Der vil ikke komme noget "plejer" om "et par år", som Hjortdal tror. Eftersom skolen har sluppet sammenhængen til sin dannelsesopgave, vil reorganiseringerne og nysproget vælte ind over os. Skolen er blevet en organiserende organisation under de globale ranglisteres herredømme.

Hjortdal bør være meget mere barsk i sin argumentation, hvis han har nogle ordentlige ambitioner for skoleledelse i Danmark. Selv hvis der skulle komme flere ansøgninger en dag, vil det være ansøgere med den organiserende organisations blik. Og ærligt talt: mange dårlige ansøgere, som KL synes er "kompetente", er jo endnu værre end at have få "inkompetente" men dygtige ansøgere, som de blot ikke kan realisere deres ideer pga. KLs nej-hat til pædagogik.

Men hvorfor bakkede ledernes organisation så kritikløst op (og hvorfor tav de fleste ledere) om politikernes "normalisering" af skoleområdet i 2013? Det skulle jo blive så godt!

Der er en stor sandsynlighed for at pædagogikken fortrænges af en konkurrencestatsstyret evidens-politik. Så mit bud er at fremtidens skoledere vil være folk med (lokal) politiske ambitioner, eller de vil være rekrutteret fra det politiske bagland, og ikke fra de normale kanaler! De nuværende "ledere", som overhovedet acceptere reformens præmisser, er vel allerede disponeret for, eller aktive i, det politiske spil?

Selv når lederne nu har fået det ledelsesrum, de efterlyste, er det stadig ikke godt nok. 'Mindre fællesskabsfølelse mellem lærere og ledere' - ja det kan jo ikke undre, når lederforeningen har haft så travlt med at lægge afstand til DLF. Vis nu noget mandsmod og brug det øgede ledelsesrum, og lad være med at sende opgaverne ud i selvstyrende teams, hver gang det bliver for svært.
Der er i den grad brug for flere og dygtigere ledere i folkeskolen, men det kan da undre, at det er svært at besætte lederstillinger, når lederforeningen fik det, som de ville have det.

Flere DJØF'ere, færre med forstand på skole.

Det er da helt sikkert den rigtige vej, men som sagt, man har taget Folkeskolelovens § 1 og smidt ud med badevandet i Ministeriet & kommunerne, nu er det effektivitet, regneark og målbar tal.

Hvordan man så vil måle social & menneskelig udvikling.......

Skolelederforeningen opdagede det samme som Antorini & Ziegler - man skal passe på med at ønske sig noget, for man risikerer at få det.

Min helt personlige opfattelse er, at "nogen" indenfor skolelederne og de var fremme i skoene, de glædede sig til for en gangs skyld, at få skovlen under de stygge lærere, der jo har bestemt alting på skolerne - at det så ikke var virkeligheden, det er en helt anden historie.

De havde bare ikke regnet med, at det er meget sværere, at styre en skole på den måde, hvor man hele tiden skal lede & fordele arbejdet, hvor man ikke bare kan fedte det af på de selvstyrende lærere.

Der er rigtig, rigtig, rigtig meget arbejde i, at detailstyre 100+ medarbejdere + måske 6-7-800 elever, der hele tiden skaber nye udfordringer.

Det kan jeg da godt forstå mange egnede emner ikke er interesseret i - der er alt for meget arbejde, i forhold til løn og muligheder - for skolelederemner er jo heller ikke dummere, end at de kan uden de store problemer se, at DE er ikke lederen, for langt det meste fastlægges fra forvaltningens side - se bare alle artiklerne om arbejdstid, Tårnby eller "Camilla's flexordning."

Til gengæld tror jeg stadig Hjortdahl er et stort skridt i den rigtige retning, i forhold til Balle og hans opfattelse af tingene.

Tomas jeg er helt enig i, at der kommer flere "DJØF"' ledere i kommunerne, der reelt bestemmer over folkeskolerne.

Men de "gider" vil da ikke sidde ude på skolernes kontorgange, men bliver på rådhusene. Det andet er da alt for tæt på virkeligheden! Det vil de ikke med hjemmehjælpen, politiet, osv., så hvorfor tro de vil gøre det på folkeskoleområdet?

Og derfor er problemet vel også det, at kommunerne ikke længere kan få "rigtige" lederemner til at søge lederjobbene, når de opdager, at de reelt jo bare er "HR-afdelingscheffer" og forvalter andres beslutninger, men ikke bestemmer ret meget selv. Det gider folk med lederambitioner da ikke - hverken før, nu eller i fremtiden!

