NLP og coaching er gennem årene blevet udsat for forskellige former for kritik. Senest i bogen Vildveje i velfærdsstaten af Verner C. Petersen.

Forfatterens gode intentioner med bogens budskab overskygges desværre af en tankevækkende svag analyse af NLP og coaching områderne. Områder, som han harcelererer meget over.
Og han lader ikke læseren i tvivl om, at det nærmest er inferiørt at tage uddannelse inden for disse områder. Men også lederes brug af coaches i deres udviklingsproces bliver kraftigt nedgjort. Således finder forfatteren, der er docent ved Institut for Ledelse v/ Århus Handelshøjskole, det forargeligt, at direktøren for Akkrediteringsinstitutionen ACE Danmark har brug for – og bruger - en coach!

Derfor skal disse områder, som er indbegrebet af vildveje i hans bog, have et par ord med på vejen.

Forfatteren indtager en noget ejendommelig iagttagelsesposition til NLP og coaching. Han peger således bl.a. på, at ”Syddansk Universitets Efteruddannelse (SDUE) har udbudt et NLP – practitioner kursus i coaching, kommunikation og trivsel”, hvilket han slet ikke kan forestille sig, at et universitet kan få sig selv til! Selv om SDUE angiveligt har indstillet det nævnte kursustilbud i 2006 - skriver forfatteren, ”Men det betyder bestemt ikke, at det er slut med NLP kurser. Dem er der mange af.”

Ja, hvorfor mon? Svaret er ganske kort.

Der er blot et stort behov for kurserne og de er dermed et vigtigt uddannelses- og læringselement i mange personers realkompetenceudvikling. Til gavn for personerne selv. Til gavn for det de arbejder med. Og dermed til gavn for samfundet.

Det kan kun undre at realkompetencebegrebet, og dermed dets indhold, endnu ikke er nået til Institut for ledelse v/Århus Handelshøjskole.

Og hvad er det så lige NLP og coaching kurserne kan tilbyde deltagerne?

Dansk NLP Institut udtrykker det på følgende måde på sin hjemmeside –
”Den helt iøjnefaldende fordel ved at tilegne sig en anerkendt NLP kompetence er den oversigtsskabende systematik, den fleksibilitetsskabende arbejdsmetode og forståelsen for den subjektive virkelighedsmodel i alle sammenhænge, hvor kommunikations- og relationsopbygning er arbejdskernen.”

Enhver branche indeholder givetvis nogle brådne kar. Og det gælder muligvis også inden for NLP og coaching. Men at stemple hele denne branche, som forfatteren gør, og på den måde han gør det på, svarer jo til at hævde, at alle handelshøjskoleuddannede er karakteriseret ved en grænseløs grådighed, uansvarlighed og inkompetence, blot fordi et vist antal har demonstreret dette - senest i forbindelse med den såkaldte ”finanskrise”.

Forfatterens kritik af NLP og coachingbranchen er urimelig, al den stund langt de fleste aktører jo er kendetegnet ved en høj grad af seriøsitet i deres beskæftigelsesfelt. Og disse aktører gør en imponerende indsats for NLP og coaching i en lang række sammenhænge, hver på deres måde. Netop for at sikre et fagligt og professionelt forsvarligt programudbud på et højt niveau.

Lad mig, som eksempel, blot nævne nogle få i den forbindelse, der er karakteriseret ved dette:

Grow2, Århus v/Connie Friman, Dansk NLP Institut, København v/ cand. Psych. Bent Hansen og NLP Skolen, Roskilde v/Anne Marie Piepenbrinck.

Programmernes indhold spænder også vidt i branchen – fra det meget praktisk orienterede til det universitetsbaserede program. Altså lige efter ”bogen” – produktudbuddet er tilpasset markedets behov. Som det jo også bør være for en ”emerging discipline” som NLP og coaching jo er.

Og omkring den nævnte direktørs anvendelse af en coach, står vedkommende langt fra alene. I en undersøgelse* omkring lederes behov - for at anvende en coach - anfører 75 %, at det har de. I erkendelse af kun 1 % faktisk bruger en coach i dag, mon så ikke der (alene her) er et meget interessant potentiale for branchen?

Så selv om forfatteren forsøger at intimidere potentielle programdeltagere, mon så ikke udbyderne af NLP og coaching alligevel kan se fremtiden trygt i møde?

Havde Forfatteren indtaget en anden iagttagelsesposition - i relation til NLP og coaching – ville han givetvis (med fordel) have været i stand til at efterleve følgende citat:

”I stedet for at blive misundelig og ærgerlig er det meget smartere at blive inspireret og være nysgerrig”**.


OLE K. ERSGAARD- er virksomhedskonsulent og bl.a. uddannet Erhvervsøkonom MDM og PD samt i NLP og coaching.
* Iflg. Ledernes hovedorganisation på Pete Andersen Trænings hjemmeside: www.peteandersen.dk
** Coaching, p. 265, Sofia Manning, Aschehoug

Hvad pokker er det for et forsvarsskrift? Du kan da ikke kritisere andre for deres uvidenhed og prøve at virke seriøs/videnskabelig, når du ikke en gang mestrer disciplinen kildekritik. Sofia Manning og Pete Andersen som bevis for coachings brugbarhed :)

Og så er det jo ikke sikkert at kritik altid kommer ud af misundelse og ægrelse. Den kan jo også komme af at man er nysgerrig og inspireret, men af et andet verdenssyn. En syn som kunne mødes som Sofia Manning skriver:

”I stedet for at blive misundelig og ærgerlig er det meget smartere at blive inspireret og være nysgerrig”

Citat: Coaching, p. 265, Sofia Manning, Aschehoug


Men pøj pøj med karrieren som træner.

Niels Kondrup - jeg vil sætte pris på, at du næste gang er i balance, når du forsøger at kommentere et indlæg, hvis det skal tillægges nogen betydning.

Jeg er i fin balance, men er måske lidt af en prokkerøv.

Hygge

brokke, undskyld.