Inddeling af børn i mellemtrin og udskoling på tværs af alder efter fagligt niveau (testresultater) i dansk og matematik…

Slut med al skønsnakken om enhedsskolen, inklusionen, idealet om undervisningsdifferentiering og kampen mod den negative social arv. Det var bare mundsvejr altsammen.

Sikrere måde at cementere klasseskel og kulturelle skel og polarisere samfundet mest muligt findes næppe. Det siger selv PISA og OECD. Den højhellige Hattie har niveaudeling som nr. 84 på den prioriterede liste over positive effekter.

Igen mærker man finansministeriets sorte hånd bag undervisningsministeren. Med aldersintegrerede, niveaudelte klasser vil man kunne skabe kæmpeklasser med homogene elevgrupper, hvor en masse tids- og resursekrævende processer vil være unødvendige. Vi nærmer os det punkt, hvor man uden større problemer kunne spare undervisningsministeriet væk.

Man må håbe, at der er mere fornuft ude i folkeskolen, end der er på Slotsholmen.

Hvad med Socialdemokratiets politiske DNA? Tænk, at jeg indtil for tre år siden medvirkede til at støtte denne regering og denne minister. Jeg skammer mig. Hvad skal man en højrefløj, når man har sådan et Socialdemokrati?

Det er ærlig talt ikke spor morsomt at se alle ens mest dystre profetier i opfyldelse en efter en.

Jeg ser nu, at ministeriet understreger, at åbenlys niveaudeling fx på baggrund af testresultater ikke vil blive accepteret i denne sammenhæng. Så vidt, så godt. Problemet er bare, at er er mange andre måder at niveaudele på. Det ses i en række konkrete eksempler på aldersintegreret undervisning. Tag fx læringsstile: hvad er forskellen mellem gamle dages boglig og almen og læringstilenes se-høre børn og røre-gøre børn? Ministeriet taler om holddannelse på baggrund af 'modenhed'. Hvor tit sker det, at 'umodne' børn hører til de fagligt dygtige?

Jeg forestiller mig mange folkeskoler, hvor der i udskolingsklasserne aktuelt er store udfordringer med inklusion af nogle dominerende elevgrupper (ofte drengegrupper, der har svært ved at sidde og modtage teoretisk boglig viden imellem bevægelserne i undervisningen). Det er faktisk et ret "normalt" scenarie på mange folkeskoler. Dette pga.:

(1) for det første inklusion af nogle børn, der har det vanskelligt med boglig viden samtidigt med det, at der stilles forventninger til dem gående ud på at blive en del af den undervisning, der aktuelt kan tilbydes på folkeskoler under omstrukturering med samtidig implementering af længere skoledag (der ikke indeholder mindre teori, men tværtimod mere teori, fx også i idrætstimerne!);

(2) og for det andet har flere elever har af ovenstående årsag forladt Folkeskolen (til fordel for fri- og privatskoler). Især de bogligt mindede drenge og mange piger har forladt Folkeskolen.

Forældre har oftest ikke tilstrækkeligt indblik i, hvad der reelt foregår på deres barns folkeskole forud for en flytning. Forældrene reagerer oftest på grundlag af, hvad deres barn beretter af de vanskelligheder, de oplever i skolen (især med inklusion af grupper af børn, der har det svært). Det er synd, hvis folkeskoler ikke skal have mulighed for at opdele på andre måder for at beholde de bogligt mindede elever (i stedet for at de "flygter el. flytter" fra problemerne).

Når de dygtigste forlader skolen, så kan det være en stor og med ovennævnte samtidige opgaver nærmest uovervindelig opgave også at undgå at de tilbageblevne elever i tilstrækkeligt grad hjælper hinanden fagligt fremad i stedet for at lade deres vanskelligheder dominere.

For eksempel kunne de drenge, der er begyndt i 7. klasse i en udskolingsafdeling, hvor de har det svært og ofte kommer til at dominerer en klasses undervisning alt for negativt, få mere ud af undervisningen, hvis de blandes med ældre drenge ved at blive fordelt på 2, 3 el. 4 andre klasser med ældre børn/unge.

De ældre børn/unge vil være integreret i udskolingsundervisningen samt de normer der er opbygget og forefindes (når aldersintegrationen har stået på i et par måneder). Dermed vil de ældre børn kunne hjælpe de (nye og yngre) børn, der har det svært.

