"Undervisningsministeriet har tidligere været fuldt ud i stand til at varetage udrulningen af reformer inden for de forskellige uddannelsessektorer.

Indtil for få år siden havde ministeriet afdelinger for de forskellige uddannelsesområder med hvert sit korps af undervisningsinspektører og fagkonsulenter, som ikke bare forberedte reformer, men også stod for implementeringen, når reformen var vedtaget.

Denne faglige ekspertise er gradvist blevet kraftigt reduceret og fik sit banesår, da man for et par år siden nedlagde skoleafdelingerne og fyrede de undervisningsdirektører, som havde forstand på uddannelserne. De blev erstattet med DJØF’ere, der passede bedre ind i den finansministerielle model.

(...)

Det kan ikke være en fornøjelse for et ministerium at blive behandlet som et kontor i Finansministeriet, og det er ikke kun Undervisningsministeriet, der oplever det.

Alle, der har været udsat for det, har måttet erfare, at mod Finansministeriet kæmper selv guderne forgæves."

http://denkorteavis.dk/2014/departementschefen-i-undervisningsministeriet-aner-ikke-hvad-han-taler-om/

Hvad ved de noget om, hvor ligger deres sympati og hvor lærer de mon alt det sære umenneskelige bluff og varm luft, som ikke ser ud til at være reel samfundsgavnlig virksomhed. Hvorfor har vi så mange af dem og er det ikke på tide, at man vender luppen mod dem der altid har en lup parat mod andre faggrupper der har direkte kontakt med landets borgere?
I forbindelse med skolereformens tåbelige udrulning, kan man konstatere:

De ville ikke samarbejde

De ser ned på erfaring

De anså og ser ikke medejerskab til reformen, blandt lærerne, som vigtig.

De var og er uklare omkring det sande formålet med reformen

De snød befolkningen i dens forventninger til reformen

Den umiskendelige forbindelse mellem reform og lockout var et rambukprojekt, som nok skulle få lærerne til at makke ret

Det sørgelige ved folk der makker ret er, at de ikke udfolder deres fulde potentiale - de gør det, de får besked på.

De forstår ikke hvad undervisning er, for det er ikke den type arbejde, som de forestiller sig, at det er.

De forstiller sig, at lærere kan behandle elever og forældre, som de selv behandler befolkningen, som kvæg man driver rundt med.

De forstiller sig, at de ud fra en mere kyniske økonomisk kortsigtet tilgang til skoledrift, har mere forstand på skole, end dem, som har arbejdet med det et helt liv.

De gør sig egenrådige og hovmodige ved at holde fast i rammer for skoledrift, som hverken deles på verdensplan eller i tidligere tradition for skolen her i landet.

De vil ikke ærligt stå ved, at skulle spare - så deres måde at få ting igennem på, er ved at snyde og tale uden om.

Hermed kan man konstatere, DJØF´ere er gode til nedrivningsprojekter, men usædvanligt ringe til opbygning af stærke bærende samfundsinstitutioner med langsigtede arbejdsopgaver.

De har ikke den fornødne samfundsindsigt, som hviler på langt flere parametre end økonomisk bundlinje i indeværende år.

De har ringe sans for helheden i samfundet.

Så:

Hvorfor har de egentligt så meget magt, når de mål, de opnår kun synes at være til tab af velfærden for befolkningen. Der kunne vel være tænkt på andre løsninger for at spare, end ved at lyve og narre folk.

Næste gang noget skal reformeres, så kunne en model for forandring vel tænkes på andre steder end i finansministeriet. - man kan kun opfordre til
udbredelse af visdom og mere mod, frem for betonmodeller.

Hvordan kunne socialdemokraterne og SFerne hoppe med på den vogn fyldt med løgn? Det skal de stå til regnskab for lige til den dag de undskylder og aktivt, ydmygt og angerfyldt søger at gøre skaden god igen. Først da kan tilgivelse trinvist komme på tale og forbrødring finde sted. Indtil da, må staklerne leve med den bitre og ubehagelige metalliske smag i munden, som enhver udåd giver. Og skulle en politiker, der lagde stemmer til komplottet, himle før tid, så vil mødet med Sankt Peter ikke just blive hyggeligt.