Hvordan skal man kunne tage det her alvorligt?

Man kan nu engang ikke gå ind i en butik og kræve pengene tilbage for en vare, man har fået gratis. Lærerne fik ikke en krone til elevplanerne, så der er heller ikke en krone at hente på deres afskaffelse, hvis det nu ellers var det, der skulle ske.

Men det er det overhovedet ikke. Det er heller ikke en forenkling, og det er slet ikke en reduktion af det arbejde, der er forbundet med dem.
Det er det stik modsatte, der er tale om.

Fremover kræver man nemlig udarbejdelse af individuelle skriftlige læringsmål til hver elev i alle fag. Altså hvor masser af lærere hidtil har klaret sagen med afkrydsning i en skabelon, skal der nu nedfældes skræddersyede læringsmål til hver elev.

Og det tror KL-konsulent Dorte Møller så, at lærerne kan klare ved bare at vælge et ud af 2-3-4 forud formulerede mål i fælles mål. Men det har intet med et individuelt læringsmål at gøre.

Et individuelt læringsmål er en unik formulering tilvejebragt i samarbejde med eleven jf folkeskolelovens § 18 stk 4, og det sker naturligvis kun i begrænset omfang, typisk i dansk og matematik og en sjælden gang i engelsk.

De ved ikke, hvad de taler om, hverken i KL eller i ministeriet.

Kravene til elevplanerne er tvært i mod skærpede, først og fremmest fordi der nu skal arbejdes med individuelle læringsmål i elevplanerne - altså for hver elev i alle de angivne fag og klassetrin, hertil en individuel beskrivelse af, hvordan der skal følges op på dem. Dette kan ikke automatiseres gennem digitalisering, således det giver mening for elever, forældre og lærerteam og hele det bagvedliggende styringsapparat.
Hertil er det tidligere meldt ud, at den brugerportal der skal håndtere alt dette, tidligst vil være færdig i 2016.
Samtidig sker der en stor besparelse på vejledningsområdet der tidligere har stået for uddannelsesplanerne.
At dette med tiden skulle blive en "digital elevportefølje" - det rækker min fantasi ikke til.

Herunder kravene som formuleret i bemærkningerne til det fremsatte lovforslag:

