Jeg er ved at se en amerikansk serie på Netflix (og ja, der er en relevant pointe!) der hedder Good Luck Charlie. Serien handler om en familie med fire børn og en mor og en far. Storesøsteren hedder Teddy og en dag hvor hun en dårlig karakter af sin lærer i engelsk. Det var nu ikke det som jeg syntes var mest interessant, men derimod det som læreren i engelsk havde skrevet på tavlen. Der stod f.eks. at havde man 3-5 forkerte stavede ord fik man en karakter, havde man 1-2 ord som var stavet forkert, fik man en bedre karakter. Og hvis man skulle præsentere noget mundtligt (f.eks. en rapport om en bog) fik man dårligere karakter, hvis man f.eks. havde en lav stemme og ingen øjenkontakt end hvis man havde en høj stemme og god øjenkontakt.

Så jo, det kan sagtens lade sig gøre at instrumentalisere målene i dansk.
Problemet er som Niels Christian Sauer også skriver, at det intet hjælper, hvis og når eleverne skal reflektere selvstændigt over bogens idé eller budskab. Så er det nemlig at den dybere mening går tabt - og det er at uddanne børn til det man på engelsk kalder for humans.
(her skulle der have været et link der forklarede, på engelsk, at det vigtigste, var uddanne børnene til at være mennesker i skolen, men jeg kan kan ikke finde det p.t.)

At forældrene har stemt den nuværende og forhenværende regering til magten?
At vi skal have betalt vores termin?
At vi ikke har nogen form for reel indflydelse på skolepolitikken i dette land?
At tiderne skifter?
Nej, jeg tror, vi overser at vi ikke længere er en samlet gruppe, med fælles overordnede mål.
At læreren fremover vil være en medarbejder, der er kommunalt ansat og som følge deraf gør, hvad der er nødvendigt. Af hensyn til terminen og ikke en højere etisk målsætning.
Samtidig vil læreren fremover bidrage med den nødvendige interessetid, så systemet ikke bryder sammen.
Jeg bifalder ikke dette nye skolesyn, dette evidenstyrani, der kun vil føre til gentagelse af andre skolesystemers manglende resultater. Den konformitet, denne strategi vil medføre, er skræmmende.
Så hvad har vi at tilbyde det skrantende skolevæsen? Nytænkning eller gråd og tænders gnidsel?
For mig at se er der kun dialog og nytænkning som en mulighed - så vi kan rykke os væk fra evidenstyraniet og over i en innovativ skoletænkning.

Problemet med 'evidenstyranniet' er, forekommer det mig, at der ikke er nogen evidens for, at den evidensinformerede skole 'virker' - altså skaber bedre resultater end den skole, hvor lærerne hver især gør det, de selv kan få til at virke. Sagt med andre ord: At evidensprædikanterne påberåber sig en evidens, der ikke eksisterer.

Ingen kan holde til at sige, at vi bare kan være ligeglade med evidensen, forstået som 'det, der virker'.

Men der er altså ingen evidens for, at de metoder mv,. som denne reform påtvinger lærerne, virker. Snarere tværtimod, faktisk. Den svenske skolefallit er et kæmpemæssigt dementi af den evidens, reformfortalerne påberåber sig.

De næstsidste du nævner er beskrevet ganske godt i denne rapport: http://www.sfi.dk/Admin/Public/DWSDownload.aspx?File=%2fFiles%2fFiler%2fSFI%2fPdf%2fRapporter%2f2015%2f1515-Inkluderende-skolemiljoeer.pdf, hvorfra folkeskolen har citeret følgende:
"Der er ingen hurtige løsninger at finde på problemerne i rapporten. Resultatet af den kvantitative evaluering af dansk inklusionspraksis viser, at det er kontekstafhængigt, hvilke pædagogiske metoder, der er mest gavnlige.

"Det vil sige, at en pædagogisk metode, som har positive virkninger i én sammenhæng, kan have negative virkninger i en anden sammenhæng", lyder det i rapporten.

