...af at være lærer i Lyngby-Tårbæk Kommune - lidt endnu. Denne flotte aftale kræver ikke flere ord end BRAVO!

Som jeg ser det, er her det første (og hidtil desværre eneste) eksempel på en aftale, der er nogenlunde spiselig for begge parter inden for de givne rammer Folketinget nu engang har besluttet. Flere er forhåbentlig på vej.
Forhandlerne fra DLF i København, Aarhus m.fl. må (forhåbentlig) sidde med en dårlig smag i munden... De fik godt nok en aftale, men havde lærerne ikke være bedre stillet uden? En aftale forpligter jo i flere retninger...
Alle kommuner som ikke har villet indgå en lokalaftale med DLF, står i en mere vanskelig position: DLF anbefaler nu pludselig fuld tilstedeværelse, hvilket vi forgæves bekæmpede med næb og klør under konflikten, som en beskyttelse mod grænseløst arbejde - noget som vi selv altid hidtil har kunnet tage vare på. Jeg finder det højst besynderligt at det nu pludselig er noget vi skal være glade for/noget vi har ret til...
Lærerne på Frederiksberg kan få lov til selv at disponere over 5 ugentlige timer (efter aftale med skolelederen), hvoraf de sidste 35 skal foregå på skolen.
I min verden er 40 timers tilstedeværelsespligt værre end 35 - men det har DLF åbenbart en anden mening om.
DLF opfordrer samtidig til at man ikke indgår individuelle aftaler.
Hvad skal man ellers gøre når ens skoleleder senere på året præsentere arbejdsplanen for én og alle kollektive aftaler stort set er forsvundet? Så må man da forsøge at tale sin egen sag eller skal man have TR til at gennemse alle arbejdsplanerne, eller hvad er meningen?
Jeg synes stadig, at man mangler en tydeligere strategi fra DLF ´s side. Det er ved at være på høje tid at forholde sig til virkeligheden og få det bedst mulige ud af den.

Jeg er så glad for at være ansat i Lyngby-Taarbæk kommune:-)

Ja, man havde jo nær glemt, at der faktisk findes fornuftige folk på den anden side af bordet. Lyngby kan se frem til at kunne vælge og vrage i ansøgerbunkerne mellem de dygtigste lærere fra nabokommunerne.

Mogens, ja, det er et dilemma. Hvad vil du foretrække: 40 timer på skolen om ugen med ret til at sige stop, når tiden er gået, eller 35 timer om ugen på skolen plus 5 timer hjemme, uden ret til at sige stop, når tiden er gået? De 5 timer derhjemme kan så let som ingenting blive til 10 eller 15, og det er dit eget problem.

Det råderum, du tilbydes, er minimalt, og den forpligtelse, der følger med, er maksimal.

Jeg ville ønske at flere kommunalpolitikere må få samme klarsyn. Der er nemlig langt at foretrække med en fleksibel og rimelig arbejdstidAFTALE, frem for at skulle huse lærerforberedelse på skolerne.

Det bliver dyrt at bygge, opvarme og vedligeholde kontorarbejdspladser for de ca 50 - 100 lærere, man finder på almindelige folkeskoler, og en normalisering af lærernes arbejdstid vil meget nemt betyde, at de mest engagerede og dygtige lærere vil arbejde mindre end de gør nu.

Max uv-timetal 26 lektioner pr. uge i 40 uger, 41 ugers fremmøde, max fremmøde om ugen 32 timer i snit, resten er til lærernes egen disposition og der skal ikke lægges regnskab.


Hermed er skoledagene også slået fast til 200. På den baggrund arbejder vi så 42 ugentlige timer i 40 uger = nettotimetal 1680. Trækker vi tiden fra til den 41.uge - det vil være individuelt, hvor mange timer vi skal bruge hér - men lad os sige 20, så arbejder vi 41.5 timer om ugen i 40 uger. og med max 32 fremmødetimer på skolen, så er der 9,5 timer om ugen i 40 uger til lærerens egen disposition = individuel forberedelse mv. Altså 380 timer, som der ikke skal afregnes for.

Med max 26 lekt. om ugen og i snit 32 fremmødetimer vil der på skolen være god plads til møder, kurser, planlægning på tværs, teamarbejde mv. Det kunne f.eks. være, at fremmødetiden ekstra ud over uv lå tirsdag og torsdag til kl.16. Ialt 16 timer. Resten fordelt over 3 dage = 5-6 lekt. om dagen.