De ældre børn kan hjælpe ved at fremstå dels som forbilleder, der med deres handlinger viser de rette normer, og dels som ældre børn, der ikke vil tillade, at der kommer nogle nye og ændrer på de gældende normer, fx normer om at lytte, når kammerater eller lærere har ordet i timerne, i stedet for at det bliver "normalt" at afbryde andre elever eller læreren, når man lige har lyst til at sige noget eller man ikke er interesseret i at lære det, der er målet med undervisningen.

Ældre udskolingsdrenge, der gerne vil lære noget, vil mere tydeligt end fx nævnte drenges aktuelle 7. klasses udskolingskammerater, sige fra overfor deres initiativer til at beskæftige sig med andet end det, der burde være fokus, altså undervisningens til hver en tid aktuelle indhold.

De dominerende 7. klassedrenges aktuelle klassekammerater vil ofte være utilfredse med afbrydelserne, men vil ikke nødvendigvis (turde) sige noget til de dominerende, fx fordi de nævnte drenge også kan være dominerende på andre måder (drillerier og i værste fald mobning udenfor undervisningstiden).

Det kan være en stor hjælp for sådanne dominerende drenges udbytte af deres skoletid, hvis de bliver fordelt sådan, at de integreres i klasser, hvor normerne er, at man gerne vil lære nyt fremfor at de (mere eller mindre autodidakt) får skabt de gældende normer i nogle 7. klasser, hvor der så ikke er en generel norm om, at man skal lytte til og ikke afbryde hinanden osv. for at lære det, der er målet med undervisningen.

Og det kan med stor sikkerhed også give større udbytte for de ikke dominerende børns/unges undervisning, hvis de får undervisning, hvor de i noget mindre grad afbrydes af andre elever.

Og det kan blive til fordel for Folkeskolen, da et mindre antal børn vil flygte fra skoler, hvor det ikke længere vil være muligt for 7. klasses drenge at dominere deres jævnaldrende i alt for negativ retning.

Derfor hilser jeg de nye muligheder velkommen og vil klart opfordre til at de forsøges i Folkeskolen mange steder, hvor de kan være relevante. Stats- og undervisningsministrene er muligvis ligeglade, da deres børn er smutter over på "privaten", men når stemmerne tælles op kan man håbe, at de fortryder det. Det håber jeg.

'I folkeskolen bør der være niveaudeling for de ældste klasser, holddeling for at stimulere både de svage og de stærke elever og karakterer allerede fra 5. klasse', skriver Anders Fog Rasmussen i Magasinet Liberal.
http://www.folkeskolen.dk/25773/venstre-vil-niveaudele

Det var i 1997.

Venstre sad på undervisningsministerposten i 10 år, men de fik ikke indført niveaudeling.
Socialdemokratiet har bare siddet på posten i 3 år og nu bliver Anders fog Rasmussens ønske åbenbart opfyldt.

Hvad venstre lover før valget gennemfører socialdemokratiet efter valget. Tja

Nicolaj C: Jeg forstår ikke dit ræsonnement. Hvis ideen om at eleverne på aldersintegrerede hold skal være modenhedsmæssigt og forudsætningsmæssigt på niveau med hinanden, må det nødvendigvis indebære, at de umodne store sættes sammen med de modne små. Hvordan det skulle kunne lære de små at rette indefter nogle gode rollemodeller, er svært at forstå. Og hvordan det skulle kunne anspore de store til at 'tage sig sammen', er lige så svært at forstå. Og hvad med de umodne små og de modne store? De kan vel kun gå sammen med nogen på deres egen alder? Hvordan skal de voksne kunne sætte holdene retfærdigt sammen?

Børn går utroligt meget op i alder. De er yderst bevidste om forskelle på et år. Her taler vi formentlig om forskelle på op til tre-fire år. Jeg ville godt nok føle mig noget udenfor, hvis jeg som 14 årig kom på hold med tiårige.

Et af problemerne med denne ordning, er, at den smadrer børnenes sociale liv. Den svenske forsker Monika Vinterek, der skrev en ph.d om aldersintegrerede klasser i Sverige tilbage i 2002, spurgte en stor gruppe gymnasielever, der havde gået i aldersintegrerede klasse i grundskolen, om de ville gøre det samme igen, hvis det skulle gøres om. Ikke en eneste svarede ja. Mange af dem berettede om savnet af tilstrækkeligt udvalg af jævnaldrende relationer.

