Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
01-06-2015 13:16
De ti elever, ud af hvilke fire får støtte, er alle kommet retur til almenklassen fra specialafdelingerne.
De elever, der tidligere ville have fået en specialforanstaltning, men i dag i inklusionens navn forbliver i almenklassen, skal lægges oveni de seks, der ingen støtte modtager, selv om behovet er akut. Ser man på indskolingen er det således snarere een ud af ti inklusionselever, der modtager støtte. Som følge heraf er folkeskolens indskoling ved at køre helt af sporet. Resultatet vil sætte sig igennem i de kommende år hele vejen op i skoleforløbet.
Tomas Hansen (tidligere debattør.)
(Lærer)
01-06-2015 13:19
Ah - giv det nu 10 år
Så har reformen jo sat sig og alt er godt........
Der har mine børn så fået kørekort........
Christian Bach Andersen
(Formand VAOB)
01-06-2015 13:23
Det mener de andre patier om inklusion i folkeskolen
VAOB – Vestsjællands Aktive Ordblinde har op til valget spurgt alle opstillingsberettigede partier til folketingsvalget 2015 om følgende: "Hvilke tiltag vil partiet tage initiativ til for at få inklusion i folkeskolen til at virke for alle ordblinde elever?"
Venstre står ikke alene med deres synspunk om inklusion i folkeskolen
Stig Grenov Kristendemokraternes Landsformand svarer: "KD vil arbejde for, at der fortsat er centrale læringsinstitutioner, med speciel fokus på specielle læringsmæssige udfordringer. Vi skal turde samle kompetencerne og videns indsamlingen om disse handikap, i stedet for at kræve, at alle lærere i samtlige skoler skal være specialister på samtlige områder."
Enhedslisten siger: "Det vil være en god ide at nedsætte klassekvotienten, så lærerne og pædagogerne får mere tid til den enkelte elev. Dernæst er det vigtigt at understrege at det ikke må blive inklusion for enhver pris. Nogle børn med ordblindhed vil have godt af at komme i specialtilbud.
Ellers er alle partier opmærksomme på at ressourcerne skal følge eleverne.
Børne- og undervisningsordfører for Socialdemokratiet svarer. "Vi ønsker en stærk folkeskole, hvor vi får alle med. Nogle elever har brug for at komme ud i en klasse, hvor der tages ekstra hånd om deres problemer. Men hvis vi sætter tidligt ind overfor ordblindhed, så kan mange flere børn følge undervisningen i de klasser, hvor de har deres kammerater og deres kendte lærere. "
Ole Hvas Kristiansen fra SF udtaler bl.a.: Børn med ordblindhed/dysleksi skal have den rigtige hjælp i tide – og hvis det sker, så viser forskningen også at de kommer til at læse lige så godt og hurtigt som andre børn. Men desværre er der eksempler på at det ikke altid er tilfældet eller også er tilbuddene tidsbegrænsede. Derfor skal vi sikre at man i alle kommuner har de rigtige specialtilbud klar samt det nødvendige og opdaterede IT-udstyr (”rygsække”), når man udreder et barn der slås med ordblindhed/dysleksi.
Disse tilbud behøver ikke at ligge på en specialskole, men de skal være stabile og målrettede med flere særlektioner om ugen indtil det enkelte barn har klækket læsekoden. Tilbuddet skal selvsagt gives af en lærer med efteruddannelse på området og disse lærere skal altid kunne trække på den specialviden vi har på ordblindeskolerne.
Ordblinde er en af de største elev gruppe i læse og skrivevanskligheder som skal inkluderes i folkeskolen, og der vil for mange af denne gruppe nok aldrig blive tale om specialundervisning.
VAOB er derfor bekymret når vi konstaterer at når først elever bliver diagnosticeret som ordblind, så tager det meget lang tid før der sker noget, samtidig er tilbuddene ofte meget sparsomme og tidsbegrænsede.
VAOB kunne godt tænke sig at det blev muligt for forældrene at få en uvildig instans til at vurderer om det inklusions tilbud de har fået er tilstrækkeligt, og håber der bliver stillet krav om at når eleven er diagnosticeret, skal der udarbejdes en individuel handleplan.
Du kan læse de samlet svar fra partierne her: www.vaob.nu/valg2015
Med venlig hilsen Christian Bach Andersen formand VAOB – Vestsjællands Aktive Ordblinde
Christian Bach Andersen
(Formand VAOB)
01-06-2015 13:51
Det mener de andre partier om inklusion i folkeskolen.
