"Med Beregneren kan læsevejledere og dansklærere følge hver enkelt elevs læseudvikling over tid via elevernes score i de obligatoriske og de frivillige nationale test. Dermed måler man pludselig, hvad eleverne har lært, og ikke bare hvor de ligger fagligt."

Vel gør man da ej - måler, hvad eleverne har lært.

Man måler, hvordan deres testresultater flytter sig - intet andet. Og enhver ved, at jo flere gange man tager en test, desto højere scorer man, alene af den grund, at man bliver mere fortrolig med fremgangsmåden. Dertil er det altså kommet, at det skal være nødvendigt at gøre opmærksom på det.

Fejlslutningen går igen mange steder.

I Rambøllrapporten fra 2013 om de nationale test - den, der skulle afklare, om børn rent faktisk bliver dygtigere af de nationale test - begår man også fejlen. Rapporten konkluderer, at de nationale test har løftet fagligheden, fordi - gæt engang - ja, fordi elevernes nationale testresultater er blevet bedre. Antorini tager rapporten til indtægt for den påståede succes nationale test, og produktivitetskommissionen fortsætter ud ad samme spor med at kræve endnu flere test, fordi vi kan se, at de gør eleverne dygtigere. Jo, det er ganske vist!

Det hele er et stort bedrag. Og jo flere gange de gentager det, jo mere 'sandt' bliver det.

Ja, selvfølgelig måler testene kun det, som eleverne i bliver testet i. Jeg har tydeliggjort!
mange hilsner
Karen Ravn
Folkeskolen

Kære Sauer.

Jeg er enig med dig i meget af det du siger. Det er klart, at anvendelsen af pædagogiske test ikke i sig selv betyder at elever bliver dygtigere. Og man kan slet ikke automatisk konkludere, at elevpopulationen er blevet dygtigere fordi gennemsnittet et år er bedre end forrige år. Det gælder generelt, og det gælder specielt i en opstartperiode, hvor man skal vænne sig til testene. Og slet ikke, hvis der er nogen der misforstår testene og tror, at man f.eks.lærer at læse ved at træne i at skille tre forskellige ord i en ordkæde fra hinanden, bare fordi den slags opgaver findes i testene. Hvis man vil udtale sig om at noget bliver bedre (eller være) skal man have data fra en lang række år, og man skal være i en situation, hvor der er ro om tingene, så resultaterne ikke påvirkes af andre faktorer.
Det er derfor alt for tidligt at drage konklusioner om hvorvidt de nationale test har været en success eller en fiasko. Og det bliver næppe muligt nogensinde at gøre det, fordi der - bl.a. på grund af reformen - jo netop ikke vil være ro omkring testene.
De rygter jeg har hørt, går på at man vil evaluere reformen om ikke ret mange år. Det vil være alt for tidligt, fordi en fair evaluering først kan foretages for alvor, når en hel skoleårgang har været igennem systemet. Så mit gæt er, at evalueringen vil fortælle at reformen ikke har haft nogen effekt. Hvis det skulle vise sig at være korrekt dukker et ubehageligt spørgsmål op. Er det fordi testene er for dårlige til at vise en effekt? Er det fordi lærerne er for dårlige til at udnytte de "fantastiske" muligheder, som reformen indebærer? Eller er det fordi, det er en dårlig reform? Lur mig, hvis ikke politikerne og pressen vælger den anden forklaring.
Men så tilbage til den tekst, der har give anledning til din kommentar. De ting, som vi er enige om, har faktisk intet at gøre med teksten. Og jeg kan slet ikke følge dig, når du siger at ændringer i testresultater kun skyldes at eleverne har vænnet sig til testene. Tænk f.eks. på SL60 og SL40. Jeg har arbejdet med adskillige datamaterialer, hvor disse test anvendt på de samme elever har vist at testresultatet indsamlet for de samme elever i f.eks. 3 og 4. klasse viser at testresultatet i 4. klasse er bedre end resultatet i 3. klasse. Vi har altid tolket dette som udtryk for at man bliver dygtigere til at læse ved at gå et ekstra år i skole, og den forklaring tror jeg stadig holder. Ændringerne kan være små for visse elever og stor for andre elever, men det går altid den rigtige vej.
Og det er det teksten handler om. Det drejer sig ikke om sammenligning af en elevs resultater med andre elever fra samme eller tidligere år, men kun om sammenligning af en elevs resultater med elevens egne resultater fra f.eks.året før, således at læreren kan få en fornemmelse af, hvor godt det går. Det er noget, som altid har ligget som en potentiel mulighed, der desværre har været uden for rækkevidde pga. den måde, man har besluttet sig til at fremlæge resultaterne. Og det har intet at gøre med de sammenligningr af klasser og skoler, som ellers giver anledning til bekymringer. Det er derfor noget man burde byde velkommen i stedet for at blande det sammen med den diskutable form for anvendelse af testresultaterne, som reformen lægger op til.

Det er meget lærerigt at tage testene flere gange. I hvert fald kan man blive klog på, hvor godt testene fungerer som mål for elevernes kunnen.

https://vimeo.com/50722027

Kære Kreiner,

Tak for din reaktion, som er berettiget, for så vidt som jeg blander nationale testresultater, der viser den enkelte elevs læseudvikling, sammen med resultater, der viser hele skolens udvikling.

Hvor det første over tid i det mindste i nogen grad vil være et reelt udtryk for elevens læseudvikling, vil det sidste i højere grad være udtryk for hele skolens øgede testfokus og testtræning. Jeg fastholder dog, at også når det gælder den individuelle udvikling, vil den stigende testfortrolighed slå igennem. Hvad læreren ser som udtryk for gunstig læsefaglig udvikling vil i nogen grad være udtryk for testtræning. Men det er selvfølgelig også en slags læsefærdighed…

Jeg går ud fra, at du er enig i, at testresultaterne ikke vil kunne sige noget om, i hvilken grad testningen har medvirket til at gøre eleverne dygtigere, sådan som Antorini, Rambøll og Produktivitetskommissionen hævder. Alene pga fraværet af en kontrolgruppe. Jeg går også ud fra, at vi er enige om, at stærk teststyring af undervisningen resulterer i forringet skoleudbytte for de svage elever, mens de stærke ikke profiterer af det, jf. Clearingshouse.

Man kan i øvrigt ikke uden videre sammenligne de obligatoriske, nationale test med SL-testene og de øvrige (OS, ST, IL, TL mv) som dansklærerne altid har brugt.

De læsepædagogiske test har ikke de giftvirkninger, navnlig på de svage elevers motivation, som de nationale test har eller er ved at få.

