Når man læser artiklen fra Berlingske står det klart, at hverken KL eller regeringen har nogen som helst ide om, hvad de har gang i.
Det begynder så småt at gå op for dem nu.
Normaliseringsretorikken er ikke lærernes men KLs, så hvis de er så kede af den, skulle de måske have ladet være med at bruge den.
Nu var jeg også lærer i 70'erne, og jeg synes ikke, at lønmodtagerretorikken var så påfaldende.
Den store skade skete ved kommunaliseringen i 1993. Kommunerne var ganske simpelt hen ikke opgaven voksen, og det tog os 15 år at nå frem til noget, der mindede om perioden før 1993, hvor opgaven og ikke arbejdstiden stod i centrum.
Nu er vi så slået tilbage til 1993 igen - på nogle punkter til før 1900.
Og så er det os, der ikke er fleksible?

I ville have fuld ledelsesret, og det fik I.

Lærerne har takket være jer ikke en s*** at skulle have sagt, og I gider kun høre på os, hvis vi giver jer ret i alt. Hvad det skal til for, er ikke godt at vide, I kan jo bare bestemme, hvordan det skal være, og så bliver det sådan. Hvad venter I på?

Så led dog!

Mange lærere har det sådan, at de egentlig helst ville have haft fleksibiliteten til at kunne arbejde hjemme, når det passer bedst, men de er bekymrede for, at de så ikke kan styre deres arbejdstid, når de skal levere et meget højere antal undervisningstimer.(citat ABC)
Jeg er så ikke en af de mange lærere, der er bekymrede -ikke så meget,at jeg ikke vil påtage mig opgaven med at administrere min egen tid hjemme.Jeg er ret sikke på at jeg ikke er den eneste,der godt kan styre min arbejdstid- selv hjemme -selv under lov 409 !Jeg håber DLF når frem til en mere nuanceret retorik og i det mindste lukker op for en reel dialog om emnet.

Gitte: Du håber, at DLF 'lukker op for en reel dialog om emnet'? Jamen DLF har villet have 'reel dialog' hele tiden og det vil vi fortsat. Men hvordan skal det kunne ske i en situation som denne, hvor arbejdsgiverne på stribe nægter at aftale noget som helst med DLF? Er det, du mener, at DLF skal opgive ævred totalt og anbefale sine medlemmer at lave individuelle aftaler med deres leder på hver sin måde, sådan som de nu bedst er i stand til? Ok, det lyder vældig 'nuanceret', men hvor stærkt tror du den enkelte lærer vil stå i den situation?

Jeg efterlyser en dialog internt DLF
.Jeg ønsker ikke at lærere laver indv aftaler ..... men hvis du i dit indlæg siger, at den enkelte kan gøre det ... ja så er du den en af de første !
Personligt kan jeg ikke få tingene til at hænge sammen i vores udmeldinger og jeg er vist heller ikke enig i vores strategi -det ville jeg gerne ha lov til at drøfte internt.
Vedr vores udmeldinger så undrer det mig, at vi godt kan lave(skal lave) indv aftaler om forberedelse,der ikke kan praktiseres på skolen.Vi må, som jeg hører det være alle mulige steder .... bare ikke hjemme ....der bliver vi grænseløse.Efter min mening var A08 grænseløst arbejde og hvis jeg skal være lidt fræk- så var det heller ikke meget til diskussion at vores faktor konstant blev sat under pres.Der var lige præcis et individuelt pres !Eneste forskel er at der var foreningens grænseløshed :)
Når jeg tænker på aug 14 -ser jeg et scenarie,hvor ret mange vil aftale indv med leder om forberedelse andet sted og at mange vil aftale hjemmearbejde eller lave arbejde hjemme alligevel . Andre vil stå fast og blive.Vi æder hinanden op indefra.
Jeg kan sige meget mere om alt dette,men stopper denne del her
Med hensyn til strategi, så var det et lukket punkt på en kongres. Lokalt og nok heller ikke andre steder er det blevet drøftet før kongressen,hvad vi ønsker. Det er stadig lidt af en gåde for mig,hvad det er vi kæmper for. Jeg er med på at vi gerne vil tilbage til at lave en arbejdtidsaftale- jeg er så slet ikke med,hvis den skal bygge på principper ala A08 jvf .Har vi internt drøftet dette ? Vores strategi nu med at stå så fast (at vi taber mange kolleger) kan vel også ende med at medlemmerne ikke vil af med lov 409 :) retorikken er blandt de faste i kødet, at det her vil give et helt nyt liv :) Jeg har det fint med at være lønmodtager og har for det meste kunne styre mine grænser- jeg vil ikke af hvilken grund? få at vide at jeg nu ikke kan finde ud af det -selv med forringede vilkår.
Jeg tror nok, jeg sådan nogenlunde er med på hvad lov 409 kan medføre af kaos på skolerne -lad os internt se kaos i øjnene og ikke endeløst italesætte en virkelighed,som vi ikke aner om eksisterer.
Mit fællesskab bygger på en åben anerkendelse af hinandens forskelligheder -som vi gjorde det under lockouten.
Hvordan vil jeg så sikre mig mod det indv kaos på skolen ? tja det har vi aldrig kunne gøre :) men jeg vil gerne drøfte det med min forening.Jeg har lokalt udtrykt min vilje til som TR at gå ind i dette minefelt og forsøge ved åbenhed at få blot lidt styr på begivenhederne. Måske ? få lov helt lokalt til at lave en aftale om x antal timer til forberedelse andet sted. Det ville gavne mit TR arbejde om jeg kunne få lov til at drøfte dette .MED er også en måske fiktiv mulighed
Jeg håber, mit skriv giver lidt mening

