Hvis mit lærerarbejde skal udføres med fuldt fokus på opgaverne uden hensyn til tiden, må jeg så også meddele femte klasse, at dansk de næste to dage er udsat, for jeg skal lige rette deres stile, inden vi ses?

Det er da lidt sjovt (og meget sort) for arbejdsgiverne har da rigtig meget fokus på _TID_ og ikke på opgaverne - jeg vil hellere end gerne påtage mig _opgaverne_, men så afregner vi også efter normal overarbejdestarif.

Man skal passe på med hvad man ønsker sig - man risikerer at få det. KL ønskede normalisering og _troede_ de fik det de havde + lidt mere - det gjorde de så ikke.

Masser af os har haft andre jobs end lærerjobbet og masser af os kender fint et timeregnskab.

Ziegler ville ikke overleve 3 uger i det private erhvervsliv - der ville smedene eller slagterne have siddet på stuen indtil han var smidt ud på grund af dumhed.

Det vil virkelig gavne KL at afsætte ham og prøve med en der er bare en smule mere kompetent (NEJ! Ikke Anna Mee!!!!!!!)

Hvis du er bedt om at 5. klasse skal lave stil og de har gjort det, så bruger du selvfølgelig den tid, som skal til - også selvom det er overarbejde, eller den går efter 17 - det er jo _opgaven_ der er relevant, ikke tiden.

Sådan er det jo i industrien, der udfører man de opgaver man bliver bedt om og hvis der løber ekstra tid på af den ene eller anden grund, sætter chefen en på opgaven eller betaler for det.

Der er ingen industriarbejdere, der arbejder gratis, til gengæld vil vi alle gerne passe opgaverne - bare vi så får penge for det.

Vi arbejder ikke gratis. (mere)

Problemet er så nok at Ziegler aldrig har været ude blandt vi normale lønslaver.......

http://da.wikipedia.org/wiki/Michael_Ziegler_(politiker)

Set med mine øjne har KL et juridisk problem, når de i en fagretslig sag skal forklare / bortforklare nedenstående paragraf:

I bilag 1.1 til overenskomst 2015 står i punkt 3:

"I drøftelserne af opgaveoversigten, Underbilag 2.1 § 5 stk 1 og 2,
indgår en drøftelse af det forventede tidsforbrug til forberedelsen og de øvrige opgaver".

I det tilhørende sidepapir står om punktet:

"Punkt 3 har sigte på planlægningsfasen og indebærer, at der i forbindelse med drøftelsen af opgaveoversigten også indgår en drøftelse af de opgaver, der skal løses uden om undervisningen. Der afstemmes i store træk forventninger til de samlede opgavers omfang, herunder også til omfanget af forberedelse".

Hvis man har et forventet tidsforbrug, har man så ikke en forventning om, hvor stort , det er?
Hvordan i alverden kan man sige, at man skal drøfte et forventet tidsforbrug, men at man ikke vil sige, hvor megen tid, man forventer, der skal bruges?
Hvordan kan en skoleleder fordele opgaverne til sine lærere uden at have en fornemmelse for, hvor lang tid hver opgave tager - og hvordan kan det være rimeligt ikke at oplyse denne opgavelængde til lærerne?
Det er ikke, fordi jeg tror, at en sejr skulle være særligt sadsynlig - som regel taber arbejdstagerne den slags sager - men når den er gennemført, er der muligvis en chance for, at systemet vil tage sig lidt slidt ud i befolkningens øjne.
Hvis det lykkes at få den offentligt ud. Lige nu er der valgkamp, så det er sikkert svært at få journalistisk opmærksomhed - men Ziegler står ikke så stærkt i sin argumentation her ...

Det står dog forholdsvis klart, at JEG har en fast tjenestetid, JEG har fast tilstedeværelse og jeg går hjem når TIMERNE er brugt, hvad skal jeg ellers forholde mig til? Er OPGAVEN ikke løst må jeg lakonisk meddele min leder det og få justeret forventningen. I enhver normal leders værktøjskasse bruges SMART modellen og der indgår tid også (både i realistic og time-related):


Specific – target a specific area for improvement.
Measurable – quantify or at least suggest an indicator of progress.
Assignable – specify who will do it.
Realistic – state what results can realistically be achieved, given available resources.
Time-related – specify when the result(s) can be achieved.
KILDE: http://en.wikipedia.org/wiki/SMART_criteria

KL og kommunerne er fanget i deres eget spil og retorik. Det er ikke bare et selvmål, der er et dobbelt selvmål og nu kan man ikke komme ud af det.

Med et slag nedgjorde man en hel faggruppe, man gjorde dem til simple lønarbejdere og nu piver man over, at de selvsamme lønarbejdere, rent faktisk tillader sig at opføre sig som de lønarbejdere man behandler dem som. Ak ja, it's a hard knock life.

Citat: " Overtid konstateret i løbet af skole-
året er ikke et løntilsagn"

Nej, og derfor arbejder vi selvfølgelig ikke over - vi præsterer lige præcis 1964 timer, minus fradrag - især når vi nu har alle 5 ferieuger fastlagt pr. dekret.