VAOB har op til valget spurgt alle opstillingsberettigede partier til folketingsvalget om følgende: "Hvilke tiltag vil partiet tage initiativ til for at få inklusion i folkeskolen til at virke for alle ordblinde elever?"
Venstre står ikke alene med deres synspunkt om inklusion i folkeskolen!
Stig Grenov Kristendemokraternes Landsformand svarer: "KD vil arbejde for, at der fortsat er centrale læringsinstitutioner, med speciel fokus på specielle læringsmæssige udfordringer. Vi skal turde samle kompetencerne og videns indsamlingen om disse handikap, i stedet for at kræve, at alle lærere i samtlige skoler skal være specialister på samtlige områder."
Enhedslisten siger: "Det vil være en god ide at nedsætte klassekvotienten, så lærerne og pædagogerne får mere tid til den enkelte elev. Dernæst er det vigtigt at understrege at det ikke må blive inklusion for enhver pris. Nogle børn med ordblindhed vil have godt af at komme i specialtilbud.
Ellers er alle partier på tværs af fløjene, opmærksomme på at ressourcerne skal følge eleverne.
Børne- og undervisningsordfører for Socialdemokratiet svarer. "Vi ønsker en stærk folkeskole, hvor vi får alle med. Nogle elever har brug for at komme ud i en klasse, hvor der tages ekstra hånd om deres problemer. Men hvis vi sætter tidligt ind overfor ordblindhed, så kan mange flere børn følge undervisningen i de klasser, hvor de har deres kammerater og deres kendte lærere. "
Ole Hvas Kristiansen fra SF udtaler bl.a.: Børn med ordblindhed/dysleksi skal have den rigtige hjælp i tide – og hvis det sker, så viser forskningen også at de kommer til at læse lige så godt og hurtigt som andre børn. Men desværre er der eksempler på at det ikke altid er tilfældet eller også er tilbuddene tidsbegrænsede. Derfor skal vi sikre at man i alle kommuner har de rigtige specialtilbud klar samt det nødvendige og opdaterede IT-udstyr (”rygsække”), når man udreder et barn der slås med ordblindhed/dysleksi.
Disse tilbud behøver ikke at ligge på en specialskole, men de skal være stabile og målrettede med flere særlektioner om ugen indtil det enkelte barn har klækket læsekoden. Tilbuddet skal selvsagt gives af en lærer med efteruddannelse på området og disse lærere skal altid kunne trække på den specialviden vi har på ordblindeskolerne.
Det mener VAOB:
Ordblinde er en af de største elev gruppe i læse og skrivevanskligheder som skal inkluderes i folkeskolen, og der vil for mange af denne gruppe nok aldrig blive tale om specialundervisning.
VAOB er derfor bekymret når vi konstaterer at når elever bliver diagnosticeret som ordblind, så tager det meget lang tid før der sker noget, samtidig er tilbuddene ofte meget sparsomme og tidsbegrænsede.
VAOB kunne godt tænke sig at det blev muligt for forældrene at få en uvildig instans til at vurderer om det inklusions tilbud de har fået er tilstrækkeligt, og håber der bliver stillet krav om at når eleven er diagnosticeret, skal der udarbejdes en individuel handleplan.
Du kan læse de samlet svar fra partierne her: www.vaob.nu/valg2015
Med venlig hilsen Christian Bach Andersen formand VAOB – Vestsjællands Aktive Ordblinde.
Kirsten Hansen
(Lærer)
01-06-2015 16:36
Heller ikke Venstre har lyttet til alarmklokkerne, mens tid var!
Tomas Hansen (tidligere debattør.)
(Lærer)
01-06-2015 16:45
Åh please........
Hvor hyklerisk kan man være? Det er ikke mere end 2 måneder siden at det gik fantastisk.
Spændende tanke at ideerne fra Base Camp skal bredes ud i folkeskolen, - specielt hvis pengestrømmen følger med. Så blir der fed, fed lykke til alle ;-). - Og penge i overskud !
Lone Søeballe Jensen
(Lærer)
01-06-2015 18:56
Lyder dejligt at Odenses forløb skal udbredes, for det betyder vel, at der følger 5 millioner kr med til hver skole, så vi kan lave det samme ikke? Ironi kan forekomme.