Sådan kunne det se ud.

Jeg vil helt klart foretrække så mange timer som muligt derhjemme. Og hvorfor skulle min rettighed til at sige stop være mindre derhjemme end på skolen?

Hvis dette er sandt så bliver tilstedeværelsespligten i Lyngby-Tårbæk, lavere end der i øjeblikket er på min gamle skole. Hvis en konservativ kommune synes at ordentlig undervisning er bedre end blot tilstedeværelse kan man spekulere på om lærerforeningen ikke skulle være gået til biddet over for Ziegler. Nu ser det ud til at de forskellige kommuner får meget forskellige forhold, ja i nogle får de enkelte skoler forskellige forhold. Mon ikke de skoler/ kommuner der har de dårligste, mest rigide og mest fantasiforladte ledere bliver lossepladser for de sidst uddannede.

ja, hvis du får en aftale om afregning, hvor du dag for dag noterer det antal timer, du arbejder hjemme, vil du have mulighed for at sige stop, når arbejdstiden er brugt.

Mulighed, siger jeg, for spørgsmålet er, hvad det er værd, hvis du kommer til jul og meddeler din skoleleder, at nu har du brugt din hjemmearbejdstid for dette skoleår, så nu må han enten give dig overtid eller acceptere, at du møder uforberedt til undervisningen skoleåret ud. Begge dele er jo nærmest utænkelige.

Optælling af hjemmearbejde arbejdes der på nogle steder, men jeg vil se det, før jeg tror det. Problemerne er så åbenlyse, at det næppe har nogen gang på jorden, tænker jeg.

HVis du derimod ikke har optælling af hjemmearbejdet, er de fem timer om ugen at betragte som en akkord. Dvs at du skal udføre arbejdet uanset hvad, og tager det mere end de fem timer, du har fået, er det dit problem. Du kan ikke sige stop, før du er færdig. Og det er netop sådan en ordning, der lægges op til på Frederiksberg og mange andre steder.

Dine 35 timer på skolen kan skolelederen fylde op med alle mulige opgaver, og hvis du vil indvende, at du så ikke kan nå at forberede dig på skolen, vil han henvise til dine fem hjemmetimer. Hvis du så siger, at de langt fra rækker, vil han sige, at så må du forberede dig lidt 'smartere'.

Men da du næppe kan det - og da du heller ikke kan holde til at møde uforberedt op - så ender du med at sidde derhjemme med dit grænseløse arbejde.

De fleste har det givetvis som du, at de vil foretrække så mange timer derhjemme som muligt. Men hvis vi ender med kun at kunne gå hjem en enkelt time før for så til gengæld at sidde med grænseløst hjemmearbejde, så er jeg ikke sikker på, at flertallet er der - når de får tænkt sig om.

Ville ønske du satte dig ind i tingene, inden du beslutter dig for, at gøre dig klog på andres vegne!
I København er der eksempelvis ikke tale om en arbejdstidsaftale - det ville Københavns Kommune under ingen omstændigheder. Der er tale om en fælles forståelse af nogle værn, der præciserer nogle områder ifht. lov 409.
Tillykke til Lyngby-Taarbæk - er dog enig med NC Sauer ifht. Risikoen for det grænseløshed arbejde. Er den understøttende undervisning regnet med i de 780 timer? Eller kommer det udover?

Du har helt ret i, at jeg ikke har sat mig ordentlig ind i samtlige "aftaler/forståelsesrammer" indgået mellem kommuner og DLF - jeg har blot fulgt debatten bl.a. her i Folkeskolen; og det er jo ikke ligefrem overvældende med positive tilbagemeldinger på de indgåede "aftaler", man har kunnet se - bortset fra forhandlerne, der forsøger at retfærdiggøre deres handling, og så nu dig, som altså også er godt tilfreds.
Min pointe er, om det ikke er bedre "at stå udenfor" - overlade ansvaret til de andre, hvis alternativet er en "aftale", som dårligt er det værd, som det papir den er skrevet på.

