Hvor rammende - nogen kalder det også KL-pædagogik :-)
- helt på linje med de mange edutaintment-Aps - hvor underholdningsværdien langt overstiger matematiklæringen og kommer til at skygge for, at læring af matematik også kan være sjovt.

Så er hårdt arbejde og flid en vej, jeg ved virker. - Muligvis inhumant i manges øjne.

sjovt syntes en 9 klasse i min praktik ikke at det var sjovt at lave trigometri i skolegården og på boldbanen.
Muligvis hænger det sammen med tidspunktet på året

Et par af flere vigtig og vægtige tilgange til matematik er formuleret af hollænderen Hans Freudenthal i hans RME - Realistic Mathematics Education:
1)Virkeligheden er både kilde tilbegrebsdannelsen og felt for anvendelsen og
2)Eleverne skal gives lejlighed til aktivt at bidrage til deres egen læreproces; de spiller rollen som konstruktører

Det betyder blandt andet, at matematikundervisningen skal foregå på andre måder end at løse opgaver, som andre har formuleret - fx i en bog. Undervisningen skal være lærerledet og elevaktiv - og det indbærer, at eleverne ofte må op at stå og ud at gå for at undersøge fænomener af matematikholdig karakter og rigtig gerne af den slags, der giver mening eller potentiel mening i forhold til deres 'almindelige liv'. Det betyder, det er matematikken, der bør styre aktiviteten og ikke omvendt, så klatring i træer og kasten med frisbees giver kun mening, hvis det er aktiviteter, der er begrundet i en overvejelse om, hvad det er eleverne aktuelt skal LÆRE!
Isoleres undervisningen i matematik alene til at løse opgaver i en bog, og oplever eleverne, de ikke kan bruge det til noget uden for klasselokalet - så kan vi da ligeså godt nedlægge (dele af) faget...

kan nævnes her. Der er ikke nogen særlig grund til, at man lærer grammatik ved at løbe stafetløb med sedler med ord i froskellige ordklasser, der skal lægges i forskellige spande. For eksempel kan samme ord i konteksten tilhøre forskellige ordklasser, og forståelse for det fremmes ikke ved at løbe rundt med enkeltord.
Det sørgelige er den ensidige fokus på de store bevægelse, på løb og idræt - sammen med ignoreringen af finmotorikken, de små, stilfærdige bevægelser og hændernes arbejde.
Man kan sagtens lave meningsfulde øvelser med udklipning, tegning og opklistring som indlæring af grammatik - men der er fokus på at læbe rundt i en fart, så man ikke kan nå at læse.
Det er en fast overbevisning hos mig, at man ville nå videre med (ohyggelig og akkurat) optegning og udklipning, med at bygge pyramider og fodbolde af pap, med at veje og tælle og sortere - end man når med at rende rundt i skolegården, selv i godt vejr.

Det er ikke just træklatring, gedeslagtning eller fuglehusbygning, der kendetegner undervisningen i de lande, politikerne vil have skolen til at konkurrere med i PISA.

uden at have det helt store indblik i andre landes skole systemer, så forekommer det mig at de ('ideal' skolerne i pisa) er rigtig, rigtig gode til at svinge hammeren og slå et søm i, men måske er knap så gode til at finde udaf hvor sømmet skal slås i. For nu at bruge en fuglehus analogi

Alle forslag, som jeg hidtil har set, der skal øge bevægelsen i udskolingen, har fokus på bevægelse og ikke på faglighed. Fx er QR-koder med opgaver nævnt som en aktivitet, som udskolingselever skulle være glade for. Så først forfatter læreren nogle (traditionelle) opgaver, linker dem til QR-koder, som placeres forskellige steder på skolen eller i lokalområdet. Elever bevæger sig så rundt og finder disse, løser opgaverne og fortsætter, til de er færdige. Vildt sjovt!! Lur mig, om der går mere end to omgange, før den første kvikke elev siger: "Kan jeg ikke bare løbe en tur rundt om skolen og så få opgaverne, når jeg kommer tilbage?". Skal dette batte, så skal der materialer til: Byg et hundehus, beregn rum-meter brænde (når du har fældet træet) osv. Som skrevet i indlægget: Det skal være relevant, som fx at lade eleverne prøve coriolis-effekten på egen krop.
Jeg glæder mig til at se velegnede, gratis ideer til udskolingen.

For mig er spørgsmålet : "Hvad skal eleverne lære?" frem for spørgsmålet "Hvad skal eleverne lave?".
For mig at se bruger tidens skoledebat uendeligt meget tid på form - skolereformen er et eksempel - og glemmer at diskutere hvad formen burde indeholde, hvad er det for typer af fag, der skal være i formen, hvordan skal disse fag fremtræde og hvordan skal de bedrives. Lad os diskutere indholdet (læs pointen) i et QR-løb i stedet for selve QR-løbet.

