Hvilke 7 Københavner skoler drejer det sig om?

Kan slet ikke forstå denne udmelding?
Mig bekendt kan en arbejdsplads ikke indrettes i et lokale, hvor der er børn og/eller spises mad. Hvorfor både personalerum (lærerværelse) og klasse- og faglokaler er udelukket som arbejdsrum?
Hvad med lys, ventilation og opbevaringsplads?

Hvis Jeanne Jacoben har de københavnske skoleledere bag sig i forslaget om 3 læreres forberedelsesrum i klasselokaler, står det godt nok skidt til med lederetikken og ansvarligheden overfor arbejdsmiljø, trivselsfremmende lederadfærd og virkelighedsopfattelsen. Hvor er reolen med lærerens private bibliotek, computer med stor skærm, printer, lænestolen til eftertænksomhed, kaffemakinen eller tebryggeren, muligheden for en pibe tobak eller cigaret, mens der læses, musikanlægget og fjernsynet, muligheden for pausen mellem forberedelsen til matematik i 4. og samfundsfag i 8. Skal de to andre lærere lytte mens den 3. læser højt for sig selv for at få de rette knurkelyde frem, når han øver sig i at efterligner røveren Runkeldunks rustne stemme, eller tager sin rodekasse frem, når der lige skal fikses en figur til dansk drama i 1.? Det virker somom den gode skoleleder lever i 50'erne hvor forberedelsen var at skimme de næste sider i historiebogen og rette diktater i udenadslæringens tidsalder.Alene forberedelsen til at ikke undervisningskyndige skal kunne varetage dele af faget i understøttende undervisningstimer, som faglæreren skal tage ansvaret for, kræver godt nok sin mand eller kvinde. Og det gør det jo ikke med det møde de to, den kvalificerede og den ukvalificerede også er nødt til at tage. Nej faglæreren skal virkelig forberede, hvordan der gøres mindst mulig skade på faget, når væsentlige dele deraf tages ud af hænderne på faglæreren. Ser skolelederforkvinden slet ikke det for sig.
Det mest alvorlige er dog, at hun slet ikke fornemmer, at en lærer, efter mange timers undervisning, sikkert har brug for at "ryste hovedet" fri af det intense forløb med mange børn, indtyk og præstationskrav, at være på hedder det i dag, før læreren overhovedet er parat til at forberede sig - så det, der er brug for, er en formand, der går i spidsen med at beskytte lærerne mod en urimelig teknokratisring af forberedelsen til morgendagens dannelsesarbejde, som moderne undervisning bør være. Skolelederen burde gå i spidsen for en professionel civil ulydighed eller måske bare ansvrlig kravstillen til systemet over skolelederen, - så alle kan se de uhyrlige krav, der indtil nu er stillet. God arbejdslyst med arbejdsmiljøet - kære forkvinde.
Venlig hilsen
Per Kjeldsen
SOPHIA, tænkeetank for pædagogik og dannelse

Hvad nu hvis en lærer, der efter at have fuldført al undervisning den dag, og efter at hans elever har fået fri til et liv uden for skolen, efter alle regler skulle gå ud i det nu elevtomme og formentlig endnu ikke rengjorte klasseværelse og sætte sig ved et skolebord og prøve, om han nu i sådanne omgivelser kan samle sig om virkelig kvalificeret og dybtgående forberedelse til næste dags historietime, matematiktime, fysik/kemitime m.m., bliver enig med sig selv om, at sådan kan ingen med rimelighed tillade sig at herse med et voksent menneske på nogen dansk arbejdsplads. Heller ikke selv om det her kun drejer sig om en sølle tålsom skolelærer. Hvad nu, hvis han så, efter at have samlet en god portion mod rejser sig og forlader den lumre klasseluft, sætter sig på cyklen og kører hjem, beroliger sin kone efter sin utilladeligt selvstændige og oprørske handling, sætter sig ind på sit private kontor og fordyber sig i forberedelsen til den påfølgende dags undervisning.

Er denne lærer ikke nødt til at forudse, at hans skoleleder på et uanmeldt tidspunkt spadserer en tur rundt på skolen for at inspicere, om lærerne virkelig er til stede i deres anviste klasseværelser. Eller at skolelederen vælger at sende pedellen eller en pædagog rundt medbringende en lommebog til opnotering af alle de lærere, der ikke opfylder deres tilstedeværelsespligt, således at skolelederen ved næste dags begyndelse kan kalde de pågældende syndere op på kontoret og tildele vedkommende en reprimande for at have brudt lovens indbyggede tilstedeværelsespligt på skolen indtil kl. 16,30.

Jo, for det er jo ikke et ganske ukendt princip for det nuværende og kommende skolemakværk, at opretholdelsen og bevarelsen af dette nuværende misfoster af en skole og af det kommende makværk er langt vigtigere end forsøgene på endsige bestræbelserne for at indrette skolen undervisningsegnet og indlæringsbefordrende for såvel bogligt svage som dygtige. Og det er da ganske naturligt i forlængelse heraf, at skolevæsenets (politikernes) bestræbelser ene og alene går på at håndhæve lovens tilstedeværelsespligt frem for at give lærerne tålelige forberedelsesvilkår.

For hvad nu, hvis læreren forsvarer sin utilstedelige handling med, at alle de nødvendige bøger m.m., som han skal bruge til sin forberedelse faktisk befinder sig hjemme på bogreolen. Må skolelederen da ikke forklare læreren, at forberedelse slet ikke er et spørgsmål om så grundigt som muligt at opsamle oplysninger og planlægge forløbet af en pædagogisk veltilrettelagt undervisning. Forberedelsen handler alene om at opfylde lovens bestemmelse om, at læreren skal blive på skolen i et af skolelederen anvist rum. Og hvad læreren så kan få ud af det, er i den forbindelse ligegyldigt.

Jeg tænker stadig på, hvor mange lærere der vil ende med at forlade deres job i desperation over de nye stærkt forværrede arbejdsvilkår, og den tydelige despekt overfor lærerne fra KL's, Christiansborgs og desværre også en del skolelederes side. En mere seriøs skoleleder end i indlægget ovenfor ville ikke juble over at være adviseret i 'god' tid om elendige forberedelsespladser i klasselokalerne, han eller hun ville i stedet på sine ansattes vegne påpege de tydelige problemer, de arbejdsforhold vil komme til at give.

Det er virkeligt svært at forestille sig, at læreruddannelsen vil blive særligt populær i fremtiden, for man skal da efterhånden have en særlig smag for kadaverdisciplin ift. både elever og lærere for at søge sådan et job.
Og spørgsmålet er, om de typer der hylder top down kommunikation, som gerne tager imod tæskene og råber på mere og mere disciplin ift. eleverne vil være de bedste til at tage hånd om børnenes læring samt sociale og psykiske behov og udvikling.