800.000 kroner. Vanløse skole. De blev citeret i avisen i sidste uge. De var glade for reformen. Både de store og de små og lærerne. Det er åbenbart et magisk tal. Hvor mange penge fik de øvrige foregangs skoler: Strandgårdsskolen. H.C.Andersen skolen? En del af dem fik også ombygget skolen til den forkromede reform, hvad kostede det? Er det så det, resten af skolerne har udsigt til?

De nøje udvalgte erfaringer fra Vanløse Skole hviler på lærernes medejerskab og langt gunstigere arbejdsvilkår end dem, der fremover er gældende for folkeskolen som helhed.

I 9.e i en matematiktime så hu at hende reform virkede? Hvor meget praktisk er er i at tegne cirkler på et gulv? Hvorfor skulle de f.eks. ikke finde ud af, hvor mange CULT-dåser, der kan stå på bordet eller hvor mange gange deres scooters hjul drejer rundt på deres vej til og fra skole?

Vi snakker om elever og lærere i en 9. kl., som har arbejdet på denne måde i 4 år - ikke de sidste ca. 13 dage. Nok med en anden forberedelsesfaktor og "besætning" end andre skoler, selvom de 800.000 kun er brugt på "mursten".

Er det virkelig dine ambitioner Antorini? Er det virkelig det de selv synes er det ypperste de kan vise en undervisningsminister - hun er vel næppe pludselig stået på inspektørens kontor kl. 8.00?

Undervisningsministeren rejser rundt og besøger hurra-skoler, og får et fordrejet indtryk af, hvad der kan lade sig gøre i praksis. Det er klart, at man altid kan finde nogle steder, hvor det (område man nu vil belyse) fungerer perfekt. Og man tager sit pæne tøj på og viser de ting frem, som man er stolte af, når man sådan får fint besøg. Og fører gæsten (og verdenspressen) uden om de steder, der måske ikke fungerer så godt. Det er set gang på gang.
Jeg viser heller ikke mit snavsede vasketøj frem, når jeg har gæster.

Antorinis rejseaktivitet minder mig om de statslige udsendelser i nordkoreansk, hvor den lille tykke leder rejser rundt til landets velfungerende institutioner, og speakeren på seernes vegne glæder sig ubeskriveligt over at leve i et så højt udviklet land og ikke i det forhadte Vesten, hvor alt er elendighed... Hil Christine il Sung!

Citat:
De skal omsætte deres viden til cirkler på gulvet i klassen. Udstyret med kridt, målebånd og snor skal eleverne tegne cirkler og finde omkreds og radius ved hjælp af redskaberne.
Og det er netop øvelser som denne, Christine Antorini har været på udkig efter.
"Vi fik et meget konkret eksempel på, hvordan understøttende undervisning kan bruges i praksis, da eleverne fik at vide, at de havde materiale til rådighed, hvor de kunne arbejde videre med det selv", fortalte Christine Antorini bagefter. (Citat slut)

Dette citat og meget af det jeg har hørt eller læst om i relation til eksempler fra hverdagen, hvor teori og praktiske aktiviteter arbejder sammen i meningsfulde forløb, er et velkendt og særdeles afprøvet "eksempel" i folkeskolen gennem mange år. De steder, hvor det har haft et begrænset omfang, er typisk de skoler, hvor de fysiske vilkår er så trange, at det lægger en dæmper på udfoldelsen.
Jeg har endnu ikke mødt lærere, som var begejstrede for udelukkende at
praktisere "numse til stol undervisning!"
Indenfor de senere år er bl.a. cooperative learning bliver en del af hverdagen og mange lærere har deltaget i kurser om CL for netop at få indlæring og bevægelse koblet sammen.
Jeg synes faktisk det virker hånligt, hvis lærerstanden bliver offentlig udstillet som en faggruppe, der endnu ikke har "opfundet" vekselvirkningen mellem teori og praksis. ØV!

hvilket jeg synes er en god idé, så skal hun i sagens interesse også besøge hele lærerværelset for at få indblik i, hvordan lærerne og pædagogernes arbejdsvilkår går i spænd med "de nye tider?"
Dette besøg er et ligeså vigtigt input for at besigtige fremtidens skole succes!!