Der findes kun een ikke-overgribende måde at inddele børn på i skolen, og det er årgangsdeling. Enhver deling efter beskaffenhed er et overgreb. Sådan noget kan man gøre med kreaturer, ikke med mennesker.

Det betyder ikke, at man ikke kan lade eleverne vælge valgfag efter eget ønske. Det skulle vi gøre meget mere. Men det er noget helt andet.

Din kommentar hænger jo overhovedet ikke sammen med det, jeg har skrevet i mit indlæg. Hvor I mit oindlæ skriver jeg fx noget om at "eleverne på aldersintegrerede hold skal være modenhedsmæssigt og forudsætningsmæssigt på niveau med hinanden"? (citat fra din kommentar herover). Det kan du da ikke være bekendt at tilskrive mit indlæg!

Derudover er det almindeligt kendt, at aldersintegration allerede fungerer ret godt mange steder (jeg vil opfordre dig til at besøge sådan en skole, evt. bare en af deres hjemmesider, hvor sådanne skoler ofte forklarer, hvordan det fungerer). Mange steder er det faktisk sådan, at de ældre elever er med til at integrere de yngre og det gør de ofte med succes, selv om de også har børn, der har det vanskelligt med bøger m.m.

Du skriver om 14-årige der skal gå sammen med 10-årige. Det er heller ikke en del af mit indlæg, hvis det er mit indlæg, du gerne vil kommentere! Jeg synes, at du er med til at skabe en negativ debat med kommentarer, der ikke passer særligt godt med det indlæg, du ønsker at kommentere på. Men fred være med det.

Du stiller også en masse spørgsmål, der slet ikke handler om de pointer, der er i mit indlæg. Mener du, at alle indlæg skal være helt udtømmende så alle tænkelige forhold er afklarede for læseren af indlægget?

Fx spørger du: Hvordan skal de voksne kunne sætte holdene retfærdigt sammen? Jeg har slet ikke skrevet om noge holddelinger. Det handler mit indlæg slet ikke om. Og den aktuelle skole har da slet ikke noget svar på, hvordan holddeling skal ske efter nogle bestemte retfærdige kriterier. Har du selv var på, hvordan den aktuelle skole udfører en opgave. Eller er det bare noget, som du skriver, fordi du mener, at det skal andre give dig løsninger på?

Jeg skriver om udskolingsbørn fra 7. til 9. klasse. Deres alder ligger fra ca. 12 til ca. 15 år. Og de er alle cirka teenagere. De interesserer sig fx alle for at bruge de sociale medier, mange interesserer sig også for de samme sportsgrene eller andre fritidsinteresser, de samme tv-serier, PC-spil, rollepil osv. Der er en hel ungdomskultur, som du tilsyneladende overser, at de faktisk har tilfælles, selv om der er nogle få års forskel på dem.

Jeg kender ikke den svenske phd-afhandling, du henviser til. Men kulturen har udviklet sig en hel del på de 15 år, der er gået siden den studerende udførte de undersøgelser, der ligger til grund for den afhandling, tænker jeg. Så jeg kan jo spørge dig, hvorfor du tror, at børn/unge, der interesserer sig for de samme ting, skulle smadre hinandens sociale liv? Og, hvorfor skulle de savne jævnaldrende? De nægtes jo ikke adgang til hinanden/jævnaldrende udenfor undervisningstiden, i frikvarterer, i SFO og ikke mindst via de sociale medier, der ikke fandtes i den grad i år 2000, som i dag, hvor de alle har kontakt via de medier.

For konkret at svare afkræftede på din teori om det, at udskolingselever, der ikke er nøjagtigt jævnaldrende, skulle være irrelevante for hinanden, kan jeg fx nævne, at mange af de unge udskolingselever, jeg har undervist de seneste 8 år, faktisk er venner på tværs af aldersskel på de sociale medier. Tænk at 12-årige vil være "venner" på Facebook med 14-årige! Ja, det vil de faktisk gerne, da de deler mange interesser på de sociale medier.