Som altid bor djævelen i detaljen.
I Køge har man for funktionærerne på rådhuset en flextidsaftale, hvor al arbejdstid - både hjemme og på rådhuset - via et IT-system registreres i 5-minutters intervaller. Der kan ikke stilles spørgsmål til registreringen - den registrerede tid er arbejdstid, og da det registreres løbende, har både ledelse og medarbejdere til enhver tid de samme informationer. Der er en øvre grænse for over - eller undertid (30 timer hver vej ved udløbet af en måned).
Er der ikke tid nok til de stillede opgaver, må det være ledelsens opgave at hjælpe medarbejderen med enten at få tiden til at slå til eller reducere i opgaverne under hensyntagen til balanceprincippet.
En sådan tidsregistrering kunne være med til at løse problemerne vedr. det at arbejde udenfor matriklen.

I en kommune står en lærer parat med et tilbud, der næsten er for godt til at være sandt. Læreren vil gerne undervise i gymnastik og kun gymnastik. Skolelederen sidder og regner den ud og bliver hurtigt klar over, at der ikke skal mange af "den gode medarbejder" til, førend at det kan blive en ganske god forretning for skolen. Læreren vil gerne undervise 34 timer om ugen. Det vil læreren, fordi han allerede har regnet ud, at han er sikret et klækkeligt tillæg hver måned.
Skolelederen medgiver, at det er mange timer, men skolelederen ved også, at kan skolelederen få to lærere mere til at undervise lige så meget i andre fag, hvor skolelederen har vurderet, at de mange års erfaring og indsigt gør, at de to ekstra lærere slet ikke behøver at forberede sig, sparer skolen et årsværk.
Skolelederen er en dygtig leder, og forvaltningen klapper denne på skulderen og medgiver, at jo flere af sådan en skoleleders type, des større besparelse kommer der på "verdens dyreste folkeskole".
Det her var jo egentlig bare en historie, men sandheden i den er ikke til at tage fejl af. Som følge af Lov 409 bliver det muligt af lønne dem mest, der absolut forbereder sig mindst. Det er muligt, at Bjarne Corydon ønsker at normalisere lærerne og selv mener, at det var dødsmart at få lærerne ned med nakken.
Jeg er nu ret sikker på, at det i forhold til eleverne er en dødssejler. Det er bare et spørgsmål om tid. Og mens vi venter, kan vi måbende se til, at dem, der forbereder sig mindst, også er dem med den største indtjening. Det er ganske enkelt samlebåndsarbejde i forklædning af total idioti.

Stort TILLYKKE!
Lærerne arbejder som de plejer med fordommen om, at de IKKE laver noget når de går hjem.
Kommunen sparer en FORMUE, når de nu ikke skal lave arbejdspladser til lærerne og forældrene kan stadigvæk ringe 24-7-365.
Hvor er normaliseringen med det øvrige arbejdsmarked?

Jeg savner et klart juridisk svar på spørgsmålet: KAN min arbejdsgiver overhovedet tvinge mig til at arbejde hjemme? Jeg har aldrig hørt om HK'ere, der fast arbejder hjemme nogle timer om ugen, eller tømrere, der formenes adgang til værkstedet, fordi de lige kan save brædderne hjemme i stedet for. KAN vi beordres til at arbejde hjemme?

En arbejdsgiver kan ikke tvinge medarbejderen til at arbejde hjemme! Udfordringen lige nu er, at arbejdsgiverne og nogle ledere forsøger at lokke lærerne tilbage til hjemmearbejde næste år. Mest fordi Lov 409, arbejdstidsloven mangler fleksibilitet og fordi de dermed letter presset på arbejdspladser på skolen. Men ingen kan tvinges hjem at arbejde. Hjemmearbejde for bestemte opgaver kræver en kollektiv aftale om rammerne for det, fordi arbejdstidsloven slår fast, at arbejdsgiver/leder skal opgøre arbejdstiden - og hvordan kan det konkret lade sig gøre når man arbejder et andet sted end arbejdspladsen? Det skal aftales! Ligesom det skal aftales hvor mange arbejdstimer, der ligger efter kl 17 og i weekender og derfor giver løntillæg. Arbejdstidsloven giver os ret til at udføre alt vores arbejde på arbejdspladsen og til at få den opgjort som en sikring mod det grænseløse arbejde og overtid uden betaling.
Når der indgås lokale aftaler, er det med fokus på at opnå noget der er bedre end Lov 409 uden at sælge de rettigheder samme lov giver os. Kongressen har besluttet, at vi går efter at indgå aftaler, men ikke for enhver pris. De skal stille lærerne bedre og de må ikke tage presset væk fra arbejdsgiverne. Lyngby-Taarbæk aftalen er en rigtig god aftale, det samme gælder for Silkeborgaftalen. Begge aftaler, der i vid udstrækning fraviger Lov 409, men sætter andre sikringer op for lærerne, maks. undervisningstimetal og sikring af tid til forberedelse. Aftalerne i København og Aarhus har mere karakter af planlægningsaftaler, der ikke i samme grad fraviger Lov 409, men bygger yderligere ledelsesforpligtelser ind, der kan sikre lærerne mere. Gode aftaler, men på forskellige niveauer - helt i tråd med den fælles strategi.
Gordon Ørskov Madsen, DLF - formand for OK-udvalget