SL-testene har altid været taget med betydelig nænsomhed, og resultatet har været udtrykt i et kompliceret billede, som læreren har kunnet afkode i fortrolighed med den enkelte elev uden at forældre eller ledelse nødvendigvis kiggede med. De nationale test er ved at udvikle sig til et regulært disciplineringsmiddel, vor tids spanskrør, er de blevet kaldt. Det er blevet sådan, at alle klasser nu TRÆNER til de nationale test, hvilket jo ret beset er vanvittigt. ’Frivillige test’ kalder man det. Som om læreren har noget valg. Men hvis en lærer trænede sine elever til SL-testene, ville vi da betragte ham som tåbelig, ja faktisk en smule uhæderlig. Hvad siger det om de nationale tests seriøsitet?

Dertil kommer, at de nationale test munder ud i en elevranking, som læreren ikke kan bruge til noget, hvor SL-testene faktisk afdækker elevens læsevanskeligheder ret præcist.

Min kraftige reaktion på historien her skyldes nok, at det løber mig koldt ned ad ryggen, når jeg læser, hvordan fagdirektør i Københavns børne- og ungdomsforvaltning Tobias Børner Stax har præsenteret denne ’læseberegner’ på KL’s kommunaløkonomiske forum i Aalborg. Han ser det her i sammenhæng med skolens mulighed for at måle progression i forhold til læringsmål. "Og hvis der er noget, der rykker i den her folkeskolereform, så er det, at vi skal arbejde efter læringsmål!" siger han så.

Der er for mig ingen tvivl om, at mange af tilhørerne har hørt TBS’s historie som en opskrift på realiseringen af resultatløn til lærerne på baggrund af offentliggjorte testresultater, sådan som netop foreslået af Produktivitetskommissionen. Kan vi ikke høre dem juble ovre i Moderniseringsstyrelsen?

Sker det, er skolekatastrofen fuldbyrdet.

"I dag er han partner i firmaet NordicMetrics og har brugt 11 københavnske skolers testresultater i to læsetest med to års mellemrum til at udvikle en ny progressionsskala. "

Endte det med, at NordicMetrics fik adgang til resutater af de nationale test?
http://folkeskolen.dk/69648/ministeriet-har-ikke-godkendt-brug-af-testresultater-i-nyt-forsoeg

"Data viser, at der ikke er nogen statistisk sammenhæng mellem fagligt niveau og progression. Vi må vænne os til at tænke anderledes om, hvad vi mener med god skolekvalitet: De bedst præsterende skoler - dem der flytter elevernes mest rent fagligt - kan godt have de fagligt dårligst præsterende elever".

Alle tests har lofteffekt - også de nationale test - og der findes børn, der scorer rigtigt højt og hvor det dermed ikke er muligt at påvise særlig stor undervisningseffekt. Fx min lille datter Ida, der fik 100 og 99 i det hele sidste år. (Mødre har ikke tavshedspligt om deres børn resultater..)

Selvfølgelig er det nemmere at flytte lavtpræsterende børn, end meget dygtige børn. Hvor mange point kan man flytte Idas resultat, når hun nu ikke begår fejl?

Nu er tiden kommet til, at I kan vælge selv at lave e-bøger baseret på, tal, bøger, observationer etc.. Så nu kan I vælge en klasse og lave et forsøg, der skal filmes i HD format med dansk tale.

Så slipper vi for specialister og politikkere og anvender reelle fakta, der leveres forståeligt.

Når jeg som landechef kan udvikle en Anders til at få success, så har jeg gjort mit arbejde godt. Jeg ønsker, at I kan gøre det samme for eleverne.

https://vimeo.com/50722027

Hi Flemming...please let me know if you have additional questions regarding Narrative Science...and Godt Nytår from middle America. We are based in Chicago, USA.

James

Anders skrev til mig. Det er jo jer, der skal have takken. I am just the messenger.

Hej Flemming,

Jeg noterede mig at du trak en hel bunke traffik til vores website fra hele landet. Jeg hyggede mig over hvor stor interesse du kunne skabe paa en blog paa folkeskolen.dk !! Mange tak for at du taenkte paa os.

Jeg er ked af at vi ikke fik tid til at moedes under vores sidste besoeg i DK men vil goere hvad jeg kan for at lykkes naeste gang. Du maa endelig sige til hvis du kommer forbi San Francsico.

mvh,
Anders

Anders Nancke-Krogh, CEO/Founder
MOSAIQQ, 611 Washington Street, Suite 2107, San Francisco, CA 94111, Cell: 415-608-4760

Imellem de principielle diskussioner, som selvfølgelig er det væsentligste - som Marina vil, vil også jeg meget gerne have at vide, om et privat firma har fået adgang til data fra de nationale test - skal vi måske også huske at se på, hvad det egentlig er, der (helt gratis) får reklame i ovenstående artikel.
Det er - ærlig talt - noget voldsomt at kalde "Beregneren" et værktøj og sælge det som en væsentlig lettelse for folkeskolens lærere.
Det er, så vidt det kan bedømmes ud fra videoen, et tilpasset excell-regneark.
Det lyder meget fint, at man bare skal indtaste koden til beregneren og så gå ind i testsystemet og finde klassens resultater. Vist så, hvis man har adgang til dem. Ledere har.
Det har lærere kun, hvis en administrator har åbnet for deres adgang - til den specifikke test, i det specifikke fag, i den specifikke klasse. I videoeksemplet er der tale om sammenligning af to forskellige test, den lærer, der p.t. har klassen og derfor formentlig har adgang til den seneste test, har kun adgang til den foregående, hvis han/hun også havde klassen dengang, eller specifikt har fået det.
Læsevejledere vil ikke have adgang til testene, medmindre vedkommende har fået fiktiv ledelsesret, har fået en administrator til at åbne for alt, eller selv har fået administratorret og har åbnet.
Det tager tid at åbne - man kan ikke tage f.eks. en lærer og se et skema, hvor man kan krydse af, hvad den pågældende har behov for i en arbejdsgang - man skal give rettighed til én enkelt test og finde den lærer, man vil give den, hvorefter man skal tilbage til testene over listen med lærere og åbne for en ny test i et nyt fag. Der er heller ingen mulighed for at se på en klasse og så give tilladelser til de lærere, man synes skal have det.
Så vidt jeg kan se, kan "Beregneren" kun sammenligne to test ad gangen. Hvis det er rigtigt, giver den ikke den store mulighed for langsigtet overblik.
heller ikke forstår jeg, hvorfor de nationale testresultater skal omregnes til en større enhed - det kan da kun give anledning til at forvente større nøjagtighed, og det får man jo ikke ved at omregne til større tal. man skal vel stadig passe på med, hvem man viser de fremkomne grafer til - for det er da vist stadig forbudt at vise tallene til f.eks. forældre, og det gælder vel, selv om de er ganget med et eller andet?
Hvis min skole købte beregneren og forventede den brugt af alle skolens lærere - så ville jeg kræve et betragtelig øget timetal til at hjælpe kolleger med de nationale test. Det vil virkelig være tidskrævende - og fuldt af faldgruber.
Er det tiden værd, for at lærerne skal opdage elever, der er gået tilbage i testresultat i løbet af to år? Sådan en elev er de forhåbentlig opmærksomme på i forvejen - ellers er to år edder maneme længe ...
Alternativt kunne man måske løsne på reglerne for, hvilke lærere der har adgang til testresultaterne. Det kan af og til virke noget absurd, f.eks. når en lærer selv kan reservere tid og afholde en test, men ikke kan give sig selv ret til at se resultaterne. Det vil selvfølgelig give risiko for udslip af testresultater, hvis alle lærere kan få adgang til deres klassers test - men hvis det virkelig er rigtigt, at et privat firma har fået denne ret, så ...

