Jeg tror nok, at man skal tolke det kommunale gennemsnitlige undervisningstal som et mindstemål ude på skolerne. Mange skoler har sikkert valgt at sætte undervisningstiden højt for at skabe god lokal økonomi.

Jeg har fået at vide, at det GENNEMSNITLIGE ugentlige undervisningstal på min skole i indskolingen er 22 timer om ugen (880 timer om året!). Det svarer til over 29 timer om ugen.

Hovsa - det svarer til over 29 lektioner a 45 minutter.

Håber at DLF er klar til at stille krav i forhold til den øgede arbejdsbelastning. 3 lektioner mere pr. uge betyder 10% hårdere og sværere arbejde=> 10% mere i løn. Der var en gang at der var regler omkring rationaliseringsgevinster, det vil vi, der dagligt knokler ekstra, gerne have at vores forening arbejder ihærdigt for bliver en konsekvens af den øgede arbejdsbelastning i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger.

Per Baltzer, du har vel ikke fået en "fuldtids + 10%" stilling ved at du bliver hævet 10% i undervisningstid? Vi skal naturligvis diskuttere om kvaliteten kan blive den samme med mindre forberedelse, men vi skal også huske at skille tingene ad. Jeg mener ikke løn er vores primære udfordring lige nu og jeg tror det vil afspore debatten at påstå det. Mit job bliver ikke nemmere lige nu ved at jeg får 10% mere i løn!

Helt enig med Dennis. En lønforhøjelse i denne situation vil gavne lige så meget som et plaster på et kraniebrud.

Jeg mener heller ikke, at vores primære krav skal være væsentligt højere løn med det formål at høste en højere løn, men fordi det så bedre kan betale sig for kommunerne at ansætte flere lærere, hvis undervisningstillægget for undervisning over fx 650 timer pr. år bliver højt nok.

Hvis vi ad anden vej kan få politikerne til at forstå, at dygtige elever med god trivsel kommer via velforberedte og dygtige lærer, så vil det være rigtig godt - men de tænker vist kun med pengepungen for tiden - og deres tidshorisont er ikke så lang.

Pas nu på ikke kun at sætte fokus på de to ekstra lektioner - det er slet, slet ikke dér, jeg oplever tidsnøden stamme fra. Den stammer primært fra to andre ting:
1. Vi lægger mindre tid i vores arbejde nu end tidligere, fordi vi er blevet "normaliseret" - ikke fordi, vi ikke vil vores arbejde, men fordi, vi ikke vil finde os i, at blive undertrykt og mistænkeliggjort - og derfor kun arbejder i den tid, vi bliver betalt for.
2. Reformen stiller enorme tidsmæssige krav til registrering og evaluering i forhold til tidligere. Jeg har tidligere redegjort for hvor meget tid, jeg skal bruge på registrering og evaluering, hvis jeg skulle leve op til reformens intentioner. Om jeg så konverterede al min forberedelsestid til dette, ville jeg ikke kunne nå det udenfor undervisningen.

Det er således ikke de to ekstra lektioner, der er hovedudfordringen. Det er de abnorme ekstra opgaver kombineret med normaliseringen.