Rapporten peger derfor på, at man er nødt til at forholde sig til konteksten, når man igangsætter indsatser." ref: http://www.folkeskolen.dk/562647/sfi-rapport-60-pct-af-inkluderede-faar-ikke-stoette

Kære Niels,

Ikke overraskende er jeg meget enig i din generelle afvisning af det pædagogisk legitime ved indførslen af sådanne simple mål for fagene, men jeg mener du forfladiger matematik mere end godt er (det er dog en meget typisk karikatur af faget!). Det du beskriver er vel bedst beskrevet som regning, mens matematik er en logisk beskrivelse af en teoretisk verden. Matematikken er både en idealisme og grundlaget for vor tekniske formåen. Der ligger masser af interessante filosofiske overvejelser bag matematikkens gåder ligesom man sagtens kunne forestille sig en langt mere kritisk matematik, der også lærer eleverne om faldgruberne ved tal og kvantificering.

Matematik er ikke kun simple regneteknikker, men en måde vi anskuer verden på. Matematik er et sprog, der rummer potentialer og risiko. Matematik er en idealiseret logik, hvorfra man kan forme mange erkendelser - også inden for andre felter. Der er jo trods alt en grund til, at også de gamle græske filosoffer krævede, at man kunne sin geometri inden man satte fod på akademiet...

Stig, du har helt ret i, at også matematikfaget rummer en høj grad af kompleksitet, der ikke kan gøres til genstand for primitive læringsmål og testning. I reformens målsætning tales der imidlertid udtrykkeligt om elevernes testresultater i 'læsning og regning'. Jeg har her forsøgt at stille mig imødekommende an for ikke igen igen at blive affejet med at jeg bare er 'imod alt'. Det burde jeg muligvis ikke have gjort.

Jeg er helt enig i indlægget.
Jeg kan tilføje, at titlen på TV2´s sang:Der går min klasselærer må blive kanoniseret, da det ikke længere vil blive bemærket, hvem der har gjort en forskel i skoletiden. Hvor jeg indædt har kæmpet for indgåelse af relationer og indgyde sociale kompetencer blandt unge, så står der nu en gold læringsstyret proklama foran hver enkelt ung. Det er trist at se på, at flere og flere unge slet ikke vil kunne leve op til kravene.
Er det virkelig den Folkeskole vi ønsker? Selv i ungdomsskolen, som bestyrer nogle unges fritid, der følger man trop med læringshysteriet, hvad bliver det næste økonomiske udspil, som skal interaktiveres gennem Folkeskolen?

Det er besnærende nemt at stille det op, som om vi bare kan undersøge "hvad der virker". En meget stor del af befolkningen tror vitterlig på det.
Det er da også fristende at tro på, at videnskaben, der kan sende mennensker til månen og opretholde et internet, også kan måle og veje og kontrollere børns udvikling og dannelse.
Filosofikum som emne for alle, der ville tage en akademisk uddannelse på universitetet er blevet afskaffet - måske burde det genindføres, så i det mindste de akademiske forskere kunne tænke over, hvad et ville medføre, hvis man virkelig var i stand til at finde den absolutte "best practice".
Som det er nu, ser jeg kun ulemper af alle disse forsøg på at gøre pædagogisk forskning til noget i retning af naturvidenskab - der er alt for stor kompleksitet i menneskets hjerne, til at det kan lykkes - i hvert fald for øjeblikket, og forhåbentlig også i fremtiden.
For selv om det på kort sigt kunne gøre uddannelse billigere - hvem er så interesseret i, at staten skulle være i stand til at styre hvert enkelt menneskebarns mest effektive udvikling?

Haha.. Ja det er nok en kritik du ofte møder! Jeg er helt enig i din pointering af reformens forfærdelige indsnævring af det væsentlige. Læsning og regning er alene redskaber og er et mindstemål for fagene dansk og matematik.

Det er iøvrigt sjovt du nævner månelandingen - for hvad var det der gjorde at Apollo 13 kom tilbage til Jorden? Det var ikke et regneark.......

Det var heller ikke Best Practise. Havde NASA været under Don Corydone & Antorini, svævede de 3 lig stadig i rummet.