Leif V: Er det ikke netop det, Pernille K. gør? Diskuterer indholdet?

@ Niels Chr - jo, jo - min kommentar var af mere generel karakter. Pernille er ikke lig med tidens skoledebat ! :0)

Det er et spændende og udfordrende indlæg Bent Lindhart har skrevet. Som ansat i Dansk Skoleidræt og projektleder for Sæt Skolen i Bevægelse vil jeg dog gerne bidrage til at nuancere billedet yderligere.
Dansk Skoleidræt mener sagtens, at mange matematikfaglige mål kan indfries, mens man er i bevægelse og lærer med både hjerne og hjernens forlænger; sanserne. På den måde vil en gruppe børn måske endda motiveres til at lære mere. Når eleverne laver aktiv undervisning i en matematiktime, så skal de faglige mål være præcis de samme som i en stillesiddende matematiktime, og det er lærerens ansvar, at målene opfyldes.
Thomas Moser taler om kropsforankret læring, og denne type læring er i spil i mange af de øvelser, som Sæt Skolen i Bevægelse tilbyder i sin øvelsesdatabase. Her er også øvelser, hvor det handler om stimulere læring med høj puls og intensitet. En god blanding af disse øvelser samt traditionel undervisning vil i vores øjne give mange børn mulighed for at blive bedre til fx matematik. Øvelserne lægger også op til, at eleverne involveres i forberedelserne med at optegne fx geometriske figurer, fabrikere spørgsmålskort osv. for på den måde at skabe engagement og få det til at give mening for dem. Det er klart, at man ikke hovedløst skal kombinere løb, løb og atter løb med udenadslære. Så bliver det lige så ensidigt som den stillesiddende undervisning der pt. praktiseres mange steder.
Fælles mål, og de faglige kompetencer der ligger heri, skal naturligvis altid være styrende for, hvordan man stimulerer læring. Det lægger vi også meget vægt på i Sæt Skolen i Bevægelses lærerkurser, hvor vi pointerer, at man altid skal afslutte en aktiv undervisningssituation med en opsamling, så den faglige læring får den vægt, den skal have. Man skal være bevidst om, at når der fx lægges et konkurrenceelement ind i en øvelse, så kan man ikke forvente samme høje fokus på faglighed. Derfor skal man også kende metoder til at lave disse øvelser uden nødvendigvis at have et konkurrenceelement med. I det hele taget er didaktikken omkring at lave faglig undervisning kombineret med bevægelse afgørende for, at man skaber den optimale ramme for elevernes læring. Og her skal man ud over de fag-faglige overvejelser også huske at fokusere på bevægelseskvaliteten og være bevidst om hvilke bevægelser, man udfordrer eleverne på, og hvilken intensitet disse bevægelser har.

Der har heldigvis bredt sig en overbevisning om, at det er læringsfremmende i sig selv at bevæges sig og det virker på alle fag. Hjernen er et organ med høj plasticitet; altså med et potentiale for at forandre sig i struktur, alt afhængig af, hvad man udsætter den for af bevægelse og fysisk aktivitet. Når vi er fysisk aktive, sker der en forøgelse af bl.a. stoffet Brain-derived Neurotrophic Factor (BDNF). BDNF er en vækstfaktor, der opbygger, styrker og vedligeholder cellerne og deres struktur i bl.a. hippocampus. Det gør, at hukommelsen stimuleres og viden kan bundfældes.
Udover de neurofysiologiske effekter, som ikke sikrer øget læring i sig selv, men nærmere fungerer som et potentiale for øget læring, så er der også kognitive effekter af fysisk aktivitet, primært finder sted i frontallapperne. Her udfører hjernen planlægning, problemløsning, den sammenholder nye informationer med tidligere, den foretager konsekvensanalyser og beslutninger om handlinger. Samlet set benævnes dette ”eksekutive funktioner”. (Kjærgård, 2012)
Hvad enten det er træning eller skolebaseret fysisk aktivitet, så findes der nyere forskning, der viser, at de eksekutive funktioner påvirkes positivt. Ydermere ser det ud til, at aktiviteter, hvor børn er aktive og bruger deres hjerner til noget fagligt, har en stærkere effekt på eksekutive funktioner sammenlignet med aktiviteter uden fagligt indhold. (Best, J.R. 10, Verburg, 2013)

Med denne viden vil jeg vove at påstå, at der er god grund til også at kombinere fysisk aktivitet og bevægelse i matematikundervisningen og bruge den aktive undervisningsform som supplement til andre former for undervisning. Men det kræver didaktisk overblik og viden om bevægelseskvalitet at udføre en undervisning, hvor man både stimulerer den kropsforankrede læring og den fysiske aktivitet således, at de faglige mål nås på en alsidig måde, hvor flere elever bliver ”vindere” i flere fag.

Må det være tilladt at stille et helt enkelt spørgsmål?