Nu fik jeg jo slet ikke kommenteret et udsagn som dette:
""Jo mere data, vi har på vores elever, jo bedre", synes Martin Wåhlin"
- og det kunne man da ellers godt kommentere på.

I skal ikke anvende tid til dette. Det er derfor du har edb-specialister og lærere.

Til Flemming Ast:
Hvad tror du i grunden jeg er?
Hvad mener du med, at der skal ansættes edb-specialister - til at betjene brugerfladen til de nationale test?

Jeg ved ikke, hvem du er. Jeg ved at medarbejdere på f.eks. dommerkontorer intet kan. Det samme er generelt gældende i virksomhederne.

Men Camilla. 20.000 har i det mindste kontaktet Anders i USA.

Er det en form for humor, du promoverer?
Hvis du ikke ved, hvem jeg er og hvilket job jeg har - hvorfor skriver du så, at jeg ikke skal bruge tid på administration af nationale test?
Hvad har det med dommerkontorer at gøre?
Jeg er lærer og administrator af de nationale test. Ellers ville jeg ikke kunne udtale mig om, hvordan brugerfladen er - den er nemlig ikke alment tilgængelig.
Den er, som jeg beskriver den - den er meget tidskrævende. Det er den, hvad enten de ansatte på dommerkontorer kan meget eller intet.
Min pointe er, at det ovenfor omtalte værktøj er så bøvlet i brug qua de nationale test's brugerflade, at det i praksis er uanvendeligt for almindelige lærere, og at det derfor er spild af penge.

Jeg konstaterer bare, at PISA er uanvendelig som værktøj og statistisk forkert.

De resultater værktøjerne giver, for lærere til at give eleverne nogle færdigheder, der ikke kan anvendes på advokatkontorer eller i virksomheder.

Det er lavet af teoretikere. Det jeg forsøger på, at at give jer nogle muligheder. Det var derfor, at Nokia på 5 år gik fra 10 % til 84 % markedsandel på 5 år.

Det hed muligheder. Jeg taler kun om beviste ting. Hvis det inderholder statistik, så var beregningsgrundlaget vedlagt til kontrol.

Alt andet er teorier, som kan finde Hinggs partiklen om 30 år. Men vi har ikke 30 år. Vi har forbrugt 30 år.

Kære Sauer.