Målstyret undervisning bære præg af matematikerens logik, men den er ikke kompleks nok, når det gælder børn og indlæring. Der er nemlig ikke det ens flow i børns hoveder, som en matematiker muligvis forestiller sig at der er. Målstyret undervisnings tankegang bære den tvivlsomme antagelse, at årsagen til, at børn ikke effektivt nok, har fået lært sig alt det gennem tiderne, som de ville have kunnet, hvis bare deres lærer ikke havde holdt meningen med undervisningen skjult for dem, ved ikke tydeligt nok, at angive målet med en given form for undervisning. Den såre simple lineære logik, man så venligt og lidt overbærende nu kommer rendende med til lærerne, siger alt om, hvilke sølle forestillinger der må være i folkehavet og den top der velvilligt vil hjælpe, men ikke vil høre det mindste om børn, som de findes. Sprælske, modvillige, sårbare, nysgerrige og moderne. Jeg ved muligvis ikke nok om målstyring endnu, men for mig føles det lidt, som de mennesker der gerne vil forklare en vits før og efter, at de har fortalt den. Alt dør ligesom bare, det bliver en rigtig kedelig forestilling, og man får den der enormt sørgelig fornemmelse af, at blive talt ned til. Gad vide, om børn ikke også kan mærke det?
På trods af min trods, er jeg dog i gang med implementeringen af målstyringen. -"Jeg skal nok", siger jeg; som Kjeld i Olsenbanden, det er jo mit arbejde!

Jeg tillader mig at linke til min blog om samme emne: http://www.folkeskolen.dk/563457/farvel-til-skolen-for-livet-

Helt enig med dig Thora! Da jeg selv fandt noget jeg mente var værd at bringe ind i folkeskolen - det er nu mere end 30 år siden(!) - fandt jeg blandt andet ud af at de fleste af os, incl. mig selv den gang, abonnerer på den pop-videnskabelig verdens anskuelse: evidens videnskab / scientisme!

Konsekvensen er et naivt videnskabssyn - med tilsvarende filosofiske og politiske holdninger. Den korte historie er at dette med fører en fascistisk tankegang, som fx videnskabs filosofien 'har' gjorde op med, men det vi mangler er en 'populær' forklaring på af denne videnskabs forståelse!

Så længe at politikere, og erhvervsfolk, kun vil betale for scientismen, så kommer vi ikke videre!

Giver omfattende målstyring mere mening i et fag som matematik, hvor langt flere spørgsmål og svar kan afgøres med et sandt eller falsk? Jeg er ikke sikker på, at Poincare og Einstein ville svare ja.
It is through science that we prove, but through intuition we discover! Henri Poincare
Education is not the learning of fact, but the training of the mind to think! Albert Einstein

På fotografiet øverst i mit indlæg, Vejen til succes - målustyrlig undervisning, har eleverne hvalmatematik. De har også biologi og en lille smule dansk, for hjemme på skolen har de undersøgt hver deres hvals levevis og læst Kaskelotternes sang af Bent Haller. De bevæger sig, når de tegner og udsmykker hvalerne i sandet, og det er nødvendigt for at holde varmen en blæsende kold dag på Brøndby Strand. Men fokus er matematik. De skal forstå, hvad målestoksforhold er, ved at forstørre billederne på deres A3 ark af de hvaler, de har arbejdet med, til naturlig størrelse. Opgaven er som sædvanlig sværere, end lærerne har forestillet sig. Der skal tænkes og rettes mange gange, før proportionerne begynder at passe. Hvis hvalen er 30 meter lang, hvor stort er så hovedet, munden, øjet og halen? Når det er lykkedes og 7 forskellige fuldvoksne hvaler og en spækhugger pryder stranden, finder vi omkreds, areal og prøver at anskueliggøre rumfang. Hvalerne sluger elever. Hvor mange kan ligge inde i hvalen? Men hvaler er jo ikke flade ...

