noget problem.

For dem som vil og tør, der kan det blive en ren svir at være lærer nu - alt ansvar og pres, det er fjernet fra skuldrene. Man skal møde fra 8-16 og resten af tiden er egen tid. Det er betalingen for at vi ikke længere skal bruge alle de andre timer på arbejdet.

Hvis man tør det, så vil der ikke gå ret lang tid, før forældre og andre opdager hvordan den nye virkelighed er - som Zeki skriver, så vil der komme et massivt pres på skolernes ledelse, der jo nok er endt med et arbejde og en abe, som de ikke lige havde forudset.

Hvis man som lærer følger hvad Antorini gerne vil have, kan man uden problemer forudsige at problemet ikke ender ved os - for vi skal jo bare følge hvad ledelsen udstikker, så hvis der er faglige/sociale/praktiske problemer i en klasse, så går man selvfølgelig til ledelsen, der løser de problemer.

På samme måde som forældre, der skal man ikke længere henvende sig til læreren - du snakker jo heller ikke med svenden fra VVS-firmaet, hvis du er utilfreds, så går du jo til mester - så fremover, der skal man som forældre bare gå direkte til dem som har ledelsesretten og som nu SKAL bruge ledelsesretten.

Som de fleste lærere ved, så hjælper det ikke altid at tale for døve ører - nogen gange, så skal de samme ører opleve det på egen krop.......

Antorini lyver, men der er 89+ i folketinget, som lader som ingenting og som bakker op trods bedrevidende om de faktisk forhold. Målet helliger midlet og de lider af den vrangforestiling at de kan forestille sig hvad er bedst på trods af konkrete undersøgelser/"beviser". Som det gammelkendte citat "hvis det er fakta, så benægter jeg fakta", det er i den ånd en politiker arbejder.

Jeg forstår godt det rationelle i dit argument om VVS-manden. Det var dog ikke det, vi oplevede under KL-konflikten. Her var den offentlige mening, at det er læreren, der har ansvaret for undervisningen. Det var lærerne, der fik at vide at de var for dårlige og de politikere, der har lovgivet om skolens virke, kunne uhindret stille sig op og overføre ansvaret til lærerne og folket bakkede op. Det er dig som lærer, der har det fulde ansvar for hvad der sker i skolen og det er dig, der ikke gør det godt nok, hvis kvaliteten ikke er i orden. Det lærte vi af forårets pinagtige dilletantforestilling fra regeringen og KL.

Jeg husker en af de åndelige letvægtere, Jenni, der debatterede på b.dk "hvis læreren skal have forberedelsestid, så kender han ikke sit stof godt nok og så burde han slet ikke være ansat". Det er den rå holdning, som ikke-lærere har. Læreren har ansvaret og ingen anden. Oplæever forældre at kvaliteten ikke er i orden, er det igen læreren, der står med det fulde ansvar. Sådan har det været de sidste 50 år mindst, hvorfor skulle det pludseligt ændre sig nu?

Kære André,

Nærværende indlæg er et væsentligt bidrag til debatten omkring folkeskolen og den nye reform. Jeg mener dog, at den bør nuanceres således, at det fremgår, at reformer ikke behøver at hvilke på forskningsmæssig 'sikker viden'. Politiske beslutninger kan sågar - helt legitimt - træffes i modstrid med de forskningsmæssige resultater, der kan fremlægges som modargumenter. Derfor er det heller ikke nogen tilstrækkelig kritik at fremføre mod reformen.

Problemet med argumentationen og dermed legitimationen af reformen er, at Antorini (som du også beskriver) har malet et billede af en skole, hvor ændringer var helt nødvendige for dens egen overlevelse. Og samtidig har hun så fortalt, at netop denne form for ændringer som er fremlagt er nødvendige idet de følger den bedste, tilgængelige viden. Det er således her, at dit bidrag og andre lignende kritikker lander; nemlig ved at sige, at Antorini ikke har styr på den forskning som hun selv mener er legitimerende for reformen.