Jeg kan følge dig næsten hele vejen og er enig med dig – tror jeg – mht. de ting, som er specielt vigtige. Men lad mig tage de få punkter, hvor vi måske er uenige først, og så vende tilbage til de ting, som bekymrer os begge.
Jeg tvivler på, den negative effekt af de nationale tests på de svage elevers motivation, fordi det adaptive testprincip skulle sikre at de svage elever fik opgaver, som de har en reel chance for at kunne løse. Jeg kan naturligvis ikke sige med sikkerhed, at du ikke har ret, men jeg vil gerne se en eller anden form for empirisk evidens for påstanden før jeg køber den. Enkeltstående episoder (som vi altid kan finde på hvad som helst) vil ikke være nok. Jeg har også hørt den påstand, at de adaptive test, som jo i princippet skal give de stærke elever opgaver, som de har svært ved at løse, har den negative konsekvens, at de ødelægger de dygtige elevers selvværd. Det synspunkt kan man bl.a. finde i Rambøll rapporten. Den påstand tror jeg mere på – selvom jeg også gerne vil se evidensen der – men den har jeg til gengæld sværere ved at tage alvorligt. Nu har vi i årtier måtte lægge ører til snakken om, at folkeskolen svigter de svage elever, ved ikke at stille dem overfor udfordringer. Det er jo så det, som de adaptive test gør, men det er så også galt. Det hænger altså ikke sammen.
Jeg deler altså stadig ikke din bekymring for at de forbedringer, som man kan se i resultaterne fra de nationale test i højere grad skulle skyldes at eleverne er blevet mere testvante, end når man f.eks. bruger SL60 i både 3. og 4. klasse, sådan som man gjorde det i ”Tid til dansk” undersøgelsen i starten af 90’erne. Jeg tror faktisk risikoen er mindre i de nationale test, fordi eleven kommer til at arbejde med forskellige opgaver på de forskellige tidspunkter, mens man for SL60s vedkommende må håbe på, at eleverne har glemt opgaverne og opfatter dem som nye ved anden afprøvning.
Der hvor problemet kan være, er hvis man at man systematisk har undervist eleverne i at løse den slags opgaver, som de nationale test indeholder, i perioden mellem første og anden afprøvning. Hvis det er tilfældet, ødelægger det naturligvis muligheden for at sammenligne de to testresultater, fordi man systematisk har forsøgt at gøre opgaverne lettere i stedet for at gøre eleverne dygtigere.
Mistanken om, at det er gået hen og blevet praksis i en stor del af folkeskolen er den væsentligste årsag til at Rambølls konklusioner er utroværdige. Det var det problem, som Peter Allerups Rambøll analyser bl.a. kunne have afsløret, hvis man altså havde givet ham lov til at få adgang til testresultaterne. Og det er det problem, som det – efter min mening – er det vigtigste tekniske problem at få belyst i forbindelse med de nationale test: Er opgavernes sværhedsgrader i dag forskellige fra de sværhedsgrader, som blev beregnet i forbindelse med afprøvningen af testsystemet og som jo bruges, når man udvælger opgaver til eleverne og beregner hvor dygtige de er, fordi eleverne har vænnet sig til testsystemet og/eller fordi man er begyndt at træne den specielle type opgaver, som findes i de nationale test.
Udover det tekniske problem er der også det principielle problem, der handler om, hvorvidt det er en god ide at skræddersy undervisningen således at den retter sig mod nogle få pædagogiske test. Her er vi 100 % enige. Hvis man gør det, er det et udtryk for, at man ikke forstår hvad pædagogiske test er, og hvilken rolle de kan spille. Dårlige pædagogiske testresultater er symptomer, på at der kan være et eller andet galt, men hvad der præcis er galt, og derfor heller ikke, hvad der skal gøres ved det. Pædagogiske testresultater kan bedst sammenlignes med de symptomer, som man møder op med, når man går til lægen, men symptomer kan selvfølgelig skyldes mange forskellige ting, og vi forventer naturligvis at lægen først finder ud af, hvad der i virkeligheden er galt i stedet for automatisk at forsøge at gøre noget ved symptomerne. På samme måde med testresultaterne. OS- og SL-prøverne var oprindelig tænkt, som et hjælpemiddel for skolepsykologerne, som de – sammen med andre ting – kunne bruge til at finde ud af om eleven skulle have specialundervisning i læsning eller anden form for hjælp. Og denne specialundervisning handlede ikke om kurser i at løse den type opgaver, som man kunne finde i OS- og SL-prøver. Naturligvis ikke. Det ville være spild af tid, fordi effekten på læsefærdigheden som helhed formodentlig ville være temmelig begrænset, selvom OS- og SL-resultaterne blev bedre.
Og det er det, der er skrækscenariet lige nu. Hvis lærerne bruger tiden på at lære deres elever at løse den type opgaver, som de kan forvente at finde i de nationale test, bruger man tiden på et gøre noget ved nogle enkelte potentielle symptomer i stedet for at gøre noget ved de faglige problemer, som eventuelt kunne føre til symptomerne. Og det kan i værste fald føre til at det faglige niveau falder, selvom testresultaterne siger noget andet.
Problemet med at lære til testene har jeg hørt om i næsten 45 år. Min fornemmelse har altid været, at dem, der gav udtryk for problemet, udtalte bekymringer på vegne af deres mindre dygtige kolleger. Selv ville de naturligvis aldrig drømme om at gøre noget så uklogt. Af den grund har jeg altid afvist bekymringerne, fordi jeg havde så stor respekt for lærerne, at jeg ikke kunne forestille mig, at det skulle være et større problem. Situationen er en anden i dag, hvor skoleledelsen og lærerne er under en helt anden form for pres end tidligere for at levere resultater, der tilfredsstiller politikerne og offentligheden. Jeg kan da kun opfordre lærerne til at blive ved med at undervise på den måde, som de betragter som den bedste, uanset presset. Og skulle det komme dertil, at lærerne ligefrem oplever, at de bliver pålagt at undervise til testene, kan jeg kun opfordre dem til stilfærdig civil ulydelighed og i stedet fortsætte med at levere en så god undervisning som muligt fordi et sådant pålæg vil være udtryk for uvidenhed om pædagogiske test og vil føre til ringere undervisning. Og det vil i øvrigt også ødelægge validiteten af testene.

Jeg er teknisk it-vejleder, og bistår bl.a. de af mine kolleger, der er bekymrede for selv at afvikle onlinetest. I begyndelsen var det alle ...
Jeg har derfor overværet særdeles mange, selv om jeg selvfølgelig godt er klar over, at jeg ikke kan udtale mig generelt - eller på nogen som helst måde tale om , hvad der gælder som norm eller gennemsnit.
Men de erfaringer, jeg har gjort, er ikke, at adaptive test er gode for de svage. I hvert fald ikke for de rigtig svage. Det er rigtigt, at testene forsøger at rette sig ind efter deres niveau - men den starter med en række opgaver på middelniveau, som for de rigtigt svage er rent volapyk. Det vil sige, at de starter med et nederlag.
Hvis eleven har sproglige vanskeligheder - måske på grund af dansk som andetsprog, eller nylig tilbagekomst fra udlandet - er der slet, slet ikke opgaver på den elevs niveau. Opgaverne i afkodning er lavet, så de i hvert fald på 4. og 6. klasses testniveau er umulige at løse, hvis man ikke kender de indeholdte ord - og det gør man kun, hvis man har et stort ordforråd.
Hvis man tog en OS- eller SL-prøve på en elev, så ville man gerne vælge et relativt lavt niveau til at starte med - man kunne jo altid gå opad. Den mulighed foreligger ikke i de nationale test. jeg kan ikke sige: Denne elev skal starte på niveauet for dem, der et yngre, for han/hun er både tosproget og har specifikke læsevanskeligheder. De skal alle starte med middelopgaver, og det slår de svageste ud.
Jeg har set det den ene gang efter den anden: Der kommer en af de elever, jeg godt ved, ikke har det nemt - med et fattet og beslutsomt udtryk i øjnene. Nu skal jeg prøve! Men efter de indledende opgaver er lyset gået ud, og rigtig mange klikke tilfældigt for at blive færdige og komme ud.
Jeg kender en elev i 6., der har læst Josefine Ottesens bøger om Drageherren og Enya, som kan skrive forståeligt, og som med hjælp kan læse og forstå alderssvarende tekster. Han læser højt i klassen - men når han skal lave onlinetest, opgiver han og skorer ekstremt lavt.
Derimod var de dygtige elever, der brød sammen, fordi de pludselig fik spørgsmål, de ikke kunne svare på, et startfænomen. Det ser jeg egentlig ikke mere.
Men du finder ikke mange kolleger med erfaring i at tage prøven, der mener at det adaptive princip er godt for de svage.
Vi ser faktisk også nogle stykker, der støder mod loftet. Vi ser ikke sjældent elever, der må afsluttes på gult niveau, fordi de simpelt hen svarer rigtigt på så mange af spørgsmålene, at programmet ikke anser deres niveau for afklaret - selv om tiden forlænges ...

