Måske er det værd at gøre opmærksom på, at engelske lærere bruger mange timer hver uge på arbejde - op mod 60 timer om ugen. Det gør engagerede danske lærere også, men når lov 409 træder i kraft, bliver arbejdstiden låst fast på 40 timer ugentligt. Der bliver ikke tid til målsætning og feedback i væsentlig grad.

http://www.theguardian.com/education/2014/feb/28/primary-school-teachers-work-60-hour-week

Den engelske skole er ude i en syg udvikling, der maner til eftertanke:

http://www.theguardian.com/education/2014/mar/14/teachers-life-inside-the-exam-factory

Det er fuldstændig utroligt, at man kan referere den slags uden at skraldgrine.
Skolens leder er på vej rundt for at tilse sine lærere - 10 minutter til hver - og han skal fokusere på "Differentiering og spørgsmål".
I hjemkundskab har læreren skrevet målene for småkagebagning op på tavlen, delt op i let, middel og svær? Monstro eleverne også er delt således op, så de ved, hvad de skal stræbe efter hver især?
Han noterer, at en lærer har sat "et godt mål" for sin lektion - men han havde gerne set flere ... hvis mit mål med bibliotekstimen er at give eleverne læseglæde, hvert på deres niveau - er det så også for fattigt?
Er engelske lærere virkelig nødt til at finde sig i, at deres leder passerer forbi og kaster et blik på deres noter?
Skal engelske børn finde sig i, at der ved hver times begyndelse skrives forskellige mål op for deres læring - bliver de så gjort bekendt med, hvilket mål de forventes at følge?
Hvad er målsætningen - undskyld, målsætningerne - for den form for pædagogik? Har skolelederen så differentierede mål på tre niveauer for de forskellige lærere, og er forældrene bekendt med dem?