Men det kunne da være spændende at se, hvad nogle nye phd-studerende ville få ud af nogle undersøgelser på denne side af sundet, som er lidt mere up to date :-)

Nikolaj, jeg tror vi taler lidt forbi hinanden. Det kan skyldes, at du i dit første indlæg slutter med at sige, at du støtter regeringens tanker om aldersintegreret undervisning. For de handler netop om at danne hold, hvor "eleverne på aldersintegrerede hold skal være modenhedsmæssigt og forudsætningsmæssigt på niveau med hinanden". Hvis du - ligesom jeg - mener, at det er en rigtig dårlig ide, så synes jeg jo ikke du skulle tilslutte regeringens oplæg.

Aldersintegrerede hold sammensat på en måde,m så de bliver endnu mere heterogene end de årgangsdelte klasser, kan jeg godt se en idé i - i afgrænsede forløb-. Har selv gode erfaringer med det i forbindelse med temauger og den slags. Men det er slet ikke det, ministeriet lægger op til forsøg med.

Hej igen Niels

Det virker altså snart som lidt af en parodi. Men måske har du oplysninger omkring forsøget, som jeg ikke lige har (endnu). Der, hvor jeg tror, at du (fejl eller overfor-) tolker enten mit indlæg eller også Ministeriets forsøgs betingelser, er der, hvor du skriver, at eleverne skal være "på niveau med hinanden" Det står der altså ikke på den side, hvor ministeriet skriver om forsøgsmuligheden, jf. dette link:

https://uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/~/UVM-DK/Content/News/Udd/Folke/2015/Jan/150108-Rammeforsoeg-med-aldersintegrerede-klasser-og-faelles-ledels

Hvis nævnte links indhold beskriver forsøgsbetingelserne, så er det jo ikke et krav, at de skal være på samme forudsætnings- og modenhedsniveau, som du skriver, at Ministeriet skulle have lagt op til. Og, hvis der fra Ministeriets side (hvor det så måtte være skrevet) faktisk ER lagt op til, at sådan en niveaudeling SKAL være en del af en evt. aldersintegration i udskolingen, må det - så længe det ikke er Ministeriet, der kommer og foretager en forudsætnings- og modenhedsvurdering - være op til den enkelte kommune eller måske skole, at vurdere, hvor tæt eleverne skal ligge på hinanden (pointsmæssigt eller hvordan det ellers måles) i en sådan vurdering.

Hvis Ministeriet faktisk har stillet tydelige krav med tydelige kriterier for vurderingen, må vi også stille dette spørgsmål: Hvordan og hvor ofte skal det i så fald kontrolleres, at eleverne stadig er på samme niveau, når der er gået fx to uger siden eleverne blev aldersintegreret og placeret på samme hold/i samme klasse?

Elevernes udvikling sker aldrig i samme tempo bare fordi de går på samme hold eller i samme klasse. Og Ministeriets psykologiske konsulenter burde derfor også - udover at have påpeget ovennævnte forhold om forskellig hastighed i udvikling - også have påpeget det ret så væsentlige forhold, at børn faktisk hurtigt kan regrediere til tidligere modenhedsniveauer.

Regrediering sker fx ofte, når et barn eller en ung oplever skilsmisse hos deres forældre (og det sker jo efterhånden for rigtig mange elever!). Alt efter, hvor godt og hurtigt eleven kommer igennem sådan en situation, kan eleven også relativt hurtigt tage et kraftigt spring modenhedsmæssigt, og fx også til et højere niveau end de andre elever, der er aldersintegreret med.

Skulle eleverne så konstant vurderes og omvurderes for at sikre, at de konstant er på samme niveau, når de går i samme klasse? Og, hvis det så opdages, at elever pga. af skilsmisse ikke er på niveau, skulle disse elever så pludseligt oveni skilsmissen opleve, at blive flyttet til et lavere niveau?

Hvis det skulle være sådanne forhold, at Ministeriet faktisk skulle lægge op til, så bliver det bestemt ingen succes med forsøg med aldersintegration.

Men jeg tror, at vi skal blive bedre til at se muligheder fremfor begrænsninger, når vi tolker på de tiltag, der kan ændre på (arbejds- og lærings-) vilkårene på Folkeskolerne. Og vi skal vel altid tolke til vores egen bedste fordel alle de steder, hvor der er mulighed for det, tænker jeg.

Men jeg takker for kommentarer uanset om de ind imellem kan være lidt anstrengende at læse :-)

Nikolaj, jeg er ked af at trætte dig med dette, og jeg ville ønske, at du havde ret.