Hvad angår at undervise til testen, så foregår det. Tidligere var der faktisk ikke rigtig andre end mig i enheden, der underviste i gamle ordsprog og talemåder - nu er det de fleste ... jeg synes egentlig, at det er en meget god måde at styrke ordforrådet og den abstrakte tænkning på; men det er opstået på grund af testen.
Derimod kan jeg ikke rigtig se meningen i at lade elever lære navnene på uddøde håndværk - men det er også blevet almindeligt. For slet ikke at tale om, at man nu er begyndt at skrive tre ord sammen uden mellemrum og lade eleverne finde de tre ord - det gjorde vi ikke før!
Jeg brugte ikke tidligere tid på at lære mine elever angrebsteknikker i multiple choice-opgaver. Det gør jeg nu. Jeg forklarer dem, at hvis man ikke kender svaret, er det klogt at se, om der er nogen af svarene, man kan udelukke - og derefter gætte mellem resten. Jeg lærer dem også at prøve sig frem på de måder, de forskellige opgavetyper indbyder til. Det kan diskuteres, om det er nyttig lærdom - men hvis vi skal have flere og flere af den slags test, så er det.

Kære Kreiner

Igen tak for svar. Jeg er enig med dig i de principielle spørgsmål, men vi vurderer nok virkeligheden ude på skolerne forskelligt.

De adaptive test skåner i nogen grad de svage elever for nederlag i selve testsituationen, men mange af dem oplever alligevel, at de ikke slår til.

Det fatale er, at fløjlshandskerne i den grad tages af, når børnene skal gå hjem til far og mor med en computergenereret beskrivelse af deres faktiske niveau. Her kommer jernnæven frem, og den gør ondt. Samme aften har læreren så grædende forældre i røret. Alternativt kommer det ved den første efterfølgende skole-hjem samtale. Nedslåede blikke, ængstelige kig ud af øjenkrogen over på far og mor, uglade børn, der har mistet troen på sig selv og begynder at vise tegn på nervøsitet, når næste test nærmer sig. Hvad der i øvrigt bliver sagt i de små hjem, er ikke godt at vide, men befordrende for de svage elevers skoleudbytte er det helt sikkert ikke.

Læring til test finder stort set ikke sted omkring de læsepædagogiske SL-test. De opfattes ikke af børnene som ’farlige’, fordi de slet ikke har karakter af kontrol med efterfølgende rangordning, og der trænes ikke forud. Der er ingen grædende forældre, og der er ingen børn, der bliver krævet til regnskab eller skal trøstes.

Desværre kan vi være stensikre på, at læring til de nationale test finder sted og fremover vil blive almindelig praksis, i takt med at testresultaterne tillægges større og større vægt. Helt galt går det naturligvis, hvis man – som foreslået af Produktivitetskommissionen – begynder at bruge testresultaterne som ledelsesværktøj i forbindelse med resultatløn. Den store interesse for Stax’ og Wandalls ’læseberegner’ taler sit tydelige sprog om, hvor tæt vi er på dette, og lur mig om ikke de to herrer har lugtet penge her. Jeg kan konstatere, at det bliver diskuteret på rådhuset her i Næstved, hvor jeg bor. Der findes formentlig ikke nogen sikrere vej til at demoralisere en skole end resultatløn ud fra testresultater. Intet sted i verden har man kunnet påpege positive effekter af en sådan praksis.

Det må og skal standses, men det kræver, at I - forskerne - kommer helt ud af busken og taler rent ud til politikerne om de uoverskuelige skadevirkninger, det vil få for skolen. Hvad DLF siger om det, affejes rutinemæssigt som fagforeningens forsøg på at beskytte sine medlemmer.

I ved selvfølgelig mere om, hvad der foregår i skolen. Det behøver vi naturligvis ikke diskutere. Så hvis I siger, at læring til de nationale test foregår, så tror jeg naturligvis på det.
Jeg kan også godt se, at bekendtgørelsen om de nationale test beskriver tilbagemeldingen til elever og forældre som om, man i virkeligheden har genindført den for for karakterbøger, som vi havde, da jeg gik i skole. Hvis det er det eneste, der reelt er kommet ud af de nationale test, er det naturligvis et enormt tilbageskridt, og slet ikke det, som er tanken med pædagogiske test. Bekendtgørelsen stiller store krav til lærernes evne til at formidle testresultaterne på en afdæmpet og forsigtig måde, hvor der tages alle de forbehold over for usikkerheden i resultaterne. Det har jeg nok ikke tænkt nok over, fordi jeg hele tiden har set på testene som noget, der først og fremmest skulle være til gavn for lærerne.
Og så er jeg naturligvis enig med jer i at det er nødvendigt at de pædagogiske forskere kommer helt ud af busken. Jeg synes det er det jeg har forsøgt både indadtil og udadtil og jeg ved også at der er andre, der har forsøgt, men helt klart uden at det har haft nogen synderlig effekt. Så vi må jo forsøge at gøre det bedre. Andet er der vel ikke at sige til det.

Tak for samtalen her og for din indsats. Din kritik af PISA har bestemt har haft effekt. Der er ved at opstå en kritisk offentlighed omkring tælle- måle- vejeregimet i skolen, en kritik, som forhåbentlig vil vokse sig stærkere og stærkere i den kommende tid. 'Moderniseringsstyrelsen' og alle dens små eftersnakkere ude på forvaltningerne helmer tydeligvis ikke, før de har fået demonteret folkeskolen som kulturinstitution til fordel for en optræningsanstalt for kommende soldater i konkurrencestaten. Der bliver hårdt brug for forskere med civilcourage til at tale Roma midt imod.

Jeg er helt enig med Sauer i vurderingen af din PISA-kritik; også jeg er klar over, at du "kommer ud af busken" og tager den pædagogiske forskning alvorligt.
Jeg kan også læse, at du tager vi læreres indlæg alvorligt, hvilket jeg naturligvis er glad for. Jeg ville ønske, at jeg kunne vise dig eksempler på prøvespørgsmål, der kunne illustrere, hvorfor de nationale test får lærere til at undervise efter testen, hvad de diagnostiske prøver ikke gør - eller et helt testforløb fra en svag elev, der kunne illustrere, hvorfor det adaptive system ikke er en hjælp for ham.
jeg ville også gerne vise, hvor jeg ser, at det er et dårligt redskab for læreren, selv om det har været dyrt.
Jeg ville også gerne vise dig brugerfladen i lærerdelen af de nationale test, så du kan se, hvorfor Beregneren vil være umulig som redskab for den almindelige lærer (det er nemlig ikke, fordi den almindelige lærer er uduelig).
Men ingen af delene må jeg - der er skærpet tavshedspligt på området.

Måske kan man opnå ret til at se konkrete testresultater, hvis man vil lave et redskab, der bruger disse data - på videoen ser det jo ud til, at udviklerne af Beregneren har haft det.