Det er en glimrende og vigtig kritik, men det kan komme til at hæmme en mere substantiel debat omkring, hvilke tanker og idéer, der ligger bag. Det kan desværre udvikle sig til en diskussion om forskningssikkerhed, evidens, 'snarlige resultater' (som hun nævnte på samrådet - et begreb, der ingen mening giver i en redelig videnskabelig kontekst) i stedet for, hvilke pædagogik- og menneskesyn, der ligger til grund for reformens centrale dele.

Derfor mener jeg, at vi må dele kritikken op i to dele: (i) Kritikken af ministerens brug af forskning (ii) tænkning over skolens formål, dens idé og kultur. Man kunne således sige, at (i) refererer til Antorinis egen hjemmebane og (ii) til den udebane som hun tydeligvis har forsøgt at undgå ved at henvise til en entydighed i forskningen (og dermed en nødvendighed i reformen) som naturligvis er en stærk tilsnigelse. Den eneste ensidighed i forskningen er usikkerheden. Derfor må vi have Antorinis reelle tankemæssige, politiske argumenter frem, hvis vi substantielt skal kritisere reformen. Disse burde findes i fx det stort anlagte, men pauvert udførte projekt, Ny Nordisk Skole, hvor man desværre mødes mest af alt af en tankeløshed, en løsrevethed fra pædagogiske tanker og idéhistorie. Det er en skam for med sådan en titel og sådan en reform burde vi jo netop have nogle reelle tanker på bordet. Det vil ministeren dog nødigt da hun så vil bekende kulør politisk. I stedet er det nemmere at fastholde to sætninger: (a) Det går skidt i skolen (kva undersøgelser, der måler meget snævert) og (b) forskningen fortæller os, at vi bør gøre dette og hint for at vi kan klare os bedre.

Dermed undgår hun altså at kunne blive kritiseret bagefter idet hun forskyder legitimitetens grund fra sig selv, en filosofi eller en tænkning og hen på en 'sikker viden'. At denne så snarere er at betragte som en usikker viden, der i flere tilfælde direkte modsiger ministeren kommer desværre alt for sent frem. Loven er vedtaget og det er på trods af en minister, der hverken på hjemmebane eller på udebane har formået at fremlægge overbevisende legitimerende argumenter.

Nå ja og så sker det desuden også uden, at man har fået taget meget vigtige debatter med helt centrale interessenter på området. Når nu ministeren så gerne vil støtte sig op ad forskning så kan det naturligvis undre, at hun har henvendt sig til så få (og endda formået at misforstå dem). Der findes mange dygtige forskere rundt om i landet, der forsker i folkeskolen, men kun meget få er blevet hørt. Det er en skam.

At denne omgang konkurrencestatspædagogik kommer fra Christiansborg er imidlertid ikke overraskende. Det overraskende er imidlertid, at der tilsyneladende slet ikke er blevet plads til pædagogikken i denne omgang. For at præcisere dette vil jeg her slutte med to citater fra Kants 'Om Pædagogik':

"Forældre sørger for huset, fyrsterne for staten. Ingen af dem har som overordnet mål det, som er bedst for verden." Denne opgave overdrages i stedet til pædagogikken, der således også ophæves sammen med regeringskunsten til de sværeste opgaver som menneskeheden står over for: Hvorledes sikrer vi en legitim regeringsførelse og hvorledes kan vi sikre en god opdragelse er således de to spørgsmål som vi må forvente aldrig at finde endefyldige svar på, men i stedet evigt indgå i diskussioner omkring.

Problemet med reformen er således tofoldigt:
(I) Det underkender spændingen og postulerer et endegyldigt svar på den gode skole.
(II) Den har intet videnskabeligt belæg for de postulater den fremsætter.

