Nu skal man jo aldrig give efter alt for hurtigt for noget, der kan ende som noget illusorisk. Men et og andet kunne da godt tyde på efter et kort blik på DLF's kampagneoplæg, at DLF langt om længe er ved at besindet sig på det makværk, som man hidtil har bakket op om, om man ellers tør tage dette for givet. Nu hedder det befriende nøgternt, at ”det er vigtigt at sende et signal om, at det der for alvor betyder noget, er det der foregår mellem lærere og elever. Der er så meget fokus på alt for meget andet. Og den dygtige lærer er den mest afgørende faktor for, at eleverne bliver dygtige”. Fokus på alt for meget andet. Ja, det tør antydes. 45 minutters dagligt spræl og badutspring antages at kunne bane vejen for det, som man med den ekstreme rummelighed har forhindret undervisningen i at udvirke. Længere dagligt ophold i de kaotisk støjfyldte infernoer antages uden nogen form for dokumentation at kunne højne uddannelsesniveauet op over skamfuldhedens bundniveau. Og så har man nu udruget en ide om, at alt det, som man lovgivningsmæssigt har forhindret skolen i at udvirke, måske kan nås ved at forlade klasseværelserne og gå ud i forhåndenværende virksomheder, hvor lærerne ikke længere kan spille nogen hovedrolle. Når man nu ikke vil rette op på den skolefadæse, som politikerne har rodet sig ind i. Jo, der er sandelig alt for meget fokus på alt muligt andet end lige på det at rette op på en forstenet skolekatastrofe. Skolekatastrofen skal opretholdes. Men så kan vi jo bare sende børnene ud på en fabrik eller i en forretning eller på et landbrug. En landmand må vel formodes at kunne stille lige så meget op med en slags undervisning, som en læreruddannet nogensinde får mulighed for at udvirke i skolens undervisningsnedbrydende udelte klasser.
Hvis nogen tror, at der forinden denne nye form for hovsaide med omfavnelsen af en masse virksomheder er gjort overvejelser om ideens pædagogisk/didaktiske grundlag, kan man godt tro om igen. Hvordan alt dette nemlig kan komme til at fungere, er der ingen, der har gjort sig overvejelser om. Det må et samarbejde mellem virksomheder og skoler prøve at finde ud af sådan hen ad vejen. Der er sandt for dyden ikke megen forskning tilbage i makværket. Hvordan det hele kommer til at virke, ved vi ikke, men vi kan jo prøve med at sætte os ved et bord og love hinanden, at det nok skal komme til at virke, som det skitseres af en underdirektør i DI. Sådan gør pædagogikken og didaktikken fremskridt i dagens Danmark. Skulle dette mon udgøre grundlaget for DLF's kampagne. Det er næsten ikke til at tro.
Ingen tvivl om, at de mange udflugter ud af huset vil opfylde undervisningsminister Christine Antorinis drøm om, at alt bliver ”anderledes og spændende”, men bliver det til undervisning? Opnår eleverne med denne nye hovsaløsning en faglig sammenhængende vidensindlæring i historie, geografi, matematik, fysik/kemi. m.m.? Nej, selvfølgelig ikke. Men det er måske også ligegyldigt. Eleverne får set lidt hist og her og bliver informeret lidt om arbejdsgange o.l. Men undervisning bliver der ikke tale om. Måske er der i virkeligheden blot tale om, at hensigten med samspillet med virksomheder uden for skolen er at få en længere skoledag til at gå.
Tør man mon tro på, at DLF er blevet skeptisk over for undervisningsministerens løse snak om ”anderledes og spændende undervisning” og ”bevægelse”. For spændende skal det såmænd nok blive med alle de småudflugter. Det er jo altid spændende at komme ud og se sig om i den store verden og få lidt spotvise informationer om dette og hint. Men bliver der tale om undervisning og om uddannelse?
Hvis nogen tror, at der forinden denne nye form for hovsaide med omfavnelsen af en masse virksomheder er gjort overvejelser om ideens pædagogisk/didaktiske grundlag, kan man godt tro om igen. Hvordan alt dette nemlig kan komme til at fungere, er der ingen, der har gjort sig overvejelser om. Det må et samarbejde mellem virksomheder og skoler prøve at finde ud af sådan hen ad vejen. Der er sandt for dyden ikke megen forskning tilbage i makværket. Hvordan det hele kommer til at virke, ved vi ikke, men vi kan jo prøve med at sætte os ved et bord og love hinanden, at det nok skal komme til at virke, som det skitseres af en underdirektør i DI. Sådan gør pædagogikken og didaktikken fremskridt i dagens Danmark. Skulle dette mon udgøre grundlaget for DLF's kampagne. Det er næsten ikke til at tro.
Ingen tvivl om, at de mange udflugter ud af huset vil opfylde undervisningsminister Christine Antorinis drøm om, at alt bliver ”anderledes og spændende”, men bliver det til undervisning? Opnår eleverne med denne nye hovsaløsning en faglig sammenhængende vidensindlæring i historie, geografi, matematik, fysik/kemi. m.m.? Nej, selvfølgelig ikke. Men det er måske også ligegyldigt. Eleverne får set lidt hist og her og bliver informeret lidt om arbejdsgange o.l. Men undervisning bliver der ikke tale om. Måske er der i virkeligheden blot tale om, at hensigten med samspillet med virksomheder uden for skolen er at få en længere skoledag til at gå.
Tør man mon tro på, at DLF er blevet skeptisk over for undervisningsministerens løse snak om ”anderledes og spændende undervisning” og ”bevægelse”. For spændende skal det såmænd nok blive med alle de småudflugter. Det er jo altid spændende at komme ud og se sig om i den store verden og få lidt spotvise informationer om dette og hint. Men bliver der tale om undervisning og om uddannelse?