DE MANGE PRIVATSKOLER ER ET SYMPTOM PÅ FOLKESKOLENS UDUELIGHED.
Det er godt, at der er privatskoler i Danmark. Privatskolerne sikrer, i det omfang de har kapacitet til det, at forældre, der vægter deres børns faglige skoleuddannelse, og som har muligheder for det, har et skolesystem at ty til, når ensgørelsesideologerne vedholdende holder fast i, at folkeskolens klasser af rene sparegrunde bliver alt for ekstremt rummelige og dermed alt for undervisningsumulige for lærerne. Der er åbenbart flere og flere forældre, der indser, at jo mere opblandet folkeskolens klasser bliver, desto mere umuligt bliver det for lærerne at undervise alle klassens børn på fuldtid, og desto ringere bliver forældrenes børn altså undervist og dermed uddannet. Og da den pædagogiske interesse næsten udelukkende er samlet omkring de bogligt svage og de psykiske patienter, må det altså, sådan som det hele tiden har været det i den elevudelte skoles tid, være de dygtige, der forsømmes mest.
Det triste ved denne udvikling er ikke så meget, at elever med behov for støtte med denne udvikling kommer til at udgøre en større og større andel i folkeskolen. Det virkeligt triste er, at de politikere, der bestemmer, hvordan folkeskolen skal være indrettet, stædigt holder fast i den skoleform, der lige fra starten i 1993 har valgt ikke at agte på de bogligt dygtige eller for den sags skyld alle de normaltfungerende. I pædagogisk henseende har disse dygtige elever været uden ringeste interesse. Ingen pædagogik har været lanceret netop til gunst for disse dygtige pariaer. Dog lige bortset fra den udviklede løgnehistorie om, at de dygtige elever ved deres tilstedeværelse i de sammenrodede klasser, hvor de ikke bliver undervist til grænsen af deres formåen, har skulle yde en magisk evne til at hæve de ikke-boglige elevers uddannelsesniveauer. Og når de bogligt dygtige så flygter fra denne uddannelsesmæssige mishandling, er det klart, at det er bogligt ikke-dygtige, der bliver tilbage i folkeskolen. Disse svage elever kommer jo ofte fra familier, der ikke har råd til at sende deres børn i en privatskole.
Man har overfor denne udvikling hævdet, at privatskolerne i solidaritetens navn burde tage deres del af de bogligt ikke-dygtige og af de ubehandlede psykiske patienter. Men hvis de gør dette, så har folkeskolens flygtende dygtige elever jo ikke noget sted at tage hen, med mindre at privatskolerne samler de dygtige i boglige klasser og de andre i ikke-boglige klasser. Og hvis de ikke gjorde, ville der nok hurtigt opstå nye privatskoler, der kun modtager de velbegavede elever, som folkeskolen nægter at undervise i overensstemmelse med deres evner og forudsætninger.
En kredsformand fremfører, at en væsentlig grund til flugten fra folkeskolen er det stigende antal inklusionsbørn. Når forældre og elever oplever faldende kvalitet og mere uro, søger de væk, konstaterer formanden. Og dermed er der altså en kredsformand, der erkender, at de stærkt opblandede klasser resulterer i faldende uddannelseskvalitet og dermed i en stigende fordummelse af eleverne og i voksende uro i klasserne. Og det er politikerne desværre ligeglade med. Eller også fremfører de, at sådan noget kan man undgå, hvis bare lærerne uddannes bedre.
Tomas Hansen (tidligere debattør.)
(Lærer)
27-04-2015 08:39
Simpelt.....
Når en offentlig leder mangler penge, er der EEN måde: DER SKAL SPARES!
Når en privat leder mangler penge er der EEN måde: TILTRÆK FLERE KUNDER!
Det er så simpelt som det kan være. Jo mere du sparer, jo flere kunder jager du væk, især de gode kunder. Jo mere du produktudvikler og tilbyder, jo flere kunder tiltrækker du - især de gode kunder.
Det er ikke Folkeskolen der er uduelig, det er forvaltningen af den. Nå ja, nu er det ikke kun eleverne, der flygter, det gør lærerne så også.
Skide godt gået Bjarne.
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
27-04-2015 13:14
Kære Bjarne VH, du taler om at I har investeret i 'læringsrum'. Helt seriøst: Hvad er det? Umiddelbart skulle man tro, det betyder klasselokaler? Men i så fald havde du vel bare sagt det.
Tomas Hansen (tidligere debattør.)
(Lærer)
27-04-2015 13:27
Newspeak.
Bjarne VH taler newspeak - moderne NPM sprog.
Samme sproggruppe som ejendomsmæglere, telefon & timesharesælgere, sidegadevekselere og politikere kommer fra.
"Men vi efterspørger en større diversitet, så børnene kan spejle sig i forskellige værdier. Det ville mange af privatskolernes elever nyde godt af. Det ville styrke deres læring og dannelse at gå i en folkeskole, så de bliver bedre rustet til erhvervslivet«, siger Bjarne Voigt Hansen."
Din datter bliver kaldt luder og raget på og din søn lægger krop til ubehandlede udafreagerende drenge, med enorme sociale problemer.
Og så har de fornøjelsen af at hver time ødelægges, det ruster dem til at være flexible, selvstændige og omstillingsparate i erhvervslivet.
Det triste ved denne udvikling er ikke så meget, at elever med behov for støtte med denne udvikling kommer til at udgøre en større og større andel i folkeskolen. Det virkeligt triste er, at de politikere, der bestemmer, hvordan folkeskolen skal være indrettet, stædigt holder fast i den skoleform, der lige fra starten i 1993 har valgt ikke at agte på de bogligt dygtige eller for den sags skyld alle de normaltfungerende. I pædagogisk henseende har disse dygtige elever været uden ringeste interesse. Ingen pædagogik har været lanceret netop til gunst for disse dygtige pariaer. Dog lige bortset fra den udviklede løgnehistorie om, at de dygtige elever ved deres tilstedeværelse i de sammenrodede klasser, hvor de ikke bliver undervist til grænsen af deres formåen, har skulle yde en magisk evne til at hæve de ikke-boglige elevers uddannelsesniveauer. Og når de bogligt dygtige så flygter fra denne uddannelsesmæssige mishandling, er det klart, at det er bogligt ikke-dygtige, der bliver tilbage i folkeskolen. Disse svage elever kommer jo ofte fra familier, der ikke har råd til at sende deres børn i en privatskole.
Man har overfor denne udvikling hævdet, at privatskolerne i solidaritetens navn burde tage deres del af de bogligt ikke-dygtige og af de ubehandlede psykiske patienter. Men hvis de gør dette, så har folkeskolens flygtende dygtige elever jo ikke noget sted at tage hen, med mindre at privatskolerne samler de dygtige i boglige klasser og de andre i ikke-boglige klasser. Og hvis de ikke gjorde, ville der nok hurtigt opstå nye privatskoler, der kun modtager de velbegavede elever, som folkeskolen nægter at undervise i overensstemmelse med deres evner og forudsætninger.
En kredsformand fremfører, at en væsentlig grund til flugten fra folkeskolen er det stigende antal inklusionsbørn. Når forældre og elever oplever faldende kvalitet og mere uro, søger de væk, konstaterer formanden. Og dermed er der altså en kredsformand, der erkender, at de stærkt opblandede klasser resulterer i faldende uddannelseskvalitet og dermed i en stigende fordummelse af eleverne og i voksende uro i klasserne. Og det er politikerne desværre ligeglade med. Eller også fremfører de, at sådan noget kan man undgå, hvis bare lærerne uddannes bedre.