Jeg har set nogle ganske få mærkelige forløb, men har aldrig haft mulighed for at regne på dem, så jeg har ikke haft mulighed for at vurdere om de bare er usandsynlige (det vil forekomme) eller grænsende til det umulige givet opgavernes sværhedsgrader i følge det adaptive system. Men jeg ville grygtelig gerne have mulighed for at se sådanne forløb og for at have mulighed for at regne på det.
Jeg har flere gange foreslået ministeriet, at de nedsatte en lille arbejdsgruppe, som kunne se nærmere på sådanne forløb og har tilbudt at deltage uden betaling, så vi kunne komme tilbunds i problemerne med de mærkelige forløb, som nogen siger de har oplevet. Men man er tilsyneladende ikke interesseret, så jeg kan ikke komme længere med det. Ærgeligt, fordi jeg faktisk ved præcis, hvad der skal gøres.

Ved forsker-reviewet af de nationale test, observerede de deltagende statistikere, at opgaverne ændrede sværhed ved to testninger med måneders mellemrum, under forskellige vilkår. Den ene testning var adaptiv, den anden ikke (mig bekendt). Det er meget sandsynligt, at der fortsat er problemer med ændring i opgavesværhed, og dermed, at de nævnte påfaldende prøveforløb er almindeligt forekommende i de nationale test.

Statistikerne i 2007 var Svend Kreiner og Peter Allerup.

Er det rigtig forstået, at Jakob Wandall fik adgang til elleve københavnske skolers testresultater i de Nationale Test? Hvem gav ham denne tilladelse?

Jeg har bemærket mig, at nogle politikkere med flere forsøger at efterstræbe den finske skolemodel.

Det du lærer af er fiasko ikke success. Alle mente i Findland, at når Jorma Olila sagde, at vi går mod vest, så for vi success. Så de stillede sig en en lang linie minus, de lande der havde lært at tænke selv.

Frankrig, England, Skotland, Irland, Wales, Kiwi og Australien, Sverige, Norge og Danmark gik i en anden retning og sparede kundernes tid og penge. Alle nævnte lande nåede samme resultat bare 6 måneder hurtigere.

Jorma Olila, dengang god for 1,5 mia. USD, har indrømmet, at han begik fejl i 2011. Men fejlen, der kostede Nokia så dyrt, blev begået i 2001/2002. Direktionen (udelukkende medarbejdere fra Finland) og bestyrelsen samme bortset fra en fra Norge valgte ingenørernes strategi. Kunders strategier var i en anden strategi, som blev forkastet.

Denne strategi blev så påbegyndt i 2004, men da var det for sent. Men Nokia kommer tilbage, men kunne have ejet Google i 2001.

Årsagen til, at den forkerte strategi blev valgt, var simpel. Nokia havde svært ved at forrente pengetanken og tilfredsstille aktionærerne. Lidt á lá Danske.

Men har du ingen kunder, så har du ingen penge. Det som finnerne er gode til er ganske mange ting, bare ikke til at opfinde og udvikle selvstændigt tænkende borgere.

Det er bedre at læring på universitetsniveau sker, når den enkelte af forskellige årsager har en bestemt interesse med informationerne.

Nokia slog aldrig igennem i USA. Men de skandinavere, der hjalp (blev fløjet ind), fik lavet store aftaler, som balancerede kundernes strategi og fordele med de fordele, som Nokia ønskede.

Så i brund og grun er spørgsmålet, hvem skal vi være? Skal vi danse i rundkreds, som i 1.600 tallet og i Finland, eller skal vi være lidt mere moderne.

Redaktionen har gjort opmærksom på denne debat. Jeg kan oplyse, at Københavns Kommune efter dialog med Undervisningsministeriet har anmeldt behandlingen af data i forbindelse med dette projekt til Datatilsynet. Registerforskrifterne for det arbejde, der er udført fremgår af Datatilsynets hjemmeside: https://anmeld.datatilsynet.dk/frontend/fortegnelse/vis.off.asp?pub=yes&myid=88406&myjour=2013-54-0305&journal=2013%2D54%2D0305&anmelder=&ord=

I bemærkningerne til folkeskoleloven paragraf 55b, står der

"Undervisningsministeriet vil efter anmodning kunne give adgang til de omhandlede oplysninger i forbindelse med gennemførelse af videnskabelige eller statistiske undersøgelser. I den forbindelse vil de pågældende blive pålagt tavshedspligt, og der vil i nødvendigt omfang skulle udarbejdes retningslinjer for behandling af data.
Oplysninger om testresultater, der vedrører den enkelte elev, må allerede som følge af, at de vedrører private forhold, antages at være omfattet af reglerne om tavshedspligt i forvaltningsloven. For at udelukke enhver tvivl herom omfattes disse oplysninger dog af forslaget.
Begrundelsen for også at undtage resultaterne af test fra de almindelige regler om offentlighed i forvaltningen, når de foreligger i anonymiseret eller aggregeret form, herunder for klasser, hold, skoler, kommuner og amtskommuner mv., er oplysningernes særlige karakter og er desuden en følge af den aftale, som er indgået den 23. september 2005 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti om ændring af folkeskoleloven."

Jeg kan ikke se, at der er tale om resultater af de nationale test i anmeldelsen til registertilsynet, og jeg kan heller ikke se, hvem i ministeriet, der har givet tilladelse til, at firmaet Nordic Metric kunne få adgang til disse resultater fre elleve københavnske skoler?

http://folkeskolen.dk/503075/konsulenter-maa-ikke-kigge-i-testresultater

"Konsulent Jakob Wandall må ikke få indsigt i en gruppe danske 8.-klassers resultater i de nationale test for at sammenligne dem med deres score i det amerikanske læsesystem Oasis. Det har Undervisningsministeriets jurister afgjort."

Er det muligt at indhente en kommentar fra ministeriet om reglerne for resultater af de nationale test?

Er det tilladt at give en forretningsmand aktindsigt i skolers testresultater i de nationale test, blot han husker at anmelde forsøget til Datatilsynet?

Kære Flemming Ast
Som du ved faciliterer vi debat mellem folkeskolelærere om undervisning og arbejdsvilkår i folkeskolen. Jeg synes desværre, det giver problemer for debatten, når du med gentagne indlæg skriver om emner, der ligger temmelig meget på kanten af det emne, artiklen og tråden handler om og fx blander nationale test og Pisa sammen i en ganske specialiseret debat om det ene af de to meget forskellige fænomener. Alle er naturligvis velkommen at ytre dig i debatten om folkeskolen, men jeg vil bede dig begrænse til max et indlæg om dagen.

