Et af problemerne er, at det bliver kaldt afklaringssamtaler - og de første lærere, der kom med, gik derhen i den forventning, at det rent faktisk var en samtale.
Imidlertid startede seancen med, at de blev placerede med opgaveark i faget til en slags skriftlig prøve. Faktisk ubehageligt for alle, hvis man ikke har forventet det.
En kollega har fortalt, at hun skulle til afklaringssamtale om matematik - og hun glædede sig. Hun underviser normalt i matematik på mellemtrinnet, men havde meldt sig til opkvalificering til undervisning i mellemtrin-overbygning.
Nu er det sådan, at denne kollega virkelig har det dårligt med eksaminer og prøver, og hun gik halvejs i panik. Opgavernes matematik startede højt, og hun klarede den skriftlige prøve dårligt. Samtalen tog udgangspunkt i didaktik for overbygningen, og læreren, der er yderst samvittighedsfuld, ville ikke engang prøve at sætte en didaktik op for et emne, hun ikke havde erfaring med. Hun nåede på intet tidspunkt frem til at fortælle om eller vise, hvad hun rent faktisk kunne.
Det kan godt være, at samtalen altid ender med at blive spændende for den person, der sidder på den anden side af skrivebordet - men ikke nødvendigvis for læreren.
Hvis Hanne Schilling ikke ved, at nogle af lærerne stadig, når de går hjem fra afklarings"samtalen", føler sig ydmyget af formen, så må hun øve sig i at være bedre til at opfatte folks signaler.

"Hun understreger, at det store behov for opkvalificering ikke behøver at betyde, at lærerne er dårlige, men at fagene og skolen i dag flytter sig hurtigt"

Måske man bare skulle overveje om det er OK at køre så stærkt eller om man burde overholde normale fartgrænser? Måske det ikke er lærerne der har behov for (efter)uddannelse, men dem som sætter rammerne for skolen - og det gælder også Professionshøjskolerne, som generelt ikke er specielt imponerende.

Hele konceptet er endnu et udtryk for en udbredt mistillid til lærerne.

Hvor er det fagene flytter sig hurtigt?

Rent fagligt er jeg rimelig sikker på at der ikke ændres ret meget på naturlovene, matematikken eller fortolkningen af danske tekster - ej heller ser jeg det som et stort problem for lærere at læse op på ny viden - så det kan strengt taget kun være politisk at fagene ændrer sig og er det op til Professionshøjskolerne at deltage i det?

Jeg køber den altså ikke - det er en politisk beslutning at man nu pludselig skal have et fint stykke papir, for at kunne undervise i et fag.

Måske man skulle starte med at ansætte lærere nok? Ikke mindst i de mange, mange, mange vikarjobs?

Og helt ærligt - jeg er egentlig ligeglad med tidens modstrømning indenfor skolen - den ændrer sig om 5 år og den har ikke ret meget med skolens virkelighed at gøre, den holder udelukkende gang i et lukket system, der lever af at udtænke nye behov, uden hold i virkeligheden.

*Disclaimer* Jeg har intet mod efteruddannelse, men der skal være et reelt behov og ikke bare et, der politisk eller økonomisk skabt.

Man KUNNE jo starte med at lade de lærere, der rent faktisk gerne vil have papir på andre liniefag få det, men det koster jo boksen, så det sker ikke ret tit - så hellere de her lappeløsninger. Dem er der nok også flere penge i for Professionsskolerne.

Reformen kræver 95% "linjefagskompetente undervisere" senest i 2020. Tror nogen virkelig på, at det kan dokumenteres "på acceptabel vis" ved en "kammeratlig samtale" mellem en lærer og dennes leder?

Nej, det kan da kun ske ved, at der er eksamenspapir på det!

For selvfølgelig ved en lektor på professionshøjskolen med et Rambøll managementredskab i hånden, da væsentlig mere om skolens virkelighed en skoleleder, der sidder midt i den!!!!! Så det kan lederne (på skolerne), da ikke bestemme i.f.t. skolelederen på "rådhuset".

Jeg blev uddannet i 1992 og har stort haft undervisning med en lærer i næsten alle folkeskolens fag (bortset fra N/T), som ikke fandtes i læreruddannelse, men i den kommende skolereform i 1993.

Da undervisningen i disse dag bortset fra grunduddannelse i musik sluttede med en eksamen, har derfor stort set også været til eksamen i alle fag, men kun 2 har stemplet "linjefag". Begge var 3 årige forløb, som i dag kan klares på et år! Generelt har jeg haft flere forløb med flere timer med en underviser (gælder måske kun i folkeskolen?), end "man" siden har haft, selvom det har fået ETC point, nok til at være et linjefag.

Der ud over havde jeg særlige ikke fag-/ årgangsopdelte flerårige forløb i undervisningslære, pædagoggik og psykologi også med eksamen og flere timer end siden.

MEN er det noget værd i.f.t. reformkravet? Når jeg hører om tidligere kolleger, der har samme uddannelse og lige som mig mere end 20 års erfaring skal på kurser, så må svaret jo være: "NEJ".

I sær da "erfaring" jo ikke er en målbar kompetence, for andre end min leder, når det skal forklares, hvorfor jeg da kan/ skal have mindre tid til forberedelse til f.eks. matematiktimer end mine kolleger på samme årgang. Og der derved bliver tid til, at jeg har en lektion eller 2 mere end dem om ugen end dem. Og lederen har jo magten til at få ret.

