Folkeskolen (altså vores fagblad) burde holde sig for god til den slags sensationelle overskrifter, og den passer heller ikke på de interessante iagttagelser og konklusioner, som man kan finde i selve artiklen.

For nej, hvis spørgsmålene lyder: Er iPad'en svaret på udfordringerne med undervisningsdifferentiering og inklusion? Er svaret selvfølgelig nej.

Al undervisning starter med lærerens didaktiske overvejelser og planlægning af læringsmål, og ikke ved at denne ser efter hvilke apps it-vejlederen har installeret på elevernes iPad.

Men hvis spørgsmålet lyder: Kan vi i klassen bruge iPad'en til at befordre elevernes digitale dannelse? Så synes Folkeskolen måske også her, at svaret er nej?

Og så indgår it i Forenklede Fælles Mål for samtlige fag, så det ville da undre mig, hvis ikke iPads/tablets/mobile enheder kunne være en del af svaret dette opdrag.

Der er ellers mange gode konklusioner i artiklen. Og det er trist læsning, at der i implementeringen i Sorø er for lidt fokus på at koble teknologien med lærernes faglighed, at iPad'en blot bruges til at passivisere urolige elever og at de hurtige elever spises af med "mere af det samme" på iPad'en.

Med hensyn til de hurtige elever har jeg dog svært ved at se, at iPad'en skulle være selve problemet. Hvis det beskrevne er lærerens tilgang til disse elever, ville de samme elever vel blot få udleveret fotokopier med "mere af det samme", hvis der ikke var en iPad ved hånden.

Men det er da bekymrende, når en kommune kaster sig ud i så stor en satsning på it, uden at koble den på lærerfagligheden.

Undskyld, hvad var spørgsmålet?
iPads og kompetenceudvikling i Sorø kommune

Jesper Tejstø, projektleder (fhv. skoleleder)
Henrik Madsen, fagcenterchef Børn og Familier (fhv. skoleleder)
Svar på artikel I forbindelse med evalueringer af Sorø kommunes læringsstrategi med iPads.

Folkeskolen bragte i nr. 07 en artikel om Sorø kommunes læringsstrategi med iPad under den markante overskrift "Lige meget hvordan man stiller spørgsmålet, er iPads ikke svaret". Artiklen tog udgangspunkt i et kandidatspeciale af Helle Visti og Lise Jakobsen. For at perspektivere artiklens konstateringer og konklusioner og for at kvalificere med lidt øvrig fakta, vil vi gerne bidrage fra en anden side, den forvaltnings-og konsulentmæssige side af projektet.

For det først skal vi sige, at der er rigtigt meget i artiklen, vi er glade for og stolte af, og der er også flere konklusioner, vi er helt enige i.
Vi er glade for at kandidatspecialet efter kun 9 måneder med iPads i Sorø kan iagttage, at eleverne er mere aktive, er producerende, at vi kan se elever, der arbejder multimodalt med mange medier og elever, der arbejder selvstændigt og i grupper med teknologi. Det synes vi er godt, og det ligger fuldstændigt i tråd med strategiens målsætninger læringsmæssigt.
Vi synes også, at det er et skridt i den rigtige retning, når specialet kan konstatere, at både lærere og elever fortæller, at det er blevet nemmere at rumme urolige elever i den almindelige undervisning, at f.eks. "knaldperler", der tidligere hang i gardinerne, nu i hvertfald sidder ned og spiller wordfeud, eller lignende. Vi synes ikke, det er godt nok at være pacificeret - det er ikke inklusion - men vi synes, at det at være tættere på undervisningen og undervisningsmidlerne styrker en mulig inklusion. Det arbejde skal fortsættes og til stadighed forbedres.
Vi er glade for, at lærerne ser det som en tydelig fordel, at alle elever nu har adgang til læse-skrive-støttende værktøjer, fremfor blot de diagnosticerede dyslektikere.
I forhold til differentiering er vi enige i, at det er vigtigt at lærerne udvikler på den konkrete anvendelse af teknologi, da f.eks. udskiftning af tidligere tiders endeløse rækker af kopiark med digitale "kopi"-opgaver til de dygtigste ikke giver noget; her rummer iPads og teknologi nogle helt andre didaktiske muligheder for at motivere og udfordre elever.