Hvordan det så ender med folkeskolerne, hvor man har sat ledernes rolle til at være, dem som får det til at lykkedes, når dem, der sidder på "pinden" hele tiden er på vej videre - eller sidder der fordi de IKKE er gode nok til at komme videre - tja, det kan jo blive spændende at se - hvem der får skylden for et evt. kaos ved vi jo godt, selvom de er dem, der får butikkens dagligdag til at fungere.

Nårh nej, dem har man jo også allerede store problemer mange steder med at rekruttere nogen af.

Jeps.

Næste artikelserie går på hvor svært det er at få kvalificerede ansøgere til lærerstillingerne, alt hvad jeg hører, det siger at ansøgerantallet er STYRTDYKKET!

Da jeg søgte for 2 år siden var det helt normalt med 150-200 ansøgere til et vikariat, nu hører jeg om 10-20 stykker til faste stillinger.......

Men det er vel bare fordi vi lærere saboterer hele reformen - vi lader simpelthen være med at søge job i ren trods, eller søger endda UD af folkeskolen bare for projektet skal kuldsejle......

De skoleledere, jeg kender, har måske et par tusind mere udbetalt om måneden end en lærer med god anciennitet. Læg dertil en arbejdsuge på +50 timer, og timelønnen rasler ned.
Dertil kommer, at lederne ikke er ledere - de er budbringere for forvaltningen og politikerne - i gamle dage kaldte man det en værkfører, det var manden på fabrikken, der skulle fungere som bindeled mellem direktør og arbejder og var lige upopulær begge steder. Det frie ledelsesrum er kraftigt reduceret i folkeskolen.
Hvem gider det? Jeg har dyb respekt for dem, der stadig holder ved.

Værkfører - Ja det er vel også det, de nu er blevet i Folkeskolen A/S efter august 2015 med reform og lov409. Fra reformen i 2003 til juli var de i en eller anden grad en slags administrerende direktører.

Samtidig er lærerne vel også ligeledes blevet "forfremmet" fra en slags produktudviklerteammedarbejder til samlebåndsarbejder i "læringsproduktionen".

Jeg beundre Jer, der stadig prøver at holde sammen på tingene. Jeg er en af dem som sabotere reformprojektet ved helt at have skiftet branche, da jeg ikke troede på mit helbred kunne holde til de næste 20 år, at kunne klare kravene til denne "forfremmelse" af min stand.

Jeg er så naiv og godtroende at jeg forventer det hele vælter i løbet af ret kort tid og det går "bedre" end forventet - når selv skolelederne er på røven, kan det kun gå en vej.....

Hjortdal er på vej i den rigtige retning ved at påpege, at der efter reformen er opstået mange problemer for lederne. Jeg mener, ikke det skortede på advarsler fra lærernes side. Det var nok ikke så meget selve reformen, men det styringsdiktatur, der paradoksalt blev lagt ned over ledere og lærere som advarslerne gik på. Hjortdal, godt fulgt op af Balle, var en af de drivende kræfter i debatten for denne udvikling og jeg har stadig en følelse af svigt , da lederne med Hjortdal og Balle i spidsen, undsagde hele lærerstanden og valgte at stå last og brast med KL og daværende regering i nedslagtningen af lærerne i OK13. Det var for at få større ledelsesret. I dag er der mange, der kan se det fatale i den beslutning. Ovenstående eksempel med rekruttering af ledere er kun et. I virkeligheden fik lederne ikke mere ledelsesret. De blev som påpeget andre steder videreformidlere af forvaltningens manglende forståelse for skolen. Mange fik ansvar for en skole fordelt på to matrikler pga. af skolesammenlægninger og besparelser. Begge dele er årsager til, at lederne oftest er meget langt væk fra dem de leder og det er jo nærmest idiotisk. Samtidig forsvandt tilliden, respekten, fællesskabsfølelsen og meningen med selve diskussionen om ledelsesretten. Overordnet set var det hamrende naivt af lederne. Nu skal de implementere en styringsform, de færreste går ind for og som på sigt vil ødelægge skolen og føre hen mod en skole, der er mere en statsskole end en folkeskole. Hjortdal har været det pædagogiske oligarkis stikirenddreng. Hjortsdals tidligere beskrivelser af reformens lyksaligheder og skolens tilstand i medierne, vakte minder om komiske Ali. Hjortsdals argumenter for at tid til forberedelse ikke er en faktor for kvaliteten af undervisningen er ren KL- snak og økonomitænkning før skoletænkning. Nej, så længe Hjortdal besidder stillingen som formand for lederne, så er der ikke meget at håbe på. Han er symbolet på årsagen til, at skolen ikke kan rekruttere nye ledere.

Hørt hørt. Lars Christiansen.