Så kan de endnu engang titte frem med en plan, som ingen har set før, ingen kender til, ingen ved på hvilke baggrund det endelige resultat er fremkommet og det fremlægges som noget, der ikke kan debatteres og der er kun den ene plan og ingen alternativer.

Lissom lov 409, overgrebet mod lærerne.

Lissom skolereformen, hvor det var petittesser og u-interessante detaljer som politikerne sloges om (frivillig/tvungen lektiecafé samt 35/37 timer om ugen for de store elever)

Lissom salget af Dong-aktier til det selvsamme firma som SKAT har indledt grundige undersøgelser imod pga begrundet mistanke om skattefusk.

Alt er take-it-or-take-it, der gives ingen alternativer og alt gejles helt op i skyerne af politikerne selv, for at skabe den jubelstemning som ingen støtter. Jeg hører Lotte Rod "det blir bare så fedt..."

Kræver det ikke en helt ny måde at tænke på, hvis man skal acceptere Arne Eggerts begrundelse for at holde diskussionen uden for offentligheden?

Ministeriets fremfærd rejser omgående spørgsmålet om, hvad i alverden det dog er, vi ikke må se? Der foregår åbenbart noget, de ikke vil fortælle om. men her er jo tale om et anliggende af bred, fælles interesse, hvor ingen kan formodes at have en anden dagsorden end ministeriets, der angiveligt handler om at gøre eleverne så dygtige som muligt. Jamen skal det da ske med midler, der ikke tåler dagens lys eller hvad?

Skænker ministeriet det ikke en tanke, at hemmelighedskræmmeriet i sig selv forgifter hele projektets indtog i skolens dagligdag? At det får lærerne til at møde initiativet med dybeste mistro og hævede parader?

Ministeriet er tydeligvis bare ligeglad med. hvad lærerne tænker. Men så må de også tage det, som det kommer. Lærerne er ikke en del af dette projekt, og dets gang på jorden bliver derefter.

Hvorvidt den nævnte procedure er hensigtsmæssig og direkte gavnlig for arbejdsgruppernes arbejde må være op til det enkelte medlem at afgøre. Jeg vil her blot anføre, at ved blindt at adlyde ordre kan man ikke frasige sig et ansvar. Det er i mine øjne netop ens pligt at sige fra, hvis noget (i det politiske system) er helt galt. Jeg henviser her til den pågående debat i forbindelse med de mange aktuelle sager om embedsmændenes funktion …

Der pågår en heftig debat om de nye fælles mål, og som jeg har forstået det, er arbejdsgruppernes medlemmer blevet udvalgt og bedt af uvm om at udarbejde disse. Kan man ikke stå inde for mandatet (rammerne, betingelserne) for dette arbejde, kan man jo bare sige nej! Ja, man har vel ligefrem pligt til det?

Hvem der sidder i de konkrete grupper kan man finde i ekstra materialet til højre for tekstspalten i denne artikel.
http://www.folkeskolen.dk/535222/nu-gaar-arbejdet-med-de-nye-faelles-maal-i-gang

Men faktum er vel at udover bred politisk opbagning i folketinget, så støttes skolereformen op af brede kredse i de skolefaglige miljøer. Man hører i hvert tilfælde ingen kritiske røster fra fx de toneangivende professorer på DPU eller lederne på læreruddannelsesinstitutionerne.

Den som tier samtykker.

Og mig bekendt har heller ingen medlemmer i gruppen bag Ny Nordisk Skole forladt deres post i protest mod overgrebet på lærerne i foråret og/eller den endelige skolereform med en obligatorisk heldagsskole …

Uvm modtog over tusinde ansøgninger fra skolefolk som ønsker at indgå som ”faglige fyrtårne” i forbindelse med implementeringen af reformen!

Nu er det vel efterhånden temmelig klart at Regeringen ingen kritik tåler og ej heller kan den vel tåle mere kritik. Så derfor gør de som andre pressede regimer har gjort før dem, lægger låg på og skjuler for øvrigheden, hvad de end går og pønser på for at bevare deres magtposition. Det går måske andre steder, men her i Danmark vil den blive straffet ved næste valg. Med mindre de selvfølgelig går all inn og genopfinder de blaa gendarmer. Spørgsmålet er så bare om Regeringen er blå nok for mændene med våben. Nå så vidt går det nok ikke. I øvrigt vil fagforeningsdanmark aldrig kunne mønstre mandsmod nok til at stå et nyt slag på Fælleden. Hertil er der simpelthen for mange sosobosser på den "rigtige" side i fagbevægelsen. Det løber af med mig, det skulle egentlig bare handle om at selvfølgelig er også Fælles Mål endnu et udtryk for den mistillid Regeringen nærer til lærerne, på trods af statsministerens leflen og hult klingende snak om læreren som skolens hjerteblod. Her menes måske at det er læreren der skal bløde for hendes magtbegærlighed. Hun udtalte vist også en gang at det var de bredeste skuldre der skulle bære læsset. At hun mente det bogstaveligt forstod kun de færreste dengang.

