Kommentarer overført fra tidligere version af folkeskolen.dk (før 7/3-22)
Helene Ulrich Pedersen
(Korrepsondent)
04-06-2015 08:57
Manglende skriftlige opgaver i den danske folkeskole
#forælder Det er en KATASTROFE, at en kerneydelse som større skriftlige afleveringer (sær i dansk men også andre fag) bliver nedpriortieret. Jeg står fuldstændigt uforstående over for dette. Jeg er lodret uenig med Hjortdal og Antorini i deres nødtvungent "kreative" måde at se tingene på. Siden hvornår er det ikke vigtigt at øve sig i en disciplin? Selvfølgelig bliver man kun bedre til en given ting, hvis man gentagne gange udøver disciplinen og får hurtig feedback AF LÆREREN. Eleverne skal IKKE sidde og rette hinandens opgaver. En sjælden gang i mellem jo. Men det skal ikke bruges som middel. Slet ikke. Det har de ikke kompetencerne til overhovedet. Jeg er som forældre til tre folkeskolebørn (på en af landets bedste skoler) rystet over at se, at vi i 6. og 7. klasse faktisk ikke har set en eneste større skriftlig dansk opgave, hvor de fx lærer at disponere. Det er blevet til enkelte småopgaver på 1 side til 1 1/2 (a la en nytårstale og skrivløsopgave). De får på ingen måde øvet de kompetencer, jeg ser som yderst vigtige både i eksamensøjemed, men også i langt de fleste job fremadrettet. Jeg kan ikke begribe, hvad tiden går med, hvis en kernekompetence som denne på det nærmeste udgår?! Jeg gætter på, at der bruges tid på læringsmålsopsætning, opfølgning af disse, kurser, "bevægelse", skole/hjem-samtaler i skoletiden, vikartimer og deslige? Jeg er fuldstændig enig med Kristina Kongsted i det, hun fremfører, og jeg må sige, at jeg ikke er imponeret over "de nye digitale muligheder". Der er gået alt alt for meget form i det og alt for lidt indhold. Undskyld den lidt hård fremfærd, men jeg er virkeligt både rystet, frustreret og ked af det på både mine (mon ikke de klarer det) og andre børns vegne. Det er en meget forkert vej, vi er gået her. Rigtigt god dag derude til både lærer og elever :-)
Jeg undrer mig over et så old school-udtryk fra en skolemand i 2015. Kollektiv retning harmonerer ikke særligt godt med læringsmål. Det eleverne har brug for er at arbejde med hvordan de opnår de bedste resultater - hvordan de forbedrer sig, og hvor lige præcis deres ømme punkter er. Det sker ikke ved "kollektiv retning". Og at tro at bare fordi man har digitale muligheder, så bliver al ting lettere og bedre - det er vel en forfejlet tolkning. Kvalitet og faglighed tager tid - både på papir og skærm.
Niels Chr. Sauer
(Skribent, folkeskolelærer emeritus)
04-06-2015 13:20
Skulle vi ikke have SYNLIG LÆRING?
Kære Antorini og Hjortdal
Tydeligere kan I næsten ikke sige det: Glem al præket om en bedre skole, hvor børnene bliver dygtigere og lærer så meget som de kan. Ren papegøjesnak. Ikke et ord mener I for alvor.
For det forholder sig nu engang sådan, at de skriftlige afleveringer har to hovedformål, der er lige vigtige.
Det ene er at eleverne skal opbygge deres skriftlige udtryk samtidig med at de lærer nyt stof.
Det andet, som I totalt ignorerer, er, at læreren skal vide, hvad deres elever kan og ikke kan. Hvad de har svært ved, hvad der skal undervises mere og/eller anderledes i, hvordan deres udnytte af undervisningen egentlig er. Derfor skal læreren have tid til at forholde sig grundigt og velovervejet til elevernes skriftlige arbejde. Det kaldes feedback - hørt om det? - og det er ifølge den ellers så forgudede John Hattie intet mindre end det allervigtigste, når det handler om SYNLIG LÆRING og effektiv skole.