Hvorfor endnu engang se en Antorini med tillidsvækkende politikersmil, når artiklen omhandler en "succes" folkeskole? Kunne Folkeskolen.dk ikke i stedet vise billeder fra Vanløse Skole?
I øvrigt er der fejl i billedteksten. Der skal vel stå: Antorini var rundt på gulvet på Vanløse Skole og oplevede et eksempel på, hvordan man kan bruge understøttende undervisning i matematik.

Her kan man følge skolens karakterudviikling over tid:
https://www.van.kk.dk/Infoweb/indhold/Kvalitetsrapport/Vanl%C3%B8se%20Skole%20Kvalitetsrapport%202013.pdf

Jeg forsøgte at finde de socioøkonomiske forventinger til skolen, men de ligger ikke hvor de plejer? Undervisningsministeriet har måske opgivet at udregne dem?

Jeg fandt lige den rigtige hjemmeside

Udvikling i forventede karakterer fra 2009/10 til 2012/13
6,2 - 6,1 - 6,3 - 6,3

Udvikling i præsterede karakterer fra 2009/10 til 2012/13
6,4 - 6,2 - 6,4 - 6,2

Det ser ikke ud til, at det er gået vildt meget frem for Vanløse Skole målt på afgangsprøvekarakterer, men det har måske heller ikke nogen betydning, når man vil måle skolereformens succes?

https://statistik.uni-c.dk/KaraktererSocref/Default.aspx?instnr=101024&skoleaar=2009%2f2010

Det ville vel egentlig have lydt besnærende, hvis undervisningsministerens ord om, at ”eleverne fik at vide, at de havde materiale til rådighed, hvor de kunne arbejde videre med det at lære om cirkler selv”, havde stået alene uden at blive ledsaget af en praksisbeskrivelse. Uden udsynet til den praktiske realisering af tesen ville det hele have taget sig ganske progressivt ud. Men da det af beskrivelsen fremgår, at der er tale om elever på 9. klassetrin, der bliver sat til at bruge tid – forholdsmæssigt megen tid – på at ligge og rode på gulvet i en mere end kunstig og tidsspildende form for bevægelsespædagogik og tegne cirkler på gulvplankerne for dermed at skaffe sig viden om radius og omkreds, så må man sandelig sige, at det faglige vidensniveau er mast godt og grundigt ned på en bundplads. Arrangementet kunne måske have været berettiget på 4. eller 5. klassetrin, men på 9. klassetrin!!!! Men selvfølgelig er det en bekræftelse på, at man ikke kan lave den af politikerne ønskede kombination af bevægelse og faglig vidensindlæring uden at det hele ender i pjattede excesser på et bundniveau, sådan som det med skræmmende tydelighed fremgår at det beskrevne eksempel. Selvfølgelig er dette et oplysende eksempel på, i hvor høj grad hele det forskruede reformcirkus bygger på ministerielle fantasier og meningsløse antagelser.

Der er jo tydeligvis ikke tale om at invitere en undervisningsminister indenfor for at overvære, hvordan en lærer får tydeliggjort cirkelmysterierne for en tungnem klasser, der ikke har fattet lærerens undervisning i klassen. Der må selvfølgelig være tale om, at ministeren skal indenfor for at se, at skolen har annammet ministerens vise ord om at kombinere faglig indlæring og bevægelse. Der er altså tale om at opfylde et ministerfif og ikke om at lette indlæringen for nogle bogligt svage elever.

Hvis nævnte beskrivelse af et undervisningsforløb er typisk for al undervisningen på skolen og ikke blot et forsøg på at variere undervisningen med et afvekslende indslag, så forstår man bedre, at det er lykkedes for skolen at mindske skellet mellem de stærkeste og de svageste elever. For så har man virkelig med held tilstræbt en faglig udsultning af de bogligt dygtige elever, som man vel må formode, at der er nogle af i skolens 9. klasse. Men man kan vel håbe på, at alt det pjattede bevægeri med tiden tager af og giver plads for seriøs undervisning. Det kan måske også tænkes at hele det forskruede cirkus er sat i værk, bare fordi undervisningsministeren skulle komme på besøg, og at det hele hurtigt falder på plads på et mere seriøst niveau, når det igen bliver hverdag, og når pusten med tiden er gået af det mest pjattede bevægeri.