Det er alvorlige kritikker, der samlet set peger på en markant underkendelse af hele det pædagogiske til fordel for en rendyrket statstanke. Og det er samtidig kritikker, der peger på, hvorfor det er helt essentelt, at reformer af denne karakter får lov til modnes og blive diskuteres inden de vedtages i folketinget.

Kære Stig
Ikke noget "men".

Helt kort:

Som skrevet ovenfor, er det "kun et indspark til debatten".

Som jeg udtaler til folkeskolen.dk, handler det ikke om politik, men om Antorinis mangende, men alligevel påståede, evidensgrundlag til dele af skolereformen: http://folkeskolen.dk/538342/verdens-tyndeste-evidensgrundlag

Pædagogik- og menneskesynet bag reformen har jeg kritiseret ved mere end én lejlighed.

Vi er rørende enige.

Kære André,

Jeg veksler gerne mit 'men' til et 'og'. Det gjorde jeg vist også idet jeg skrev kommentaren.

Grunden til min kommentar var i øvrigt ikke nødvendigvis dit indlæg alene, men også den debat som rejses på baggrund heraf. Jeg kan desværre bare, hvordan denne kritik kan være med til et øget fokus på evidens og 'sikker viden', hvilket så igen vil korrumpere hele debatten. Men stor respekt for dit arbejde herfra.

Og som jeg også skriver så ender det vel egentlig med en minister, der taber både ude og hjemme, men som alligevel går videre—en underlig beskæftigelse, hvor dét er muligt.

"Kommissionen anbefaler, at skoleledere og lærere i højere grad belønnes for at bidrage til gode resultater"

Kan det være andet end testscore i nationale test osv, der definerer "gode resultater"? Nu skal din løn være afhængig af hvordan dine elever klarer sig, altså hvordan du bidrager til de gode resultater. Det er anbefalingen fra produktivitetskommissionen.

Kære Stig

Vi er helt på samme side.


Hvad ville et ambitiøst initiativ være, der kunne umuliggøre det sidste lovforslag om "Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen" ?

Kære Jens,

Ja den kortslutning skabes idet Produktivitetskommisionen sætter et (reduktionistisk) lighedstegn mellem løn og produktivitet (og dermed implicit; kvalitet). Det er en argumentationsform, der er meget svær at tage udgangspunkt i da det svarer til, at kommisionens hovedproblem (at hæve produktiviteten) ville blive løst, hvis bare alle fik fordoblet deres løn.

Disclaimer: Har endnu ikke haft tid til at læse andet end citater fra artikler samt hvad blandt andre Carsten Fogh Nielsen (@Filoffen) har skrevet på Twitter så ovenstående kan være udtryk for en (alt) for skarp udlægning.

Kære André,

Det ved jeg til gengæld ikke. Vi har i SOPHIA (www.sophia-tt.org) afholdt konference om alternative elementer, skrevet høringssvar og deltaget i debatten generelt. Men så snart der foreligger et politisk flertal er der, hverken meget at gøre eller mange medier, der ser en historie i at skrive derom desværre. Reformforslaget blev fremlagt sidste efterår, i foråret var der konflikt og i maj var man enige om reformens godkendelse. Først herefter var der høringsfrist...

Det har givet ekstremt kort tid til at etablere en kritik, hvilket tydeligt ses i manglen på reel debat om den skole, der ellers altid er kampplads. Jeg erkender blankt, at jeg ikke indgyder andet end overgivelse, men jeg kan desværre ikke se andet lige nu. Til gengæld er det fine ved politik, at reformen kan tages op igen og en ny kan skabes. Gerne en der er dannet gennem lang tids diskussion og ikke et lemfældigt (på grænsen til uvederhæftigt) forhold til videnskab, kultur og pædagogisk idéhistorie.

Kære Stig

Det er svært at være uenig med dig.

Og historien vil gentage sig: der kommer endnu en reform efter denne.

Kære André,

Kan du ikke sende mig din mail på stigskovmortensen [snabela] me.com? Så kan vi eventuelt tale direkte sammen om muligheder der?