Den foreslåede ordning
Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at elevplanen skal videreudvikles og forenkles, så den i højere grad opleves som et relevant og brugbart redskab i forhold til at understøtte systematisk løbende evaluering, opfølgning og forbedring af elevernes udbytte af undervisningen. Det fremgår endvidere, at erfaringerne fra de igangværende forsøg med elevplaner i regi af udfordringsretten vil blive inddraget i arbejdet, herunder modeller, hvor der fortsat stilles krav om beskrivelse af fx dansk, matematik, engelsk og andre kernefag, og hvor skolen vurderer, hvad der derudover er væsentligt at medtage i elevplanen ud fra en helhedsvurdering af den enkelte elev.
En fornyelse af elevplanen skal således bidrage til, at alle elever udfordres, så de bliver så dygtige, de kan, ligesom den skal understøtte en professionel og åben dialog om elevernes faglige niveau og alsidige udvikling mellem elev, lærer og forældre.
Det fremgår endvidere af aftalen, at det er hensigten, at den fremtidige elevplan skal være lettere at arbejde med og have større fokus på fremadrettede udviklings- og læringsmål frem for kun at være bagudskuende.
Det er ligeledes et element i aftalen, at Fælles Mål skal danne grundlag for lærernes arbejde med at fastlægge læringsmål for eleverne og dermed sikre sammenhæng mellem lærerens undervisning og de konkrete mål for den enkelte elevs læring.
Endelig fremgår det af aftalen, at elevplanen skal understøttes digitalt. En forbedret digital understøttelse vil indgå i arbejdet med en ny brugerportal for folkeskolen, som skal understøtte et tættere samarbejde mellem skole og hjem.
Det foreslås på den baggrund, at den nuværende elevplan, der er nævnt i folkeskolelovens § 13 b, stk. 1, samt elev- og uddannelsesplanen, der er nævnt i folkeskolelovens § 13 b, stk. 2, og som anvendes på 8. og 9. klassetrin, fremover integreres i ét redskab, således at eleverne får ét samlet dokument fra børnehaveklassen til og med 9. klassetrin. Forenklingen indebærer, at elever, lærere, vejledere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og forældre fremover kun skal forholde sig til ét dokument, som følger elevens udvikling fra børnehaveklassen til overgangen til ungdomsuddannelse.
De hidtidige betegnelser elevplan henholdsvis elev- og uddannelsesplan vil fremover blive erstattet af fællesbetegnelsen elevplan. I 10. klasse vil der fortsat alene være en uddannelsesplan, som er det samlede værktøj for dette skoleår. Ved udgangen af grundskolens 9. klasse, vil Ungdommens uddannelsesvejledning fortsat arbejde med en uddannelsesplan efter lov om vejledning om uddannelse og erhverv, samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Udover denne forenkling skal elevplanens opfølgningsdel allerede fra 7. klasse i højere grad danne grundlag for at tilrettelægge et sammenhængende udskolingsforløb med øget fokus på at udfordre og afklare elevernes uddannelsesvalg og gøre dem parate til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Ændringen skal ses i sammenhæng med regeringens ønsker om fremrykning af uddannelsesparathedsvurderingen til 8. klasse, som indgår i regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne Faglært til fremtiden – bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser. Der kan i forlængelse heraf evt. ske yderligere ændringer i reglerne om elevplaner som følge af udspillets forslag om en fokusering af vejledningsindsatsen. Disse ændringer forventes at indgå i et forslag til lov om ændring af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v.
Der foreslås endvidere foretaget visse indholdsmæssige ændringer i elevplanen.
Efter forslaget skal elevplanen i børnehaveklassen og på 1.-8. klassetrin fremover indeholde individuelle mål for den enkelte elevs læring samt en statusdel, der viser elevens progression i forhold til de opstillede læringsmål. Det foreslås endvidere, at elevplanen skal indeholde en opfølgningsdel, der beskriver, på hvilken måde henholdsvis elev, lærer og eventuelt forældre skal følge op på målene, herunder hvornår de forskellige initiativer i opfølgningen forventes at skulle finde sted.
Opstilling af læringsmål og vurdering af status for elevens progression i forhold til de opstillede læringsmål foreslås koblet tæt sammen med de nye forenklede Fælles Mål. Det skal være enkelt for lærerne at koble kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål til arbejdet med den enkelte elevs elevplan. Lærernes arbejdsbyrde i forbindelse med udarbejdelsen af elevplaner forventes hermed at blive reduceret.
Koblingen af kompetencemål, vidensmål og færdighedsmål til arbejdet med elevplanen vil endvidere lette arbejdet for lærerne derved, at målene kan danne udgangspunkt for opstilling af nye læringsmål, der sigter mod de efterfølgende klassetrin.
Koblingen til de nye forenklede Fælles Mål må forventes at gøre det lettere for både lærere, elever og forældre at kunne evaluere elevens udbytte af undervisningen, herunder give forældre og elever et mere tydeligt billede af elevens status i forhold til det niveau, som eleven forventes at nå.
Elevplanen skal som hidtil udleveres til forældrene mindst én gang hvert skoleår.
For elever i børnehaveklassen foreslås det, at elevplansarbejdet skal omfatte kompetencemålet for børnehaveklassen.
For elever på 1.-8. klassetrin foreslås det, at elevplanen som minimum skal indeholde oplysninger om individuelle mål og status for samt opfølgning på elevens læring i følgende fag på følgende klassetrin:
1) Dansk på 1.-8. klassetrin.
2) Matematik på 1.-8. klassetrin.
3) Engelsk på 3.-8. klassetrin.
4) Historie på 4., 6. og 8. klassetrin.
5) Kristendomskundskab på 3., 6. og 8. klassetrin.
6) Natur og teknologi på 4. og 6. klassetrin.
