Reformens tvungne lektieklasser vil fra 2015 indebære, at hele klasser, altså op til 28 elever, sættes til at læse lektier i egne klasselokaler, typisk 50 m2, et par timer om ugen under opsyn af en voksen, der som regel hverken er fortrolig med klassen eller dens undervisning. Ofte en pædagog fra sfo'en. Fra børnehaveklassen til niende. Med dette arrangement - der til forveksling ligner et par vikartimer, hvor vikaren ikke aner, hvad klassen skal lave - sikrer reformen angiveligt danskerne en lektiefri hjemmefront og nedkæmper den negative sociale arv. Skal man le eller græde?

Hvis lektiehjælp på skolen skal gøre en forskel især for de elever, der ikke har mulighed for at trække på hjemlige voksenkræfter, er det en absolut nødvendighed, at den lektiehjælpende lærer er i besiddelse af faglige og især pædagogiske/didaktiske kompetencer indenfor hovedfagene samt gerne have specialundervisningserfaring. Desuden er det nødvendigt, at lektiehjælpen bliver tilrettelagt i mindre grupper. og for de "svage" elever er det også nødvendigt, at lektietimerne periodevis godt må få præg af decideret undervisning i ting, der falder elevgruppen svært. Lektiehjælp bør kun varetages af personer med en læreruddannelse og interesse i dette specielle job.