I det andet eller tredje indlæg vil jeg komme nærmere ind på de muligheder for at lære om virkeligheden i virkeligheden, som åbnede sig, da vi hver torsdag i tre år underviste en klasse i naturen. Du kan også anskaffe den bog, jeg skrev sammen med min kollega Anne Mette Kaae Petersen og hjerneforskerne Theresa Schilhab og Christian Gerlach: Skolen i skoven - hjerne, krop og læring i naturen

Et bord, en stol, en bog og et velassorteret penalhus vil måske altid være de foretrukne træningsfaciliteter i matematikundervisningen, men mon ikke de bedste matematiklærere i fremtiden, hvis de får forberedelsestid og skemamæssig frihed til det og ikke bliver bundet af 117 læringsmål og tegn på opfyldelse, vil rykke en væsentlig større del af undervisningen ud i virkeligheden, hvor alt kan ske:
- det abstrakte og svært forståelige gøres konkret og fatteligt
- eleverne selv begynder at stille deres omgivelser matematiske spørgsmål
- fagets forklaringsproblem, hvad skal det bruges til, bliver mindre eller helt forsvinder.

Lige siden vi gik med på en "evidensbaseret" argumentation, har diskussionerne handlet om tal og ikke ikke pædagogik.

PISA har vundet over TIMMS og PIRRLS.

Men undervisning afhænger at børnene - klassen - dynamikken. Noget virker i 5.a, som falder til jorden i 5.b - og uger senere modsat.

Med snart 20 år på lærerbagen, er der da stadigvæk plads til forbedring med det faglige, klasserumsledelsen og hensynet til de mange i et fællesskab.

Det skal vi turde tale åbent om!

Men lad os diskutere, hvad der gør undervisningen mere vedkommende. Mere interessant. Mere "fremtidssikret".

Hvordan kan vi nå bedre rundt?
Opfange flere?
Opdage mere?
Inkludere bedre?

Lærerne skal have en #lovestorm af gode historier.
Yes, jeg er lærer!

- ikke læringskonsulent...

Målene og ikke mindst sammenligningerne på kryds af tværs af kloden er kommet for at blive. Det er vel således ikke den store overraskelse, nærmest gabende forudsigeligt, at 5 asiatiske lande igen-igen topper den internationale skala, som de bedste inden for naturvidenskabelige fag.

Hvad der imidlertid overrasker endnu mere er Sveriges absolutte bundplacering blandt de nordiske lande, citat:
” Mens Danmarks elever har langt op til førstepladsen over verdens dygtigste til de naturvidenskabelige fag, har både Norge og Sverige endnu længere. Landende ligger på henholdsvis 25. og 35.-pladsen. Særligt Sveriges drastiske fald ned gennem tabellen får bekymrede miner frem hos OECD. I sidste uge advarede organisationen om, at svenskerne har alvorlige udfordringer i landets skolesystem.
- Der er et presserende behov for en mere ambitiøs, national strategi for at forbedre kvaliteten og ligheden i uddannelsessystemet (i Sverige, red.), skrev OECD sidste mandag.”

Hmm, med de nuværende svenskfarvede reform-tanker om, at mere af det samme er lig med fremskridt, skal vi vist kæmpe gevaldigt for at holde fast i 22 pladsen… Men hvad med, at lade elever og lærere sove på skolen, så ved vi, hvor vi har dem(?) -og mon ikke der samtidig kunne forfattes et eller andet smart læringsmål ud fra denne revolutionerende tankegang. Jeg er ret overbevist om, at man kunne få en politiker med på idéen.

Danske elever halter gevaldigt efter i naturvidenskab:
Danmarks skolebørn ligger på international 22.-plads i matematik, mens Sverige får rap over nallerne af OECD.
Se mere på: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2015/05/15/060757.htm

Og det er altså derfor det er gået så galt som det her...som også Niels Christian Sauer gang har påvist. Og påviser til stadighed....

Målstyring er dødfødt! Bl.a. på grund af glorificering af kvantitet (Test) Og så et dødfødt argument, om at lade de kvalitative mål blive kvantitative!!! Det kan man ikke! Heldigvis! Hvis den kunstige blåøjede logik fortsætter, så er vi døde inden vi bliver født! Kom nu lærere! Det kan vi ikke være med til!