7) Samfundsfag på 8. klassetrin.
8) Geografi på 8. klassetrin.
9) Biologi på 8. klassetrin.
10) Fysik/kemi på 8. klassetrin.
11) Idræt på 2., 5., og 8. klassetrin.
12) Musik på 2. og 6. klassetrin.
13) Billedkunst på 5. klassetrin.
14) Håndværk og design samt madkundskab på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.
15) 2. fremmedsprog (tysk/fransk) på 6. og 8. klassetrin.
16) Valgfag, jf. § 9, stk. 1, på et af de klassetrin, som faget tilbydes på.
Der er tale om en forenkling i forhold til den nuværende ordning, hvor der i dag stilles krav om, at alle fag skal indgå i elevplanen på alle klassetrin. Forslaget vil betyde, at der fremover kun skal udarbejde elevplan i de skoleår, som er angivet ovenfor. Med forslaget sikres forældre og elever fortsat en tilbagemelding i forhold til alle fag, om end dette ikke som nu nødvendigvis sker hvert år i alle fag.
Den enkelte skoleleder eller lærer kan – inden for de af kommunalbestyrelsen fastsatte mål og rammer og skolebestyrelsens principper – bestemme, at elevplanen kan indeholde oplysninger i forhold til andre fag og klassetrin end de ovenfor nævnte, når det ud fra en helhedsvurdering af den enkelte elev, anses for væsentligt, at faget medtages i elevplansarbejdet.
Alle de obligatoriske fag skal med forslaget indgå i elevplanen i 8. klasse. Derved sikres fokus på læringsmålene i de pågældende fag året forinden, fagene afsluttes med folkeskolens 9. klasseprøver. Dette har sammenhæng med, at 9. klasse er det skoleår, hvor der i forvejen arbejdes fokuseret frem mod folkeskolens 9. klasseprøver. Med lov nr. xx af xx. december 2013 [lovforslag nr. L 51] ændredes betegnelsen for folkeskolens afgangsprøver til 9. klasseprøver.
Med dette omfattende antal fag i elevplanen i 8. klasse sikres et stærkt fokus på læringsmålene for fagene og en konkret tilbagemelding til eleverne, forud for at eleverne i 9. klasse skal forberede sig til folkeskolens afsluttende prøver. Elevplanerne vil dermed også kunne give et stærkere grundlag for at øge fokus på uddannelsesparathed allerede i 8. klasse.
For elever i 9. klasse stilles der med forslaget fremover alene krav om, at elevplanen skal indeholde elementer relateret til afklaring af uddannelsesvalg. Hvis det ud fra en helhedsvurdering af eleven anses for væsentligt, kan en lærer med henblik på at formulere mål for elevernes faglige udvikling og videre uddannelse, vælge at elevplanen i 9. klasse omfatter individuelle mål og status for elevens læring samt en beskrivelse af, hvordan der skal følges op i et eller flere fag.
Efter lovens § 13, stk. 2, skal der på hvert klassetrin foretages en løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen som en integreret del af undervisningen. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for undervisningens videre planlægning. Undervisningen skal lede eleverne frem til de kundskaber og færdigheder, der fremgår af de forenklede Fælles Mål. Det følger af lovens § 18, stk. 4, at lærer og elev på hvert klassetrin og i hvert fag løbende skal samarbejde om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt.
På 9. klassetrin og på de andre klassetrin, hvor der ikke er krav om at inddrage de fag i elevplanen, som angivet i lovens § 13, b, stk. 2, kan lærerne vælge at bruge elevplanen som værktøj til den løbende evaluering og samarbejde om fastlæggelse af mål, men der stilles ikke et krav herom.
Der ændres ikke på, at elevplanen også kan indeholde andre oplysninger end de foreskrevne. Det kunne fx være aftaler om, hvordan forældrene i øvrigt kan bidrage til, at eleven får en god skolegang, herunder ved at tage medansvar for, at eleven møder til tiden, medbringer de nødvendige undervisningsmidler, møder udhvilet m.v., samt oplysninger om andre forhold relateret til elevens adfærd i undervisningssituationen og skolens dagligdag.
Det foreslås endvidere, at elevplaner fremover skal være digitale. En digital elevplan vil sikre, at elevplanen bliver et sammenhængende værktøj, der løbende dokumenterer resultater, mål og processer omkring den enkelte elevs læring. Derved kan elevplanen indgå aktivt i den daglige undervisning, ligesom den vil medvirke til at lette lærernes arbejdsgange. Det vil være op til den enkelte kommune at vælge det it-redskab, der skal understøtte den digitale elevplan.
De dele af elevplanen, som vedrører forhold, der skal indgå i uddannelsesplanen og i arbejdet med elevens uddannelsesparathed, skal fortsat kunne videregives til Ungdommens Uddannelsesvejledning.
Der vil blive fastsat en ny bekendtgørelse, der vil erstatte den eksisterende bekendtgørelse på området, jf. bekendtgørelse nr. 750 af 13. juli 2009 om elevplaner, elev- og uddannelsesplaner samt uddannelsesplaner i folkeskolen.
Bekendtgørelsen vil indeholde regler om, hvordan elevplanen understøttes digitalt, herunder om på hvilken måde de forenklede Fælles Mål skal inddrages i elevplanen.
Undervisningsministeriet vil i forlængelse af lovforslaget gennemføre en informationsindsats rettet mod lærere med henblik på at understøtte implementeringen af de nye elevplaner og forenklingen af lærernes arbejde med elevplanen, herunder med fokus på den digitale understøttelse af den nye elevplan. Erfaringerne fra praksis, herunder konklusionerne og anbefalingerne fra den kvalitative undersøgelse, som Undervisningsministeriet har fået gennemført vil blive inddraget i informationsindsatsen med henblik på at udbrede viden om, hvad der virker.
Det følger af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at undervisningsministeren vil give Folketinget en redegørelse senest 5 år efter lovens ikrafttræden om lovens virkning og eventuelle behov for ændringer. Virkningerne af de foreslåede ændringer vedrørende elevplaner vil indgå i denne redegørelse.