Når de nye fælles mål engang i sommerferien ligger parat, kaster lærerne sig sikkert frådende over disse og formulerer nye spændende årsplaner en uge eller to før eleverne møder, en for alle ganske ny hverdag. Men spørgsmål rejser sig. Hvad vil det sige at få det bedst mulige ud af en elev? Det står nu i loven, og dermed skal den overholdes, men har vi krystalkuglen der kan fortælle os dette? Og hvad sker der, når de første generationer af den nye folkeskole finder ud af, at skolen netop ikke fik det bedst mulige læring frem i dem? Skal skolerne nu og for al fremtid dynges til med søgsmål fra frustreret elever og forældre, når en skole ikke tilbød netop deres barn matematik på allerhøjeste niveau, da det senere viser sig, at eleven blev professor?

Måske er det slet ikke så underligt, at de nye Fælles Mål skrives bag lukkede døre. Det fremgår jo af aftalen om reformen, at de nationale test skal ”lægges om” så de bliver baseret på kriterier, med formuleringer, der svarer til PISAs kompetencebeskrivelser. Man er altså nødt til at lave om på Fælles Mål, fordi det ikke går an, at der står noget i Fælles Mål, som ikke passer med kriterie baseringen af de nationale test - styringsmekanismen.

Så man skal forestille sig, at arbejdsgrupperne sidder og kigger på opgaverne i de nationale test og ældre PISA opgaver og de skal så få det hele til at gå op i en højere enhed.

Dørene er lukkede, fordi man ellers kunne høre suk, stønnen og højlydt latter fra arbejdsgrupperne.

Undervisningsministeriets hemmelighedskræmmeri virker helt barok. Ønsker man kvalificerede mål, må der også være mulighed for indsigt og mulighed for at blive hørt undervejs – ikke først, når arbejdet principielt er afsluttet. Målene sendes til høring i april og skal gælde fra august. Fælles Mål er vel retningsgivende også for fag, der nu skal påbegyndes tidligere. Det vil sige, at engelsk-, tysk- og fransklærerne har ganske kort tid til at inddrage målene i årsplanlægningen. Det er ganske enkelt en urimelig situation at sætte professionelle lærere i.

Åbenhed og demokrati er tilsyneladende blevet for besværligt for uvm. Tænk hvis princippet bredte sig til yderste led i folkeskolen, så ville jeg som lærer også få mere arbejdsro. Så behøvede jeg ikke begrunde min valg overfor elever og forældre. Ledelse og forældre ville ikke kunne komme med spørgsmål til min undervisning, idet jeg straks ville henvise til teksten på den t-shirt, jeg altid ville bære: "Vil ikke forstyrres!"

I dagens søndagspolitiken er der et stort interview med Corydon. Bl.a. siger han:" ... fordi jeg tror på, at vi har bedst af i Danmark at have en åben diskussion om, hvad der sker i vores land, og hvorfor vi gør, som vi gør".

Nej Bjarne. Der er netop ingen diskussion. I er nogle få jakkesæt og I lukker jer inde i et hermetisk lukket rum. Derefter kommer I ud med en færdig plan og siger "sådan bliver det". Der er netop ingen debat, ingen diskussion, ingen snak om pro og contra. Det er alene jer, der dikterer hvordan det bliver. I vil jo ikke debatten, den afskærer I folket fra, alt jeres politik er skyggespil, der laves i mørke hjørner. Sådan har det været lige siden I, efter valget, murede jer inde på Hotel Crowne Plaza i hele 16 dage.

Virkeligheden er, at regering konstruerer sit arbejde sådan de netop kan undgå at komme ind under reglerne for aktindsigt. Med vilje kreeres der juridiske enheder, for at undgå aktindsigt i detaljerne samt i den korrespondance der kommer mellem forskellige partnere.

Bjarne, når du nu er så forblændet af den åbne diskussion om "hvorfor vi gør som vi gør" så fremlæg dog de papirer, som den hemmelige gruppe lavede ang opgøret mod lærerne og aftalerne omkring KL-konflikten.