Når mennesker skal tænke sig om - overveje dybt, koncentrere sig mest muligt, prøve at fatte noget rigtigt kompliceret - hvordan ser de så ud?

Løber de omkring, mens de udfører bestemte bevægelsesmønstre? Hopper, klatrer, eller kravler de? Slår de kolbøtter, svinger de med armene, hinker de?

Mig bekendt forholder de sig i ro rent fysisk. Den meditative tilstand fx.

... og man bemærker sig at du er god til at stille dem herinde :-)

Men hvad er præmissen bag dit spørgsmål og dit udsagn?

Tvivler du på at bevægelse kan medvirke til at fremme læring? På at at bevægelse fremmer læringsparathed, når udført før eks. koncentration og fordybelse? Eller på at bevægelse kan medvirke til konsolidering af læring, når udført efter at man har "forsøgt at fatte noget rigtig kompliceret"?

Stiller du spørgsmåltegn ved dokumentationen for at "fysisk aktivitet integreret i undervisning udover idrætsundervisningen har vist sig at fremme læring"? Sidstnævnte stammer fra Kulturministeriets konsensusrapport vedr. fysisk aktivitet og læring fra 2011.

Lad os høre din præmis og hvad du bygger den på...

Det er ikke svært at gætte, hvad præmissen er bag ved dine spørgsmål, Niels Grinderslev. Og da den mest konsistente betragtning bag den nye folkeskolereform er, at børnene skal bevæge sig mere, så får vi jo da snart et stort full-scale forsøg til at vise, om det er et vidundermiddel.
Imidlertid må det da være tilladt at påpege, at mange af de boglige fag altså ikke nødvendigvis læres bedst, mens man farer rundt. Også jeg tror, at man koncentrere sig bedre, at man er bedre skikket til at sidde ned og læse eller forsøge sig med matematikken, hvis man afvekslende har mulighed for at bevæge sig. Motion og sport er givet nyttigt.
Men det er stillesiddende fordybelse også - samt brug af maling, udklipning i papir og karton, bygning med klodser (også fine, små klodser, der kræver god finmotorik).
Selv om matematik er +godt, og bevægelse er godt, er det ikke sikkert, at man opnår nogen synergieffekt ved at blande tingene sammen. helt ærligt - jeg har aldrig set et bevægelsesprojekt med indblanding af f.x. matematikspørgsmål, der på overbevisende måde lærte børnene noget fagligt, de ikke bedre kunne have fattet ved f.x. at bruge praktiske materialer.
Det kan godt være, at bevægelser støtter hukommelsen - det tror jeg afgjort på. Men bevægelserne hjælper til at huske noget, der har relation til bevægelserne ikke nødvendigvis noget, der er klistret ovenpå.

Jeg skal ikke kunne sige, hvad du gætter dig frem til Thora, for det skriver du jo ikke :-)
Men jeg melder gerne mine præmisser og mit dokumentationsmæssige udgangspunkt helt klart og tydeligt ud.
Og min pointe er i al sin enkelthed den, at der i denne som i mange andre sammenhænge ikke er tale om et "enten-eller". For så vidt læser jeg dit indlæg som om at vi er fuldstændig enige.
Det vil være så ærgerligt, hvis vi får en "enten-eller"-retorik i debatten omkring motion og bevægelse i skolen. Det er ingen tjent med.
Vi vil til gengæld alle sammen være tjent med at gøre os grundige overvejelser omkring hvilket formål bevægelse skal tjene. På den baggrund vil det være muligt at lade bevægelse indgå meningsfuldt i skoledagen i forskellige sammenhænge - herunder integreret i den boglige undervisning NÅR det tjener et læringsfremmende formål, og udgangspunktet her er naturligvis de konkrete fagmål.
Jeg plæderer på ingen måde for en ukritisk påklistring af bevægelse dryppet jævnt ud over skoledagen. Tværtom. Bevægelse skal indgå i de sammenhænge og med den kvalitet, som giver mening i forhold til målene med bevægelsen.
De er i følge reformen "at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag".
Hvis man som udgangspunkt er uenig i at bevægelse kan fremme disse mål, så er det naturligvis problematisk.

Der står ingen steder i reformen at motion og bevægelse SKAL kombineres med den boglige undervisning, så hvis man ikke vil eller kan gøre det på en meningsfuld måde, så skal man da på den enkelte skole lade være og finde andre måder hvorpå bevægelse skal indgå i skoledagen. I parantes bemærket findes der jo gode, fag-fagligt funderede tiltag som kan bidrage til at integrere bevægelse i boglig læring eks. www.http://saetskolenibevaegelse.dk/

Hvis man derimod er enig i reformens præmis er det fælles projekt jo givet, og så handler det blot om at kvalificere og afvæbne debatten så den kommer til at handle om "hvordan" og ikke længere om "hvorfor" bevægelse har fået så central placering i det kommende skolebillede.