Men intet kunne rage ministeren og skolelederformanden mindre. Lærerne skal bare sænke barren og være mere ligeglade med deres undervisning og elevernes udbytte. Samtidig med at Antorini og Hjortdal står frem og bryster sig af den nye og bedre skole, hvor alle børn bliver så dygtige som de kan, morgen, middag og aften.
Hvordan vil I egentlig have, at lærernes skal kunne tage jeres præk alvorligt?
Tomas Hansen (tidligere debattør.)
(Lærer)
05-06-2015 07:34
Helt sort....
"formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.
»Det er et af de steder, hvor der er et stort potentiale i at gøre tingene på en anden måde. Der er en del digitale muligheder, og der er også en længere skoledag, som giver mulighed for, at eleverne løser de skriftlige opgaver i skoletiden med efterfølgende kollektiv retning. Der er ikke den tid, der har været, og så må man finde nye veje og måder«, siger han."
Hvordan retter man en fysikopgave kollektivt? Man kan nok være rimelig sikker på, at jeg ikke sætter en 8. klasse, til at rette hinandens opgaver - det vil da være som at snitte huller i dem og smide dem i en flod med piratfisk.
"Digitale muligheder" - øhm ja - det er mere end 3 år siden, at jeg startede med at alle opgaver blev afleveret digitalt, at de kunne udføres på mange måder og lignende - men det bliver de jo ikke hurtigere rettet af, endsige nemmere.
Samtidigt, klager både gymnasier og universiteter over elever ikke kan noget så banalt som at skrive en opgave, men at de nærmest skal lære dem det.
Det skal da STENSIKKERT nok blive bedre på den her måde.
Nå ja, jeg har stadig 25 biologirapporter liggende - de blev aldrig rettet........
Det er en KATASTROFE, at en kerneydelse som større skriftlige afleveringer (sær i dansk men også andre fag) bliver nedpriortieret. Jeg står fuldstændigt uforstående over for dette. Jeg er lodret uenig med Hjortdal og Antorini i deres nødtvungent "kreative" måde at se tingene på. Siden hvornår er det ikke vigtigt at øve sig i en disciplin? Selvfølgelig bliver man kun bedre til en given ting, hvis man gentagne gange udøver disciplinen og får hurtig feedback AF LÆREREN. Eleverne skal IKKE sidde og rette hinandens opgaver. En sjælden gang i mellem jo. Men det skal ikke bruges som middel. Slet ikke. Det har de ikke kompetencerne til overhovedet. Jeg er som forældre til tre folkeskolebørn (på en af landets bedste skoler) rystet over at se, at vi i 6. og 7. klasse faktisk ikke har set en eneste større skriftlig dansk opgave, hvor de fx lærer at disponere. Det er blevet til enkelte småopgaver på 1 side til 1 1/2 (a la en nytårstale og skrivløsopgave). De får på ingen måde øvet de kompetencer, jeg ser som yderst vigtige både i eksamensøjemed, men også i langt de fleste job fremadrettet. Jeg kan ikke begribe, hvad tiden går med, hvis en kernekompetence som denne på det nærmeste udgår?! Jeg gætter på, at der bruges tid på læringsmålsopsætning, opfølgning af disse, kurser, "bevægelse", skole/hjem-samtaler i skoletiden, vikartimer og deslige?
Jeg er fuldstændig enig med Kristina Kongsted i det, hun fremfører, og jeg må sige, at jeg ikke er imponeret over "de nye digitale muligheder". Der er gået alt alt for meget form i det og alt for lidt indhold.
Undskyld den lidt hård fremfærd, men jeg er virkeligt både rystet, frustreret og ked af det på både mine (mon ikke de klarer det) og andre børns vegne. Det er en meget forkert vej, vi er gået her. Rigtigt god dag derude til både lærer og elever :-)