Artiklen om specialet sætter et stort og vigtigt fokus på efteruddannelsen af lærerne, og Visti og Jakobsen synes ikke Sorø kommune efter 9 måneder har gjort nok, eller har haft fokus nok på det faglige. Det kan vi godt medgive, man kan altid gøre det bedre, men specialet er skrevet efter kun første del af personalekompetenceudveklingen var gennemført, og mangler derfor anden del af indsatsen, så vidt vi kan se.
Kompetenceudviklingen i Sorø kommunes strategi var bygget i tre dele. Først arbejdede ledere med værktøjet, læringssynet, de bagvedliggende argumentationer omkring fremtidens krav og behov, samt digital ledelse; hernæst fik personalet, både lærere og pædagoger, en række kurser på tværs af skoler og fag, der dels drejede sig om, hvordan iPad rent faktisk virker, dels drejede sig om digitale undervisningsformer - flipped classroom, arbejde med medier i det faglige, 21 årh. kompetencer; til sidst blev der arbejdet med, hvordan man kan implementere teknologi i sin undervisning efter bla. SAMR-modellen.
Anden del af personalets kursusrække tog udgangspunkt i at mødes mere aktionslæringmæssigt omkring fagene. Teknologien blev i kursusrækken koblet til den enkelte lærers hovedfag, så lærere i samarbejde med lærere fra andre skoler kunne arbejde med forløb og læringsmål - i deres fag og i forhold til det trin, de underviste på. Meningen var dels at styrke videndeling og dels at sætte et stærkere fagligt fokus på teknologi i fag. Her var tilbagemeldinger forskellige afhængigt af, hvor stærke folk følte sig i det rent tekniske.
I kompetenceudviklingen af personalet er også indgået kurser og oplæg fra forlagene omkring digitale læremidler, her har skolerne selv skullet arrangere sig.
Udover dette starter hvert skoleår nu i forlængelse af læringsprojektet med en workshopdag, hvor alle lærere støttet af interne og eksterne ressourcer arbejder med læring, teknologi, læremidler, og meget mere.
Efter den formelle kompetenceudviklingen var overstået, foretog vi en undersøgelse af hvilken virkning, indsatsen havde haft. Med en god svarprocent fra 50-80% kunne vi bl.a. se, at langt flere følte sig bedre rustet til at undervise med teknologi, og færre følte sig udfordret i det samme; væsentlig flere planlagde og gennemførte undervisning med IT og IT optrådte nu synligt i alle fag, modsat tidligere.

Vi er fuldstændigt enige i specialets opfattelse af, at hverken iPads, PC'er eller andet grej bare kan noget af sig selv og vi er enige i, at der ikke sker automatisk udvikling af den kompetencegivende undervisning med indførelse af iPads eller andet - det siger selv. Det tog vi så godt som muligt højde for i læringsstrategi med iPads og derfor planlagde vi de mange indsatser i skolerne i Sorø.

Vi kunne godt have gjort mere, for vi ved, at den dygtige lærer er den mest afgørende faktor for et øget fagligt og trivselsmæssigt udbytte. Sådan var rammerne ikke. Heldigvis er der så nu tydelige paralleller mellem det Folkeskolereformen vil og det Sorø kommunes læringsstrategi ville, at de kompetenceudviklinger der kommer fremefter, ligger godt i forlængelse af den indsats, vi har gjort. Og vi er sikre på, at lærerne i Sorø føler sig lidt bedre rustet end mange andre i forhold til regeringens og KLs høje ambitioner om, hvad digitalisering af folkeskolen skal løfte i det faglige og i det trivselsmæssige.

I modsætning til tidligere tiders store investeringer og små læringsmæssige afkast, ligger der nu nogle højere forventninger om, at IT skal skabe en transformerende forskel af undervisning - og det kræver fagligt, pædagogisk, didaktisk og teknisk dygtige lærere. Vi er fuldstændigt enige i, at teknologien skal bruges til at styrke og ikke til at pacificere. Men vi ved også, at teknologi er en stor og blivende del af børns og skolers virkelighed, og at det er alle skoler og alle lærere nødt til at forhold sig - aktivt og målrettet, både i forhold til læring, trivsel og dannelse.

Kandidatspecialets kvalitative undersøgelse, med så vidt vi kan se 6 lærere, er et godt og vigtigt input, men vi mener, at vi skal være meget forsigtige med at over-generalisere i debatten omkring folkeskolen, og vi mener også, at det er vigtigt at få hele historien med.

Vi har i øvrigt en større forældreundersøgelse på vej omkring forældres opfattelse af, hvordan læringsstrategien er lykkes for deres børn. Resultaterne er ikke klar endnu, men mere end halvdelen af alle skolernes elever er repræsenteret i besvarelserne, så det er et område, der optager forældrene. Og mon ikke det er et område, hvor forældrene også er ret ambitiøse på deres børns fremtids vegne - de ambitioner skal vi møde professionelt, fremsynet og modigt i Folkeskolen.

Vi vil afslutningsvis anbefale andre kommuner, der står foran implementering af teknologi, til at være meget grundige med den vision og de mål, man ønsker at forfølge med teknologi og med de rammer, man sætter op. Valg af teknologi skal passe til mål. Implementering af ny læringsteknologi med nye kommunikationsportaler, lagring i skyen, digitale læremidler mv. er meget store og gennemgribende forandringsprocesser og det er vigtigt at skabe rum til, at den enkelte lærer kan udvikle sig med kolleger og til at sikre udviklingen med en ledelse, der har god forandingsindsigt og teknologiforståelse og bakker op i det daglige.


Personaleundersøgelse:
Hele undersøgelsen kan ses på http://skolereform.soroe.dk/media/1154362/Undersoegelser-viser-gode-fremskridt-paa-anvendelsen-af-teknologi-i-undervisningen-i-Soroe.pdf.

Forældreundersøgelse:
Offentliggøres primo maj på www.soroe.dk