Fra bemærkninger til lovforslaget:

Der vil blive fastsat en ny bekendtgørelse, der vil erstatte den eksisterende bekendtgørelse på området, jf. bekendtgørelse nr. 750 af 13. juli 2009 om elevplaner, elev- og uddannelsesplaner samt uddannelsesplaner i folkeskolen.
Bekendtgørelsen vil indeholde regler om, hvordan elevplanen understøttes digitalt, herunder om på hvilken måde de forenklede Fælles Mål skal inddrages i elevplanen.

Bare for at belyse med et konkret eksempel: jeg tror nok, de fleste ved, at der igennem snart mange år er skåret lidt (og lidt mere) af de tildelte timer til praktisk/musiske fag.
I år har jeg fået billedkunst i begge skolens 5. klasser (den ene med 28 elever). Jeg har dem ikke i andre fag, og jeg har heller ikke haft dem tidligere.
Da de hver har billedkunst i 1 ugentlig lektion, har jeg fået timerne således, at jeg har haft den ene en ugentlig dobbeltlektion i efterårsperioden og den anden i forårsperioden. Der er ikke udsigt til større timetildeling til faget i den nye reform - i hvert fald ikke, hvad jeg har læst. Femte klasse er sidste år, faget er pligtigt.
Her er så lige tre spørgsmål:
1. Skal man inddrage erfaringerne fra de undervisningsstøttende timer i disse forenklede elevplaner?
2. Hvorfor har man valgt, at der skal skrives en forenklet, dynamisk elevplan med individuel målsætning i børnenes sidste år med faget?
3. Skal man som lærer skrive disse forenklede elevplaner med individuel målsætning før eller efter, at man har lært elevernes navne at kende - og er der derefter et krav om, at der skal være en bestemt procentdel af undervisningstiden tilbage i faget til at gennemføre de individuelle mål?

Det bliver da en helt utrolig besparelse, såvel på tid som på penge, der kan komme ud af den fornyelse ...

Hvor er det dog herligt, at vi har alle disse dygtige mennesker i KL med deres virkelighedsnære erfaring til at vejlede os.
Statens husholdningsråd udsendte engang et spareråd, der lød "Tomaterne varer længere, hvis man skærer dem i tyndere skiver."
I forhold til det KL nu melder ud, må dette udsagn siges at være en intellektuel sværvægter.
Gud fader bevares for en flok fjolser - og de skal stå for styringen af Folkeskolen?

Hvis KL havde været elev i min klasse, så var der for længst iværksat både forældreevneundersøgelse, skrevet samarbejdsark, holdt møder med psykologer og sat ekstra støtte på klassen