Jeg er fuldstændig enig. Hvis nogen skulle være i tvivl, er det netop dèt ansvar, vi er uddannede til og det er dèt, seminarierne fremadrettet skal uddanne lærere til. Vi har gået på seminariet i 4 år og vi har bestået vores eksamen med et solidt indblik i pædagogik, psykologi og didaktik. Vi kender vores fag og ved, hvad differentieret undervisning handler om og vi hverken kan eller skal gøres til omvandrende historieløse nikkedukker, der lader UVM sætte dagsordenen ved at detailstyre folkeskolen. Ingen politikere, videnskabsmænd eller forskere kan i sidste ende træde ind i klasseværelset og overtage styringen af de tusindevis af handlemåder og didaktiske overvejelser en lærer står over for med sin klasse og den enkelte elev.

Der kan fastsættes målbare mål, men man kan langt fra måle og veje alt. En "pædagogik" der udelukkende styres komparativt (a'la Egelund og PISA) er fattig og slet ikke en egentlig pædagogik og den er direkte farlig for vores humanistiske og anerkendende syn på barnet. I sidste ende er den fantasiløs og autoritær og dræber skolens ånd.

Hvis Antorini og andre ikke pædagogisk uddannede personer tror, at de har opfundet den dybe tallerken ved at kalde os læringsledere og vurdere undervisning udelukkende ud fra målbare resultater, har de fejlet. Hvis de tror, at eleverne bliver dygtigere af at over-rule lærerens pædagogiske og didaktiske overvejelser, kan de godt tro om igen. En lærer er meget, meget mere end en læringsleder. En lærer er et produkt af sin personlighed, sit menneskesyn, den pædagogiske historie og forskningens teorier, sin erfaring, sit kendskab til den enkelte elev og meget, meget mere. Ordet læringsleder er derfor forfladiget og igen et tegn på, hvor firkantet, overfladisk og intetsigende UVM ser på kunsten at undervise.

Jeg har været til sygesamtale i dag, med DLF-rep. selvfølgelig og gik en tur ned af gangen - her mødte jeg mine 4. klasser, som jeg har i idræt og på trods af de HADEDE mig de første 3 uger i skoleåret, er jeg simpelthen så overkrammet og overrost med roser at man tror det er løgn og jeg var lige ved at tude.

Jeg har aldrig været den store teoriehaj og seminariet og jeg, vi blev aldrig rigtig gode venner, især ikke mig og dem, som var en del af "systemet" - men i dag bekræftede mig for alvor i at jeg vil fandeneddeme kæmpe, ikke for mit job - fåck det - men for mine elever, uanset hvem de er, for min tro på at Folkeskolen er meget mere end inklusion, Nat. test og Ny Nordisk folkeskolereform, af den simple grund, at den _personlige_ prof. lærer kan SÅ meget mere end det som kan skrives på papir.

Jeg kan jo ikke sætte det jeg kan på papir - eller rettere, det kan jeg godt, men det virker ikke - til gengæld, kan jeg bibringe det til de praktikanter jeg har, hvor det er det rummelige, personlige, relationsbaserede og den simple, nede på jorden undervisning, der er i fokus:

Jeg er ikke og jeg bliver aldrig: Læringsleder - uanset hvor meget Don C, Antorini, Læringskonsulenter eller andre forsøger at få mig til det - jeg tror på at vi skal respektere den enkelte elev, det kan man rammesætte, men man kan ikke sætte det ind i mål - eller jow - det kan vi da godt, men så vil jeg godt nøjes med ca. 1 lektion og 1 klokketimes forberedelse i det forhold - det er nemlig så heldigt at jeg HAR praktisk erfaring med målstyret undervisning og det er rigtig fint - altså hvis man har tiden til det, ellers er det bare lårt.

Mine elever lærer fordi jeg "rører" ved dem, det har de sidste 10 års undervisning vist mig - ikke kun elever, men også fra samarbejdspartnere - man kan ikke "røre" elever med mål - der kan man bare nå ja, MÅLE.

Jeg har lige siddet i et møde, hvor man diktatorisk blev påduttet læringsmålsundervisning! Et nøjagtigt og stramt kursusdiktat, sponsoreret af AP Møller! Det er et historisk overgreb mod vores metodefrihed! Hvad skal vi bruge vores læreruddannelse til? Et 1 årigt modul i målstyret canadisk undervisning er åbenbart nok! Det bliver billigt at uddanne "lærere" i fremtiden! Der er iøvrigt nok af argumenter mod metoden, Men vi må bøje os i støvet! Jeg må lige citere fra artiklen: men man kan også arbejde på andre måder i folkeskolen. Det kommer an på elevens behov. Den professionelle lærer tager hensyn til elevernes behov«, fastslår han.! Men vi og han er på herrens mark! Herren er her en stor del af skoledeformen!! Come on!!!!