Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Flemming Ast
08-01-2014 13:00
Det er da bedre end ingenting
Men anvend nu http://www.mosaiqq.com og nøjes med 1 licens.
John Klesner
(Formand Danmarks it-vejlederforening)
08-01-2014 15:48
Jamen er de digitale læremidler i brug?
Berigende med øget fokus på interaktivitet og læse-/skriveusikre elever, men er tiden ikke inde til et krav om, at forlagene skal kunne levere statistisk info om skolernes brug?
Nuværende tilskudsordning har fungeret i 1½ år, og mange skoler skal til at revurdere, hvad der skal gentegnes, og hvad der tilsyneladende ikke er behov for. Jeg savner et krav om obligatorisk og standardiseret adgang til brugerstatistik, hvor det er muligt at få et overskueligt overblik over brug i forhold til eksempelvis: • Hjem/skole • Pc/Tablet/mobil • Sidevisninger • Tidsforbrug på hhv. sider med statisk indhold/Interaktivt indhold/lix/…. Leverandørerne har oplysningerne og forhåbentlig har vi samme interesse i at få rigtig gode digitale læremidler som bruges? Skolernes budget til læremidler er ikke ubegrænset og nuværende fireårs periode skal bruges til at turde satse og evt. fravælge ikke brugbare læremidler. Med nye fælles mål i sigte med it-kompetence, videns- og færdighedsmål i alle fag, skal de digitale læremidler kunne understøtte disse og hermed et opdateret fagsyn. Har skolerne digitale læremidler, der dækker dette spekter, og bruges de? Set i et vejledningsperspektiv kan statistik information bruges fremadrettet på at introducere og fremme brugen af forskellige typer læremidler, så eleverne udfordres på de tre forskellige niveauer. Kvantitative data kan også være en nødvendig håndsrækning til mere målrettet anvendelse og vi kan næppe afvente evt. forskningsresultater. For sammenlignelighedens skyld skal det være samme værktøj, der bruges til at vise informationer fra forskellige udbydere og dermed et forventet krav om en standardisering af logningsdata. Direkte sammenligning af forskellige ressourcer skal være mulig. Clio og Alinea tilbyder på nuværende tidspunkt egne løsninger. Brug dog en beskeden del af udviklingsmidlerne til at lave dette værktøj. Det ville være oplagt at lave en forløber til den kommende fælles portal, og vi kan ikke afvente evt. forskningsresultater. Udbyderne kunne som alternativ selv tage initiativ til en fælles løsning. En sammenligning kan selvfølgelig være problematisk uden en mere bevidst opmærkning af de digitale læremidler. De enkelte læremidler skal derfor markeres i forhold til eksempelvis interaktivitetsforhold jfr. den nu reviderede beskrivelse, så en sammenligning også tager højde for læremidlets egenart. Afslutningsvis havde jeg nok forventet en tydeligere markering for mikrokøbsordning, således at det var tydeliggjort, at muligt køb pr. elev og ikke kun skole var et uundgåeligt krav. Et væsentligt mål for øget anvendelse af digitale læremidler er jo øget undervisningsdifferentiering. Det fordrer en bred vifte af læremidler i brug købt til den enkelte elev.