Den nye lov indebærer også, at lærerne skal skrive individuelle læringsmål for alle elever i alle fag (dog ikke på alle klassetrin i alle fag) ind i elevplanerne.

Heri ligger en enorm og i vid udstrækning komplet meningsløs merarbejdsbyrde.

Jeg har fire klasser i kristendomskundskab i 45 min. om ugen hver. Jeg skal altså sætte mig ned med hver enkelt af disse godt 100 elever og sammen med dem opstille individuelle mål og skrive dem ned til forældrene i elevplanen - i kristendendomskundskab. Hvornår skal jeg nogensinde få tid til at undervise dem i faget?

De kan skrive hvad de vil i loven, det her kommer aldrig til at ske. Men hvis lovgiverne er lige så ligeglade med den nye lov, som de har været med den hidtidige, så kan det også være ligemeget. Ingen tager det jo alvorligt. Spørgsmålet er så, hvad det skal til for?

Jo, de er skam logiske nok. Når politikerne langt om længe bl.a,.støttet af en vis Hattie har erkendt, at man altså ikke kan blive ved at forvente bedre og bedre resultater ved at øge timetallet i skolen og ved at styre børnenes hjemmearbejde, hvilket ikke har en pind med lektielæsning at gøre, så er der nok ikke andet at gøre end at dekretere kvalitetsrapporter ind i det kommende makværk, så man har noget at hænge lærerne op på, når virkeligheden viser sig ikke at kunne stå mål med politikernes fantasiprodukter. Lovforslaget om kvalitetsrapporter handler i virkeligheden mere om at smøre det ansvar, som burde hvile tungt på politikernes skuldre, af på lærerne (kommunerne). Politikerne har fået et spraglende festfyrværkeri af en skør ide. Og så har politikerne gjort deres arbejde. Og så må kommunerne via lærerne forvandle alt det skøre og fortænkte til det bedste, der nogensinde er overgået dansk uddannelse.

I rapporterne skal man skrive, hvilke mål, der skal nås. Og her er der selvfølgelig ikke frit valg. Og så har man bare at skrive, hvordan målene nås i den sædvanlige mest umulige af alle skoleformer. Det er jo sådan noget, som ingen skoleekspert nogensinde har kunne fortælle nogen noget om. Så det skal kommunerne med brug af lærerne så finde ud af og få skrevet ned. Man skulle tro, at sådan noget, der mildt sagt tangerer, hvad mange normalt vil forstå som en forskeropgave, nok skal vise sig at tage enormt lang tid for lærerne. Men det må det sandelig ikke. For når lærerne er færdige med at undervise og forberede sig nødtørftigt kl. ca. 16.00 eller kl. 15.30, så skal lærerne jo ikke foretage sig mere for den dag. I fremtiden skal alt arbejde jo udføres på arbejdspladsen. Så det bliver nok ret begrænset, hvad lærerne kan pålægges af ideproduktion og af skrivearbejde. Så det ender nok med at politikerne sætter embedsværket i gang med at skrive kvalitetsrapporter. Formentlig til papirkurven eller til store papirlagre.på rådhusenes reoler.

Og tager man udgangspunkt i undervisningsministerens ønsker, så ender det hele i hvert fald i det rene vrøvl. Et resultatmål lyder, at ”der skal være et løbende fokus på kontinuerligt at blive bedre”. Og det kan måske give mening, så længe skolen er indrettet til at holde alle resultater nede på et bundniveau. Men ellers kan ingen nok så velfungerende skole nogensinde forbedre resultaterne kontinuerligt dvs. i al evighed. Det er lige så urealistisk og pjattet, som at udspy et mål om, at ”andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år”. De allerdygtigeste elever når jo aldrig længere, end udelthedens kvælende klassekammerateffekt tillader dem at nå. Og de udelte klasser skal jo i princippet bestå. Og de svage elever vil nok fortsat altid være begrænsede af deres manglende evner.