Ministeriet slår syv kors for sig, når ordet niveaudeling udtales åbent. Men de skriver altså: ""Med aldersintegrerede klasser får skolerne mulighed for at sammensætte elevgruppen på baggrund af elevernes modenhed, interesser og forskellige forudsætninger for læring. Det giver mulighed for, at lærerne og det pædagogiske personale kan arbejde med forskelligartede undervisningsformer med henblik på at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, som de kan".

Ud fra mit kendskab til ministeriets retorik, betyder dette, at der lægges op til, at elever med nogenlunde samme modenhed, interesser og forudsætninger for læring sættes i samme klasse. Det kalder de så undervisningsdifferentiering. Men det er jo elevdifferentiering.

Ministeriet undgår at sige niveaudeling, men at det ville hørt sådan ude på skolerne og på forvaltningerne, er jeg ikke et sekund i tvivl om.

...måske trætter jeg modsat dig, når jeg gentager, at du skriver noget, som du mener, men ikke kan dokumentere, at Ministeriet skulle mene med deres forsøgsordning. Så må du da i stedet for spørge, hvad ministeriet mener, hvis Ministeriet ikke har skrevet "niveaudeling".

Det er da mærkeligt, at du sådan kan lægge ord i munden på både Ministeriet og mig, hvorefter du så også bare kan tilpasse forvaltningernes læsning af Ministeriets forsøgsordning sådan, at den passer præcist med det, du mener, at Ministeriet mener, men som sidstnævnte bare ikke har skrevet. Kan du slet ikke selv se, at det lyder meget mærkeligt?

Hvis Ministeriet mente - sådan som du skriver i din kommentar ovenfor - nemlig at "eleverne på aldersintegrerede hold skal være modenhedsmæssigt og forudsætningsmæssigt på niveau med hinanden" (citat fra din kommentar 8. jan. kl. 19.38), hvorfor skulle Ministeriet så undlade at skrive det?

Jeg kan se at de skriver, at eleverne skal opdeles efter modenhed og forudsætninger, men det er altså ikke ensbetydende med, at de skal være "på niveau med hinanden"! Og, hvis de skulle det, så står der stadig intet om, hvor tæt niveauet skal være, tænker jeg. Har du kriterierne for det sidste?

Så, når Ministeriet ikke skriver "niveau", hvorfor gør du det så begrundet i, at du mener, at det vil blive "hørt sådan ude i forvaltningerne"! Så er det vel sidsnævntes tolkning (hvordan de hører/læser det), du bør kritisere.

Mit indlæg skal vel ikke kommenteres ud fra, hvordan forvaltningerne eller skolerne muligvis vil tolke forsøgsmulighederne! Det må du da spørge dem om, da du jo ikke reelt kan vide det på forhånd! Mit indlæg bør vel kommenteres ud fra de muligheder, som Ministeriet faktisk lægger op til!

Jeg tror, at denne debat bør stoppe her, med mindre du har helt nye og friske oplysninger, der passer med dine kommentarer.

Jeg lægger ikke dig ord i munden. Jeg konstaterer, at du bifalder ministeriets opfordring til forsøg, som du så mener intet har at gøre med niveaudeling, og som jeg mener har en masse at gøre med niveaudeling.

Jeg har gennem en årrække overfor ministeren peget på flere konkrete eksempler på umisforståelig niveaudeling med henblik på at få hende til at træde i karakter. I intet tilfælde har hun til dato villet erkende, at det, der foregik, var niveaudeling. Det ville jo indebære, at hun som socialdemokrat ville være noget nær tvunget til at tage afstand.

Der er for mig ikke skygge af tvivl om, at ministeriet lægger op til opdeling af den heterogene, årgangsdelte klasse i mere homogene hold på tværs af klasserne.

Hvis hensigten var at danne hold med endnu større spredning end den, vi har i klasserne, ville det være fuldstændig sensationelt og helt inkonsekvent i forhold til den førte politik i øvrigt.

Du har stadig ikke forklaret, hvordan det kan være, at du kan afgøre, hvad Ministeriet mener med forsøgsordningen for aldersintegreret undervisning dér, hvor den er åben for fortolkning!