Du svarer ikke på det spørgsmål, jeg rejser, men stiller en række nye i stedet. Prik prik prik.

Dem svarer jeg gerne på.

Jeg tvivler ikke et sekund på, at et godt helbred fremmer læring. Ej heller på, at motion og bevægelse fremmer et godt helbred.
Men jeg tvivler på, om det, der med dine ord kan kaldes ”…påklistring af bevægelse dryppet jævnt ud over skoledagen” gør eleverne fagligt dygtigere. For det er faktisk en uhyggeligt præcis beskrivelse af det, der nu er ved at tage form.

Ingen af de skolesystemer, man vil have folkeskolen til at konkurrere imod, bruger megen tid på ’påklistring af bevægelse’.

Det er i orden med mig, at vi fremover skal bruge mere tid på bevægelse i skolen, men hvorfor skal vi dog bilde hinanden ind, at eleverne bliver dygtigere i PISA ad den vej?

For mig er det rigeligt, at de får et bedre helbred. Men der skal altså meget mere end en konsensusrapport fra kulturministeriet til at overbevise mig om, at det er vejen til sejr over Shanghai, Singapore og Finland i PISA-matematik.

Jeg tror, man bliver bedre til at sidde stille og koncentrere sig, når man er i balance, og det bliver man bl.a. ved at bevæge sig og få et godt helbred. Men skæg for sig og snot for sig. Komplicerede forståelser, der kræver fordybelse, forudsætter ro. Er du uenig?

Vi er enige! :)

Som jeg påpegede i mit svar til Thora Hvidtfeldt er det vigtigt at holde sig bevægelsens formål i reformen for øje:
"at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag"

Her er vi helt enige, for så vidt angår fremme af sundhed læser jeg af dit svar. Og jeg vil så derudover holde døren åben for at det kan fremme læring at integrere bevægelse i den boglige undervisning jf. min henvisning til konsensusrapporten af 2011.
Ikke hele tiden, men når det giver mening og på en måde så det fremmer de fag-faglige mål. Og ikke som en påduttet skal-opgave, men som en del af en reflekteret plan på den enkelte skole, som har gjort sig en fornuftig overvejelse over den daglige bevægelse.
Jeg tillader mig at tro - og håbe - at vi forså vidt også er enige hér.

Mht. PISA-målinger og konkurrencer med Shanghai, Singapore og Finland, så vil lade lade det være op til folk, som har langt mere forstand på den slags end jeg.

Mit ærinde her har udelukkende været at nuancere debatten om bevægelse og læring med udgangspunkt i reformen.

Det betragter jeg - med mindre jeg bliver modsagt - som opfyldt, og takker for en god og saglig tone ☺

jeg ved godt, at det er flabet - men jeg kan ikke dy mig:
Hvornår begynder virkningen af al den bevægelse at vise sig?
I de år, jeg har været lærer - og det er et par stykker - har jeg været vidne til en stigende grad af bevægelse i klasseværelserne. I nogle rum er den ved at være ret overvældende. Det er samtidig vanskeligt at finde et sted, hvor elever med ekstra behov for ro kan sidde i fred med en opgave - for i fællesrummene løber børn frem og tilbage og lægger ordkort i spande, og selv på biblioteket løber børn op og ned ad den nye siddetrappe, ofte med bøger i hænderne, det må siges.
Hvornår kommer det gode resultat indenfor de boglige discipliner?
jeg husker min biologilærers (klasse)undervisning om menneskets udvikling og Darwin - især hans stærke overbevisning om, at menneskets hænder, med den fleksible tommelfinger, var det vigtigste for vores stadige udvikling. Måske lidt overbetonet, men alligevel.
Nu, mens der passerer en jævn strøm af morgenløbere forbi på stien ved mit vindue, kan jeg læse om vigtigheden af bevægelse - ikke bare for menneskets sundhed, men også for den intellektuelle udvikling.
De praktiske og musiske fag reduceres, noget forsøges skubbet over til understøttende aktiviteter, men under alle omstændigheder nedtones værdien af lærere, der er uddannede i disse fag.
Personligt tror jeg, at boglige fag er bedst tjent med en pædagogik, som ikke samtidig skal indtænke øget bevægelse.
Den bevægelse, jeg finder relevant i forbindelse med f.x. fysikundervisning, er af ret stilfærdig art - den kan godt bestå i at kravle på gulvet og måle ud, men heftige bevægelser, der "får pulsen op", er jeg direkte imod i et laboratorium.
Samtidig kan fokus på bevægelse måske i lidt for høj grad bringe fokus væk fra andre aktiviteter?

Dit sidste indlæg indrammer perfekt mine tre hovedpointer:

- at det vil være så ærgerligt for denne debat, hvis den kommer til at handle om enten-eller/ for-imod bevægelse generelt. Du er "imod" eks. forhold til fysik - og du "tror" at boglige fag er bedst tjent med.
Jeg har lagt mit dokumentationsmæssige udgangpunkt frem - og har øvrigt reformens formål med bevægelse som mit udgangspunkt.