Mange hilsner
Karen Ravn
webredaktør, folkeskolen.dk
dir. tlf. 33696406, mobiltlf. 30581041
<image001.png>
Fagbladet Folkeskolen
Vandkunsten 12
1015 København K

Der hersker tilsyneladende en misforståelse i flere af de kommentarer, der er kommet til Folkeskolens artikel om, hvordan Københavns Kommunes nye værktøj kan anvendes i lærernes arbejde med elevernes læseudvikling.
Uden at blande mig i debatten i øvrigt vil jeg for en god ordens skyld påpege, at det er Københavns Kommune (og ikke NordicMetrics /Jakob Wandall), der har anmeldt brugen af data til Datatilsynet efter indledende dialog med Undervisningsministeriet. Og dermed er det også Københavns Kommune, der har fået dataansvaret og tilladelsen til at bruge resultaterne fra de nationale test.

Efterfølgende har Københavns Kommune indgået en aftale med Epinion om at udvikle Beregneren, der kan øge anvendeligheden af de nationale test. Epinion er sikkerhedsgodkendt til at behandle data, og Epinion har ansat Jakob Wandall/NordicMetrics til at bistå med opgaven. Københavns Kommune står således inde for, at alle regler om fortrolighed er overholdt, og at de relevante tilladelser er givet.

I Danmark skal de nationale test ”lægges om” så de bliver baseret på kriterier, med formuleringer der svarer til PISAs kompetencebeskrivelser. Resultaterne i testen skal være styrende for, hvilke tiltag der skal sættes i værk, hvis man fx ikke når målet om, at 80% skal være gode til læsning og matematik i testen. Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at målet vil blive nået – altså, at man kan konstatere, at 80 % af eleverne er gode til læsning og matematik i de nationale test måske allerede fra foråret 2015. Der er heller ikke megen tvivl om, at med et hjælpemiddel, som det beskrevne, hvor man kan følge elevens udvikling, så vil målet om at resultaterne skal blive bedre år for år også blive indfriet.

I Sverige har de et system, der ligner det, der med reformen indføres i Danmark. Man har et kriterium baseret vurderingsystem, nationale test, hvor lærerne retter opgaverne og afsluttende prøver efter 9 klasse. Det er ret indlysende, at reformen indfører svenske tilstande i Danmark.

Ser man på, hvordan det er gået i Sverige, så tegner der sig et billede af fremgang målt med ”meritvärdet” (beräknas på de 16 bästa ämnesbetygen i elevens slutbetyg. Godkänt räknas som 10 poäng, Väl godkänt som 15 och Mycket väl godkänt som 20 poäng. Maxvärdet är 320 poäng).
I 1998 var meritværdien 201 og i 2011 var værdien 211 point (gns. tal).
PISA scoren for Sverige er siden 2000 faldet fra klart over OECD gennemsnittet til klart under OECD gennemsnittet. I 2012, er der kun 3 OECD lande, der klarer sig dårligere end Sverige. I fx læsning drejer det sig om et fald fra omkring 516 point i 2000 til ca. 480 i 2012, det vil sige, at svenske elever i 2012 læser på et niveau der ligger ca. 36 point under 2000 niveauet, svarende til et kundskabstab på lidt under et skoleår.

Er det virkelig noget, der er værd at stræbe efter?
(Beklager, hvis jeg kommer til at blande tingene sammen)

Kommentar til de svenske PISA resultater i 2012
http://pontusbackstrom.wordpress.com/2013/12/19/om-pisa-resultat-betyg-och-raka-felaktigheter/

Udfra mit kendskab både til de nationale test og til kriteriebaserede test er det ikke muligt at omlægge de nationale test til kriteriebaserede test baseret på Pisas kompetancebeskrivelser. Derfor kan der naturligvis godt sidde en eller anden person, som har fået den "tanke". Kunne du ikke give os et link eller en reference, hvor vi kan læse mere om det.
Det må være mere og andet end teksten om skolereformen, som er så ukonkret om disse ting, at man kan lægge alt ned i den, bortset fra det ene, at fordelingen af testresultaterne skal placere 80 % af eleverne der, hvor der før reformen kun lå 65 %. Reformen omtaler disse elever som som gode til læsning og matematik. Det er en fortolkning, som ikke holder. Testene fortæller kun at elever med gode testresultater med en vis grad af sandsynlighed er bedre end elever med dårlige resultater, men ikke at en elev med et højt testresultat er en "dygtig" elev eller at en elev med et lavt resultat er "udygtig". Skolereformen tolker resultaterne på en måde, som der ikke er belæg tor, før man har defineret nogle ordentlige kriterier, og det bliver - hvis det er muligt - ikke Pisas kriterier.
I øvrigt har det forhold, at elever bliver dygtigere af at gå i skole - hvilket er det Københavns kommune forsøger at vurdere, intet at gøre med skolereformens forventninger, som handler om elevpopulationer og ikke enkelte elever. Så her får du blandet tingene sammen. Mine forventninger er faktisk, at man på kort sigt ikke vil kunne påvise en effekt? Jeg kan selvfølgelig tage fejl, men skulle det vise sig at være korrekt også på langt sigt, så er det vigtigt at holde fast på, at det skyldes, at det er en dårlig reform, og ikke nødvendigvis, at det er lærernes skyld. Eventuelle tiltag bør derfor rette sig mod reformen.

Københavns kommune har ikke nævnt ordene nationale test i læsning i deres henvendelse til Datatilsynet. I ansøgningen er der kun tale om læsetests, og Datatilsynet har derfor ikke taget stilling til, om man kan behandle de nationale test på denne måde.

Jeg vil virkelig gerne have en afklaring af reglerne om de nationale test hos ministeriet. Det er nemlig ikke resultater, som kommunen har ret til at videregive til trediepart, som jeg læser reglerne.

Det ser ud til, at Københavns Kommune har lavet en klar overtrædelse af reglerne om de nationale test ved at videregive testresultater til epinion og til Nordic metrics.

Der skal foreligge en tilladelse fra ministeriet, før der må forskes i testresultater af de nationale test i følge folkeskoleloven §55b

For interesserede læsere har jeg lavet et lille udpluk af bemærkningerne til Folkeskolelovens § 55 b

OMFATTET AF STRAFFELOVENS REGLER OM TAVSHEDSPLIGT.
”At oplysningerne i medfør af bestemmelsen er fortrolige indebærer, at personer, der virker inden for den offentlige forvaltning, i medfør af forvaltningslovens og straffelovens bestemmelser herom har tavshedspligt om oplysningerne og derved er begrænset i adgangen til at videregive sådanne oplysninger.” ”Der vil foreligge en krænkelse af tavshedspligten, hvis oplysninger af den nævnte karakter uberettiget videregives. Det bemærkes herved, at der vil være tale om en uberettiget videregivelse, hvis oplysningerne videregives til fx journalister. Uberettiget videregivelse eller udnyttelse af oplysninger vil kunne straffes i medfør af straffelovens regler om tavshedspligt.”