Derudover finder jeg din retorik noget forsimplende. Det virker lidt som om, at du bare VIL have ret. Din retorik virker lidt som om at dit udgangspunkt er: enten er man med dig (og giver dig ret) eller også er man imod dig. Du skriver fx til mig herover: "...du bifalder ministeriets opfordring til forsøg, som du så mener intet har at gøre med niveaudeling, og som jeg mener har en masse at gøre med niveaudeling."

Jeg har begrundet, hvorfor jeg mener, at Ministeriets forsøgsordning faktisk kan anvendes til forskellige formål, herunder det, jeg isse steder gerne vil opfordre til, nemlig aldersintegration iværksat på en måde uden at eleverne behøver være (analyseret, målt og vejet sådan at de i samme klsse eller p samme hold skal ligge) på præcist samme niveau i modenhed og samtidigt have præcist de samme læringsmæssige forudsætninger (sådan som du efter min opfattelse fejlagtigt tror, at Ministeriet skulle have lagt op til). Jeg har derudover argumenteret for, at det faktisk er temmelig uladsiggørligt i praksis, at leve op til sådan niveaudeling, som du altså mener, at Ministeriet skulle have lagt op til.

Du har modsat ikke argumenteret (imod min argumentation) for, hvordan det faktisk i praksis skulle kunne lade sig gøre, at gennemføre en niveaudeling, hvor eleverne faktisk vil have præcist samme niveau af modenhed og have samme læringsmæssige forudsætninger.

Din retorik er på den måde noget forsimplende og ikke særligt kompromisøgende. Hvis du nu kom med nogle vægtige argumenter, så kunne det være, at man ville møde dig et eller andet sted. Og muligvis i en eller anden grad kunne give dig ret.

Du skriver herover: (og jeg citerer og spørger herunder i parenteserne):

"Der er for mig ikke skygge af tvivl om, at ministeriet lægger op til opdeling af den heterogene, årgangsdelte klasse i mere homogene hold på tværs af klasserne." (Hvad er det, der gør, at der ikke er skygge af tvivl om at Ministeriet lægger op til en aldersintegration, hvor eleverne er opdelt mere "homogent"? Forklar eller argumenter lige lidt for det, hvis du ønsker at få bare lidt ret i debatten).

Du skriver videre:

"Hvis hensigten var at danne hold med endnu større spredning end den, vi har i klasserne, ville det være fuldstændig sensationelt og helt inkonsekvent i forhold til den førte politik i øvrigt." (Hvorfra har du lige belæg for at skrive, at en opdeling med en aldersintegration, hvor eleverne ikke har præcist det samme niveau i modenhed og præcist de samme forudsætninger for læring, vil føre til større spredning end den, der aktuelt er i klasserne? Forklar eller argumenter også lige lidt for det, hvis du ønsker at føre en debat, hvor det vil være rimeligt, at du også bliver mødt med anerkendelse for dine kommentarer!)

Måske er den både faglige, modenhedsmæssige og læringsforudsætningsmæssige spredning i mange (måske flertallet af Folkeskolens klasser) aktuelt så stor, at en aldersintegration, som den jeg foreslår, faktisk ikke vil føre til nogen større spredning.

Tværtimod kunne man måske forestille sig (det ville i hvert fald værre et godt forsøg), at spredningen ville blive mindre efter en kortere periode med aldersintegration, som jeg foreslår. Mindre spredning netop fordi, at de ældre faktisk kan hjælpe de yngre med deres modenhedsudvikling, hvorefter opdelingen faktisk bliver mindre spredt og mere homogen end den aktuelle hvor eleverne nærmest absolut skal have samme alder (og kun ved dispensation ikke har det).

De yngste på holdene vil selvfølgeligt ikke pludseligt lægge sig på samme niveau for modenhed som de ældste, men der vil kunne skabes et undervisningsmiljø, hvor der forventes noget mere af de yngste (fx de 7. klasses elever, jeg omtaler tidligere) end der aktuelt kan forventes. Dette bl.a. eller måske især fordi, at der blandt 7. klasseseleverne ikke vil være en større samlet gruppe (fx sådan en drengegruppe, jeg har skrevet om), som modenhedsmæssigt og læringsforudsætningsmæssigt kan holde og ofte faktisk holder hinanden og resten af årgangen/klassen/holdet nede og i høj grad med deres fælles vanskeligheder besværliggør undervisningen.