- at bevægelse anvendt i forhold til de boglige fag skal give mening og fremme fag-faglige mål. "Høj puls i fysiklokalet" hvorfor det? Hvor henter du det eksempel? Og hvorfor virker det som om at dit udgangspunkt er, at bevægelse i de boglige fag fremover vil være et krav?

- Hvilket leder frem til min sidste pointe: at opgaven med daglig bevægelse på skolen løses af dem, der vil og kan.

Der vil, for mig at se, også efter d. 1. august være brug for ildsjæle og faglighed indenfor såvel læring i bevægelse som stillesiddende fordybelse.
Det er IKKE enten-eller. Det er BÅDE-OG.

Min henvisning til fysiklokalet skyldes en debat i forumet Skolekom, hvor en yngre fysiklærer udbad sig forslag fra andre fysiklærere - fordi hendes skoleleder havde pålagt hende at indlægge fysisk aktivitet i hver eneste fysiklektion - det gjaldt ikke med opsummering og dage med meget/dage helt uden fysisk aktivitet. samtidig var det et krav, at aktiviteten skulle være anderledes end den, der hidtil havde indgået i fysikundervisningen!
(ja, det er en autentisk problemstilling, det er ikke noget, jeg finder på til denne diskussion - selv om jeg for folkeskolens skyld ville ønske, det var ...)
at bevægelse i boglige fag er et krav, opdager man nemt på en normal skole, eller hvis man læser debatter forskellige steder. der er et helt utroligt fokus på forskellige bevægelseslege med indhold fra traditionelle aspekter af dansk- og matematikundervisningen.
Der er ganske givet også efter 1. august brug for ildsjæle, der går ind for stillesiddende, intellektuel bevægelse samt praktisk/musisk læring - ellers bliver der ikke meget af det. Det bliver nemlig vanskeligt at finde rum til det første - der skal være mange flere mennesker i meget længere tid i skolens lokaler, og de er ikke blevet opgraderede - og de sidste er slet ikke tilgodeset i den nye reform.
Der er ikke afsat flere timer til de praktiske fag - når de nævnes, er det som redskab for andre mål, såsom indlæring af Pythagoras i forbindelse med fuglekasser - hvilket ikke rigtig er kerneområdet for sløjd.
Eller samarbejde med musikskolen - hvilket ikke giver fornemmelse for musik til alle børnene, men som tvært imod kan forudses at blokere musiklokaler til enkeltelever - det er jo dog vanskeligt at undervise klaverelever i andet end enrum.
Der er ikke rigtig i den nye reform forståelse for, hvad en veltilrettelagt praktisk/musisk undervisning har at byde på.
Flere af eksemplerne fra http://www.saetskolenibevaegelse.dk/oevelser.aspx er præcis, hvad jeg harcelerer mod som unyttigt - "Vokalspand og konsonantkurv", "ordklassekrig", "Smæk et ord", "tegntonser" ???
I forvejen er jeg meget, meget i tvivl om, hvor stor en del af den formelle, løsrevne undervisning i grammatik, der siger eleverne noget som helst. Der kræves en meget nær sammenhæng med elevernes egne formuleringer, hvis de skal forstå meningen med de grammatiske regler. Da jeg finder et godt skriftsprog vigtigt, fortsætter jeg stadigt og stædigt med at forsøge at undervise i grammatik. Imidlertid finder jeg det tæt på parodien, når en stakkels elev fra 2. klasse skal løbe hen og placere et ord som "bager" i den ene eller den anden ordklasseskål.
En øvelse som "Hopstave på tastatur" er jeg bange for direkte er skadelig for flydende læsning og stavning - fordi den løsriver stavningen fra den visuelle opfattelse - men jeg har ingen dokumentation for det, kun en fornemmelse.
Faktisk synes jeg ikke, at evidensen for fysisk udfoldelses positive indvirken på intellektuel forståelse er påfaldende stor - og jeg synes heller ikke rigtig, man kan se tegn på den i dagens skole.
Som Sauer synes jeg overordentlig godt om, at man vil styrke børnenes fysik. Men hvor ville jeg dog ønske, at man ville gøre det for at styrke sundheden - at man ville søge efter, hvordan man kan få alle børn til at føle glæde ved fysisk aktivitet - også de børn, der får nederlag i boldspil og ikke kan følge med i stjerneløbene. Det tror jeg, ville være bedre brug af tiden end at udspekulere måder, hvor man lærer matematik og stavning ved at løbe rundt (for resten står man ved adskillige af de på ovennævnte hjemmesides aktiviteter i kø i længere tid, end man bevæger sig).