Jeg ser det for mig. Sammen med en række andre matematiklærere har jeg lavet ("vidensdelt", evidensudviklet, det virker, vide....) 10 - 12 mulige nationaltestforløb, som vi kører nonstop til eleverne kan dem udenad. Vi bliver jo målt i testene, om eleverne bliver dygtigere - og det skal de jo blive - ellers så ved vi jo godt "hvem der har skylden" for evt. svigtende nationaltestresultater!

Jeg er nu ikke sikker på, at jeg er enig i, at "man" er en bedre billist, fordi man har 1 fejl i teoriprøven end den, der fik 2. Jeg kan da i hvert fald tydeligt mærke, at de 150.000 km jeg de seneste 3½ år har tilbragt på landevejene har haft en meget positiv indvirkning, også selvom jeg ofte er nødt til at gøre noget, som nok havde dumpet mig til teoriprøven.

På det punkt er jeg enig med Niels' frygt om udviklingen af undervisningen. Jeg synes måske heller ikke det særlig god udnyttelse af mine kompetencer opnået ved 4 års lærerstudie og 20 års praksiserfaring.

Til gengæld får jeg meget mere status og sikkert også løn - på sigt - end ved at være musiklærer. Det er jo kun musiklærerne og hjerneforskere, der ved hvor vigtigt dette fag er - også som understøttende undervisning for resten af skolens fagrække og sociale liv.

når alle de nye mål at komme i tide til at styre - denne gang? Dansk- og matematikmålene skulle have været færdige her til nytår - bom, bom??

Det er jo ikke helt nyt for nogle af os "erfarne" lærere, at vi skal lave års-/ undervisnings-/ målplaner m.m. + nå at have gennemført en del almindelige timer i et skoleår, inden vi kendte, hvad det var vi skulle "have gjort".

Nå Jens, tag "jahatten" på for denne gang bliver det jo nok helt anderledes!

I mange kommuner har man i en årrække benyttet sig af udfordringsretten og reduceret antal af fag man skrev elevplaner i, til gavn for tiden til at forberede undervisningen. Jeg kunne nu konkret fokusere på udviklingen af undervisningen i stedet for at skrive alenlange elevplaner.

Næste år skal vi forberede os på en ny måde - work smarter not harder - men ved at genindføre en masse fag i elevplanen kommer det til at blive lige modsat.

Herunder er rækken af fag, som skal ind i elevplanen:

Dansk på 1.-8. klassetrin.
Matematik på 1.-8. klassetrin.
Engelsk på 3.-8. klassetrin.
Historie på 4., 6. og 8. klassetrin.
Kristendomskundskab på 3., 6. og 8. klassetrin.
Natur og teknologi på 4. og 6. klassetrin.
Samfundsfag på 8. klassetrin.
Geografi på 8. klassetrin.
Biologi på 8. klassetrin.
Fysik/kemi på 8. klassetrin.
Idræt på 2., 5., og 8. klassetrin.
Musik på 2. og 6. klassetrin.
Billedkunst på 5. klassetrin.
Håndværk og design samt madkundskab på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.
2. fremmedsprog (tysk/fransk) på 6. og 8. klassetrin.
Valgfag, jf. § 9, stk. 1, på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.

Opgaven har været til at overse, der hvor læreren blot har skulle vurdere elevens niveau på en skala fra et til fem ved afkrydsning. Det har ganske vist intet med en 'elevplan' at gøre, ja det er jo ret beset intet andet end karaktergivning i alle fag på alle klassetrin, meningsløst og direkte forkasteligft, såmænd, men altså til at overse. I øvrigt heller ikke på nogen måde i overenstemmelse med lovens krav, og det skl**** vi allesammen på, lige fra ministeren og hele vejen ned til den enkelte lærer.

Men hvor der hidtil kun har været krav om, at elevplanen skulle gøre rede for 'resultater af evalueringen samt den besluttede opfølgning herpå' så stilles der frem,over krav om, at der skal opstilles INDIVIDUELLE SKRIFTLIGE MÅL I ALLE FAG samt redegøres for opfølgningen i elevplanen. Prøv lige at tænke over, hvad det i grunden indebærer, hvis det skal tages alvorligt.

Så det vil det aldrig nogensinde blive - taget alvorligt altså. Det hele er pynt, intet andet