Man ønsker at vi har en normaliseret arbejdsdag. Jamen så gør vi da det. Derfor skal vi have en fast ugentlig time tal og en arbejdsdag uden afbrydelser. Så nytter det ikke af flere lokal afdelinger arbejder på, at der laves aftaler med en timepulje til hjemmearbejde. Den øverste ledelse skal smage virkningen af egen medicin. Men typisk for den danske lærerstab,ja så er kampen opgivet. " for det er jo for børnenes skyld". Niks vi skal gøre det bedste i vores arbejde, men det er kun et arbejde.

Du har misforstået noget Jens. Vi har ikke en ugenorm i lov 409, men en årsnorm.
I princippet kan din leder, hvis I har 24 uger a 40 timer, sætte dig til at arbejde 48 timer hver anden uge og 32 timer hver anden uge.
Han kan dele din arbejdstid - bare der er 11 timer mellem du går hjem og til du møder igen, så en 8-16 skole er nok ikke det mest sandsynlige scenarie ret mange steder.
Der er nogen beskyttelse i lov 409, men kan vi aftale noget bedre, vil vi da svigte vores kolleger, hvis vi ikke gør det.
Du kan tage det helt roligt. Systemet bryder sammen alligevel, fordi det er så gennemført tåbeligt.

"bare der er 11 timer mellem du går hjem og til du møder igen"

Der er i lov 409 på forhånd dispenseret fra dette, så en lærer må een gang om ugen være på arbejde og overskride denne 11-timersregel. Sker dette, skal læreren dog kompenseres for dette og få disse "hvile"timer på et andet tidspunkt.

@ Jens M Lindtner
DLF har sat 5 mio. kr. af til bl.a. at få Lov 409's lemfældige omgang med 11-timersreglen juridisk vurderet.
http://www.folkeskolen.dk/537019/dlf-lovindgrebet-er-ulovligt

Det er retorikken i DR, når de fortæller om, at kommuner indgår lokale aftaler med lærerne om arbejdstid. Udtalelsen bygger på borgmesteren i Lyngby – Tårbæk, der sagde, at det var svært at få lærere til området, fordi boligpriserne er så høje, derfor aftalen med lærerne. Nu kan lærerne vel være ligeglade med begrundelsen, men når de så har fået det antal lærere de mangler, lader de så lokalaftalen falde? Hvad med de lærere, der bliver på deres skoler – er de dårligere end de, der søger Lyngby – Tårbæk? Priserne på boliger falder vel heller ikke, fordi kommunen har fået de ”bedste” lærere, men de ”bedste” lærere undgår dog så myldretiden på vej hjem udenfor kommunen!
Kilde: DR`s radioaviser 7-2-14 samt:
http://www.lorry.dk/artikel/201098

Den attraktive kommune Lyngby/ Taarbæk varsler opslag af ledige stillinger.
Så de ”bedste” lærere skal op på dupperne, hvis de vil følge forudsigelsen som viceborgmester Simon Pihl udtrykker det:
”Jeg forventer, at lige så snart vi får slået de første stillinger op, så får vi rigtig mange dygtige lærere, der søger. Jeg får næsten daglige henvendelser fra lærere, der spørger, kan jeg ikke snart komme til Lyngby-Taarbæk?”
Se mere på:
http://www.jobindex.dk/cgi/open.cgi?rm=jobnet&id=5563942&utm_medium=email&utm_campaign=jobmail&utm_source=jobindex

http://www.tv2lorry.dk/artikel/201098