Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
27-04-2015 19:38
I lutter forhippelse på at skaffe sine medlemmer arbejde har BUPL sammen med kommunerne og skolelederne fået prakket pædagogerne en masse deciderede lærerarbejdsopgaver på, som de hverken kan eller vil løfte. Det er godt nok på tide, at BUPL begynder at lytte til sine egne medlemmer i det stykke.
Problemet er vel også, at skolens kerneopgave er at undervise. Det ville være mere rationelt at have en kortere skoletid, med undervisning, og så have en længere firtidsperiode - hvor pædagogerne ville bruge deres kompetencer. Lærere har også pædagogiske kvaliteter. De er uddannede til pædagogik i forbindelse med undervisning. Idéen om at splitte skolens indhold op i en undervisningsdel og en pædagogisk del - og så lade lærere tage sig af den ene og pædagoger af den anden - er noget af det mest skadelige, der er fremkommet. Pædagogikken og den faglige undervisning hverken kan eller skal skilles ad - det er netop i forbindelse med fagligt funderet undervisning, at pædagogikken skal bruges. Hvor man har sat pædagoger til at varetage elevers trivsel i skoletiden, uden at de er tilstede og deltager aktivt i undervisningen, går det galt. Så får hverken læreren eller pædagogen brugt sine ressourcer rigtigt, og meget går op i kompetencefnidder - da især, når der ikke er afsat tid til samarbejde. I specialklasser fungerer det ofte godt. Lærer og pædagog er sammen tilstede, planlægger sammen og har glidende overgang mellem deres indsatser. Hvor man i folkeskolen enkelte steder bruger pædagoger som kontaktpersoner, der skal varetage trivsel og forældrekontakt, går det i fnidder. Blandt andet, fordi forældrene vil høre om trivsel I FORBINDELSE MED det faglige - ikke løsrevet fra.
Tomas Hansen (tidligere debattør.)
(Lærer)
28-04-2015 12:40
Kloge ord Thora.
Det virker virkelig godt i specialsektoren og det er en stor fornøjelse at være 2 (eller flere) i de klasser, hvor man har helt andet stemning og styr på tingene og hvor man kan ping-ponge og hvor der er tid til både faglighed og socialitet.
2-lærer ordning virker også godt, jeg har tit valgt at gå med andre lærere, for at blive klogere og det er vildt godt at være 2 personer og det er så tydeligt at eleverne reagerer positivt på det.
Bruger man både pædagog og lærer har begge parter tid til deres kerneopgaver - læreren skal ikke bruge tid på (lad det lige komme rigtigt ud ;-) ) ekstra socialisering eller konfliktløsning, men kan koncentrere sig om det fagfaglige og pædagogen kan omvendt bruge tiden på socialiseringen.
JA; det koster - det gør specialklassepladser så også og institutioner for utilpassede unge - måske det var smartere at bruge pengene hvor de gør mest gavn - i de helt unge år.