Jeg kan godt forstå Hjortdal klynker - de har fået det værste job, for de skal nu til at planlægge, fastlægge og tilrettelægge 42x42 uger/timer for 50.000+ lærere, det er sgu ikke for sjov.

Og jeg spørger igen - hvordan skal en skoleleder, der måske har 600-800 elever på sin skole og 3-4 spor, vide hvordan de enkelte klasser skal have tidsforbrug?

Som udskolingslærer, der ved jeg at der er enorm forskel på enkelte klasse, selv på samme årgang - nogen skal man bruge mindre tid på, andre meget mere - nogen skal have det på en måde, andre på en anden - hvordan skal en skoleleder kunne drøfte, vurdere og fordele det?

Vi taler jo _virkelig_ mange fag/klasser - 3 spor, 7 fag i snit pr. spor - 10 årgange - når de nu skal blive så dygtige som muligt. det vil sige at man som ledere skal forholde sig til mere end 200 kombinationer OG fordele tid (uden at sætte tid på) - man kan godt forstå det ikke er så nemt at få nye skoleinspektører..........

Nu må KL træde i karakter og tage ansvaret for det de gerne ville have.

Jeg kan ikke "forsvare" skolelederne og deres fagforening.- De har selv, passivt, medvirket til de forhold, som de nu skal administrere. Deres "stemme" i de mange debatter, der bl.a. finder sted på Folkeskolen.dk har været minimal.
At de finder sig i deres arbejdsvilkår er mig en gåde!!!

For mig at se er den eneste grund til ikke at sætte tid på de enkelte opgaveområder, at man vil undgå, det bliver konkret, hvad det egentlig er, der tales om. Når man skal udføre et stykke arbejde laver man normalt en tidsplan og et budget så man har styr på opgaven. Bevar's, der kan da blive behov for at ændre på tallene, men hvis man ikke sætter tal på, arbejder man i tåge. Og det er vel det KL og måske også skolelederne helst vil, fordi billedet bliver for underligt, hvis det bliver præciseret med tal.

Når virksomheder fastsætter priser på deres ydelser, så gør de det på baggrund af tid:
hvor lang tid tager opgaven.
hvad skal medarbejderen have i løn.
= Prisen

Herefter får medarbejderen at vide, hvor meget tid, de ca må bruge på den enkelte opgave.

Hvorfor skulle det dog være anderledes i det offentlige?

Jeg vil gerne have bygget mig et nyt hus. Det er opgaven - byg et hus. Jeg vil ikke snakke tidsforbrug (hvor mange timer tager det at bygge huset), for det er irrelevant, men jeg vil flytte ind i mit nye hus i næste uge. Hvordan entreprenøren så løser den problemstilling er mig ligegyldigt. Ifølge det amerikanske program "Extreme Makeover" kan man bygge et hus på en uge. Man skal bare have 800 mand til at arbejde i døgndrift i en uge, men jeg vil selvfølgelig ikke betale mere for huset af den grund. Gad vide hvor mange entreprenører der findes i Danmark, der takker ja til opgaven?

Per - det skal der såmænd nok være nogle entreprenører, der vil. Hvis ellers de kan sikre sig, at ingen myndigheder og 3F blander sig i processen.

Og sker det kan de jo bygge "hvad som helst", du kan ikke bruge din aftale til en sk.. Skulle det af en eller anden god grund efter mindst 5 års hårdt arbejde endelig få din sag for en domstol, er entreprenørfirmaet for længst gået fallit.

Nu kan vi vel næppe forestille os - en folkeskole uden myndighedernes indblanding!

Og både lederen og NCS har vel i deres drøftelse af opgaveoversigten en forventning om, at en "dansktimeopgave i 5." varer 45 min.?

Så er det vel "bare", at se hvor i opgaveoversigten lederen har "stileretning" - er den der ikke, har lederen vel en forventning om, at målene kan nås uden :-)

Et problem ved "drøftelsen", som jeg tit har oplevet i tiden "før lederen fik ledelsesretten" - er, at lederen havde "magten" til at få ret, når vi var uenige - hvordan må det så ikke være at drøfte uenigheder om antallet og indholdet af opgaverne nu!

Som da KL og DLF i god drøftelse blev enige om L409.

Lige nu kunne man egentlig godt drømme om en Folkeskole uden de store indblandinger fra myndighederne, en skole der ikke var underlagt kommunalpolitikere med kløe i pegefingeren, sorte ministre og et utal af regler, test og tvang - en Folkeskole, der fik lov til at drive skole - på skolens betingelser.

Man kunne håbe at du fik ret, Tomas, om at KL er blevet fanget i deres egen retorik - jeg tror bare ikke på det før jeg ser det. Om hvordan man læser "tidsforbrug" i sammenhængen er én ting, noget andet er hvor det står skrevet. På en hensigtserklæring. Lad os håbe jeg tager fejl, at KL bliver fanget og at DLF ikke er igang med at fælde penge efter en lost cause.

KL kan IKKE sno sig ud af deres underskrift på OK 15.
Jeg har genopfrisket artikel fra Berlingske 16/3 - 2015:

http://www.b.dk/nationalt/kl-initiativer-skal-sikre-at-laererne-ikke-fortryder-deres-ja