HVAD ER BERETTIGET VIDEREGIVELSE?
"Der vil blive tale om, at der berettiget vil kunne videregives oplysninger til ansatte i kommunale og amtskommunale forvaltninger, medlemmer af kommunalbestyrelser og amtsråd, ansatte i folkeskolen, medlemmer af skolebestyrelser, ansatte i Undervisningsministeriet med tilhørende styrelser og undervisningsministeren. … For så vidt angår spørgsmålet om, i hvilken udstrækning der kan ske udveksling af de nævnte oplysninger inden for den enkelte forvaltningsmyndighed, fx den enkelte skole, vil dette afhænge af, om de pågældende medarbejdere har brug for oplysningen i deres arbejde.”

UNDERVISNINGSMINISTERIET KAN GIVE FORSKNINGSTILLADELSE ”Undervisningsministeriet vil efter anmodning kunne give adgang til de omhandlede oplysninger i forbindelse med gennemførelse af videnskabelige eller statistiske undersøgelser. I den forbindelse vil de pågældende blive pålagt tavshedspligt, og der vil i nødvendigt omfang skulle udarbejdes retningslinjer for behandling af data.”

Er det muligt at finde ud af, om der foreligger en tilladelse til dette forsøg med de nationale test hos ministeriet? Er det tænkeligt, at ministeriet har givet deres billigelse til at forske i uspecificerede læsetests, uden at være blevet gjort opmærksom på, at der her var tale om resultater af de nationale test!

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, RadikaleVenstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og DanskFolkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013).

Side 23
Målene for elevernes faglige udvikling vil blive opgjort på baggrund af elevernes resultater i de nationale test. Det gør det muligt årligt at følge progressionen i det faglige niveau i dansk på 2., 4., 6. og 8. klassetrin og i matematik på 3. og 6. klasse- trin.

Målene vil blive opgjort på nationalt niveau, kommunalt niveau, skoleniveau, klasseniveau og for den enkelte elev, og de vil være et centralt udgangspunkt for den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau.

De nationale test vil blive teknisk omlagt, så de kan anvendes af lærerne som et pædagogisk redskab til at vurdere elevernes kompetenceniveau og progression i forhold til på forhånd fastlagte faglige kriterier i dansk og matematik. I denne sammenhæng vil det bl.a. blive defineret ud fra faglige kriterier, hvornår en elev læser eller regner godt, og hvornår en elev hører til gruppen af de allerdygtigste. Det vil i kriteriebaseringen blive tilstræbt at fastlægge niveauer, der svarer til PISA’s kategorisering.

Man kan se status mv. i bilag 1 side 31

Link
http://uvm.dk/I-fokus/Aftale-om-et-fagligt-loeft-af-folkeskolen/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF13/130607 Aftaleteksten.ashx

Et af de helt store problemer for udviklingen af de nationale test var den politiske styring. Altså at politikerne ville have en adaptiv test - uanset om det kunne lade sig gøre eller ej!

Da jeg skrev om de nationale test på DPU, var jeg ret frustreret på testens udviklere, fordi de tilsyneladende ikke havde sagt fra overfor de politiske krav i tide. Det så ud til, at der var gået på kompromis med kvaliteten af de statistiske arbejde, for at tilgodese de politiske krav om, at få opgaver måtte kasseres, for testene skulle leveres til tiden.

I dag er vi alle blevet klogere på folkeskolens politiske ledelse. Den politiske ledelse er ikke lydhør overfor forsknings-fornuft. Den politiske ledelse lever helt sit eget liv, stiller umulige og selvmodsigende krav til skolen, og er ligeglad med, om disse krav kan virkeliggøres.

Niels Christoffersen, du har ikke set testene indefra, men det har jeg, og jeg vil give Svend Kreiner ret i, at det nationale test kan ikke lægges om, uden at man må begynde at skabe helt nye tests

Jeg er ikke engang sikker på, at det kan lade sig gøre at fjerne enkeltopgaver, uden at testresultaterne bliver helt anderledes. Der har været tale om, at fjerne homonymopgaverne i anden klasses læsetest, fordi de er kritisable, men da flere af disse opgaver hører til blandt de mest vanskelige i deres profilområde, kan det betyde, at det nationale gennemsnit vil falde, når opgaverne falder væk.

Mit link til aftaleteksten virkede vist ikke, så her er et nyt.
http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Folke/PDF13/130607%20Aftaleteksten.ashx

Det er side 31 og/eller bilag 1, det handler om. Her er det angivet, at de nationale test skal lægges om o.s.v.

OK, så kan jeg forstå på Marina Norling og Svend Kreiner, at regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti åbenbart har aftalt noget, som er umuligt at gennemføre.
Omlægningen skulle angivelig gøre testene brugbare som et pædagogisk redskab til at vurdere elevernes kompetenceniveau og progression i forhold til på forhånd fastlagte faglige kriterier i dansk og matematik.

Vi har altså nogle test, der ikke nu kan bruges af lærerne som pædagogisk redskab til at vurdere elevernes kompetenceniveau og progression og som heller ikke kan omlægges til den ny anvendelse.

Tja, det er der vel ikke noget nyt i, bortset fra at Københavns Kommune har fået udviklet et regneark, som skal bruges til at måle eleverne progression i en test, som ikke kan bruges til at vurdere elevernes kompetenceniveau og progression - altså penge ud af vinduet - men det er der vel heller ikke noget nyt i?.

Det var korrekt, som du sagde, at aftalen om reformen talte om Pisas kompetanceniveauer så tak for, at du mindede os om det. Og det var det, jeg reagerede imod. Det er derimod ikke utænkeligt, at man kan score testresultater så de fungerer som kriterietest i forhold til faglige kriterier. Men disse kriterier skal fastlægges af fagpersoner, ikke af politikere eller ikke-faglige embedsmænd eller statistikere. Hvorvidt det bliver til noget og hvorvidt det bliver til et nyttigt redskab for lærere afhænger af, at der er fagpersoner, der vil gøre det, og som er parat til at forklare og forsvare deres kriterier.

Er det mon muligt at få en kommentar fra den embedsmand, som Københavns Kommune har været i kontakt med omkring dette forsøg?

Jeg vil så gerne høre, om det er tilladt at bruge resultater af de nationale test til sådanne statistiske undersøgelser og produktudvikling.