"Når jeg tænker på aug 14 -ser jeg et scenarie,hvor ret mange vil aftale indv med leder om forberedelse andet sted og at mange vil aftale hjemmearbejde eller lave arbejde hjemme alligevel ."
Vil dette være muligt? I de kommuner der fx har sagt: "fuld tilstædeværelsespligt 40 timer på skolen i 42 uger", vil det da være lidt vanskeligt at praktisere. Vores skoleleder har fortolket det således, at det kun I meget begrænset omfang, vil kunne lade sig gøre, at ligge forberedelse hjemme.
Og hvordan harmonerer det med at arbejdstiden "er fra man ankommer til man forlader stedet".

Min konklusion i den situation, må være, at det ikke kan lade sig gøre med hjemmeforberedelsestid, medmindre der forelægger en lokalaftale mellem kommune og DLF.

"eller lave arbejde hjemme alligevel" Skrev du det..........

Det håber jeg virkelig ikke der er en eneste lærer der kunne finde på

Men hvad mener din leder med hjemmearbejde i et meget begrænset omfang? Hvordan vil I lade dette ske, uden at vi /I forholder jer til proceduren.Jeg ville aldrig selv gå ned og fedtspille mig til hjemmearbejde,men jeg vil gerne ha muligheden ( i begrænset omfang)på en eller anden ordentlig måde.Helst sådan at vi kan vælge blive eller forlade arbejdssted.Alle må som jeg har forstået det med tilladelse fra leder (lig en indv aftale) forlade sin arbejdsplads for at handle eller lægge et orienteringsløb -jeg har da hørt udtryk som :så skal jeg godt nok handle tit.Jeg håber sørme heller ikke,at der bliver arbejdet hjemme "sort" -men tror det vil ske. Hvordan bevarer vi fællesskabet og kæmper kampen,som jeg altså ikke er helt med på ;) Desuden ser jeg et problem i den retorik mange lærere bruger nu -fuld tilstedeværelse og så lader vi skidtet falde fra hinanden også min undervisning må bære præg af elendigheden .Ja jeg forstår det godt, men jeg tror bestemt ikke min fagforening vil bakke op om eller kunne hjælpe en eneste lærer,hvis han ikke passer sit arbejde ordentligt. Siger vi ikke også at vi skal være proff. og sørge for at eleverne lærer mest muligt. Vi kommer i et umuligt krydsfelt

Min leder har som ex brugt, at man efter juleferien gerne lige vil bruge 3 timer på individuel forberedelse dagen før.
Dette er aftalt fra årets start, ved at de forestiller sig, der er en pulje af timer fx 50, som aftales individuelt, bl.a. også til forældremøder om aftenen m.m. Om der så i praksis bliver plads til så mange, når det hele bliver udmøntet er et andet spørgsmål.

Det vil ikke kunne undgå, at komme til at påvirke kvaliteten af vores undervisning, når man som os i snit skal undervise 97 klokketimer mere end i år, samtidig med at undervinsingen sikkeret vil blive kedeligere og mindre varieret og målrettet test.

"Skolen er ikke en industriarbejdsplads". Nei vel, men hvorfor ville da KL (og det samme vil KS i Norge) gi lærere et "normalarbeidsår"? Hvis vi ikke skal stemple inn og stemple ut, som de gjør i industrien, hva var egentlig poenget?

Det virker som om KL og andre høyt på strå er i ferd med å legge skylden på fagforeningene og lærerne dersom ting ikke går som de har tenkt.

I stedet for å innrømme at det ikke har blitt som de har tenkt, så legger de skylden på de som skal gjennomføre forandringene og jobbe under disse forandringene. Selv om fagforeningene og lærerne sa godt i fra om hva slags resultat man får, om man følger KLs bud!

Vi i Norge følger spent med på hva som skjer i Danmark, og vi heier på danske kolleger!