Nu er læreruddannelsen lavet om mange gange siden jeg blev færdig helt uden, at Christiansborgpolitikerne har øremærket en eneste krone til min efteruddannelse. Det har helt og holdent været byrådets ansvar, at afsætte midler hertil. Med reformen i 2003 blev der sat meget fokus på læsning og der skule uddannes en hær af læsevejledere/-konsulenter, senere kom bl.a. trivsel i fokus og der skulle uddannes en hær af AKT-lærere, på et tidspunkt vedtog politikerne, at der skulle laves en fælles eksamen i biologi/ geografi/ fysik/ kemi, så mange lærer skulle uddannes til opgaven - kort efter kursus-/ skoleåret fortrød politikerne ideen! (?)

Hver gang var det min leder, der bestemte, hvem der skulle på disse kurser og hvem, der så ellers kunne blive råd til at videreuddanne, det var der sjældent råd til, men..... Så lidt ledelsesret havde han dengang.

Nu skal han (ikke) alene afgøre om hans lærere opfylder 2020 kravet. Som nævnt i starten, tror jeg ikke, at det bliver hans afgørelse. Til gengæld får han helt sikkert lov at bestemme, hvordan skolen selv dækker de ekstraudgifter og løser de strukturproblemer, som opstår fordi nogle af (alle?) hans lærere skal opkvalificeres.

Det er da ikke til at forstå, at folk ikke står i kø for at få del en al den nye ledelsesret:-)

Jeg tager det ganske roligt - de 95 % vil blive meget svære at opnå.

I øvrigt et selskabt problem - f.ex er der en del årgange fra 07 og frem til 13, som kommer ud med 2 eller 3 liniefag.

Jeg har gået på hold med folk, der har Dansk i udskoling, Geo & Hjemkundskab eller mig, der har F/K-Bio-Geo (som den eneste på årgangen i hele landet) - eller N/T- UdskolingsMat og Kristendom.

Det gør det en LILLE smule svært at lave skema med dem og gade vide om kommuner og skoler vil poste mia i det projekt? Den ene milliard der er afsat, den forslår som en skrædder i helvede - altså med mindre vi bare skal have et gummistempel, men så kunne man ligeså godt benytte den mulighed, der er i loven, hvor der står at man kan godkendes på sine kompetencer.

Ok - det vil så kræve en af de 2 ministre kan Folkeskoleloven :-/

Erfarende lærere skal have mindre forberedelsestid - med mindre de underviser i dansk eller matematik, så skal de på skolebænken. Så skal de slet-ikke-kvalificerede vikarer løfte opgaven.

Eller måske skulle man hive pædagogerne ind? De kan det hele så meget bedre og billigere.

Så ud med lærerne, ind med tømrer, murer, pædagoger...ja, alt andet end lærere faktisk.

Pyt være med, at de har erfaring. Den taler man kun om, når der skal skæres i forberedelsen.
Pyt med at nogle læreruddannede har lige så meget dansk på grunddelen, som andre har som det kvarte linjefag.

Pyt være med ledernes oplevelser.
Pyt med afgangskarakterernes snit.

Lad os endelig kun løfte dér, hvor effekten kan måles inden for samme budgetår.

Britt jeg er ganske enig.

Forleden så jeg på "jobnet.dk" for Region Syddanmark en annonce fra Fredericia kommune, der giver svaret på vores spørgsmål - eller "not".

Her søges der ca. 20 vikarer, der skal være vikarer for lærerne under deres opkvalificeringsuddannelse. Kravet er, at man har været arbejdsløs i mindst 6 måneder! (Løntilskudsjob?)

Så ikke blot skal lærerne på kursus for at få et "nødvendigt" (efter screeningen) fagligt løft, som de kan give videre til eleverne! Samtidig skal deres job varetages af mennesker, der har været arbejdsløse i mindst 6 måneder! Der er vist ikke mange, hverken lærere eller pædagoger i ansøgerfeltet!

Tomas - nu er det jo ikke længere "in", at lærerne arbejder i mere eller mindre selvstyrende teams - fremtiden peger imod "fagfaglige teams" for årgange 1. - 6. og 4. - 9. kl. - så længe klassetrinnet opretholdes. (Ikke mere alders bestemt!)

Derfor har det i mange år været tanken, at man "kun" har timer i sit/ sine linjefag og med de "nye" muligheder/ fleksabilitet i reformen, så er vi på vej mod noget der minder om den måde, lærerne i gymnasiet/ handelsskolen arbejder. Læreren er i et faglokale og så kommer eleverne hertil.

Og det er jo bare et spørgsmål om, at skolerne bliver store nok, så kan de fleste lærerne godt få et skema på skolen, især hvis det har et af de store vigtige fag (dansk, matematik, engelsk eller idræt).

Eller som en anden mulighed at få opkvalificeret nogle til at have en masse af de små fag, men de mangler jo ikke! Det kan man læse gang på gang, når der her på folkeskolen.dk fortælles om screeningerne i praksis! Her er det tydeligt, at det er lærere til dansk, matematik og engelsk - der er stor mangel på!