Jeg bliver SÅ glad, af at læse dig Lærke Grandjean, for du skær det så helt ud i pap- det vi er ved at sætte over styr. I disse tider, hvor ytringsfriheden prises i høje toner som værdinøglepunkter for samfundets vel og vel, kan denne indsnævring af læringsbegrebet, som jeg også oplever det som, undre. For jeg anser ikke friheden til, at blive til sig selv, mindre væsentlig end retten til at udtale sig frit. For hvad er ytringsfriheden egentlig værd, hvis du som lille, ikke frit fik lov, at modtage undervisning, uden andre dagsordner end at hjælpe dig frem til at kunne forskellige ting, som du selv har erobret med egen vilje og eget intellekt. Tvang udvikler efter min bedste erfaring modvilje, tilbud og gode rammer åbner os op for nye landvindinger. Den praktiske underviser ved dette, men det er så helt åbenbart ikke logik i matematikerens drejebog for skoledrift.
Mit spørgsmål er så, hvordan kan det være, at matematikerne for lov at drive skolepolitikken, når de ikke har en pædagogisk grunduddannelse?
Og, er vi helt sikre på, at det på lang sigt mindst 25 år er en god forretning-for det er vel det, der er formålet med den nye tænkning, at det skal kunne betale sig.
Planøkonomi, som de fleste økonomer/matematikere anser for en fejlkonstruktion, bygger på den ide, at man ikke kan lede en økonomi ud fra en centralistisk statsstyringstankegang. Her vil jeg (med pædagogisk indsig) mod den rigide skoletænkning indvende, at den ligner planøkonomi i pædagogik. Den fratager den enkelte virksomhed (læreren) dømmekraft, engagement og fleksibilitet, og den tager ikke udgangspunkt i markedet (forældrenes og elevernes) ønsker, forudsætninger og efterspørgsel. Hvis vi skal diskutere skole som virksomheder, så må vi bruge den tænkning hele vejen, for at fremsætte sagen i det lys modparten muligvis kan forstå - det er i hvert fald sandt, at deres kendskab til elevernes motivation er helt fra snøvsen. Det de tror bliver effektivt, bliver efter mit bedste skøn en helt tåbelig måde at indrette skolen på, for den dræber helt enkelt skolens brændstof - engagement.

Det bliver jeg også, - altså glad, når du skriver lige nøjagtig dèt, det handler om og som er så svært at forklare andre end dem, der selv står midt i det. Langtfra alt kan måles og vejes, men at springe det over, fordi det ikke kan måles er en forbrydelse mod barnet. Processen er nøjagtig lige så vigtig som resultatet, - om ikke mere. Og det er netop processen, som vi som vi hele tiden har fokus på; som vi evaluerer og måler på hvert sekund, for netop at opnå det gode resultat. Ikke ved hjælp af test og tørre tal, men ved hjælp af æstetikken, ansigtsudtryk, kropssprog, mimik, tillid, opmuntring, smil, metoder, materialer, snak, drøftelser, øvelser, følelser, sociale sammenhænge, indtryk og udtryk. Vi kender det enkelte barn. Vi ved, hvilke krav, vi kan stille og hvilke krav, vi ikke kan stille til det enkelte barn. Hele tiden er vi på, og vi er ydmyge og iivrige over for den læring, der svæver rundt i klasseværelse, i skolegården, på skovturen osv. Glæde og engagement er vejen frem, det kan ikke måles eller vejes, men det er fundamentet for læring. Tak, Lærke!

Det bliver jeg også, - altså glad, når du skriver lige nøjagtig dèt, det handler om og som er så svært at forklare andre end dem, der selv står midt i det. Langtfra alt kan måles og vejes, men at springe det over, fordi det ikke kan måles er en forbrydelse mod barnet. Processen er nøjagtig lige så vigtig som resultatet, - om ikke mere. Og det er netop processen, som vi hele tiden har fokus på; som vi evaluerer og måler på - hvert sekund - for netop at opnå det gode resultat. Ikke ved hjælp af test og tørre tal, men ved hjælp af æstetikken, ansigtsudtryk, kropssprog, mimik, tillid, opmuntring, smil, metoder, materialer, snak, drøftelser, øvelser, følelser, sociale sammenhænge, indtryk og udtryk. Vi kender det enkelte barn. Vi ved, hvilke krav, vi kan stille og hvilke krav, vi ikke kan stille til det enkelte barn. Hele tiden er vi på, og vi er ydmyge og iivrige over for den læring, der svæver rundt i klasseværelse, i skolegården, på skovturen osv. Glæde og engagement er vejen frem, det kan ikke måles eller vejes, men det er fundamentet for læring. Tak, Lærke!

Læseplansundervisning er en dødfødt læringsmetode! Den modarbejder innovation og motivation, og er hermed en "læringsmetode som skaber tabere og skoletræthed på alle niveauer! Den får lige nu kunstigt åndedræt via skaberne af skoledeformen! Den er åbenbart kommet for at blive! Jeg håber at den afgår ved døden snarest!!!!!

Læseplansundervisning er en dødfødt læringsmetode! Den modarbejder innovation og motivation, og er hermed en "læringsmetode som skaber tabere og skoletræthed på alle niveauer! Den får lige nu kunstigt åndedræt via skaberne af skoledeformen! Den er åbenbart kommet for at blive! Jeg håber at den afgår ved døden snarest!!!!!

Nogen burde slukke for respiratoren eller udføre dødshjælp. OK - det går så egentligt meget godt med dødshjælpen, omend ufrivilligt fra UVM's side :D

DPU-leders indlæg om, at udsatte børn skal presses til et bedre liv, bragt i Information:
http://www.information.dk/519320

"Social arv holder ikke i virkeligheden" ? Det er godt nok rimelig nyt for mig, der arbejder ude i virkeligheden.

Den gælder for så godt som alle, uanset socialklasse. Men jeg vil da tro at Folketinget meget gerne vil høre om den banebrydende nyhed, taget i betragtning af hvor meget tid og energi de bruger på at bryde netop den sociale arv - det er åbenbart ikke nødvendigt.

Det er åbenbart helt tilfældigt at bistandklientens barn også bliver bistandsklient og at akademikerens barn også bliver akademiker..... *hmmmmmm*

Hvad sker der på DPU? Er de gået helt i sort? Uden viden om virkeligheden?

Erfaringsmæssigt vil jeg sige at det virker _ikke_ at presse udsatte børn, de er rigeligt pressede i forvejen og reagerer gerne meget negativt på yderligere pres. Nå ja og så stopper de iøvrigt med at stole på en og så kan man roligt glemme al udvikling og læring.

http://jyllands-posten.dk/politik/ECE7716858/V-Hvorfor-laver-regeringen-ikke-b%C3%B8rneudspil/

"Det er ifølge Morten Østergaard svært at bryde den sociale arv, når barnets forældre ikke har haft job i tre år, mangler en uddannelse, som giver kompetence til et erhverv, eller hvor faren eller moren er under 23 år."