Det er faktisk godt, at der er folketingsvalg en gang imellem. Det betyder nemlig, at politikerne, eller i hvert fald nogen af dem, er nødt til ved en sådan lejlighed at lytte til befolkningen og vægte befolkningen lidt mere end deres egne daglige ideologiske skoleridt. Se nu til Venstre: ”Sammenhobningen af elever er gået for vidt”, siger Lars Løkke Rasmussen. Hvis ikke vi stod i en valgsituation ville Venstre åbenbart have fortsat med at ride på falskhedens bølge med budskabet om, at sammenhobningen i virkeligheden er ”en fin tanke”. En valgsituation kan altså en gang imellem med års mellemrum åbne politikernes øjne for virkeligheden.
Og når det nu kan betale sig for Venstre sådan lige før et valg pludselig at kunne få øje på, at rummeligheden skrider, så kan det vælgermæssigt svare sig ”at sige fra”. Og tænk engang. Så kan det pludselig anses for rimeligt at ”tage børnenes parti”. Det vil alt så sige, at Venstre sammen med alle de andre forligspartier netop ikke tog børnenes parti, da man i sin tid gik helhjertet ind for ophobningen af alt og alle inden for klasseværelsets fire vægge. Jo, pludselig kan Venstre godt se, at det sandelig ikke bare er de tilbageførte bogligt svage og ubehandlede psykiske patienter, der er blevet groft svigtet i ophobningsklasserne. Det er også alle de andre elever, der aldrig har fået en for dem passende undervisningen i hele den tid, hvor galskaben har hersket i folkeskolen. Alt dette kan Venstre og sikkert også en masse andre partier godt indse. Men det er først, når der skal samles vælgere, at det erkendes åbent.
Da det i den månedstid, hvor politikerne er på stemmefiskeri nok alligevel har været et lidt for groft overgreb over for de såkaldt svage børn at hælde dem alle rub og stub ind i folkeskoleklasserne, så kan man vel lindre lidt på overgrebene ved at henvise til kunstgrebet med helt tilfældigt at nøjes med 96 procent af de alle eleverne. Med 96 procent af alle elever i de forhenværende normalklasser viste man, at man havde tænkt over sagen. 96 procent i stedet for 100 procent ligner da lidt efter noget forskningsmæssigt eller noget, der er overvejet. 100 procent ligner alt for meget noget bevidst ødelæggende. 96 procent ligner noget pædagogiske velovervejet.
Og da skoleødelæggelsen mest af alt er Socialdemokraternes værk, så er undervisningsministeren selvfølgelig ikke tilnærmelsesvis så direkte i sin udviste bekymring som det, som Venstres Lars Løkke Rasmussen har krydret sin valgkamp med. Så undervisningsministeren nøjes derfor med at gentage den forslidte frase om, at ”vi skal følge ophobningen tæt”. Og foreløbig ved ministeren, at hele miseren skyldes, at lærerne og pædagogerne ikke er klædt ordentligt på. For jo tættere ministeren følger rummelighedsindsatsens ødelæggelser, desto mere får lærerne skylden for ødelæggelserne. Det falder med garanti ikke ministeren ind, at skæve til skoleindretningen. Den er nemlig ideologisk korrekt. Og den kan derfor ikke blive bedre. Lærerne er for dårligt uddannede. De er for dårlige til deres arbejde. De kan ikke undervise ordentligt. Og det skal der gøres noget ved, før folkeskolen, der altså indretningsmæssigt fungerer perfekt, fordi den er udtænkt som konsekvens af en ensgørelsesideologi, også kommer til undervisningsmæssigt at fungere perfekt.
Men egentlig er undervisningsministerens og Lars Løkke Rasmussens udtalelser ét fedt. Om Løkke Rasmussen siger ”serviceeftersyn”, eller om undervisningsministeren siger, at ”udviklingen skal følges tæt”, er reelt set det samme. Det hele hænger og vifter med vinden langt ude i fremtiden.
De elever, der tidligere ville have fået en specialforanstaltning, men i dag i inklusionens navn forbliver i almenklassen, skal lægges oveni de seks, der ingen støtte modtager, selv om behovet er akut. Ser man på indskolingen er det således snarere een ud af ti inklusionselever, der modtager støtte. Som følge heraf er folkeskolens indskoling ved at køre helt af sporet. Resultatet vil sætte sig igennem i de kommende år hele vejen op i skoleforløbet.