Enige om idræt, leg og bevægelses fortræffelige kvaliteter i forhold til at fremme sundhed og trivsel – og at det skal være på en måde så elevens glæde og begejstring ved bevægelse er i centrum.
Forhåbentlig også enige om at det netop er elevens sundhed som er ét af argumenterne for den daglige bevægelse med reformen – jf. mit citat herfra ovenfor i tråden.
Og enige om at den rigtige måde at implementere daglig bevægelse på ikke er ved at skoleledere dikterer bevægelse doceret ud jævnt ud over skoledagen, herunder i fysik (med krav om der skulle indgå aktivitet med høj puls, forstod jeg.)
I den forbindelse lad mig blot endnu en gang gentage, at dette krav om bevægelse i alle fag ikke kommer fra reformen, men fra den enkelte skole(leder)s udmøntning af reformen, som i øvrigt kan ske på mange forskellige måder.
Jeg betvivler på ingen måde eksemplets gyldighed – og vil da gerne læse med i den pågældende konference på skolekom, hvis den er offentlig. Men minder om at det er et (ganske uheldigt) eksempel og ikke bør ophøjes til lov.
Der hvor vejen skiller er, som jeg ser det, i forhold til den foreliggende viden om sammenhængen mellem læring og bevægelse, som jeg mener veldokumenteret eks, ”at fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed.” Samt ” at fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring. (Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, 2011)
På det grundlag argumenterer jeg for, at det KAN give mening lade eleverne bevæge sig, også i de boglige fag. Det skal naturligvis ske på en måde, hvor der er sammenhæng mellem mål og metode, hvilket jeg også tidligere har plæderet for. Og der er ingen tvivl om at der er brug for mere viden om, hvad der virker på dette område.

Indtil den foreligger er reformen her med den daglige bevægelse som et af punkterne. Sammen må rydde op i misforståelserne omkring reformen og kvalificere debatten om, hvordan vi sikrer, at bevægelse bliver et positivt bidrag til elevernes skoledag – og jeg opfatter egentlig også at det er det, vi her er i gang med.

Jeg takker for saglighed og en høvisk tone.

Jeg kan ved at søge på nettet finde masser af henvisninger til en såkaldt konsensuserklæring, der efter en konference konkluderer, at motion er godt for indlæringen.
Jeg kan finde udtalelser om dyreforsøg, hvor der er sammenhæng mellem bevægelse og indlæring.
Jeg kan også finde referencer til et svensk forsøg, der viser at en times idræt om dagen styrker fagindlæringen i de andre lektioner - det er jo netop den model, jeg gør mig til talsmand for: Kvalificeret idrætsundervisning i større omfang end nu - og kvalificeret faglighed i de andre fag.
Jeg har selv i min undervisning været inspireret af Montessori og andre pædagoger, der anbefaler megen brug af hænderne i forbindelse med indlæringen - brug af konkrete materialer, for at den motoriske sans skulle hjælpe med hukommelsen. Forresten giver det også et godt grundlag for samtaler eleverne imellem. Montessori og de andre pædagoger har udviklet materialer, hvor bevægelserne er en del af funktionen - ikke en ydre, påklistret aktivitet.
Jeg indrømmer gerne, at når jeg ikke er meget for øvelserne beskrevet i "sæt skolen i bevægelse", så er det ikke baseret på nogen videnskabelig, statistisk undersøgelse; det kommer sig derimod af, at jeg finder det fjollet og de lokale resultater ikke virker overbevisende.
Men nu, det blev bragt op i "Folkeskolen" er jeg gået i gang med at lede efter dokumentation for den gode effekt af den slags øvelser - og jeg kan ikke finde noget. Kan du hjælpe mig med et par links?

Hej Thora,

Jeg er ikke helt sikker på, hvilken form for bevægelse, du søger dokumentation på, men jeg mener at kunne huske, at der for forholdsvis nylig var en undersøgelse af effekten af, at elever cyklede i skole i stedet for at blive transporteret.
Jeg aner ikke, om den rammer noget af det, du efterlyser, men som jeg husker den, så fremstod den underbygget 'videnskabeligt'.

Derudover er jeg meget enig i, at bevægelse er godt, og jo mere jo bedre. Der er indikationer på, at børn, der bevæger sig og bruger kroppen (helst alsidigt), klarer sig bedre fagligt. Det samme kan siges om børn, der spiller musik og deres udbytte i visse fag. Som jeg ser det, handler det om at åbne så mange kanaler i hjernen som muligt, og det tror jeg i virkeligheden ikke, der er nogen, der er uenige i.

