Endelig kom de længe ventede mål. Det bliver både svært og spændende at skulle sammenføre to med samme mål, men ret forskellige materialer og traditioner.
Målene er blevet mere enkle, som lovet. Godt så, men jeg savner nu også en del. Et mål omkring resurseudnyttelse ville f. eks. være oplagt. Det kunne være noget i stil med:" Eleven skal lære at bruge og genbruge materialerne på en sikker og miljømæssig bæredygtig måde"
Jeg savner også mål for håndværk og design, som angiver forståelse af den materielle kultur. Er sløjd og håndarbejde nu reduceret til "kun" materiale og teknikker? Og hvorfor bliver materialerne ikke nævnt konkret? Man kan frygte at det fører til at skolerne begynder at spare de dyre ting, som "sort" metalarbejde væk..
Nå, men jeg glæder mig til næste års arbejde. Min skole skal vi have en "værkstedsfag" med håndværk og design, samt madkundskab i samme pakke.

I 1993 lavede man en ny skolereform, hvor man indførte faget natur/teknik fordi nu skulle "science dimensionen" styrkes og manglen på ingeniører afskaffes i DK? Det skulle også være slut med lærere, der i "orienteringsfagene" valgte for meget fokus på det område de måske følte sig mest kompetent til historie, boilogi eller geografi.

Nu skulle elevernes føres ind i den vidunderlige naturvidenskabelige verden, dens viden, tænke- og arbejdsmåder. 1 hel lektion i 1. kl., 2 i alle de andre.... Der ud over skulle der gå 7 år fra faget var indført i folkeskolen, til man begyndte at lave liniefag i n/t på seminariet. Virkelig en satsning og måde at sætte faget i position til "højstatusfag" blandt lærerne!

Det kan da undre, at vi stadig her 20 år efter stadig mangler folk, der vil være ingeniører og/ eller undervise i de naturvidenskabelige fag i folkeskole og gymnasier? Burde vi ikke for længst have kunnet "fodre svin" med den slags folk?

Nu gør man næsten det samme igen. Indfører et "nyt" fag som skal dække både at leverne får nogle rent tekniske håndværksmæssige færdigheder, de rent faktisk kan skabe noget med, de skal også lige nå at lære, hvordan materialer virker/ bruges/ reagerer, så de kan bruge dem i designfasen, de skal lige lærer hvordan man designer (på forskellige måder), laver innovation og entreprenørskab og så nok lige et par få ting mere.....

Og hvor mange flere timer giver politikerne bag reformen, så denne nyskabelse, som virkelig skal skabe eleverne om til DK's næste Wenger, Kirk, Simonsen, Jacobsen, Nørgård osv. Det samme klassetrin som nu og så skal de lige dele timer med madkundskab = højst det samme antal som nu til flere opgaver - Hvilke slags regneark bruger de embedsmænd, politikere og visionsudviklende mennesker dog, som kan få sådanne regnestykker til at give kæmpeoverskud?????

Der ud over laver man både i hele vores samfund og i de nye faglige fællesmål/ nationale test/ digitale prøvesystem en regel adfærds regulering, så ALLE skal og må tænke mest muligt selv - følg opskriften j.f. dansklæsemåls diskussionen - ellers retter vi den til! Mål, test og inklusion, vi skal helst være ens = alle kunne og gøre det samme. Indført et karaktersystem, hvor du starter på max. point og straffer, når du gør fejl/ noget andet end de "indlærte" - i stedet et hvor du starter fra 0 og så skal du kæmpe dig til en sejr.

Rigtig gode udgangspunkter for, at mennesker tør være anderledes, tænke anderledes og dermed sikkert også et rigtig godt afsæt til, at eleverne virkelig tør være innovative 2 - 3 lektioner om ugen i skolen! Kan vi virkelig hører, hvordan kasseapparaterne i fremtiden vil sige "katjing"?

Endelig må det jo så siges, at det går noget hurtigere for skolerne at kunne få ansøgere, der rent faktisk har faget som liniefag, end det gjorde med n/t. Især når kurven for, at "man" overhovedet gennemfører sit lærerstudiet om 4 - 5 år er knækket.