Ja, det er ligegodt utroligt så grundigt den nuværende regering har fået lagt låg på gamle skolepolitiske udmeldinger, fra den nu veldresserede kulturminister. Hun prøver med lidt kulturkufferter, at få bragt lidt ilt ind i skolen, men ak - glansen og kraften er gået af Marianne, hun var ellers min personlige inspiration i mange år. Hvad søren er det der sker med folks meninger efter en tur i ministerstolen og selskab af finansministeriet?
Jeg forestiller mig følgende senarie:
Pigerne:
Hurra, nu har vi regeringsmagten, hvad skal vi bestemme?
Finans-x :
" I skal rydde op og finde besparelser i samfundsøkonomien.
Pigerne:
"Jamen, der må da være noget vi kan vise os handlekraftige med?"
Finans-x:
" ja, altså I kan prøve, at knuse en stærk fagforening, med en lockout og en lov."
Pigerne:
" Nej, det er jo vores kernevælgere, det er da en træls ide"
Finans-x:
" Ja, men så er der ikke noget I kan bestemme"
Pigerne:
nå, men så holder vi bare den rolige stil"
Finans-x
" det går ikke, så ser I handlingslammede ud!"
Pigerne:
"Jamen, vil det sige, at vi skal bestemme noget vi ikke har lyst til?"
Finans-X:
"Ja, hvis I vil vinde næste valg, så skal I være handlekraftige."
Pigerne:
"Lige meget med hvad, og med vores gamle holdninger?"
Finans-x:
"Tæsk jeres egne, så vinder I resten af befolkningen, det er en fin plan, og den koster ingenting, den spare samfundet for udgifter, smart ikke?
Pigerne:
"Vi troede vi kunne bestemme noget selv!"
Finans-x:
" I er altså søde, naive og søde. I skal nok lære det, oprydning det er jo traditionelt kvindearbejde, det synes vi passer godt til jer piger. Smil og tag nogle pæne røde kjoler på, så skal det nok gå alt sammen. Sådan er det at have ansvaret og I vil da gerne vinde igen næste gang over drengene fra blå blok, vil I ikke?
Pigerne:
" Men vi bestemmer jo ikke rigtigt?"
Finans-x:
"Nej, nej det er der ingen regering der egentlig gør, men lad nu være med at snakke for meget om det, for det vil bare forstyrre befolkningens arbejdsindsats og vores skattegrundlag for velfærden, I ved nok, det vi siger hele tiden, for at fjerne opmærksomheden fra den stigende ulighed."
Pigerne:
" ok, så gør vi det, men Marianne hende må vi binde til en taburet, ellers går det ikke!"

Gid, det hele ikke var så indlysende banalt. Hvad er der egentligt ved at vinde en magt, som ikke reelt er din egen magt, men blot retten til at stå i statsministeriet og være frontpanel for et uendeligt magtfuldt finansministerium, der snedigt og enerådigt styrer - nu også børns tabte privilegium, en mindre specialiseret form for undervisning, af nogle koldpressede folkeskolelærer - "Vi er stolte af vores nye folkeskolereform" udtaler pigerne. Flot, tænker jeg - jeg håber de af og til sparker stilletterne af, smider de røde kjoler og tager en whisky on the rocks, imens de bander og slipper Marianne Jelved løs til en kædedans i frihedens tegn. Kunne I mon overveje, at forandre jer tilbage til jer selv?
Det kunne være en god og billig form for samfundsreform, at mene noget.