Der, hvor bevægelse begynder at skurre i mine ører, er når man tager tid fra fagene for at indføre bevægelse for bevægelsens skyld og uden sammenhæng med det faglige område, der arbejdes med.
Jeg er stor tilhænger af aktivitetsbaseret undervisning, men for mig er en aktivitet også at sidde og undersøge trekanter på en computer eller at bygge rumlige figurer af centicubes.
Bevægelsesaktiviteter med mening kan være at gå /løbe en kilometer; at lade forskellige elever lave gakkede gangarter, som efterfølgende tegnes ind i et koordinatsystem og sammenlignes; spellings-stopdans, hvor eleverne er sammen to og to på hver sin side af en linje, og den ene skal spejle den anden; elever, der skal placere sig fysisk på store udendørs tallinjer/koordinatsystemer; flytningsblindebuk, hvor en elev skal flytte en blændet elev med kommandoer kendt fra flytninger i planet; osv, osv, osv.
Det kan også bruges i forbindelse med forskellige træningsopgaver, hvis der er en didaktisk pointe med det.

Man kan endda vælge at klatre i træer for at plukke de to kilo æbler, man skal bruge til den opskrift på æblekage, man arbejder med i matematik.

Bo: jeg tror, du tænker på Masseeksperimentet 2012

http://masseeksperimentet.danishsciencefactory.dk/sites/default/files/files/resultatrapporten_final.pdf

Men rent metodisk, er forsøget mærket af selektionsbias dvs. det var ikke et forsøg i at gøre tilfældige børn aktive, men et forsøg, hvor man sammenlignede aktive børn med almindelige børn.

Tak for uddybning Marina.
Det giver, som du skriver, nogle problemer med at påvise årsagen til de aktives bedre resultater, hvis de ikke er tilfældigt valgt.

Jeg tilslutter mig i den grad Niels Grinderslevs indstilling til de nye muligheder for at lave mere bevægelse i fremtidens folkeskole, både i de fag-faglige timer og i den øvrige tid, fx den understøttende undervisning.
Ift. De videnskabelige arbejder der findes på området, så samler koncenstusrapporten fra 2011 en masse god og valid forskning. Jeg henviser også tidligere her i debatten til en review-artikel af John R. Best fra 2010, som bl.a. siger at fysisk aktivitet alene påvirker de eksekutive funktioner, men at samspillet mellem fysisk aktivitet og kognitiv opmærksomhed har en endnu større effekt på de eksekutive funktioner.
Men, din tvivl, Thora er da berettiget. – Artiklen siger nemlig også, at det er uklart om effekten af kombinationen af fysisk aktivitet og kognitiv opmærksomhed er større end stillesiddende aktiviteter, hvor du er kognitiv opmærksom.
I så fald ville jeg vælge øvelser, hvor man er fysisk aktiv ofte, da de også påvirker sundheden og det sociale klima i klassen positivt. Men jeg ville da stadigvæk benytte mig af stillesiddende aktiviteter, når det giver mest mening, og for at tilgodese de elever, de har det bedst med det.
Men, måske får vi snart svaret eller i hvert fald en nuance fra et dansk klasserum. Der er en dansk forsker, phd.stud. Mona Have Sørensen, fra enheden Reasearch in Childhood (RICH) på Syddansk Universitet, som netop er i gang med en stor undersøgelse, der kigger på fysisk aktivitet både i kombination med fag og som ekstra idræt og den indvirkning det har på de eksekutive funktioner.

Endelig vil jeg knytte en kommentar til en af de øvelser, der bruges som eksempel på, hvordan man kan kombinere bevægelse og læring. – Hopstave på tastatur er på ingen måde skadelig for læsning og stavning, men den gør det naturligvis ikke alene. Den arbejder blot med stavning på en helt anden måde, OG den tager kroppen med i spil. Når man hopper rundt på et tastatur i stort format, så lærer du faktisk også noget, som kan bruges i lille format. Børnene får nemlig en fornemmelse for hvor bogstaverne sidder på et tastatur og deres krop vil givetvis kunne huske noget af det, når de sidder foran et tastatur og skal stave sige gennem ord, samtidig med at fingeren skal ramme de rigtige bogstaver. Og nej, der er ikke undersøgt videnskabeligt, at det er det, der sker, men det er den form for kropsforankret læring Thomas Moser bl.a. taler om.
Denne øvelse og mange af øvelserne i Sæt Skolen i Bevægelse er lavet af lærere, som har deres daglige gang på skoler, i klasserum og udendørs. Ingen af disse lærere har foreslået fysikaktiviteter idendøre i fysiklokalet med høj puls, så det forslag kommer næppe nogensinde til at ligge som et øvelsesforslag. Ærgerligt, hvis der er en skoleleder, der dikterer den slags.
Men, jeg håber, at rigtig mange ledere vil tænke bevægelse i fagene som en del af den nye reform. – Og så vil der nok stadigvæk være tid til stillesiddende undervisning…..
Så vil jeg håber, at alle der bruger Sæt Skolen i Bevægelses forslag, har eller tilegner den bevægelses-didaktiske snilde det kræver, at organisere øvelserne, således at man ikke kommer til at stå ret meget i kø. Det er blot et spørgsmål om flere mindre rækker, flere selvoptegnede tastaturer (hvilket er en øvelse i sig selv for de små) så man kan være i par om dem osv.

Jeg er stensikker på, at folk fra musikverdenen kan påvise, at børn, der bruger rigtig meget tid på at dyrke musik, bliver dygtigere i alle fag. Folk fra teaterverdenen kan sikkert påvise, at børn, der bruger rigtig meget tid på drama, også bliver dygtigere til alt i skolen. Børn, der modtager store mængder højkvalificeret undervisning i billedkunst, i skak eller filosofi garanteret ligeså. Osv. Men lige nu er det altså bevægelse, der skal dyrkes. Og gud nåde og trøste den, der anfægter dette evangelium.

Hvorfra ved du, at det giver god effekt at hoppe på et tastatur i stort format - i forhold til at skrive på et lille tastatur? Der kan ikke være megen motorisk erindring i det, for bevægelsen minder på ingen måde om de bevægelser, man skal bruge til at skrive med - der er ingen brug af muskler fra hænderne. Faktisk er jeg også stærkt i tvivl om den store effekt af at stave løsrevne ord; man gør en del i det i f.x. det amerikanske skolevæsen - men er det effektivt?
For at berettige aktiviteten med hoppestave skal man jo heller ikke kun se en effekt, effekten skal også være STØRRE end effekten af f.x. at lade eleverne skrive tekster med brug af CD-ord - eller bare med Words stavekontrol - på et rigtigt tastatur. Vi må jo huske på, at danskfaget ikke velsignes med flere timer i den nye reform - der gives ganske vist en dansktime mere om ugen, men klassens tid fjernes - og lur mig, om ikke de timeløse fag stadig skal nås.
Idéen med at lade elever i de relevante klassetrin selv optegne tastaturer med kridt i skolegården (store, regelmæssige tastaturer med alle bogstaver anbragt korrekt i indbyrdes størrelse, så man kan hoppe i dem) - her tænker vi vel på 0., 1. eller til nød 2. - det er noget, jeg synes, du skulle tage og prøve med en klasse. Så vil du opdage, hvad jeg mener med, at også andre fag - måske billedkunst - skal styrke for at træne håndens evner.
Jeg tvivler ikke på, at øvelserne er lavet af lærere, der har deres daglige gang på skoler. Disse lærere har vel fået til opdrag at beskrive den slags aktiviteter - og har nogle af dem sagt "Hvorfor det? Er det gavnligt for fagene?" - så er de blevet sat fra bestillingen. Nu skal vi jo have ja-hatten på, vi skal ikke tale aktiviteten ned, og det her er for folk, der går ind for det ...
Alligevel giver det ikke megen mening at løbe rundt og putte ordkort i forskellige bunker efter ordklasser - når ordene ikke ses i en sætning. Hvis børn skal blive dygtige til dansk, skal de læse og skrive; den tid, de løber rundt, skriver og læser de ikke. Det giver for mig stor mening at bruge den motoriske sans i indlæringen - bare skal det være med brug af motorik, der bruges i den pågældende aktivitet. Der mangler i den grad tid til at træne eleverne i noget, de virkelig vil få brug for i deres fremtid - f.x. at bruge tifingersystemet.
Hvis jeg har skrevet, at pulsen skulle op inde i fysiklokalet, så har jeg overdrevet. Det måtte, så vidt jeg forstod, godt ske ved at gå udenfor. Men - hvis pulsen kommer op, skal pulsen også ned igen, inden man kan sidde stille. I betragtning af, hvad der ellers går fra af tid - så har vi ikke tid til det. Det nytter ikke at tro, at danske børn bliver dygtigere til boglige fag ved at springe rundt i gangene. Intellektuelle øvelser forgår bedst med mere stilfærdige bevægelser - som f.x. dem, der skal til for at lave forsøg af forskellig slags.
Nu er jeg, som jeg har skrevet ovenfor, på ingen måde modstander af, at børnene bevæger sig mere for deres sundheds skyld. Jeg synes, det er en vældig god idé med en times idræt om dagen; og jeg synes vældig godt om at lave bevægelsesaktiviteter i frikvartererne.
Men hver ting til sin tid. De boglige fag har ikke brug for, at man tager mere tid fra kerneområderne ved at lægge flere aktiviteter ind - og slet ikke brug for, at man bilder forældre ind, at deres barn kan lære at læse uden at sidde stille en gang imellem.
I en tid, hvor børn helt op i 2. klasse ikke kan klippe et stykke papir over med en saks uden voksenhjælp, ville det være klogt at fokusere mere på håndens samarbejde med hjernen om det sproglige.

Climbing a tree and balancing on a beam can dramatically improve cognitive skills, according to a study recently conducted by researchers in the Department of Psychology at the University of North Florida.
Originalen http://www.sciencedaily.com/releases/2015/07/150729102407.htm
Videnskab.dk http://videnskab.dk/kort-nyt/du-bliver-klogere-af-klatre-i-traeer